On 9 Jul., 20:07, "vvv" <?@?> wrote:
> Vi I tage stilling til dette udsagn fra dk.politik?
>
> > Der er vel også den gyldne middelvej der hedder at i hvor vel beviserne
> > ikke
> > er stærke nok til at han bliver dømt i retten, så er der indicier nok til
> > at
> > mistanken var berettiget. Og der er vel heller ikke alle der bliver
> > frikendt, som er berettiget til erstatning?
>
> Jeg har altid troet at man fik erstatnng for varetægtsfængslingen hvis man
> blev frikendt, undtaget hvis man selv har rettet mistanken imod sig selv med
> løgn eller ligende.
Retsplejeloven:
§ 1018 a. Den, der har været anholdt eller varetægtsfængslet som led i
en strafferetlig forfølgning, har krav på erstatning for den derved
tilføjede skade, såfremt påtale opgives eller tiltalte frifindes, uden
at dette er begrundet i, at han findes utilregnelig
Erstatning ydes for økonomisk skade samt for lidelse, tort, ulempe og
forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold.
Stk. 2. Selv om betingelserne for at yde erstatning efter stk. 1 ikke
er opfyldt, kan erstatning ydes, såfremt den under sagen anvendte
frihedsberøvelse ikke står i rimeligt forhold til strafforfølgningens
udfald eller det af andre særlige grunde findes rimeligt.
Stk. 3. Erstatning kan nedsættes eller nægtes, såfremt den sigtede
selv har givet anledning til foranstaltningerne.
-----------------
En uberettiget fængslet har altså krav på erstatning, som klar
hovedregel. Undtagelsen efter stk. 3 er så hvis denne selv har været
skyld i fængslingen, eksempelvis ved falsk tilståelse, ved at overtale
andre til at give urigtigt alibi, eller ved at handle på en sådan
måde, at man må indse at man risikerer at blive mistænkt for en
forbrydelse.
Hvis man vælger at leve sammen med en narkohandler, der /åbenlyst/
opbevarer stof i hjemmet, er man altså "selv ude om det" hvis man
bliver varetægstfængslet, sigtet for narkohandel.
Som udgangspunkt kan erstatning ikke nægtes, fordi man har nægtet at
udtale sig til politiet og dermed har medført at man har været sigtet
uden grund, men i visse tilfælde fraviges dette hvis man har en særlig
anledning til at rense sig for en konkret mistanke. Bliver man stoppet
i en bil midt om natten med ens eget B&O på bagsædet, mister man altså
retten til erstatning hvis man siger "ingen kommentarer" når panserne
spørger ind til ejerskabet fa anlægget.
Eksempler:
U 1979.878 H. Erstatningssøgende E1 og E2 kørte en nat sammen med to
andre mænd to svenske piger, som de kort tid forinden havde truffet,
og som havde fremsat ønske om at blive kørt til deres campingplads
eller en restaurant, hen på en øde parkeringsplads i en skov, hvor de
4 mænd på skift havde kønsligt forhold til pigerne. Efter at de alle
var blevet frifundet under en mod dem rejst straffesag for
overtrædelse af straffelovens § 217 krævede blandt andet E1 og E2
erstatning for frihedsberøvelse hver i 127 dage efter retsplejelovens
kapitel 93 a. De havde i forbindelse med sagen overtalt to danske
piger til at give dem et falsk alibi og afgivet urigtige og vekslende
forklaringer i retten. De fandtes ved deres adfærd både før og efter
sagens rejsning selv at have givet anledning til, at de blev anholdt
og fængslet som sket, og der blev derfor ikke tillagt dem erstatning.
U 1996.194 Ø. De erstatningssøgende E1 og E2 deltog i en demonstration
i forbindelse med en faglig konflikt over for et færgeselskab på
havnen i Gedser. De blev herunder kortvarigt anholdt af politiet. E1
og E2 påstod sig tilkendt erstatning for anholdelsen. Da E1 og E2 var
forblevet på arealet, uanset de have iagttaget, at demonstrationen
havde taget et voldsommere omfang, hvorunder der blev affyret
kanonslag, og der hos demonstranterne var slagvåben i form af stokke
og lægter, fandtes E1 og E2 at have givet anledning til anholdelse, og
anklagemyndigheden frifandtes for kravene om godtgørelse for
anholdelsen.
/Bacher
|