"Lars Bisgaard" <Igenlcb@mail.dk(fjern Igen)> skrev i meddelelsen
news:486f68f3$0$15879$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej min kæreste og mig er ved at plan ligge sommerferie i uge 33
> vi har bestemt os for at køre til østrig, men da ingen af os har været der
> før aner vi ikke hvor vi skal tage hen.
>
> Vi kan godt lide naturen, bjerge, vandfald osv.
> Kan se på div. rejse sider at hvis vi bestiller hjemmefra kan man bo meget
> billigt nogle steder.
>
> Men kunne også godt tænke os bare at køre lidt fra sted til sted men hvad
> koster det så og bo ? og hvordan ligger det med ferie i østrig i uge 33,
> holder de selv industri ferie der eller burde det være til at få plads ?
>
> Håber i kan hjælpe os lidt :)
>
> Hilsen
> Lars
>
Vi har været nogle gange i området ved Zell am See, og det vil til fulde
opfylde Jeres ønsker. Europas største vandfald ligger i Krimml ca. 60 km.
væk. Grossglocknerstrasse starter ca. 10 km væk og en tur på den giver
bjerge, natur osv. i en grad, så man næsten ikke kan overskue det. Sørg dog
for at det er godt vejr i bjergene inden I begiver Jer på den tur. Ved byen
går der flere lifte op til bjerget Schmittenhöhe, hvorfra man kan se i alle
verdensretninger. Det siges, at i godt vejr skulle man kunne skimte Mt.
Blanc i Frankrig, og der er immervæk et stykke vej. Men udsigten er under
alle omstændigheder pragtfuld. 7 km væk ligger byen Kaprun, hvor man bl.a.
kan komme op til den evige sne på Kitzsteinhorn (hvor de også er sommerski),
samt gå i en kløft (Klamm) og se brusende vand i solens stråler. Der findes
mange flere udflugtsmål i dette område.
Det gode ved området er, at man kan køre i alle retninger, hvor man ellers
ofte befinder sig inde i en blind dal, hvor kun 1 vej fører til og fra. Man
kan også godt nå en tur til Salzburg fra stedet, hvis man vil se en
historisk by. På vej dertil kan man evt. se de store ishuler i
Werfen -absolut også et besøg værd.
Her kan I selv læse mere om området. Personligt mener jeg godt, at man kan
have base i dette område for en hel ferie, idet der er så kort til mange
attraktioner. Første gang vi var i området kørte vi kun 300 km ialt, og vi
var ude og opleve noget hver eneste dag.
Vi er campister og kender ikke noget til prisniveauet for andre
overnatningsformer, men vi bemærkede, at der overalt var mange private som
lejede værelser ud, og der var en masse ledige.
Juli og august måned er højsæson i Østrig, bla. fordi mange tyskere også har
ferie i den periode.
Vejret kan være et problem, når man er i den nordlige del af alperne, med
megen regn, men vi har været heldige med højt solskin begge gange. Men hvis
ikke i lægger for faste planer, kan I jo vente og se, hvad der byder sig.
Skulle det blive dårligt i den nordlige del, kan man hoppe til en af
regionerne på sydsiden, hvor vejret normalt er væsentligt bedre, meget
varmere og mere stabilt. Bl.a. er Kärnten kendt for sit gode vejr.
Der var vi i august for et par år siden, men desværre var vi der uheldige
med vejret. I ugen op til vi kom var det ca. 35 grader i snit.
Da vi kom derned var det faldet til 20 og der var faldet sne helt ned til
1800 m, hvilket er usædvanligt. Da temp nåede ned på 13 grader og det stadig
sneede i bjergene og de lovede regn i 3 dage, duttede vi hjem igen. Men
ellers også umiddelbart et dejligt område.
Personligt syntes jeg, at der er flottest i den nordlige del.
Her kan i læse mere om området ved Zell am See (på tysk)
http://www.zellamsee.at/
Kurt