Hej. Har gevaldige problemer med at få netværket til at spille i min
andelsforening, håber der er en der kan et par tricks som kan hjælpe
med at fejlsøge.
Forhistorie: Vi havde et gammelt netværk fra før TDC kom med
erhvervsprodukter til andelsforeninger. Det var strikket sammen så
routeren stod hos en beboer, og den var koblet til hans ADSL modem.
Hans netværksstik i væggen var så uplink til switchen i kælderen, og
alle beboere delte så hans forbindelse (vi har hver et netværksstik i
stuen, og alle modtager forbindelsen via det stik, og man kan sige at
ham der har routeren leverer forbindelsen via sit stik).
Det må man jo ikke, og vi har nu fået ny forbindelse. Vi har fået
installeret modem + router af TDC i kælderen. Vi fandt ud af (ved at
holde øje med lysene i switchen når han trak sit stik), at det stik
der gik fra ham ned til switchen gik til port 24, og antog derfor at
det var den vi skulle forbinde den nye router til.
Det har vi gjort, men det virker ikke. Hvis vi sætter en computer
direkte på routeren virker det fint. Hvis vi sætter hans stik, der
tidligere gik til port 24 i switchen, direkte i routeren - virker
netværket ikke hos ham.
Switchen er en LexCom DS 1024 F1 og jeg har ikke været i stand til at
google mig frem til en manual til den, ud over et produktblad på side
23 i den her PDF:
http://www.lk.dk/public/download/Produktinformation/Pr2003-2.pdf
Jeg er lidt på herrens mark. Den har 24 numererede porte, og ingen af
dem skiller sig ud fra de andre, hvorfor vi fandt frem til at uplink
måtte være port 24 ved at holde øje med lysene. Jeg bemærkede at der
var lys i begge LEDs for de tilsluttede porte i switchen, altså både
aktivitet og kollision - det bekymrer mig lidt. Det skal dog siges, at
når vi skifter tilbage til "det gamle" setup, så kører tingene igen
(omend ret ustabilt hvilket det har gjort længe).
Skal kablet mellem router og switch være en bestemt type? Patched
eller ikke. Hvis man forbinder router og bærbar direkte, og det så
virker, kan man så antage at det kabel også burde virke hvis man
sætter det mellem router og switch i stedet?
Håber der er en der har et par forslag, selv er jeg fristet til at se
mig omkring efter en anden switch...
Mvh.
Morten