"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@obelix.wegge.dk> skrev i en meddelelse
news:m3hcbmyiwu.fsf@obelix.wegge.dk...
> "Bo G. Christensen" <bgc@greennet.gl> writes:
>
>> "Allan Olesen" <usenet.2007.allan@spamcheck.dk> skrev i en meddelelse
>> news:485c1da1$0$56793$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>> Bertel Lund Hansen wrote:
>>>> I øvrigt er det 20 år:
>>>
>>> Hvad gav 7+13, da du underviste?
>>>
>>>
>>> --
>>> Allan Olesen
>>
>> Hvad mener du med det ?
>
> Den nuværende ejer har beboet huset i 13 år, så hvis den tidligere
> har haft indkørslen i 7 år eller flere, kommer man ud over de 20 år.
>
>> Bertel referer en konkret og ganske korrekt lovtekst, vedr. hævd.
>
> Jeps. Men tilsyneladende havde han overset en ret væsentlig oplysning
> i det oprindelige indlæg.
>
> --
> // Wegge
Jeps,
Det var også gået mig forbi, det med den tidligere ejers 7 år + og 13 år til
broderen,
så 20 år burde rigeligt være opfyldt.
Fand lige følgende:
http://www.retssal.dk/emneindex.php3?vis=n&side=673
6. Forskellige udøvere
Ofte påberåbes hævd, hvor flere på hinanden følgende ejere af den samme
faste ejendom påberåber sig hævd. Eksempelvis hvor såvel den nuværende som
en tidligere ejer af et parcelhus påberåber sig, at de har haft ret til
bruge et fællesareal, som reelt er ejet af en anden af områdets beboere.
Udgangspunktet er, at der ikke er noget i vejen for at sammenlægge
perioderne for de tidligere ejere. Dog stilles almindeligvis det krav, at
der skal være en sammenhæng mellem ejerne. Det vil derfor kun særdeles
sjældent være tilstrækkeligt, hvis der har været perioder hvor ejere ikke
har påberåbt sig hævden.
Eksempel:A ejer gården B i perioden fra 1960 til 1975, hvor han bruger
nabogården C's markveje for at kunne komme til sine marker. Brugen af
markvejene sker med C's stiltiende accept. Efter salget af B til D, gør D
ikke krav på hævden. Påberåbelsen sker først igen i 1990 hvor D sælger
gården til E.
I en sådan situation bør hævd ikke kunne påberåbes, da der ikke er nogen
kontinuerlig sammenhæng mellem de forskellige ejeres hævdsudøvelse. Det
havde formentlig forholdt sig anderledes, hvor også D havde gjort brug af C's
markveje.
Ifølge ovenstående så er borderen her i D's sted, men til forskel fra D har
han jo brugt indkørslen, hvad D i ovenstående ikke gjorde med C's markveje,
altså burde brodere kunne rejse en sag om hævd vunden brugsret.
Eller er jeg helt ude i hegnet ?
Skulle sælger inden overdragelse til Broderen have gjort hævd gældende
overfor ejeren ?
Skulle broderen have gjort hævd gældende straks han overtog ejendommen ?
Best regards !
Bo Christensen - Nuuk - Grønland