Peter K. Nielsen skrev:
>
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/kriminalitet/2008/06/14/104329.htm
>
> Jeg troede kun det var i Amerika at man kunne få nedsat sin straf ved at
> indgå en aftale med anklageren.
Det kan man skam også i Danmark - det kan diskuteres, om forholdet er
mere eller mindre lovhjemlet, men se fx. Straffelovens §82
"§ 82. (332) Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå
som formildende omstændighed....
10) at gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgørende for
opklaringen af strafbare handlinger begået af andre"
Der står ganske vist ikke direkte nævnt, at man kan handle med
anklageren, men det bør være nemt for de fleste at tænke sig til,
hvordan sådan en bestemmelse kan benyttes i praksis...
Herudover kan man som udspekuleret kriminel jo altid spekulere lidt i
statens begrænsede ressourcer... ja det lyder sørgeligt, men forestil
dig følgende scenarie:
En mand sigtet for drab efter STRFL §237 beder sin forsvarer kontakte
anklageren og meddele ham, at såfremt klienten højest sigtes for fx
uagtsomt manddrab efter §241 eller måske vold med døden til følge jf.
§246, ja så vil klienten tilstå og sagen kan fremmes som tilståelsessag
(læs: afsluttes hurtigt) - hvorimod hvis anklageren fastholder sin
påstand om drab efter §237, ja så skal sagen hele den klassiske vej
gennem retsmaskineriet.
Anklageren kan så gå hjem og overveje om han vil nedsætte sin
strafpåstand til straf efter §241 eller 246, og derved både at sikre sig
en domfældelse og en hurtig sagsafslutning.
Der er ikke direkte tale om en aftale mellem forsvarer og anklager -
forsvareren oplyser jo "bare", hvordan hans klient ser på sigtelserne
mod ham.... men bortset fra at anklager og forsvarer ikke giver
håndslag, kan vi vel godt være enige om, at vi ligger så tæt på en
aftale, at der reelt stort set _er_ tale om en deal.
--
Venlig hilsen
Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk