/ Forside / Karriere / Uddannelse / Undervisning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Undervisning
#NavnPoint
Nordsted1 2466
miritdk 1120
svendgive.. 884
ans 760
gert_h 695
Benjamin... 670
pifo 635
Uffe29 610
frieda 592
10  Balcanard 580
Pigernes skole
Fra : Per Rønne


Dato : 18-06-08 09:05

I dagens Information bringes et indlæg af cand.mag. Charlotte Bork
Høvsgaard om drenge og piger i folke- og gymnasieskolen, hvori
hovedindholdet er at der er forskel på de to køns hjerner og
indlæringsmåder, og at den moderne undervisningsform med dens læggen
vægt på selvreflektion er direkte drenge-fjendtlig.

Indlægget kan læses her:

<http://www.information.dk/160981>

og jeg citerer fra slutningen:

=
Hjerneforskning

Hjerneforskeren Ann-Elisabeth Knudsen beskæftiger sig med drenges og
pigers læring både i folkeskole og gymnasium set i lyset af hjernens
udvikling gennem skoleårene.

Hendes hovedpåstand er, at drenge og piger arbejder og lærer på vidt
forskellige måder. Drengene arbejder ud fra hands-on-principper; de
eksperimenterer og fordyber sig i fagspecifikke spørgsmål, mens pigernes
styrke er dokumentation, struktur og afrapportering.

Drengenes og pigernes læring er altså forskellig, og set i relation til
studieområdet kan man sige, at drengenes læringsstil stiller dem
dårligt. Her profiterer pigerne af deres evne til dokumentation,
overblik og struktur.

Pigernes gymnasium

Endelig, kunne man sige. Endelig oplever vi, at pigerne hævder sig på et
felt, som historisk set har været mandedomineret. Vi bevæger os væk fra
en tid, hvor viden var et mandefelt. Endelig.

Men man kunne også gå den anden vej og sige, at de nye
uddannelsesmæssige buzz-words som selvrefleksion og italesættelse
accelerer en udvikling hen imod et gymnasium, der risikerer at blive et
pigernes gymnasium. Drengene taber i forvejen terræn i forhold til at
gennemføre ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, og med
gymnasiereformen har man for mig at se på nogle punkter forstærket denne
udvikling. Når Jens spørger mig: "Jamen, skal jeg tale om mig selv, er
det det, du vil have?", så sætter han indirekte et kritisk lys på de
faglige krav, som gymnasiet i dag stiller ham overfor.

At man med gymnasiereformen sætter fokus på elevens faglige og
personlige kompetencer er for mig at se helt afgørende i en verden, hvor
det at kunne lære og blive ved at lære er vigtigt.

Bagsiden af denne medalje er, at de store buzz-words risikerer at
handicappe en stor del af drengeeleverne. Og det er ikke et spørgsmål
om, at drengene bare skal læse flere timer derhjemme ved skrivebordet,
eller at de må tage sig sammen og komme efter pigerne, for vi taler om
evner, som drengene har svært ved at tilegne sig. Deres hjerner vil
ikke. Deres sprog vil ikke. De går på pigernes gymnasium.
=

Forfatteren underviser på Holstebro Tekniske Gymnasium, altså noget af
det nærmeste vi i dagens Danmark kommer en ren drengeskole; her vil
normen om pigen som det /normale/ altså fremtræde tydeligere end ellers.
Som bekendt sorteres drengene systematisk fra i skolen, og bortset fra i
den matematisk-fysiske faggruppe, og på ingeniøruddannelserne, er
drengene da også overalt i mindretal på universiteterne. Men også her
arbejdes der naturligvis for at disse uddannelser tilrettelægges på en
måde, så flere piger kan tiltrækkes ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

 
 
Carsten (19-06-2008)
Kommentar
Fra : Carsten


Dato : 19-06-08 13:41

Når jeg hører om den biologiske skelnen mellem piger og drenge, får jeg
altid lyst til at spørge:

Hvad så med fx:

- drenge-piger ?
- tøse-drenge
- transvistitter ?
- bøsser ?
- osv.

- som man måske kan fornemme giver jeg ikke så meget for generaliseringer på
det kønsmæssige område

Jeg mener at det er meget mere individuelt hvordan vi fx lærer noget.

Carsten



Per Rønne (19-06-2008)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 19-06-08 14:16

Carsten <cjng5_fjern@mail.tele.dk> wrote:

> Når jeg hører om den biologiske skelnen mellem piger og drenge, får jeg
> altid lyst til at spørge:
>
> Hvad så med fx:
>
> - drenge-piger ?
> - tøse-drenge
> - transvistitter ?
> - bøsser ?
> - osv.
>
> - som man måske kan fornemme giver jeg ikke så meget for generaliseringer på
> det kønsmæssige område
>
> Jeg mener at det er meget mere individuelt hvordan vi fx lærer noget.

Det ændrer ikke på at der statistisk set er klare forskelle, eller på at
nutidens skole ensidigt favoriserer hunkønnet - hvilket gør drengene til
de store tabere i grund-, gymnasie- og erhvervsskolen, og på
universitetet.

Læg mærke til at artiklens forfatter underviser på en teknisk skole,
hvor stort set alle elever er drenge - og hvor der kræves at disse
drenge skal lære sig 'pigesprog':

=
"Jamen, skal jeg tale om mig selv," spurgte en af mine elever på teknisk
gymnasium efter marts måneds terminsprøve i det, der med
gymnasiereformen blev til studieområdet. Jeg tøvede et øjeblik og sagde
så "ja, du skal tale om dig selv".

Studieområdet er et af satsningsområderne i den gymnasiereform, som
trådte i kraft i 2005, og som sidst i juni sender sit første kuld
studenter ud. Begrebet 'studieområdet' dækker over alle de tværfaglige
projekter, eleverne laver gennem 2. og 3. G. Eleverne skal aflægge
obligatorisk prøve i disse projekter, inden de i slutningen af juni får
huerne på. Karakteren, som eleven opnår, tæller dobbelt på
eksamensbeviset. Studieområdet er dermed et hypet fag - og prøven ikke
det rene pjat.

Målet med det tværfaglige arbejde i studieområdet er, at eleverne
udvikler stærke studiekompetencer. Informationssøgning, dokumentation og
formidling er her centrale kompetencer, der skal gøre eleverne til
studerende og dermed lette overgangen til videregående uddannelse. Det
tværfaglige arbejde organiseres, så disse kompetencer trænes, og ved
eksamen i studieområdet er elevens evne til at forholde sig til sin egen
kompetencemæssige udvikling central.

At tale om sig selv

Studieområdet er således et fagligt felt, der har fokus på den enkelte
elev og den enkelte elevs udvikling. Eleven skal kunne formulere sig
omkring sin personlige og faglige udvikling og forholde sig kritisk til
eget arbejde. Selvrefleksion bliver således et kernebegreb.

Hele ideen om selvrefleksion rummer et element af italesættelse. At
reflektere over sig selv og sin udvikling er at sætte sig uden for sig
selv og give sine evner navn.

Det er med andre ord ikke nok at være blevet bedre til for eksempel at
formidle et fagligt stof, for eleven skal også kunne se og forklare
denne udvikling og sætte ord på den. Deraf italesættelsen, som for mig
at se kræver et særligt sprog. Et sprog, som pigerne mestrer, men som
drengene har langt sværere ved at udfolde. Årsagerne til dette skal
blandt andet søges i kønnets sprog.

Drenge - og pigesprog

For drenges og pigers sprog er ikke ens. Piger taler om relationer,
drenge taler om handlinger. Piger taler for at tale, drenge taler for at
videregive informationer. Drengenes sprog er fokuseret på handlinger;
det videregiver oplevelser, mål og resultater, det handler om faktuelle,
konkrete emner.

Pigernes sprog derimod er et relationssprog; med sproget forklarer piger
relationer og følelser. Pigernes sprog er derudover en aktivitet med sin
egen begrundelse - sproget bruges ikke blot som redskab til at
viderebringe et budskab. Det at bruge sproget - at tale - er en
meningsfuld aktivitet i sig selv, det er for pigerne en samværsform.

De to kønssprog har hver især styrker og svagheder, når det handler om
at formulere sig inden for en uddannelseskontekst. Drengesproget er
velegnet, når talen er om faglige emner, hvor det konkrete, teoretiske
stof er i centrum.

Det bliver sværere, når eksamen handler om personlig udvikling og
progression, som det er tilfældet i det førnævnte studieområde. For mig
at se kan drengesproget komme til kort her. Pigesproget derimod har det
fint. Pigerne er vant til at tale om det personlige, og det falder dem
derfor lettere at formulere sig om kompetencemæssige svagheder og
styrker. Skolesproget bliver her blot en forfinelse af det sprog,
pigerne er vant til at tale indbyrdes uden for skolen.

Set i relation til gymnasiereformens studieområde og reformens generelle
fokus på refleksion og selvevaluering står drengene altså med et
sprogligt problem. De skal lære et sprog samtidig med, at de lærer fag
og metoder. Men måske begrænser problemstillingen sig ikke kun til
sproget.
=
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Carsten (23-06-2008)
Kommentar
Fra : Carsten


Dato : 23-06-08 17:50

Jeg er enig at i skolen tilgodeser, hvad der traditionelt er betragtet som
'kvindelige normer og værdier'. Stillesiddende aktiviteter, vægt på verbal
sproglighed, få kropslige, styrkebaserede aktiviteter, osv.

Resultatet er, at dem der tilgodeses ved skolens indretning styrkes, mens
andre lærer knap så meget, måske forholder sig passivt og ikke deltager
eller forstyrrer undervisningen.

Jeg så gerne flere konkrete aktiviteter, også gerne af teknisk / mekanisk /
naturlig / kropslig art - men det er vel næppe i tråd med tidsånden eller ?

Her skal man helst sidde bag en pc og taste de rigtige svar ind - så man
enten består en test eller lærer at stave

/Carsten



Zeki (24-06-2008)
Kommentar
Fra : Zeki


Dato : 24-06-08 15:27


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1iiq678.15y8j8cjvm8qkN%per@RQNNE.invalid...
> Hendes hovedpåstand er, at drenge og piger arbejder og lærer på vidt
> forskellige måder. Drengene arbejder ud fra hands-on-principper; de
> eksperimenterer og fordyber sig i fagspecifikke spørgsmål, mens pigernes
> styrke er dokumentation, struktur og afrapportering.
>
> Drengenes og pigernes læring er altså forskellig, og set i relation til
> studieområdet kan man sige, at drengenes læringsstil stiller dem
> dårligt.

Med mindre at der fokuseres på "fordybelse af fagspecifikke spørgsmål" eller
"hands on", for så er det jo drengene der stilles bedst.

At dømme drengene ude i forvejen, vidner om at denne hjerneforsker
fejlagtigt tror at folkeskolen udelukkende handler om "dokumentation,
struktur og afrapportering."

Jeg kan bekræfte at drenge faktisk generelt klarer sig bedst i de fleste af
skolens fag. De klarer sig generelt bedst i idræt. De klarer sig generelt
også bedst i historie, i biologi, i natur/teknik, i fysik/kemi, i geografi,
i sløjd, i matematik og musik.

Mon fordi piger generelt er bedre end drenge til dansk og sprogfag, så
hedder det sig at "drengene klarer sig dårligere end piger i skolen"?
Hvilket nonsens er det lige?

Nu hvor mange af de "små" fag (drengefag) er blevet prøvefag, så tror jeg at
vi inden for en årrække vil kunne punktere alle myter om at drenge skulle
være dårligere i skolen end piger.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste