---

For mange, mange år siden kunne man få nye kartofler, der virkelig smagte
spændende - med en helt speciel "flavour".
Det synes jeg ikke at man kan mere. Det hænger maaske sammen med den mere
industrielt prægede fremavl af nye tidligt modnende sorter. Ikke engang de
kartofler, vi lige har gravet op af vores egen have, smager af noget. Vi
prøver også forskellige købsmuligheder - private såvel som grønthandlere af
forskellig art. Samme surdej det hele. At de stadig kan sælge sådanne
produkter, tror jeg skyldes, at mange slet ikke ved, hvordan smagen af nye
kartofler skulle være, men bare lader til at være tilfredse med, hvad de
får.
Næste år vil jeg prøve den gammelkendte "King Edward", hvis man så bare kan
få nogle, der ikke er blevet genmodificeret til ukendelighed.
Mvh
Aksel

---

In article <d88a6$48504748$551828fc$3293@news.arrownet.dk>, Aksel
Pedersen <akselp@hotmail.com> wrote:

> For mange, mange år siden kunne man få nye kartofler, der virkelig smagte
> spændende - med en helt speciel "flavour".
> Det synes jeg ikke at man kan mere. Det hænger maaske sammen med den mere
> industrielt prægede fremavl af nye tidligt modnende sorter. Ikke engang de
> kartofler, vi lige har gravet op af vores egen have, smager af noget. Vi
> prøver også forskellige købsmuligheder - private såvel som grønthandlere af
> forskellig art. Samme surdej det hele. At de stadig kan sælge sådanne
> produkter, tror jeg skyldes, at mange slet ikke ved, hvordan smagen af nye
> kartofler skulle være, men bare lader til at være tilfredse med, hvad de
> får.
> Næste år vil jeg prøve den gammelkendte "King Edward", hvis man så bare kan
> få nogle, der ikke er blevet genmodificeret til ukendelighed.

Som tidlig kartoffel brugte man i de gode gamle dage en sort der hedder
Minea - en fast og saftig kartoffel med den helt rigtige smag af nye
kartofler. Men kun til de allertidligste - dernæst King Edward - en
rødlig kartoffel med hvidt "kød" som nemt koger ud. Endelig Bintje -
en let gullig kartoffel med god smag og som var holdbare i
kartoffelkulerne.

Dengang kunne man også få tomater der smagte som tomater skal smage -
tomater der ikke var presset til at modne i april måned - nej, sæsonen
startede i juli måned - og tomaterne fik lov til at modne på planten -
blev håndplukkede og pakket enkeltvis i kasser med et lag silkepapir
mellem hvert lag. Man skulle være meget forsigtig for de tålte ikke
tryk - men sikken smag de havde - end ikke de økologiske tomater smager
af nær så meget i dag.

--
Venlig hilsen
Villy Erichsen
http://www.wottle.dk

---

"Villy Erichsen" <spam@hammel-by.dk> skrev i en meddelelse
news:120620080637561567%spam@hammel-by.dk...
> In article <d88a6$48504748$551828fc$3293@news.arrownet.dk>, Aksel
>
> Som tidlig kartoffel brugte man i de gode gamle dage en sort der hedder
> Minea - en fast og saftig kartoffel med den helt rigtige smag af nye
> kartofler. Men kun til de allertidligste - dernæst King Edward - en
> rødlig kartoffel med hvidt "kød" som nemt koger ud. Endelig Bintje -
> en let gullig kartoffel med god smag og som var holdbare i
> kartoffelkulerne.
>
> Dengang kunne man også få tomater der smagte som tomater skal smage -
> tomater der ikke var presset til at modne i april måned - nej, sæsonen
> startede i juli måned - og tomaterne fik lov til at modne på planten -
> blev håndplukkede og pakket enkeltvis i kasser med et lag silkepapir
> mellem hvert lag. Man skulle være meget forsigtig for de tålte ikke
> tryk - men sikken smag de havde - end ikke de økologiske tomater smager
> af nær så meget i dag.


Hej Villy!
Tak for din kommentar. Jeg fornemmer, at du - ligesom jeg - længes tilbage
til dengang, hvor der endnu ikke var gået "inflation" i alm. accepterede
smagskriterier.
Minea kan jeg ikke huske, men derimod både King Edward, der vist var den
mest populære, og ligeledes Bintje for ikke at tale om Weber, der havde let
ved at koge ud, men havde god smag - min mormors yndlingskartoffel.
Desværre - de mennesker, der er vokset op uden fortidens smagsidealer, kan
man have ondt af, men hvad med vi andre, som bare ved bedre, men som
smagsmæssigt bliver ladt i stikken!!
Mvh
Aksel

---

Aksel Pedersen wrote:
> Hej Villy!
> Tak for din kommentar. Jeg fornemmer, at du - ligesom jeg - længes
> tilbage til dengang, hvor der endnu ikke var gået "inflation" i alm.
> accepterede smagskriterier.
> Minea kan jeg ikke huske, men derimod både King Edward, der vist var
> den mest populære, og ligeledes Bintje for ikke at tale om Weber, der
> havde let ved at koge ud, men havde god smag - min mormors
> yndlingskartoffel. Desværre - de mennesker, der er vokset op uden
> fortidens smagsidealer, kan man have ondt af, men hvad med vi andre,
> som bare ved bedre, men som smagsmæssigt bliver ladt i stikken!!
> Mvh

Ja der var engang nye kartofler smagte af n y e kartofler.
De udenlandske smager af ingenting og er ret tørre og melede. De smager
faktisk bedre dagen efter som kolde.
Har fået Samsø kartofler i år som smagte rimeligt, men efterfølgende er det
som at række tungen ud af vinduet.
Hvem fa...n får vores gode kartofler? De må da findes.
Men egentlig er der nok for meget indavl for at finde kartofler som ikke
angribes af diverse sygdomme.
Det er nok med kartofler som med et godt stykke kød. Den gode smag sidder i
det vi ikke må få eller kan få.
Ak ja siger jeg (årgang 1943)

Mvh.
Torben

---

"Aksel Pedersen" <akselp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:d88a6$48504748$551828fc$3293@news.arrownet.dk...
> For mange, mange år siden kunne man få nye kartofler, der virkelig smagte
> spændende - med en helt speciel "flavour".
> Det synes jeg ikke at man kan mere. Det hænger maaske sammen med den mere
> industrielt prægede fremavl af nye tidligt modnende sorter. Ikke engang de
> kartofler, vi lige har gravet op af vores egen have, smager af noget. Vi
> prøver også forskellige købsmuligheder - private såvel som grønthandlere
> af forskellig art. Samme surdej det hele. At de stadig kan sælge sådanne
> produkter, tror jeg skyldes, at mange slet ikke ved, hvordan smagen af nye
> kartofler skulle være, men bare lader til at være tilfredse med, hvad de
> får.
> Næste år vil jeg prøve den gammelkendte "King Edward", hvis man så bare
> kan få nogle, der ikke er blevet genmodificeret til ukendelighed.
> Mvh
> Aksel
>
>
I år har jeg lagt Hamlet og Sava. Du har helt ret i, at købekartofler er en
blandet fornøjelse.
Her er en oversigt fra havenyt.dk.:

http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/kartofler/491.html

mvh Ole

---

"Ole Christiansen" <abc@mail.invalidtele.dk> skrev i en meddelelse
news:mdo4k.2$E74.1@news.get2net.dk...
>
> I år har jeg lagt Hamlet og Sava. Du har helt ret i, at købekartofler er
> en blandet fornøjelse.
> Her er en oversigt fra havenyt.dk.:
>
> http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/kartofler/491.html
>
> mvh Ole


Ok - i denne artikel berøres folks divergerende opfattelser af hvilke
sorter, man foretrækker. Uden tvivl rigtigt. Men det, jeg generelt savner
ved de mest anvendte nye kartoffelsorter - ihvert fald dem, jeg kender -, er
den skønne, svagt pikante og delikate aroma, som man tidligere kunne opleve
ved de nyopgravede - og som fik en til at spise dobbelt så mange, som man
egentlig havde regnet med!
Mvh
Aksel

---

Hej Aksel

> tidligere kunne opleve ved de nyopgravede - og som fik en til at
> spise dobbelt så mange, som man egentlig havde regnet med!

Der er vel også grunde til at de gamle sorter forsvinder, grunde
som at de er sydomsplagede, ikke giver afkast nok. Er det noget
jeg drømmer, eller er der gamle sorter der er blevet forbudt at
bruge, måske noget jeg husker fra det tyske markede.

--
Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:48527ded$0$15875$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Aksel
>
>> tidligere kunne opleve ved de nyopgravede - og som fik en til at
>> spise dobbelt så mange, som man egentlig havde regnet med!
>
> Der er vel også grunde til at de gamle sorter forsvinder, grunde
> som at de er sydomsplagede, ikke giver afkast nok. Er det noget
> jeg drømmer, eller er der gamle sorter der er blevet forbudt at
> bruge, måske noget jeg husker fra det tyske markede.


Det er rigtigt, at en del nye sorter er mere eller mindre resistente mod
sygdomme, men de gamle sorter er dog ikke så ringe endda, hvad dette angår.
Prøv at læse det link til Havenyt, som Ole Christiansen sendte.
Personligt foretrækker jeg nu god smag frem for stort udbytte.

Mvh
Aksel

---

Hej Aksel

> Personligt foretrækker jeg nu god smag frem for stort udbytte.

Du skal jo heller ikke leve af at være kartoffelavler :)

Forøvrig kæmper de vidst en hård kamp for at bevare en af de
gamle sorter i tyskland.

Men når man nå tænker på at kartoflen er blevet fremavlet til
at være pæn at se på, langtidsholdbar, ensartet i udseenet og
så vidre, ja så må det da også være muligt at fremavle en
model der også smager af noget, vi skal bare efterspørge den.

Jeg købte for et stykke tid siden et net med 5 kg kartofler hos
en lokal grønthandler, da jeg kom hjem og studerede dem
nærmere, ja der blev jeg egentlig skuffet, skrællen på dem
var næsten som gummi og selve kartoflen var blød i det,
men jeg skrællede nogle og kogte dem, jeg havde ikke lige
andre at bruge. Resultatet blev faktisk at de blev faste af at
blive kogt og de smagte forbavsende godt. Moralen er nok
at havde jeg checket dem, ja så havde jeg ikke købt dem.
Så de kriterier jeg åbenbart bruger når jeg vælger kartofler,
ganske ubevidst, er helt forkerte.

--
Mvh Max

---

"Max" wrote:

>ja der blev jeg egentlig skuffet, skrællen på dem
>var næsten som gummi og selve kartoflen var blød i det,
>men jeg skrællede nogle og kogte dem, jeg havde ikke lige
>andre at bruge. Resultatet blev faktisk at de blev faste af at
>blive kogt og de smagte forbavsende godt.

Ja, kogemetoden spiller også en rolle.
Jo længere tid kartoflens temperatur holdes mellem ca. 50 og 75
grader, desto fastere (og grovere mundfølelse får/) bliver de.
Der sker det, at kartoflernes stivelseskrystaller vokser kraftigt - vi
taler her om 0,5 - 3 timer i temperaturintervallet - og hvis man
undlader salt i kogevandet forstærkes processen p.gr.a
osmosevirkningen, bedst ved ituskårne kartofler.

Omvendt ved nye kartofler, hvor man ønsker en silkeblød mundfølelse.
Her varmes rigeligt (gerne 3-4-5 x kartoflernes vægt) vand - uden salt
- op til kogepunktet, før kartoflerne kommes i.
Herved opvarmes de små kartofler hurtigt gennem ovenstående
temperaturinterval.

Koges kartofler i saltet vand, vil der trækkes væde UD af kartoflerne,
hvormed der også følger nogle af smagsstofferne; kartoflerne vil
opleves mere faste/tørre, og (noget af) kogevandet kan anvendes som
fond.

Kartofler begynder først at blive møre ved temperaturer over ca. 75
grader. Skal kartoflerne vente på gæsterne, koges kartoflerne næsten
møre, og temperaturen sænkes til omkring 65 grader.

Saltning af kartofler sker nemmest ved at komme rigeligt med salt
(opløst i kogevandet) ved kartoflerne umoddelbart inden kogevandet
hældes fra før serveringen; det passer som regel for de fleste.
Nye, fine kartofler bør dog ikke saltes, da det kan overdøve den fine
smag. Her vil en lille klat normaltsaltet smør som regel gøre lykke.


m.v.h. Emil

---

Emil wrote:

>Ja, kogemetoden spiller også en rolle.

Ovenstående gælder alle stivelsesholdige (rod-)frugter m.v.


>m.v.h. Emil

---

Aksel Pedersen skrev:

> For mange, mange år siden kunne man få nye kartofler, der
> virkelig smagte spændende - med en helt speciel "flavour".
> Det synes jeg ikke at man kan mere. [...]

Nej, det er snart længe siden jeg har smagt gode kartofler.
Jeg tror jeg var 10 eller 11 år, altså i 1956 eller 1957, da vi
sejlede med færgen "Kong Frederik IX" fra Gedser til Grossenbrode.
Der var frokostbord "ad libitum" til en rørende billig pris under
hele overfarten, og jeg var oppe at hente håndpillede, gule
kartofler hele tre gange. Aldrig har jeg fået bedre kartofler.

Nu, mange mange år senere, har det bedste været nogle Sahva
fra Samsø.

P.s. Tomaterne fra 1950'erne smagte også af tomater. Siden er
det kun gået ned ad bakke.

--
Herluf :·)
- som elsker gule, håndpillede kartofler

---

Herluf Holdt, 3140 wrote:
> Siden er
> det kun gået ned ad bakke.

Og du tror ikke det er smagsløgene der er gået ned af bakke?

/Hauge

---

In article <4852b35c$0$15873$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, Hauge
<hauge@CUTsmart-tech.dk> wrote:

> Herluf Holdt, 3140 wrote:
> > Siden er
> > det kun gået ned ad bakke.
>
> Og du tror ikke det er smagsløgene der er gået ned af bakke?

Jo, selvfølgelig er vore smagsløg ikke som de har været. (årg 45)
Men den væsentligste årsag er dyrkningmetoderne og mere hårdføre sorter
der tåler maskinsortering o.l.
Jeg prøvede for nogle år siden at avle tomater ud fra en enkelt tomat
der smagte "rigtigt".
Der vil også i nye sorter ske at der kommer "tilbagefald" til det
oprindelige.
Skrabede frøene ud og tørrede dem - gemte dem indtil marts måned hvor
jeg såede dem i minidrivhus i vindueskarmen - plantede ud i potter og
til sidst i drivhuset om kring maj. Sørgede for at der ikke blev for
varmt og ellers vandede og gødede - det blev tomater der smagte helt
rigtigt.
Kartoflerne var Minea til de tidlige og Sieglinde til resten.
Kartoflerne blev gravet op umiddelbart før de skulle bruges - jorden
blev skyllet af og kom i en spand vand - hver jeg gnubbede dem med de
bare hænder. Så var de klar til gryden.
De kartofler man køber hos grønthandleren eller ligegyldigt hvor - har
altid været oppe af jorden i et stykke tid - det giver alene en anden
smag.

--
Venlig hilsen
Villy Erichsen
http://www.wottle.dk

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4852af55$0$15890$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> P.s. Tomaterne fra 1950'erne smagte også af tomater. Siden er
> det kun gået ned ad bakke.

Lad mig gætte: Solen skinnede hele sommeren dengang, og I stod på ski og
skøjter hele vinteren?

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

Jens Bruun wrote:
> Lad mig gætte: Solen skinnede hele sommeren dengang, og I stod på ski
> og skøjter hele vinteren?

Ja sådan var det jo dengang.



Mvh Hauge

---

"Hauge" <hauge@CUTsmart-tech.dk> skrev i en meddelelse
news:4853da01$0$15879$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Jens Bruun wrote:
>> Lad mig gætte: Solen skinnede hele sommeren dengang, og I stod på ski
>> og skøjter hele vinteren?
>
> Ja sådan var det jo dengang.
>


Ok, alle, der ikke er gamle nok til at have haft lejlighed til at kende
hedengangne sublime smagsoplevelser, kan slet ikke tale med om emnet. De
henregner det sikkert til noget latterligt, der hører fortiden til . Men dem
om det.
Der er nok tale om en kultur, som ikke nyder stor opmærksomhed nu til dags.
Vi lidt ældre kan nok af dagens "trends" forstå hvorfor.
Mvh
Aksel

---

"Aksel Pedersen" <akselp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9896f$4853e796$551828fc$2072@news.arrownet.dk

> Ok, alle, der ikke er gamle nok til at have haft lejlighed til at
> kende hedengangne sublime smagsoplevelser, kan slet ikke tale med om
> emnet. De henregner det sikkert til noget latterligt, der hører
> fortiden til . Men dem om det.

I havde skod-produkter dengang, og I lavede skod-mad dengang. Længere er den
ikke.

> Der er nok tale om en kultur, som ikke nyder stor opmærksomhed nu til
> dags.

Heldigvis.

> Vi lidt ældre kan nok af dagens "trends" forstå hvorfor.

Jeg tror ikke, I ældre kan forstå særligt meget. Nu og da virker I lidt
konfuse, når I drømmer jer tilbage til tider, der kun eksisterer i jeres
fantasi.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

Jens Bruun wrote:
> I havde skod-produkter dengang, og I lavede skod-mad dengang. Længere
> er den ikke.
>
>
> Jeg tror ikke, I ældre kan forstå særligt meget. Nu og da virker I
> lidt konfuse, når I drømmer jer tilbage til tider, der kun eksisterer
> i jeres fantasi.


Hej Jens.

Jeg har stor respekt for din kunnen mht. madlavning. (kunne da godt tænke
mig at smage).
Min respekt for dine bombastiske udtalelser mht. os ældre kan desværre ligge
på et lille sted.
Medmindre du er nogenlunde af vores årgang (1943) har du ingen mulighed for
at udtale dig konkret om disse ting.
Gu' kunne man lave mad dengang, men selvfølgelig ikke på samme måde som
idag. Men anderledes behøver ikke være dårligere.
Drømme, ja det har vi da heldigvis. Men smagen af en af dagens friske cherry
tomater er ikke en drøm. De smager som jeg husker dem fra barnsben. Men hvis
det kun er en drøm, kan du så fortælle hvorfor de store udenlandske tomater
smager som at række tungen ud af vinduet. Og heldigvis havde vi dem ikke da
jeg var barn.
Så hvis vi drømmer, dømmer du ud fra en formodning og ikke egen oplevelse
via dine smagsløg.

Mvh.
Torben

---

"Gamle" <torbenth@it.dk> skrev i en meddelelse
news:485412d9$0$90275$14726298@news.sunsite.dk

> Jeg har stor respekt for din kunnen mht. madlavning. (kunne da godt
> tænke mig at smage).

Jamen vi finder da bare en lejlighed, så kan vi dyste lidt: Gammeldags mad
mod moderne.

> Min respekt for dine bombastiske udtalelser mht. os ældre kan
> desværre ligge på et lille sted.

Det kan jeg forestille mig.

> Medmindre du er nogenlunde af vores årgang (1943) har du ingen
> mulighed for at udtale dig konkret om disse ting.

Jeg er årgang 1961, og har både forældre og bedsteforældre. Jeg har smagt
rigeligt mad lavet af begge disse generationer, og jeg er meget langt fra
imponeret.

> Gu' kunne man lave mad dengang, men selvfølgelig ikke på samme måde
> som idag. Men anderledes behøver ikke være dårligere.

Nej. Desværre var det nogle skod-råvarer, man havde dengang, og så blev
resultatet jo derefter.

> Drømme, ja det har vi da heldigvis. Men smagen af en af dagens friske
> cherry tomater er ikke en drøm.

Cherry-tomater? Hvornår mener du, du smagte dem første gang?

> De smager som jeg husker dem fra
> barnsben. Men hvis det kun er en drøm, kan du så fortælle hvorfor de
> store udenlandske tomater smager som at række tungen ud af vinduet.

Vil du bilde mig ind, I købte friske tomater i 50'erne?

Store, udenlandske tomater smager af nada i vore dage. Derom ingen tvivl.
Derfor dyrker os, der går op i gode tomater, selv vore egne. Store,
udenlandske tomater, fandtes jo slet ikke i 50'erne. Det gjorde danske
tomater heller ikke med mindre, man boede på landet og dyrkede dem selv til
eget forbrug.

> Og heldigvis havde vi dem ikke da jeg var barn.

Nej.

> Så hvis vi drømmer, dømmer du ud fra en formodning og ikke egen
> oplevelse via dine smagsløg.

Ja. Og så er diskussionen sådan set lukket - ikke?

Fakta er, at man før i tiden ikke havde adgang til bare en brøkdel af de
råvarer, vi har adgang til i vore dage. Fakta er, at man før i tiden ikke
havde samme restriktioner mht. giftstoffer og dyrkningsmetoder, som man har
i dag.

Fakta er, at det var skod-råvarer, man havde adgang til før i tiden, og
dermed skod-mad, man producerede efter bedste evne. Min kære mormor (må hun
hvile i fred) kunne f.eks. ikke drømme om at servere friske jordbær. Nænej.
De skulle koges i smadder og serveres som jordbærgrød. Og hun havde langt
fra usædvanlige køkkenvaner for dén generation.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

Jens Bruun wrote:
> Fakta er, at man før i tiden ikke havde adgang til bare en brøkdel af
> de råvarer, vi har adgang til i vore dage. Fakta er, at man før i
> tiden ikke havde samme restriktioner mht. giftstoffer og
> dyrkningsmetoder, som man har i dag.
>
> Fakta er, at det var skod-råvarer, man havde adgang til før i tiden,
> og dermed skod-mad, man producerede efter bedste evne. Min kære
> mormor (må hun hvile i fred) kunne f.eks. ikke drømme om at servere
> friske jordbær. Nænej. De skulle koges i smadder og serveres som
> jordbærgrød. Og hun havde langt fra usædvanlige køkkenvaner for dén
> generation.

Ja det er da rigtigt nok. Udvalget var ikke så stort. Men idag kalder vi de
samme kødstykker for noget andet end dengang.
Men nu har jeg nok været en heldig kartoffel, min far var udlært gartner og
vi havde en kolonihave, hvor der blev dyrket økologiske grøntsager én masse.
Samtidig var mine bedsteforældre temmelig velstående, så de havde råd til at
købe de gode (dyre) råvarer. De havde samtidig hus med en meget stor have,
hvor der blev dyrket forskellige slags kartofler, tomater, blommer, pærer,
æbler, gulerødder, porrer, diverse kål ja det hele var der. Så jo, jeg kan
godt huske smagen fra de gode råvarer som var tilgængelige.
Men når det er sagt, så laver jeg sgu ikke gammeldags mad. Jeg
eksperimenterer meget og får for det meste nogle vellykkede resultater.
Så nok er hjernen årgang 1943, men min indstilling til madlavning er
moderne.
Så vi er egentlig ikke uenige, kun med at man ikke kunne få ordentlige
råvarer dengang.

Mvh.
Torben

---

Gamle wrote:
> ..., kun med at man ikke kunne få ordentlige
> råvarer dengang.

Hvis man havde pengene, så kunne man vel sagtens få ordenlige råvarer, sådan
er det også i dag. Det man køber i det lokale supermarked, er da også en
gang skod..
For mit vedkommende, har jeg også drivhus, og der er da himmelvid forskel på
tomater og agurker derfra, fremfor fra Føtex og lign..

Min gamle nabo i start-70'erne, dyrkede også alt selv i haven, og ja, det
var da bedre end det man kan købe i Føtex i dag, men der er altså
alternative indkøbssteder.

Lige for et sidespring, hvilken sort af tomater har den "rigtigste" smag af
tomat, for det kunne da være rart at prøve dem, har kun haft drivhus i 2 år
nu?

Mvh Hauge

---

Hauge wrote:
>
> Lige for et sidespring, hvilken sort af tomater har den "rigtigste"
> smag af tomat, for det kunne da være rart at prøve dem, har kun haft
> drivhus i 2 år nu?
>

Det kan en rigtig gartner nok bedst svare på. F.eks. en planteskole.
Der står desværre ikke navn på dem man køber.
Jeg køber helst cherrytomater eller dem på stilk.

Mvh.
Torben

---

"Hauge" <hauge@CUTsmart-tech.dk> skrev i en meddelelse
news:4854225a$0$15884$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Lige for et sidespring, hvilken sort af tomater har den "rigtigste" smag
> af tomat, for det kunne da være rart at prøve dem, har kun haft drivhus i
> 2 år nu?


Prøv at eksperimentere. Tag frø fra sorter, du kan lí. Jeg har for tiden
gule og røde cherrytomater samt aflange italienske dito. De er meget
forskellige både planter og frugter, og jeg glæder mig til at smage.

Men mit oprindelige indlæg gik bare på den manglende smag hos nye
kartofler, men senere er tråden - som det ofte går - blevet udvidet og
forplumret med ekstra mere generelle og afledte synspunkter, og således kan
diskussionen fortsætte i det uendelige - hvad jeg håber ikke sker.
Mvh
Aksel

---

"Aksel Pedersen" <akselp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bbda1$48542a49$551828fc$16378@news.arrownet.dk

> Men mit oprindelige indlæg gik bare på den manglende smag hos nye
> kartofler, men senere er tråden - som det ofte går - blevet udvidet
> og forplumret med ekstra mere generelle og afledte synspunkter, og
> således kan diskussionen fortsætte i det uendelige - hvad jeg håber
> ikke sker.

Du er ualmindelig dum at høre på, når du lukker sådan noget ud. Jeg håber
ikke, det er en generel tendens for din generation.

Og jeg har ingen forhåbninger om, at du kan gemmeskue, hvorfor du er
ualmindelig dum at høre på.

Måske du skulle overveje, om det dersens computer, inter- og usenet er noget
for dig? Du vil jo kun møde udvidelser, forplumring, ekstra, generelle,
afledte synspunker i det uendelige, og du vil derfor ægre dig til døde. Find
du dig i stedet en anden hobby. Har du ikke nogle peddigrør, der skal
flettes nede i ergo'en?

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:b6idnRnGlNZTsMnVRVnyiQA@giganews.com...
>
> Du er ualmindelig dum at høre på, når du lukker sådan noget ud. Jeg håber
> ikke, det er en generel tendens for din generation.
>
> Og jeg har ingen forhåbninger om, at du kan gemmeskue, hvorfor du er
> ualmindelig dum at høre på.
>
> Måske du skulle overveje, om det dersens computer, inter- og usenet er
> noget for dig? Du vil jo kun møde udvidelser, forplumring, ekstra,
> generelle, afledte synspunker i det uendelige, og du vil derfor ægre dig
> til døde. Find du dig i stedet en anden hobby. Har du ikke nogle
> peddigrør, der skal flettes nede i ergo'en?

Hej Jens!
Mange tak for'et.
Mvh
Aksel

---

Hej Aksel

> Men mit oprindelige indlæg gik bare på den manglende smag hos nye
> kartofler, men senere er tråden - som det ofte går - blevet udvidet
> og forplumret med ekstra mere generelle og afledte synspunkter, og
> således kan diskussionen fortsætte i det uendelige - hvad jeg håber
> ikke sker.

Sådan er usenet, man kan spørge som man lyster og man kan svare som
man lyster. Hemligheden ligger så i at læse det man kan bruge og smutte
forbi det man ikke kan bruge.

Jeg er en halvgammel mand der godt kan huske nye kartofler og bøftomater
fra barndommen, men vi fik den slags så sjældent at jeg faktisk tror vi
ikke
kunne lide det. Melede gamle kartofler med sovs vidste vi hvad var. For-
øvrigt var parolen i mit barndomshjem "spis nu noget fisk min dreng,
kartoflerne koster jo poenge". Så jeg savner ikke nye kartofler på samme
måde som jeg savner friskfanget fisk.

Ps: forøvrigt kan jeg fortælle at selv om man er gammel, ja så kan man
godt
lugte og smage stadigvæk, jeg er blevet meget overrasket over hvad det
har betydet for mine smagsløg at jeg lagde cigaretterne på hylden efter
40 år's rygning.

--
Mvh Max

---

Aksel Pedersen wrote:
>
> Men mit oprindelige indlæg gik bare på den manglende smag hos nye
> kartofler, men senere er tråden - som det ofte går - blevet udvidet
> og forplumret med ekstra mere generelle og afledte synspunkter, og
> således kan diskussionen fortsætte i det uendelige - hvad jeg håber
> ikke sker.

Ja sådan går det nogle gange.
Det er ikke acceptabelt at vi ældre kan huske hvordan tingene smagte i gamle
dage. Så kig g tråden igennem og se hvem der får den af sporet.
Smag af kartofler og tomater (eller manglen på samme) bunder vel ud i det
samme også uden tråden løber af sporet.
Men at vi ældre drømmer og lavede skodmad bringer tråden af sporet.

Mvh.
Torben

---

Aksel Pedersen skrev:

> Prøv at eksperimentere. Tag frø fra sorter, du kan lí.

Det kan fungere (men gør det ikke nødvendigvis) hvis man har med rene
linjer at gøre. Men hvis sorterne er F1-sorter, er der lisså stor
chance for at afkommet kommer til at ligne en af bedsteforældrene
(som i parentes bemærket ikke behøver at være noget at skrive hjem om).

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

---

Aksel Pedersen wrote:
> Ok, alle, der ikke er gamle nok til at have haft lejlighed til at
> kende hedengangne sublime smagsoplevelser, kan slet ikke tale med om
> emnet.

Sagtens.. For de gamle hoveder kan åbenbart ikke acceptere at smagsløgene
bliver slidte, som resten af kadaveret..
Hvornår er "hedengangne" sådan årstalsmæssigt?

> De henregner det sikkert til noget latterligt, der hører
> fortiden til .

Det er ikke fortiden der er problemet, men jeres acceptering af nutiden, og
jeres egen nedslidthed. Hvis du i dag smagte "mors" jordbærsyltetøj eller
frikadeller fra dengang, ville den/de sikkert smage meget anderledes end du
kan huske den/dem, og ganske sikkert dårligt.. Men det kan jo kun blive ved
teorien, da vi på ingen måde kan finde ud af om det er sådan, og det kan du
heller ikke.

> Der er nok tale om en kultur, som ikke nyder stor opmærksomhed nu til
> dags.

Tjaeh...

> Vi lidt ældre kan nok af dagens "trends" forstå hvorfor.

Tror du?

Mvh Hauge

---

Hauge skrev:

>> Ok, alle, der ikke er gamle nok til at have haft lejlighed til
>> at kende hedengangne sublime smagsoplevelser, kan slet ikke
>> tale med om emnet.
>
> Sagtens.. For de gamle hoveder kan åbenbart ikke acceptere at
> smagsløgene bliver slidte, som resten af kadaveret..

Verden er sjældent helt sort eller helt hvid, mon ikke oplevelsen af
tabet af de 'hedengangne sublime smagoplevelser' kan skyldes flere
faktorer? Da jeg var barn, var de voxne - det være sig både forældre
og bedsteforældre - begejstrede for nye kartofler, tomater og jordbær,
og det er ikke åbenlyst for mig hvorfor deres smagsløg skulle have
været mindre slidte end voxnes af i dag.

Når man ser knaldrøde, glinsende udenlandske jordbær på størrelse med
mandariner, men som ingen smag har, så er det næppe smag og aroma man
har selekteret på, men snarere farve, størrelse og fasthed (selv om
den længere transporttid sikkert osse er en faktor), og det er rimeligt
at antage at noget lignende kan gøre sig gældende for sorter som
dyrkes herhjemme.

Set fra den modsatte synsvinkel, så skulle jeg være voxen før jeg
begyndte at spise tomater for alvor, for i min barndom og ungdomstid
prikkede smagen for meget på tungen til at de var behagelige at spise.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

---

On 14 Jun., 21:04, "Jens Bruun" <bruun_j...@hotmail.com> wrote:

> Fakta er, at det var skod-råvarer, man havde adgang til før i tiden, og
> dermed skod-mad, man producerede efter bedste evne. Min kære mormor (må hun
> hvile i fred) kunne f.eks. ikke drømme om at servere friske jordbær. Nænej.
> De skulle koges i smadder og serveres som jordbærgrød. Og hun havde langt
> fra usædvanlige køkkenvaner for dén generation.

Sikke en gang sludder.

Du siger at din mormor var en elendig kok, stakkels dig, men det siger
s'gu da ikke noget om kvaliteten af råvarerne før i tiden!!

Hvis jeg skal tro mine forældre, som er dem, der har lært mig at
interessere mig for mad, så er kvaliteten af råvarer dalet meget siden
50'erne her i landet.

Som det er blevet sagt, kan man sagtens finde gode råvarer, hvis man
leder, men den gennemsnitlige kvalitet lader efter min mening til at
være støt dalende, og har været det i årevis.

--
padre

---

"Padre" <spirito_santo@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:2ace5870-8442-4e50-84f2-ff1db3259eaa@m45g2000hsb.googlegroups.com

> Hvis jeg skal tro mine forældre, som er dem, der har lært mig at
> interessere mig for mad, så er kvaliteten af råvarer dalet meget siden
> 50'erne her i landet.

Ja. Ligesom vejret er blevet dårligere, og de unge mennesker mere uopdragne.
Sådan er der så meget, der *tilsyneladende* ændrer sig til det værre, når
man bliver ældre.

> Som det er blevet sagt, kan man sagtens finde gode råvarer, hvis man
> leder, men den gennemsnitlige kvalitet lader efter min mening til at
> være støt dalende, og har været det i årevis.

Vrøvl. Jeg er glad for ikke at være opvokset med råvarer som dengang, hvor
der var fri og uhindret adgang til at bruge alskens kemi på markerne og i
madvarene, og hvor fødevarehygiejne var en by i Rusland.

Kvaliteten har været jævnt stigende siden 70'erne, selvom det selvfølgelig
stadig er muligt helt at undgå kvalitetsråvarer, hvis det er det, man
ønsker. Omvendt er det i dag muligt at spise økologisk - hvis man ønsker at
undgå kemikalier - og finde (dyre) råvarer i almindelige butikker, hvor
kvalitet har første prioritet og prisen er sekundær. Jeg gad godt se
dokumentation for, at gennemsnitsdanskerne havde *de* muligheder i 50'erne
og 60'erne.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

> Ja. Ligesom vejret er blevet dårligere, og de unge mennesker mere
> uopdragne.
Og nogen bliver tilsyneladende også dummere, og kan ikke læse indenad !

Heldigvis gælder det ikke i min omgangskreds
finn - not2old.dk

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:e6-dncpJlP1Q78vVnZ2dnUVZ8tfinZ2d@giganews.com...


> Ja. Ligesom vejret er blevet dårligere, og de unge mennesker mere
> uopdragne.

Ja, og det er ikke svært at finde syn for sagn.

> Vrøvl. Jeg er glad for ikke at være opvokset med råvarer som dengang, hvor
> der var fri og uhindret adgang til at bruge alskens kemi på markerne og i
> madvarene, og hvor fødevarehygiejne var en by i Rusland.
>
> Kvaliteten har været jævnt stigende siden 70'erne.

Kun hvis man med kvalitet forstår, at der skal stå "økologisk" på pakken, og
at udløbsdatoen ikke er overskredet.

Mvh
Aksel

---

Aksel Pedersen skrev:

> Kun hvis man med kvalitet forstår, at der skal stå "økologisk" på pakken, og
> at udløbsdatoen ikke er overskredet.

Hehehe. Ja hvis man tror at økologiske madvarer pr. definition er bedre
end de ikke-økologiske, er der da noget, man har misforstået. Fx. var de
bedste kartofler, jeg nogensinde har smagt, mine bedsteforældres
aspargeskartofler, som var dyrket i sandholdig jord. *De* smagte af
noget, men økologiske var de helt sikkert ikke. De havde nok heller ikke
det store giftindhold

--
padre