---

Jeg har 2 tilfælde hvor en persons dåb er indskrevet i 2 kirkebøger,
både i Århus og i Nakskov, er det en fejl eller er det noget
der ofte sker ???

Venlig hilsen Hans Georg Arndt

net@hgarndt.dk

---

Ja, det sker ofte.

--
Med venlig hilsen
Martin Henriksen
Albertslund

www.h58.dk
Gamle forordninger og beskrivelser ca. 1660 - 1880.

"Hangiraffen" <hangiraffen@optometrist.dk> skrev i en meddelelse
news:48401369$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Jeg har 2 tilfælde hvor en persons dåb er indskrevet i 2 kirkebøger,
> både i Århus og i Nakskov, er det en fejl eller er det noget
> der ofte sker ???
>
> Venlig hilsen Hans Georg Arndt
>
> net@hgarndt.dk
>
>
>

---

"Hangiraffen" <hangiraffen@optometrist.dk> skrev i en meddelelse
news:48401369$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Jeg har 2 tilfælde hvor en persons dåb er indskrevet i 2 kirkebøger,
> både i Århus og i Nakskov, er det en fejl eller er det noget
> der ofte sker ???
>

Det behøver såmænd ikke at være en fejl. Det kan f.eks. tit ske, når
eksempelvis barnet er født i Århus, men døbes i Nakskov -
eller barnet har hjemme i et andet sogn - eller forældrene har det -
eller... eller...

Står der ikke noget under "bemærkninger" ?

Med venlig hilsen
Martin

---

Du vil bemærke at der i den ene af bøgerne står der et O (nul) i stedet for
et tal i vanstre rubrik.
Så i den en tæller barnet med (er født der), og i den den anden bog tæller
barnet ikke med i antal
børn i signet.


Mvh Finn, 4220


"Martin Bjarklev" <martin@bjarklev.dk> skrev i en meddelelse
news:4842aab6$0$15889$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Hangiraffen" <hangiraffen@optometrist.dk> skrev i en meddelelse
> news:48401369$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Jeg har 2 tilfælde hvor en persons dåb er indskrevet i 2 kirkebøger,
>> både i Århus og i Nakskov, er det en fejl eller er det noget
>> der ofte sker ???
>>
>
> Det behøver såmænd ikke at være en fejl. Det kan f.eks. tit ske, når
> eksempelvis barnet er født i Århus, men døbes i Nakskov -
> eller barnet har hjemme i et andet sogn - eller forældrene har det -
> eller... eller...
>
> Står der ikke noget under "bemærkninger" ?
>
> Med venlig hilsen
> Martin
>

---

Tak for besvarelser vedr. Dåb i 2 kirkebøger

Mvh Hans Georg Arndt

--
qsdsddsfsfdsdsdfsdf
"Finn" <fpl@post9.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4843012c$0$56780$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Du vil bemærke at der i den ene af bøgerne står der et O (nul) i stedet
> for et tal i vanstre rubrik.
> Så i den en tæller barnet med (er født der), og i den den anden bog tæller
> barnet ikke med i antal
> børn i signet.
>
>
> Mvh Finn, 4220
>
>
> "Martin Bjarklev" <martin@bjarklev.dk> skrev i en meddelelse
> news:4842aab6$0$15889$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> "Hangiraffen" <hangiraffen@optometrist.dk> skrev i en meddelelse
>> news:48401369$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>> Jeg har 2 tilfælde hvor en persons dåb er indskrevet i 2 kirkebøger,
>>> både i Århus og i Nakskov, er det en fejl eller er det noget
>>> der ofte sker ???
>>>
>>
>> Det behøver såmænd ikke at være en fejl. Det kan f.eks. tit ske, når
>> eksempelvis barnet er født i Århus, men døbes i Nakskov -
>> eller barnet har hjemme i et andet sogn - eller forældrene har det -
>> eller... eller...
>>
>> Står der ikke noget under "bemærkninger" ?
>>
>> Med venlig hilsen
>> Martin
>>
>
>

---

"Hangiraffen" <hangiraffen@optometrist.dk> skrev Fri, 30 May 2008
16:47:02 +0200

>Jeg har 2 tilfælde hvor en persons dåb er indskrevet i 2 kirkebøger,
>både i Århus og i Nakskov, er det en fejl eller er det noget
>der ofte sker ???
>
Uover de udmærkede besvarelser du allerede har fået vil jeg lige
bemærke, at i de tilfælde hvor barnet i henhold til 10 mdrs. reglen er
forsørgelsesberettiget i et andet sogn end dér hvor det bliver døbt vil
det ofte være noteret i begge sognes kirkebøger.

--
mvh, A:\Feldborg

Slægtsforskning og lokalhistorie i midt- vestjylland
http://hammerum-herred.dk/

---

Kære Hans Georg
Jeg kender til tilfælde, hvor en dåb er indskrivet i hhv. 2 og 3
kirkebøger.
En pige født i 1915 er indskrevet i dåbsregisteret både i
Apostelkirken og Vor Frelsers kirke i København. Der er tale om
en adoptionssag, hvor den oprindelige fødselsregistrering er
sket i Apostelkirken, mens adoptivforældrene har fået pigen døbt
i Vor Frelsers sogn. Efterfølgende er navnet formentlig føjet
til i Apostelkirkens sogns kirkebog. Der er gensidige
sognehenvisninger i kirkebøgerne.
Tilfældet med indførsel i 3 kirkebøger er også fra københavnske
sogne: Ligeledes i 1915 henviser en fødselsregistrering i
Timoteus sogns kirkebog til dåben i Kingos sogn. Også her er der
gensidige henvisninger. Den tredje indførsel på pigen er i
Frederiksberg sogns krikebog, hvor fødslen er registreret, dog
uden døbenavn. Årsagen er, at den udlagte barnefader var
bosiddende i Frederiksberg sogn. - Ligesom ovenfor er der tale
om, at et barn født i Timoteus sogn adopteres af en familie
bosat i Kingos sogn.
Konklusion: der er måske tale om en adoptionssag - eller en
registrering både i moderens og faderens hjemsogn (hvis barnet
er født uden for ægteskab).
Andre bud?

Erling Dujardin














Hangiraffen <hangiraffen@optometrist.dk> skrev:
>Jeg har 2 tilfælde hvor en persons dåb er indskrevet i 2
kirkebøger,
>både i Århus og i Nakskov, er det en fejl eller er det noget
>der ofte sker ???
>
>Venlig hilsen Hans Georg Arndt
>
>net@hgarndt.dk

---

Erling Dujardin <fam.dujardin@image.dk> skrev 22 Jun 2008 22:07:14 GMT


>uden døbenavn. Årsagen er, at den udlagte barnefader var
>bosiddende i Frederiksberg sogn. - Ligesom ovenfor er der tale
>
Hvor barnefaderen er bosat er normalvis uinteressant i forbindelse med
såkaldt uægte børn.

For ægtefødte børn kan det derimod have en vis interesse.


>Konklusion: der er måske tale om en adoptionssag - eller en
>registrering både i moderens og faderens hjemsogn (hvis barnet
>er født uden for ægteskab).
>Andre bud?
>
Dobbeltregistrering af fødsler af såkaldt uægte børn skyldes
hovedsagligt et krav om at fastlægge, hvor moderen opholdt sig
ti-månedersdagen før fødslen (altså på undfangelsestidspunktet).

Tidligere var et sådant barn, i fald det blev nødvendigt,
forsørgelsesberretiget i det sogn hvor det var født. Men det medførte
nogle ret uheldige episoder, hvor sognemændene rent bogstaveligt verfede
højgravide enlige kvinder ud over sognegrænsen før de nåede at føde.

De skulle jo nødigt gå hen og blive en belastning for sognet.!

Derfor indførte man omkrig 1850 reglen om, at sådanne børn (i givet
fald) var forsørgelsesberettigede i det sogn, hvor moderen havde fast
ophold på ti-måneders dagen før fødslen.

Og dette er normalvs også noteret i kirkebøgerne.

--
mvh, A:\Feldborg

Slægtsforskning og lokalhistorie i midt- vestjylland
http://hammerum-herred.dk/