/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Transportgodtgørelse
Fra : BJ Denmark


Dato : 20-05-08 15:43

Når jeg kører til og fra arbejde, får jeg naturligvis ikke
transportgodtgørelse af arbejdspladsen.

Men når jeg kører ud og besøger kunder i egen bil, får jeg
transportgodtgørelse efter statens takst.

Men hvordan er reglerne, når jeg kører fra min arbejdsplads til en kunde, og
derefter hjem?

Skal jeg / Kan jeg:
1) Opgive kørsel fra Arbejdsplads til Kunde - og intet andet ?
2) Opgive kørsel fra Arbejdsplads til Kunde til Hjem ?
3) Opgive kørsel fra Arbejdsplads til Kunde til Arbejdsplads (Selvom jeg
ikke er kørt derhen) ?

Vil ovenstående afhænge af afstanden imellem kunde og hjem hhv. kunde og
arbejdsplads? F.eks. hvis der er 10 km fra arbejdsplads til kunde og
derefter 30 km fra kunde til hjem?

Jeg har kigget lidt på SKATs hjemmeside og googlet, men er ikke kommet op
med et endeligt svar. Måske nogen her ved det?

--
BJ Denmark

Jeg har endnu tilgode at se den dag, hvor argumentet "Du er en idiot" får
nogen til at indse, at de ikke har ret.



 
 
Uffe Kousgaard (20-05-2008)
Kommentar
Fra : Uffe Kousgaard


Dato : 20-05-08 16:25

"BJ Denmark" <news@klog.dk> wrote in message
news:4832e378$0$15890$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Vil ovenstående afhænge af afstanden imellem kunde og hjem hhv. kunde og
> arbejdsplads? F.eks. hvis der er 10 km fra arbejdsplads til kunde og
> derefter 30 km fra kunde til hjem?

Du skal normalt selv betale for den alm. afstand fra hjem til arbejde
(befordringsfradrag). Hvis turen til kunden gør den samlede afstand større,
er det den del du kan få godtgjort.

Eksempel: Normalt 2 x 10 km

1) På kundebesøg hele dagen:
2 x 20 km
Du kan få godtgjort 20 km

2) På kundebesøg hele dagen:
2 x 5 km
Du får ikke godtgjort noget

3) På arbejde om formiddagen, kundebesøg om eftermiddagen:
10 + 10 + 5 km (trekant-tur)
Du kan få godtgjort 5 km

Sådan var reglerne, da jeg var ansat i staten, men det er jo ikke egentlig
lovgivning.



Per H. Nielsen (20-05-2008)
Kommentar
Fra : Per H. Nielsen


Dato : 20-05-08 17:08

Uffe Kousgaard wrote:
> Du skal normalt selv betale for den alm. afstand fra hjem til arbejde
> (befordringsfradrag). Hvis turen til kunden gør den samlede afstand
> større, er det den del du kan få godtgjort.

Som hovedregel er befording til og fra hjemmet ganske rigtigt ikke omfattet
af skattefri kørselsgodtgørelse. Dog er der den såkaldte 60 dages-regel,
der gør det muligt at modtage skattefri kørselgodtgørelse ved kørsel
mellem hjem og arbejdsplads i op til 60 dage indenfor de seneste
24 måneder: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=90342&vId=200581

http://www.skatteinform.dk/845FD3C9-A616-4D3A-B882-B9C6EE54FB15 er der
et eksempel, der ligner spørgerens.


--
Per H. Nielsen <phn@dkscan.dkx>
My Danish Scanner Pages: http://www.dkscan.dk
To reply to this change .dkx to .dk in my address.



Anders Majland (20-05-2008)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 20-05-08 18:10

>> Du skal normalt selv betale for den alm. afstand fra hjem til arbejde
>> (befordringsfradrag). Hvis turen til kunden gør den samlede afstand
>> større, er det den del du kan få godtgjort.
>
> Som hovedregel er befording til og fra hjemmet ganske rigtigt ikke
> omfattet
> af skattefri kørselsgodtgørelse. Dog er der den såkaldte 60 dages-regel,
> der gør det muligt at modtage skattefri kørselgodtgørelse ved kørsel
> mellem hjem og arbejdsplads i op til 60 dage indenfor de seneste
> 24 måneder: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=90342&vId=200581
>
> På http://www.skatteinform.dk/845FD3C9-A616-4D3A-B882-B9C6EE54FB15 er der
> et eksempel, der ligner spørgerens.

Det vigtige her er at skelne imellem hvad arbejdsgiveren har "lyst" til at
betale og hvad skat vil akceptere som skattefrigodtgørelse

Skat, vil ganske kort kun akceptere godtgørelse for faktisk kørte km. Så det
duer ikke at få godtgørelse for arbejdsplads til kunde til arbejdsplads hvis
man reelt er kørt hjem efter kundebesøget. Og ja, man skal også holde øje
med 60dages reglen ...

Satsen er også en maks sats. Det er mange steder i det offenligt hvor der
betales noget mindre per km ....
Og som Uffe skrev - mange steder vil arbejdsgiver kun betale for det man
køre "ekstra".

Det vigtige her er at kørslen er registeret med alle de oplysninger som Skat
kræver _OG_ at beløbet ikke er højere end skats satser.

Sidst skal man også holde tungen lige i munden mhs et evt
befordringsfradrag. Det er også kun for faktisk kørte km.

Så køre BJ en dag
Hjem til Arbejdsplads til Kunde til Hjem
Så vil han almindeligvis have befordringsfradrag fra Hjem til Arbejdsplads
og mulighed for kørselsgodtgørelsse Arbejdsplads->Kunde->Hjem

Den går ikke at selvangive befordringsfradrag Hjem->Arbejdsplads->Hjem hvis
man samtidig modtager befordringsgodtgørelse for XX til Hjem.

Hvis man ikke har usædvanligt langt til arbejde stiller Skat normalt ikke de
store spørgsmåltegn ved ens selvangivelse. Skat tilbyder også en udregner
der kan beregne afstanden og hvor man blot skal indtaste antal arbejdsdage.

Til gengæld stiller Skat store krav til dokumentationen for udbetalt
befordringsgodtgørelse... Og finde de rod der kan det jo nemt tænktes at de
også kigger selvangivelsen efter ....

/A - Der har "usædvanligt" langt til arbejde og samtidig kører en del mod
befordringsgodtgørelse => Torskegilde 3år i streg


Anders Wegge Jakobse~ (20-05-2008)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 20-05-08 18:15

"Anders Majland" <See.Signature@Address.invalid> writes:

> /A - Der har "usædvanligt" langt til arbejde og samtidig kører en
> del mod befordringsgodtgørelse => Torskegilde 3år i streg

I den situation er det lykken at kunne give SKAT en udskrift af
GPS'ens tracklog :)

--
// Wegge
<http://blog.wegge.dk> - Her hænger jeg også ud.
<http://geowiki.wegge.dk/wiki/Forside> - Alt om geocaching.
Bruger du den gratis spamfighther ser jeg kun dine indlæg *EN* gang.

Anders Majland (20-05-2008)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 20-05-08 18:30

>> /A - Der har "usædvanligt" langt til arbejde og samtidig kører en
>> del mod befordringsgodtgørelse => Torskegilde 3år i streg
>
> I den situation er det lykken at kunne give SKAT en udskrift af
> GPS'ens tracklog :)

Jeg kører alligevel altid og logger, men har ikke haft behov for den som
dokumentation (endnu). Men jeg bruger den konsekvent når jeg udfylder
dokumentation for befordringsgodtgørelsen.

I min normale transportvej til/fra arbejde indgår en færge og billetterne
derfra er fin dokumentation for hvilke dage jeg har været "på min pind"


Ralph (20-05-2008)
Kommentar
Fra : Ralph


Dato : 20-05-08 16:33

"BJ Denmark" <news@klog.dk> skrev i en meddelelse
news:4832e378$0$15890$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Men hvordan er reglerne, når jeg kører fra min arbejdsplads til en kunde,
> og
> derefter hjem?

Jeg tror (hermed ikke et juridisk svar) at det er en individuel vurdering,
et eksempel fra hverdagen hvor jeg starter lidt et andet sted:

Jeg har to partnere, vi har en minkfarm, og et firma der sælger ting til
minkavlere, jeg er sælgeren i foretagenet.
For 2-3 år siden besluttede SKAT at mine partnere IKKE måtte have firmabil,
men da jeg ca. 100 dage om året startede hjemmefra og kørte direkte til
kunder så slap jeg for beskatning.
Mine partnere købte så deres firmabil og skulle aflægge kørselsregnskab til
firmaet som så udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse. Dengang fik jeg
opfattelsen at vi selv skulle vurdere hvad der var firmakørsel og hvad der
var privat.
Jeg har også været selvstændig i et enkeltmandsfirma, der tog jeg mine
fakturaerkopier og skrev på hvor mange kilometer der var kørt ifm. netop
denne faktura (kunderne betalte IKKE for kørsel) det blev også godkendt.
Nu har min datter så fået kørekort og ret hurtigt blev det nødvendigt at
omregistrere bilen til delvist privat brug, med forhøjet vægtafgift,
beskatning af fri bil og lønforhøjelse til mig så min nettoløn forblev
uændret til følge.
Dette giver en ekstraudgift til firmaet på ca. 100K pa, så derfor har jeg
netop i dag aftalt med min bank at jeg køber bilen privat og boner firmaet
for kilometerpenge.
Håber nogen kan give et mere juridisk svar.

--
Ralph



Hans Kjaergaard (20-05-2008)
Kommentar
Fra : Hans Kjaergaard


Dato : 20-05-08 19:15

On Tue, 20 May 2008 16:43:04 +0200, "BJ Denmark" <news@klog.dk> wrote:

>Når jeg kører til og fra arbejde, får jeg naturligvis ikke
>transportgodtgørelse af arbejdspladsen.
>
>Men når jeg kører ud og besøger kunder i egen bil, får jeg
>transportgodtgørelse efter statens takst.
>
>Men hvordan er reglerne, når jeg kører fra min arbejdsplads til en kunde, og
>derefter hjem?
En meget kort version:
Din arbejdsgiver sætter reglerne for hvad og hvornår du kan få
befordringsgørelse, for at udbetalingen kan være skattefri skal man
følge ligningsrådest (hedder måske noget andet idag ?) regler også
kaldet statens takster og at kørslen foregår i arbejdsgivers interesse
og at kørslen reelt har fundet sted. Så er det også lidt krav til
dokumentation af kørslen, rute/dato/formål.

>Skal jeg / Kan jeg:
Udgangspunktet er din aftale med arbejdsgiver.
Om udbetalingen er skattefri er afh. af befordringsgodtgørelsens
størrelse og de krav der stilles til dokumentation / formål jævnfør
ligningsrådets regler for "skattefri befordringsgørelse".

Det beløb som arbejdsgiver vælger at udbetale kan godt være
mindre/ringere end det som er "statens takster", det er helt op til
arbejdsgiver hvad han vil udbetale.

Er du offentlig ansat er det noget mere speget at regne ud da du kun
må kompenseres for den reelle merudgift du har ved kørslen.

/Hans

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste