Martin Christiansen skrev:
> Min svigormor er oppe i årene og ejer et gældfrit sommerhus (ejer også selv
> grunden). Men nu er hun blevet for svagelig til at kunne bebo det og ønsker
> at sælge.
>
> Selve huset er et gammelt, hjemmeflikket træhus, som eferhånden lader rigtig
> meget tilbage at ønske (meget skæve gulve, ulovlige elinstallationer,
> råddent træ o.m.a.) - de fleste almindelige købere ville straks lade det
> rive ned og opføre et nyt i på grunden i stedet (grunden ligger meget
> attraktivt). Svigermor har ejet huset, siden det blev bygget (af svigerfar,
> som forlængst er død).
>
> Svigermor vil meget gerne sælge huset til sit barnebarn, som er meget
> interesseret i at købe og beholde huset (i hvert fald i en årrække).
> Barnebarnet (på ca. 30 år) ved alt om husets stand og er helt på det rene
> med det.
>
> Svigermor har haft to uafhængige ejendomsmælgere til at lave
> salgsopstilling, og de mener begge, at hus og grund tilsammen kan sælges til
> kontantværdi på 800.000 - 900.000 kr. Af hensyn husets dårlige stand og
> ulovlige elinstallationer mm. anbefaler de dog, at det i salgskontrakten
> anføres, at huset købes til nedrivning, så svigermor ikke efterfølgende kan
> drages til ansvar for installationer og andre mangler. Også dette er
> barnebarnet helt på det rene med.
>
> Barnebarnet kan (og vil) økonomisk strække sig til at give 800.000 kr. for
> herligheden, hvilket svigermor er absolut indforstået med.
>
> Problem: Den seneste offentlige ejendomsvurdering er opgjort til 1.1 mio.
> kroner (steget fra 700.000 på et år) - men denne vurdering står slet ikke i
> forhold til husets dårlige stand. Vurderingen er administrativ, og
> formodentlig blevet til på baggrund af gennemsnitskvadratmeterpris i
> pågældende område, den generelle prisudvekling osv. Der har aldrig været
> vurderingsmænd ude at se på ejendommen.
>
> Spørgsmål:
>
> 1) Er der risiko for, at barnebarnet kommer til at betale skat af det han
> 'sparer' i forhold til den offentlige vurdering?
>
> 2) Hvis ja til 1, *hvor* meget under offentlig vurdering må svigermor sælge
> huset til, uden det får negative økonomiske følger for barnebarnet?
>
> 3) Har hun mulighed for at få huset nedvurderet, så den offentlige vurdering
> i højere grad står mål med ejendommens reelle handelsværdi (f.eks. med
> baggrund i de to mægleres salgsvurderinger)?
>
> 4) Hvordan bør svigermor i øvrigt forholde sig?
Ad 1. Ja
Ad 2. Som en tommelfingerregel accepteres familiehandler til 15 % under
offentlig vurdering.
Ad 3. Det lyder som om det ville være en god idé at klage over vurderingen.
Ad 4. Svigermødre bør altid forholde sig roligt
--
Niels