---

Hej

Jeg er jo en glad gammel dreng som er født i 50'erne og nogle gange
undre det mig lidt at ovennævnte får så meget kredit for sit guitarspil,
nu har jeg så siddet og funderet over hvorfor det ikke en som Alvin Lee
får opmærksomheden, prøv lige at dyrk følgende to links, efter min
bedste overbevisning er der da en del mere nerve i Alvins spil, først
Ritchie:

http://www.youtube.com/watch?v=rpWQiGQSUyk

Og så Alvin:

http://www.youtube.com/watch?v=_i07SahQl5w


Jeg kunne jo godt tænke mig nogle eksempler på det modsatte, altså at
det var Ritchies soloer og spil i det hele taget som var sprudlende og
inspirerende, men det har jeg brug for hjælp til !


/Sv-e

---

On Sat, 08 Mar 2008 20:33:47 +0100, Sv-e <sv-e@real.not> wrote:

>Jeg er jo en glad gammel dreng som er født i 50'erne og nogle gange
>undre det mig lidt at ovennævnte får så meget kredit for sit guitarspil,
>nu har jeg så siddet og funderet over hvorfor det ikke en som Alvin Lee
>får opmærksomheden, prøv lige at dyrk følgende to links, efter min
>bedste overbevisning er der da en del mere nerve i Alvins spil, først
>Ritchie:
>Jeg kunne jo godt tænke mig nogle eksempler på det modsatte, altså at
>det var Ritchies soloer og spil i det hele taget som var sprudlende og
>inspirerende, men det har jeg brug for hjælp til !

Nu har du også valgt en MEGET ung Blackmore, så sammenligningen holder
ikke helt.

Det jeg mener er grunden til at Blackmore berettiget løber med
opmærksomheden er, at han som den første trådte ud af de pentatoniske
bluesskaler, og inddrog skalaer fra den klassiske musik i sine soloer.
Dernæst var det på det nærmeste ham der opfandt den riffede rockmusik
i 70'erne, som har dannet skole for mange bands siden. Prøv at tænke
på de 5 fedeste guitarriffs du kender, og jeg skal garantere dig at de
4 er Blackmores.
Desuden er han rent teknisk i en klasse for sig, hvor Alvin Lee i mine
øjne er en ret ordinær guitarist.

Her er et par links der illustrerer Blackmores alsidighed:

http://www.youtube.com/watch?v=tKf7oYywdS8
http://www.youtube.com/watch?v=bQzwqGBLYn0


--
vh Alex
http://www.myspace.com/musikfotografen

---

Alex Linaa skrev:

> Desuden er han rent teknisk i en klasse for sig, hvor Alvin Lee i mine
> øjne er en ret ordinær guitarist.


Dine link checker jeg i morgen, men ovenstående forklaring vælger jeg at
se bort fra da din udlægning åbenbart er farvet af din kærlighed til
Ritchie og ikke en objektiv vurdering af Alvin. At jeg lige valgte ham
at sammenligne med var tilfældigt, jeg er mest vild med Jimi Page, som
jeg tror har opfundet lige så mange gode riffs som Ritchie, men for mig
er der ingen verdens bedste, det var lidt min pointe, med indlæget.



/Sv-e

---

On Sat, 08 Mar 2008 23:51:04 +0100, Sv-e <sv-e@real.not> wrote:

>Dine link checker jeg i morgen, men ovenstående forklaring vælger jeg at
>se bort fra da din udlægning åbenbart er farvet af din kærlighed til
>Ritchie og ikke en objektiv vurdering af Alvin.

Der tager du grusomt fejl, den er så objegktiv som jeg kan gøre den.
Lee har en lækker sound og en god indlevelse i musikken, men som
gutiarist er han både teknisk og innovativt på alle måder
gennemsnitlig. Hans skalaer er strengt pentatoniske, og altid i den i
tonearten givne rækkefølge.
Godt nok har jeg en stor forkærlighed for Blackmore, men dælme om det
farver min objektivitet mod andre guitarister.

>At jeg lige valgte ham
>at sammenligne med var tilfældigt, jeg er mest vild med Jimi Page, som
>jeg tror har opfundet lige så mange gode riffs som Ritchie,

Enig, men Paige var også langt mere nyskabende end Lee.

>men for mig
>er der ingen verdens bedste, det var lidt min pointe, med indlæget.

Jeg har vist ikke lavet en liste over verdens bedste noget som helst.
Du bad om en objektiv vurdering, som du straks dømte subjektiv da det
ikke gik din vej. Det kan ingen af os bruge til noget som helst.
Var din dagsorden at slagte Blackmore, uanset argumenterne?

--
vh Alex
http://www.myspace.com/musikfotografen

---

Alex Linaa skrev:
> On Sat, 08 Mar 2008 23:51:04 +0100, Sv-e <sv-e@real.not> wrote:
>
>> Dine link checker jeg i morgen, men ovenstående forklaring vælger jeg at
>> se bort fra da din udlægning åbenbart er farvet af din kærlighed til
>> Ritchie og ikke en objektiv vurdering af Alvin.
>
> Der tager du grusomt fejl, den er så objegktiv som jeg kan gøre den.
> Lee har en lækker sound og en god indlevelse i musikken, men som
> gutiarist er han både teknisk og innovativt på alle måder
> gennemsnitlig. Hans skalaer er strengt pentatoniske, og altid i den i
> tonearten givne rækkefølge.
> Godt nok har jeg en stor forkærlighed for Blackmore, men dælme om det
> farver min objektivitet mod andre guitarister.
>
Hvis du kun ser på det tekniske og innovative i musikken, hvordan får du
så egentlig noget som helst ud af den ? For mig er det mest indlevelsen
og afleveringen der tæller.


>> At jeg lige valgte ham
>> at sammenligne med var tilfældigt, jeg er mest vild med Jimi Page, som
>> jeg tror har opfundet lige så mange gode riffs som Ritchie,
>
> Enig, men Paige var også langt mere nyskabende end Lee.
>
Hmmm kan man kun være god guitarist hvis man er nyskabende ?
>> men for mig
>> er der ingen verdens bedste, det var lidt min pointe, med indlæget.
>
> Jeg har vist ikke lavet en liste over verdens bedste noget som helst.
> Du bad om en objektiv vurdering, som du straks dømte subjektiv da det
> ikke gik din vej. Det kan ingen af os bruge til noget som helst.
> Var din dagsorden at slagte Blackmore, uanset argumenterne?

Næ jeg er ikke ude på at slagte ham, bare prøve at forstå hvad andre ser
i hans udtryk, nu har jeg fulgt dine links fra tidligere i tråden, og
jeg er enig med dig i at han er hurtig og præcis, men særlig meget nerve
kan jeg ikke finde, det virker lidt koldt og sterilt, har du ikke et
link hvor han slipper det kontrollerede, der er jo ing'en tvivl om hans
kunnen, jeg kan bare ikke finde et sted hvor det røre mig.

/Sv-e

---

On Sun, 09 Mar 2008 09:20:39 +0100, Sv-e <sv-e@real.not> wrote:

>Hvis du kun ser på det tekniske og innovative i musikken, hvordan får du
>så egentlig noget som helst ud af den ? For mig er det mest indlevelsen
>og afleveringen der tæller.

Hvorfor stiller du det op som gensidigt udelukkende?
En god guitarist har det hele, en gennemsnitlig guitarist mangler
noget af det.
Hvis en guitarist ikke er innovativ, så er han så forudsigelsig at jeg
ikke bliver fanget af hans spil.

>Hmmm kan man kun være god guitarist hvis man er nyskabende ?

Man kan kun være en guitarist der løber med opmærksomheden, hvis man
er nyskabende. Der findes en million ok guitarister der kan levere den
samme vare hver gang, men kun et fåtal hvor du hver gang du hører blot
8 toner, ikke vil være i tvivl om hvem det er. Lee er ikke en af
disse.
Men tag navne som B B King, David Gilmour, Jimmi Hendrix, Blackmore,
Mark Knopfler m.fl. Du vil aldrig være i et øjeblik i tvivl om hvem du
hører, og netop dette at have sin egen sound, kald det innovativt om
du vil, er for mig det der definerer en stor guitarist.

>Næ jeg er ikke ude på at slagte ham, bare prøve at forstå hvad andre ser
>i hans udtryk, nu har jeg fulgt dine links fra tidligere i tråden, og
>jeg er enig med dig i at han er hurtig og præcis, men særlig meget nerve
>kan jeg ikke finde, det virker lidt koldt og sterilt, har du ikke et
>link hvor han slipper det kontrollerede, der er jo ing'en tvivl om hans
>kunnen, jeg kan bare ikke finde et sted hvor det røre mig.

Jeg tror vore ører er tunet helt forskelligt ind.
Blackmore er langt fra totalt præcis eller forudsigelig, ikke engang i
sin egen bevidsthed. Han smutter nogle gange steder hvor han tydeligt
overrasker sig selv, og mange af hans toner er så henkastede at de
absolut ikke kan være hverken gennemtænkte eller planlagte.

At kalde Blackmore steril er dælme noget af en mudfuld, men det er jo
helt individuelt hvordan man opfatter x antal toner i en eller anden
rækkefølge. Vi kan vist blot konstatere at vi ikke hører det samme.

--
vh Alex
http://www.myspace.com/musikfotografen

---

Alex Linaa skrev:
> On Sun, 09 Mar 2008 09:20:39 +0100, Sv-e <sv-e@real.not> wrote:
>
>> Hvis du kun ser på det tekniske og innovative i musikken, hvordan får du
>> så egentlig noget som helst ud af den ? For mig er det mest indlevelsen
>> og afleveringen der tæller.
>
> Hvorfor stiller du det op som gensidigt udelukkende?

Det var også kun som respons på dit forrige svar, jeg udelukker intet,
men vægter udtrykket højest.

> En god guitarist har det hele, en gennemsnitlig guitarist mangler
> noget af det.
> Hvis en guitarist ikke er innovativ, så er han så forudsigelsig at jeg
> ikke bliver fanget af hans spil.

Ok, det er jo rigtigt, men der er jo mange niveauer af innoativitet, og
det er da ofte det simple som rør en i musikken.
>
>> Hmmm kan man kun være god guitarist hvis man er nyskabende ?
>
> Man kan kun være en guitarist der løber med opmærksomheden, hvis man
> er nyskabende. Der findes en million ok guitarister der kan levere den
> samme vare hver gang, men kun et fåtal hvor du hver gang du hører blot
> 8 toner, ikke vil være i tvivl om hvem det er. Lee er ikke en af
> disse.
> Men tag navne som B B King, David Gilmour, Jimmi Hendrix, Blackmore,
> Mark Knopfler m.fl. Du vil aldrig være i et øjeblik i tvivl om hvem du
> hører, og netop dette at have sin egen sound, kald det innovativt om
> du vil, er for mig det der definerer en stor guitarist.

Det er vi heller ikke vildt uenige om, men hvem er det så Alvin Lee
plagiere ? En ting som "I'm going home" er da vist fra sidst i 60'serne.

>
>> Næ jeg er ikke ude på at slagte ham, bare prøve at forstå hvad andre ser
>> i hans udtryk, nu har jeg fulgt dine links fra tidligere i tråden, og
>> jeg er enig med dig i at han er hurtig og præcis, men særlig meget nerve
>> kan jeg ikke finde, det virker lidt koldt og sterilt, har du ikke et
>> link hvor han slipper det kontrollerede, der er jo ing'en tvivl om hans
>> kunnen, jeg kan bare ikke finde et sted hvor det røre mig.
>
> Jeg tror vore ører er tunet helt forskelligt ind.
> Blackmore er langt fra totalt præcis eller forudsigelig, ikke engang i
> sin egen bevidsthed. Han smutter nogle gange steder hvor han tydeligt
> overrasker sig selv, og mange af hans toner er så henkastede at de
> absolut ikke kan være hverken gennemtænkte eller planlagte.
>
> At kalde Blackmore steril er dælme noget af en mudfuld, men det er jo
> helt individuelt hvordan man opfatter x antal toner i en eller anden
> rækkefølge. Vi kan vist blot konstatere at vi ikke hører det samme.
>

Ok jeg har været de link du gav igennem igen + et par mere, men det slår
mig at det nok er hans tonale univers jeg ikke rigtigt kan forlige mig
med, det virker kedeligt og koldt i mine øre, så vi er jo nok eninge
alligevel, men kun om at det er guitaristens tone/sound som fænger, og
jeg må så konstatere at han ikke fænger mig, men jeg ville bare gerne
have fået en anden oplevelse, da det jo ofte kan hjælpe en videre i at
udforske en musikker, men jeg orker ikke at grave i hans værker hvis der
ikke er en lidt mere for mig spiselig indfaldsvinkel :(

Så hvis du har links til noget lidt anderledes han har lavet kunne det
måske give et skub i den rigtige retning.

/Sv-e

---

On Sun, 09 Mar 2008 11:19:58 +0100, Sv-e <sv-e@real.not> wrote:

>Ok, det er jo rigtigt, men der er jo mange niveauer af innoativitet, og
>det er da ofte det simple som rør en i musikken.

Nogle gange, ja. Jeg havde også B B king med i min liste, som absolut
ikke er noget teknisk vidunder.
Gilmour er også mesteren i at få det maksimale ud af sit talent, og
gøre det simple sublimt.

>Det er vi heller ikke vildt uenige om, men hvem er det så Alvin Lee
>plagiere ? En ting som "I'm going home" er da vist fra sidst i 60'serne.

Jeg siger ikke at Alvin Lee plagierer nogen som helst, blot at han
intet gør som hunderedevis af samtidige guitarister ikke gjorde på
samme måde.

>Ok jeg har været de link du gav igennem igen + et par mere, men det slår
>mig at det nok er hans tonale univers jeg ikke rigtigt kan forlige mig
>med, det virker kedeligt og koldt i mine øre, så vi er jo nok eninge
>alligevel

Sikkert :)
Blackmores tonale univers er uden tvivl RET anderledes end stort set
alle andres, med elementer fra både kirkemusik og renaissance. Man
skal selvfølgelig kunne lide dette, for at blive ramt af Blackmores
guitar.

>Så hvis du har links til noget lidt anderledes han har lavet kunne det
>måske give et skub i den rigtige retning.

Prøv at dykke ned i Blackmores Night, f.eks. dette nummer:
http://youtube.com/watch?v=P7a720JhMIc

--
vh Alex
http://www.myspace.com/musikfotografen

---

On Sun, 09 Mar 2008 19:54:58 +0100, Alex Linaa <www.linaa.com> wrote:

>Prøv at dykke ned i Blackmores Night, f.eks. dette nummer:
>http://youtube.com/watch?v=P7a720JhMIc

Ups, det var faktisk ikke det nummer jeg skulle have linket til. Der
er kun guitar i slutningen.

Prøv Diamonds and Rust:
http://youtube.com/watch?v=e83qHv5pLHI&feature=related
Her får du alle skalaerne sat ind i den rette sammenhæng, både som
fills på den akkustiske, og som slide i soloerne på den elektriske.
Den guitar får hårene til at stritte på mine arme.

--
vh Alex
http://www.myspace.com/musikfotografen

---

Alex Linaa skrev:
> On Sun, 09 Mar 2008 19:54:58 +0100, Alex Linaa <www.linaa.com> wrote:
>
>> Prøv at dykke ned i Blackmores Night, f.eks. dette nummer:
>> http://youtube.com/watch?v=P7a720JhMIc
>
> Ups, det var faktisk ikke det nummer jeg skulle have linket til. Der
> er kun guitar i slutningen.
>
> Prøv Diamonds and Rust:
> http://youtube.com/watch?v=e83qHv5pLHI&feature=related
> Her får du alle skalaerne sat ind i den rette sammenhæng, både som
> fills på den akkustiske, og som slide i soloerne på den elektriske.
> Den guitar får hårene til at stritte på mine arme.
>
Hej igen

Ok, i den genre syntes jeg ikke han er særligt enestående, jeg kan li
musikken men han skiller sig ihvertfal ikke specielt ud her, og der er
lidt vel meget Mike Oldfield over det.

Uden på mogen måde at ville forklejne hans udtryk og uden at ville
sammenligne færdighedder, syntes jeg der er mere sjæl over dette Steve
Vai nummer når det nu er den genre vi ser på :

http://www.youtube.com/watch?v=unQg1SHUlaw




Så alt i alt må jeg indrømme at jeg finder at der er mere drive og
moment over hans spil på de andre links i tråden, selvom jeg umiddelbart
ikke så godt kan li han tonale univers på dem.


/Sv-e

---

On Mon, 10 Mar 2008 22:49:06 +0100, Sv-e <sv-e@real.not> wrote:

>Ok, i den genre syntes jeg ikke han er særligt enestående, jeg kan li
>musikken men han skiller sig ihvertfal ikke specielt ud her, og der er
>lidt vel meget Mike Oldfield over det.

Oldfield? Hmm... det kan jeg nu ikke rigtig høre.

>Uden på mogen måde at ville forklejne hans udtryk og uden at ville
>sammenligne færdighedder, syntes jeg der er mere sjæl over dette Steve
>Vai nummer når det nu er den genre vi ser på :
>
>http://www.youtube.com/watch?v=unQg1SHUlaw

Nu er det blues Vai spiller på det nummer, og ikke folk.
Vai er en af rockens store guitarister, det kan ikke anfægtes. Men gæt
hvem han krediterer som inspiration?
http://www.petitiononline.com/abgt54lk/petition.html


>Så alt i alt må jeg indrømme at jeg finder at der er mere drive og
>moment over hans spil på de andre links i tråden, selvom jeg umiddelbart
>ikke så godt kan li han tonale univers på dem.

Det tonale univers er ret ens i alle klippene. Jeg spillede blot det
sidste for at isolere guitaren fra rocken, så tonerne kom til at stå
krystalklart i den stille ballade skrevet af Joan Baez.

--
vh Alex
http://www.myspace.com/musikfotografen

---

Alex Linaa skrev:
> On Mon, 10 Mar 2008 22:49:06 +0100, Sv-e <sv-e@real.not> wrote:
>
>> Ok, i den genre syntes jeg ikke han er særligt enestående, jeg kan li
>> musikken men han skiller sig ihvertfal ikke specielt ud her, og der er
>> lidt vel meget Mike Oldfield over det.
>
> Oldfield? Hmm... det kan jeg nu ikke rigtig høre.

Næ, men det kan jeg altså fint fornemme.
>
>> Uden på mogen måde at ville forklejne hans udtryk og uden at ville
>> sammenligne færdighedder, syntes jeg der er mere sjæl over dette Steve
>> Vai nummer når det nu er den genre vi ser på :
>>
>> http://www.youtube.com/watch?v=unQg1SHUlaw
>
> Nu er det blues Vai spiller på det nummer, og ikke folk.
> Vai er en af rockens store guitarister, det kan ikke anfægtes. Men gæt
> hvem han krediterer som inspiration?
> http://www.petitiononline.com/abgt54lk/petition.html
>
Og hvad så ? Der er jo da ihvertfald meget forskel på udtrykket,
forøvrigt er jeg fløjtende ligeglad med om det er country eller punk
eller for den sags skyld hvilken skaler der spilles, det er jo det som
rammer mine øre jeg reflektere på, ikke en matematisk ligning. Forøvrigt
gik min sammenligning mere på tempoet i musikken.

Men på den anden side er vi måske nærmere ved sagens kerne os to
imellem, at det simpelthen er forskellige matixer vores hjerner sender
tingene igennem før vi bedømmer dem.


>
>> Så alt i alt må jeg indrømme at jeg finder at der er mere drive og
>> moment over hans spil på de andre links i tråden, selvom jeg umiddelbart
>> ikke så godt kan li han tonale univers på dem.
>
> Det tonale univers er ret ens i alle klippene. Jeg spillede blot det
> sidste for at isolere guitaren fra rocken, så tonerne kom til at stå
> krystalklart i den stille ballade skrevet af Joan Baez.
>

Tror da lige vi taler forbi hindanden her, jeg mener forskellen på de
ældgamle klip først i tråden, og så disse.


/Sv-e

---

"Sv-e" <sv-e@real.not> wrote in message
news:47d6223f$0$89175$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

> Og hvad så ?

Hvad så? Du bruger Vai som en modpol til Blackmore, og som en du bedre kan
lide at høre på. Problemet er at de ikke er modpoler, og der er ret meget
Blackmore i den måde Vai's stil er blevet til på.

> Der er jo da ihvertfald meget forskel på udtrykket,
> forøvrigt er jeg fløjtende ligeglad med om det er country eller punk
> eller for den sags skyld hvilken skaler der spilles, det er jo det som
> rammer mine øre jeg reflektere på, ikke en matematisk ligning.

Selvfølgelig er der forskel på udtrykket, det er derfor man kan høre om det
er Vai eller Blackmore der spiller. Man bliver ingen stor guitarist af at
plagiere.
Og musik ER altså matamatik, i hvert tilfælde når man skal analysere hvorfor
man kan lide det ene frem for det andet. Det er ikke matematikken der skaber
musikken, det er heller ikke matematikken der rører os når vi hører
musikken, men det er en dælens god måde at beskrive den på.

> Forøvrigt
> gik min sammenligning mere på tempoet i musikken.

Det jeg reagerede på var, at du skrev: "når det nu er den genre vi ser på"
Hvordan skal det kunne opfattes anderledes?

> Men på den anden side er vi måske nærmere ved sagens kerne os to
> imellem, at det simpelthen er forskellige matixer vores hjerner sender
> tingene igennem før vi bedømmer dem.

Det er jeg ganske enig i, og jeg synes du reagerer negativt hver gang jeg
har spillet noget der ligger uden for pentatonikken, altså en skala på 5
toner.
Disse 5-toneskalaer er jo ikke uden grund de mest brugte overhovedet, fordi
de altid giver et varmt og blødt udtryk, næsten uanset hvordan de spilles,
også når Vai bruger dem.
Vi kan vel blot konkludere at dine ører er tunet ind på traditionelle
bluesskalaer, mens jeg også finder mine kicks i andre skalaer. Smag og behag
er som sagt forskellig, heldigvis.

> Tror da lige vi taler forbi hindanden her, jeg mener forskellen på de
> ældgamle klip først i tråden, og så disse.

Ok, hvis du ikke kan høre ligheden mellem de seneste klip fra Blackmores
Night, og de figurer han bruger i Purple og Rainbow, så tror da pokker vi
miskommunikerer.


/Alex

---

Alex Linaa skrev:
> "Sv-e" <sv-e@real.not> wrote in message
> news:47d6223f$0$89175$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
>> Og hvad så ?
>
> Hvad så? Du bruger Vai som en modpol til Blackmore, og som en du bedre kan
> lide at høre på. Problemet er at de ikke er modpoler, og der er ret meget
> Blackmore i den måde Vai's stil er blevet til på.
>
Vai har jo da en helt anden og for mig mere lækker rytme forståelse end
Blackmore uanset stilen, og det er for mig det som gør det ekstra
interessant at høre på.

Jeg skrev jo netop at det bare var et eksempel, nu skoser du jo mig for
at være nærmest notorisk negativ i forhold til dine eksempler, jeg
fornemmer lidt det samme den anden vej, men det kan jo bare være en
fornemmelse ;)

Jeg indrømmer jeg ikke er og aldrig bliver teoretiker, men det
diskvalificere jo ikke mine øre fra at danne sig et indtryk af hvad de
kan li eller ej.


Jeg er jo udmærket klar over at musikken kan beskrives som matematik,
men det behøver jo slet ikke være så kompliceret endda, det er jo i
sidste ende et spørgsmål om smag.

Jeg syntes jo faktisk at kunsten er en del større hvis man kan få meget
ud af lidt, og i mit forsøg på at forstå Hr Blackmore fandt jeg ud af at
jeg syntes han får lidt ud af meget, men selvfølgelig er det min
subjektive vurdering og intet andet det indrømmer jeg, men for mig er
han mere ekvilibrist end musiker.

/Sv-e

---

"Sv-e" <nonext@dot.hul> wrote in message
news:47d65cc3$0$99023$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> Jeg skrev jo netop at det bare var et eksempel, nu skoser du jo mig for at
> være nærmest notorisk negativ i forhold til dine eksempler, jeg fornemmer
> lidt det samme den anden vej, men det kan jo bare være en fornemmelse ;)

Notorisk negativ er nok at stramme den lidt rigeligt, og jeg synes da ikke
jeg er negativ over for Vai. Jeg elsker Vai's guitar, bare for noget andet
end Blackmores.

> Jeg indrømmer jeg ikke er og aldrig bliver teoretiker, men det
> diskvalificere jo ikke mine øre fra at danne sig et indtryk af hvad de kan
> li eller ej.

Jeg er absolut heller ikke teoretiker.
Jeg har lært musik med øret, og er faktisk en af de få personer der er
begunstiget (eller belemret) med 100% gehør.
Først langt senere begyndte jeg at forske i, hvad der kendetegnede den musik
der rørte mig, og fik på den måde indblik i nogle af de begreber der ligger
bag al musik. Og det er da noget lettere at kommunikere at man improviserer
over en dorisk eller lydisk skala, end at liste alle tonerne synes jeg.

> Jeg er jo udmærket klar over at musikken kan beskrives som matematik, men
> det behøver jo slet ikke være så kompliceret endda, det er jo i sidste
> ende et spørgsmål om smag.

Som jeg har sagt mange gange tidligere, så kommer musikken fra den højre
hjernehalvdel og fra hjertet. Matematikken og noderne kommer først ind når
man skal beskrive og analysere musikken så den venstre hjernehalvdel kan
forstå den.

> Jeg syntes jo faktisk at kunsten er en del større hvis man kan få meget ud
> af lidt, og i mit forsøg på at forstå Hr Blackmore fandt jeg ud af at jeg
> syntes han får lidt ud af meget, men selvfølgelig er det min subjektive
> vurdering og intet andet det indrømmer jeg, men for mig er han mere
> ekvilibrist end musiker.

Sikker på vi snakker om den samme?
Jeg mener, er du sikker på det en den samme Blackmore der i et interview
spurgte hvor mange guitarister der skulle til at lave en solo, og fortalte
at det krævede 17. En til at spille den, og 16 til at fortælle at de kunne
gøre det meget hurtigere?
Om nogen, så er Blackmore fortaler for ikke bare at spille x antal toner så
hurtigt som muligt, men derimod at spille sine soloer med indlevelse og
sjæl. Jeg kan slet ikke følge dig.

---

Alex Linaa skrev:
>> Jeg syntes jo faktisk at kunsten er en del større hvis man kan få meget ud
>> af lidt, og i mit forsøg på at forstå Hr Blackmore fandt jeg ud af at jeg
>> syntes han får lidt ud af meget, men selvfølgelig er det min subjektive
>> vurdering og intet andet det indrømmer jeg, men for mig er han mere
>> ekvilibrist end musiker.
>
> Sikker på vi snakker om den samme?
> Jeg mener, er du sikker på det en den samme Blackmore der i et interview
> spurgte hvor mange guitarister der skulle til at lave en solo, og fortalte
> at det krævede 17. En til at spille den, og 16 til at fortælle at de kunne
> gøre det meget hurtigere?
> Om nogen, så er Blackmore fortaler for ikke bare at spille x antal toner så
> hurtigt som muligt, men derimod at spille sine soloer med indlevelse og
> sjæl. Jeg kan slet ikke følge dig.
>
>
Men det er sådan jeg oplever det som jeg hidtil har set/hørt med ham,
jeg kan selvfølgelig huske ham fra Deep Purple, men det er ikke så mange
af deres titler der rigtigt fænger mig. Men af samme grunde som dig
ville jeg gerne udforske ham lidt for at udvide horisonten, men jeg har
sgu mere end svært ved at få hul på bylden, da jeg mere eller mindre har
det svært med hans udtryk. For mig virker han netop modsat af det enkle
hvad end det så skyldes. Jeg er i hvert fald sikker på det ikke er
fordi jeg er tonedøv, jeg vil ikke ligesom du gør påberåbe mig 100%
gehør, det er der da vist mindre en en promille af musikere som har, men
jeg klare mig udmærket med at lære udenad og huske, dog spiller jeg ikke
cover numre, så det er ikke direkte afskrift jeg søger, men inspiration
til at understøtte og udvikle mit amatør spil som jeg dyrker på rent
hobby basis.

/Sv-e

---

On Tue, 11 Mar 2008 20:27:03 +0100, Sv-e <nonext@dot.hul> wrote:

>Men det er sådan jeg oplever det som jeg hidtil har set/hørt med ham,
>jeg kan selvfølgelig huske ham fra Deep Purple, men det er ikke så mange
>af deres titler der rigtigt fænger mig. Men af samme grunde som dig
>ville jeg gerne udforske ham lidt for at udvide horisonten, men jeg har
>sgu mere end svært ved at få hul på bylden, da jeg mere eller mindre har
>det svært med hans udtryk. For mig virker han netop modsat af det enkle
>hvad end det så skyldes.

Jamen hans udtryk er langt fra enkelt. De figurer og skalaer han
spiller er yderst komplicerede, og jeg vil da gerne indrømme at det
tog mig et par gennemlytninger at få figurerne til at give mening i
den kontekst de var spillet. Sådan er det vel med al kompleks musik?

> Jeg er i hvert fald sikker på det ikke er
>fordi jeg er tonedøv, jeg vil ikke ligesom du gør påberåbe mig 100%
>gehør, det er der da vist mindre en en promille af musikere som har

Jeg nævnte det også kun fordi du pludselig var ved at gøre mig til
teoretiker. Det er vist så langt fra sandheden som man overhovedet kan
komme.

>jeg klare mig udmærket med at lære udenad og huske, dog spiller jeg ikke
>cover numre, så det er ikke direkte afskrift jeg søger, men inspiration
>til at understøtte og udvikle mit amatør spil som jeg dyrker på rent
>hobby basis.

Nogle gange er det faktisk også mere en belastning end en fordel. Man
bliver for let perfektionist, og glemmer at slippe taget.
Men det er nu alligevel redt fedt at kunne synge et nummer man ikke
har hørt længe, i den rigtige toneart

--
vh Alex
http://www.myspace.com/musikfotografen

---

Sv-e wrote:
[...]
> Jeg kunne jo godt tænke mig nogle eksempler på det modsatte, altså at
> det var Ritchies soloer og spil i det hele taget som var sprudlende og
> inspirerende, men det har jeg brug for hjælp til !

Jeg kender kun Ritchie fra gruppen Blackmore's Night, hvor hans
guitarspil er rigtig godt, fascinerende og imponerende, men jeg har et
par gange tænkt på at spørge herinde, efter anbefalinger af andre
Ritchie Blackmore-præstationer som i høj grad er værd at lytte til.

For nogle uger siden så jeg en "top 10" på VH1e, "best of Deep Purple",
som ikke sagde mig et hak. Så de dur ikke.

Hvad er der ellers, som Ritchie Blackmore har lavet der er rigtig godt,
rent teknisk?

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

"Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> wrote in message
news:47d31221$0$15889$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Sv-e wrote:
> [...]
>> Jeg kunne jo godt tænke mig nogle eksempler på det modsatte, altså at
>> det var Ritchies soloer og spil i det hele taget som var sprudlende og
>> inspirerende, men det har jeg brug for hjælp til !
>
> Jeg kender kun Ritchie fra gruppen Blackmore's Night, hvor hans guitarspil
> er rigtig godt, fascinerende og imponerende, men jeg har et par gange
> tænkt på at spørge herinde, efter anbefalinger af andre Ritchie
> Blackmore-præstationer som i høj grad er værd at lytte til.
>
> For nogle uger siden så jeg en "top 10" på VH1e, "best of Deep Purple",
> som ikke sagde mig et hak. Så de dur ikke.
>
> Hvad er der ellers, som Ritchie Blackmore har lavet der er rigtig godt,
> rent teknisk?


Du kunne måske prøve med Rainbow

Mvh
Martin T.

---

On Sun, 9 Mar 2008 02:07:40 +0100, "Martin T."
<ThodeRemove@besked.com> wrote:

>Du kunne måske prøve med Rainbow

Eller helt tilbage til rødderne. Dette klip er godt nok en kuriositet:
http://youtube.com/watch?v=ksxKBS1Rjf4

--
vh Alex
http://www.myspace.com/musikfotografen

---

On 2008-03-08 23:24:38 +0100, Peter Knutsen <peter@sagatafl.invalid> said:

> Jeg kender kun Ritchie fra gruppen Blackmore's Night,

UHA! Du har oceaner af god musik til gode.
Bare det var mig, der først nu skulle opdage Blackmore - det kan godt
være han er en krukke, men han har godtnok osse noget at have det i!

Jeg må desværre indrømme, at Blackmore's Night ikke er min kop kaffe.

Her er lidt info fra allmusic.com



by William Ruhlmann
British guitarist Ritchie Blackmore started out as a session player and
then was a cofounder of the hard rock group Deep Purple in 1968. With
Deep Purple, he made the albums Shades of Deep Purple (1968), The Book
of Taliesyn (1969), Deep Purple (1969), Concerto for Group and
Orchestra (with the Royal Philharmonic Orchestra, 1970), Purple in
Rock, Fireball (1971), Machine Head (1972), Purple Passages (1972),
Made in Japan (1973), Who Do We Think We Are? (1973), Burn (1974), and
Stormbringer (1974) before leaving the group in April 1975. In Los
Angeles in 1975, he took over the New York band Elf, replaced the
guitarist, and renamed the resulting heavy metal quintet Ritchie
Blackmore's Rainbow. Personnel would change frequently during the
band's existence. The first edition featured Ronnie James Dio (born
Ronald Padavona, July 10, 1949, Cortland, NY) (vocals), Gary Driscoll
(drums), Craig Gruber (bass), and Mickey Lee Soule (keyboards). They
made the first album, Ritchie Blackmore's Rainbow. Driscoll, Gruber,
and Soule then departed and were replaced by Jim Bain (bass), Tony
Carey (keyboards), and former Jeff Beck Group drummer Cozy Powell (b.
December 29, 1947, Cirencester, England) for the second album, Rainbow
Rising (1976), and the third, On Stage, which made the U.K. Top Ten.
(From the third album on, the band was credited only as Rainbow.) Carey
and Bain then left and were replaced by David Stone (keyboards) and Bob
Daisley (bass) for the fourth album, Long Live Rock 'N' Roll (1978),
another Top Ten U.K. hit, after which Daisley and Stone left. In 1979,
Blackmore, Dio, and Powell added former Deep Purple bassist Roger
Glover (b. November 20, 1945, Brecon, South Wales) and Don Airey
(keyboards), and started to make the fifth album, the U.K. Top Ten Down
to Earth, but Dio left during the recording sessions and was replaced
by Graham Bonnet. The album included two U.K. Top Ten singles, "Since
You've Been Gone" and "All Night Long." Powell and Bonnet left in 1980
and were replaced by Bob Rondinelli (drums) and Joe Lynn Turner
(vocals), and the lineup of Blackmore, Glover, Airey, Rondinelli, and
Turner made the sixth album and fourth U.K. Top Ten LP Difficult to
Cure in 1981. The album produced the U.K. Top Ten single "I Surrender."
Then Airey left and was replaced by David Rosenthal. In 1982,
Blackmore, Glover, Rondinelli, Turner, and Rosenthal made their seventh
album and fifth U.K. Top Ten, Straight Between the Eyes. The eighth
album, Bent out of Shape, was released in 1983 and featured the band's
first U.S. Top 40 hit, "Stone Cold." In 1984, Blackmore disbanded
Rainbow and joined a reformed version of Deep Purple, participating in
the albums Perfect Strangers (1984), The House of Blue Light (1987),
Nobody's Perfect (1988), Slaves and Masters (1990), The Battle Rages On
(1993) and Stranger in Us All (1995). With new outfit Blackmore's
Night, in 1997 he resurfaced with Shadow of the Moon; Under a Violet
Moon followed a year later.