/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
EU-direktiv om pauser
Fra : Bjarne


Dato : 09-04-08 07:28

http://eur-lex.europa.eu/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexplus!prod!CELEXnumdoc&numdoc=393l0104&lg=da

Det er ikke sikkert, at der er nogen her, som kan svare på det, men jeg
prøver alligevel.

Citat:
"Artikel 4
Pauser
Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre,
at alle arbejdstagere kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid
overstiger seks timer; de naermere bestemmelser herfor, herunder
varigheden og kriterierne for tildeling af pausen, fastsaettes i
kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter
eller, hvor saadanne overenskomster eller aftaler ikke findes, i den
nationale lovgivning. "

Kan nogen hjælpe med at opklare, om det er juridisk holdbart at indgå
(kollektive) aftaler med en arbejdsgiver om at arbejde længere tid end 6
timer ( f.eks. 8½ time) helt uden pauser?

Der kan være mange grunde til at give afkald på pauser. Eksempelvis kan
aarbejdsgiveren true med at indføre 6-timers vagter og 6 dages
arbejdsuge eller med at give pauser af 1 times varighed, således at
tjenesten bliver to-delt uden betaling for pausen. Begge dele er fuldt
lovligt og vil af mange blive oplevet som en større ulempe end den
manglende pause.

Mit første spørgsmål er, om f.eks. en statslig arbejdsgiver og en
fagforening lovligt kan indgå aftaler om helt at dispensere fra pauser?

Og mit andet spørgsmål er, om den enkelte medarbejder uanset en sådan
aftale alligevel kan kræve en pause, eller om medarbejderen er
forpligtet af den kollektive aftale.

Og det tredje spørgsmål er, om en uorganiseret medarbejder ville kunne
gøre krav på pauser, som den forhandlingsberettigede organisation har
aftalt at dispensere fra.

vh

Bjarne


 
 
Per Christoffersen (09-04-2008)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 09-04-08 12:08


"Bjarne" <alvar.hanso.dk@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:47fc61ee$0$2104$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> http://eur-lex.europa.eu/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexplus!prod!CELEXnumdoc&numdoc=393l0104&lg=da
>
> Det er ikke sikkert, at der er nogen her, som kan svare på det, men jeg
> prøver alligevel.
>
> Citat:
> "Artikel 4
> Pauser
> Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at
> alle arbejdstagere kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger
> seks timer; de naermere bestemmelser herfor, herunder varigheden og
> kriterierne for tildeling af pausen, fastsaettes i kollektive
> overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter eller, hvor
> saadanne overenskomster eller aftaler ikke findes, i den nationale
> lovgivning. "
>
> Kan nogen hjælpe med at opklare, om det er juridisk holdbart at indgå
> (kollektive) aftaler med en arbejdsgiver om at arbejde længere tid end 6
> timer ( f.eks. 8½ time) helt uden pauser?

Det kan jeg ikke forestille mig, at man akn.
Direktivets bestemmelse er implementeret i dansk lov med følgende § i Lov om
gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet:
§ 3. En lønmodtager med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret til
en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses. Pausen lægges
efter de for arbejdsstedet normale regler for lægning af arbejdstiden.

Det er altså en lovgiven ret, og den kan ikke tilsidesættes af en privat
aftale.

Tværtimod siger loven ret præcist vhilke krav, der skal stilles til en
privat aftale, hvis den skal stå istedet for loven:
§ 1. Denne lov finder anvendelse for lønmodtagere, der ikke i medfør af
kollektiv overenskomst er sikret de rettigheder, der som minimum svarer til
artikel 2, stk. 1, 3 og 4, artiklerne 4, 6, 8, 9, 16 og 17 i direktiv
93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden, som ændret ved direktiv 2000/34/EF af 22.
juni 2000.

Stk. 2. For lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst, der
sikrer de i stk. 1 nævnte rettigheder, finder §§ 2-7 ikke anvendelse, hvis
det i det enkelte ansættelsesforhold skriftligt aftales, at lønmodtageren er
sikret disse rettigheder i henhold til en nærmere angiven kollektiv
overenskomst, som er gældende på den virksomhed, hvor lønmodtageren er
ansat. § 8, stk. 1 og 2, finder alene anvendelse i de i § 8, stk. 3, nævnte
tilfælde.

> Der kan være mange grunde til at give afkald på pauser. Eksempelvis kan
> aarbejdsgiveren true med at indføre 6-timers vagter og 6 dages arbejdsuge
> eller med at give pauser af 1 times varighed, således at tjenesten bliver
> to-delt uden betaling for pausen. Begge dele er fuldt lovligt og vil af
> mange blive oplevet som en større ulempe end den manglende pause.
>
> Mit første spørgsmål er, om f.eks. en statslig arbejdsgiver og en
> fagforening lovligt kan indgå aftaler om helt at dispensere fra pauser?

Det kan de ikke, - det følger af loven. Hvis der indgås en aftale, der ikke
sikrer pauserne, så er lønmodtageren dækket af loven alligevel.
Man kan heller ikke indgå aftale om at tilsidesætte andre lovregler på
arbejdsmiljøområdet, selvom man måske er nok så enige om det fornuftige i
tilsidesættelsen.

/Per



Bjarne (11-04-2008)
Kommentar
Fra : Bjarne


Dato : 11-04-08 08:49

Per Christoffersen skrev:

>>
>> Kan nogen hjælpe med at opklare, om det er juridisk holdbart at indgå
>> (kollektive) aftaler med en arbejdsgiver om at arbejde længere tid end 6
>> timer ( f.eks. 8½ time) helt uden pauser?
>
> Det kan jeg ikke forestille mig, at man akn.
> Direktivets bestemmelse er implementeret i dansk lov med følgende § i Lov om
> gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet:
> § 3. En lønmodtager med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret til
> en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses. Pausen lægges
> efter de for arbejdsstedet normale regler for lægning af arbejdstiden.
>
> Det er altså en lovgiven ret, og den kan ikke tilsidesættes af en privat
> aftale.
>
> Tværtimod siger loven ret præcist vhilke krav, der skal stilles til en
> privat aftale, hvis den skal stå istedet for loven:
> § 1. Denne lov finder anvendelse for lønmodtagere, der ikke i medfør af
> kollektiv overenskomst er sikret de rettigheder, der som minimum svarer til
> artikel 2, stk. 1, 3 og 4, artiklerne 4, 6, 8, 9, 16 og 17 i direktiv
> 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med
> tilrettelæggelse af arbejdstiden, som ændret ved direktiv 2000/34/EF af 22.
> juni 2000.
>
> Stk. 2. For lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst, der
> sikrer de i stk. 1 nævnte rettigheder, finder §§ 2-7 ikke anvendelse, hvis
> det i det enkelte ansættelsesforhold skriftligt aftales, at lønmodtageren er
> sikret disse rettigheder i henhold til en nærmere angiven kollektiv
> overenskomst, som er gældende på den virksomhed, hvor lønmodtageren er
> ansat. § 8, stk. 1 og 2, finder alene anvendelse i de i § 8, stk. 3, nævnte
> tilfælde.
>
>> Der kan være mange grunde til at give afkald på pauser. Eksempelvis kan
>> aarbejdsgiveren true med at indføre 6-timers vagter og 6 dages arbejdsuge
>> eller med at give pauser af 1 times varighed, således at tjenesten bliver
>> to-delt uden betaling for pausen. Begge dele er fuldt lovligt og vil af
>> mange blive oplevet som en større ulempe end den manglende pause.
>>
>> Mit første spørgsmål er, om f.eks. en statslig arbejdsgiver og en
>> fagforening lovligt kan indgå aftaler om helt at dispensere fra pauser?
>
> Det kan de ikke, - det følger af loven. Hvis der indgås en aftale, der ikke
> sikrer pauserne, så er lønmodtageren dækket af loven alligevel.
> Man kan heller ikke indgå aftale om at tilsidesætte andre lovregler på
> arbejdsmiljøområdet, selvom man måske er nok så enige om det fornuftige i
> tilsidesættelsen.
>
Mange tak!

Jeg konkluderer så (har jeg ret?):


Hvis en fagforening indgår aftale om at dispensere fra den
implementering af artikel 4, som er indeholdt i arbejdstidsaftalen, så
er den pågældende medarbejder *ikke* længere sikret de rettigheder, der
som minimum svarer til artikel 4. Og dermed er det
Beskæftigelsesministeriets lov nr. 896 af 24. august 2004, som gælder.
Den siger:

§ 3. En lønmodtager med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret
til en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses. Pausen
lægges efter de for arbejdsstedet normale regler for lægning af
arbejdstiden.

Endvidere:

En lønmodtager, hvis rettigheder i henhold til denne lov er krænket, kan
tilkendes en godtgørelse.

På baggrund af ovenstående mener jeg, at det er fagforeningens opgave at
kræve godtgørelse til de medarbejdere, hvis rettigheder er krænket.

Spørgsmålet er så, om man fremadrettet kan dispensere, dvs. krænke og
aftale godtgørelse permanent?

vh

Bjarne

Per Christoffersen (11-04-2008)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 11-04-08 08:54


"Bjarne" <alvar.hanso.dk@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:47ff17f8$0$2090$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Per Christoffersen skrev:
>
>>>
>>> Kan nogen hjælpe med at opklare, om det er juridisk holdbart at indgå
>>> (kollektive) aftaler med en arbejdsgiver om at arbejde længere tid end 6
>>> timer ( f.eks. 8½ time) helt uden pauser?
>>
>> Det kan jeg ikke forestille mig, at man akn.
>> Direktivets bestemmelse er implementeret i dansk lov med følgende § i Lov
>> om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet:
>> § 3. En lønmodtager med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret
>> til en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses. Pausen
>> lægges efter de for arbejdsstedet normale regler for lægning af
>> arbejdstiden.
>>
>> Det er altså en lovgiven ret, og den kan ikke tilsidesættes af en privat
>> aftale.
>>
>> Tværtimod siger loven ret præcist vhilke krav, der skal stilles til en
>> privat aftale, hvis den skal stå istedet for loven:
>> § 1. Denne lov finder anvendelse for lønmodtagere, der ikke i medfør af
>> kollektiv overenskomst er sikret de rettigheder, der som minimum svarer
>> til artikel 2, stk. 1, 3 og 4, artiklerne 4, 6, 8, 9, 16 og 17 i direktiv
>> 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med
>> tilrettelæggelse af arbejdstiden, som ændret ved direktiv 2000/34/EF af
>> 22. juni 2000.
>>
>> Stk. 2. For lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst, der
>> sikrer de i stk. 1 nævnte rettigheder, finder §§ 2-7 ikke anvendelse,
>> hvis det i det enkelte ansættelsesforhold skriftligt aftales, at
>> lønmodtageren er sikret disse rettigheder i henhold til en nærmere
>> angiven kollektiv overenskomst, som er gældende på den virksomhed, hvor
>> lønmodtageren er ansat. § 8, stk. 1 og 2, finder alene anvendelse i de i
>> § 8, stk. 3, nævnte tilfælde.
>>
>>> Der kan være mange grunde til at give afkald på pauser. Eksempelvis kan
>>> aarbejdsgiveren true med at indføre 6-timers vagter og 6 dages
>>> arbejdsuge eller med at give pauser af 1 times varighed, således at
>>> tjenesten bliver to-delt uden betaling for pausen. Begge dele er fuldt
>>> lovligt og vil af mange blive oplevet som en større ulempe end den
>>> manglende pause.
>>>
>>> Mit første spørgsmål er, om f.eks. en statslig arbejdsgiver og en
>>> fagforening lovligt kan indgå aftaler om helt at dispensere fra pauser?
>>
>> Det kan de ikke, - det følger af loven. Hvis der indgås en aftale, der
>> ikke sikrer pauserne, så er lønmodtageren dækket af loven alligevel.
>> Man kan heller ikke indgå aftale om at tilsidesætte andre lovregler på
>> arbejdsmiljøområdet, selvom man måske er nok så enige om det fornuftige i
>> tilsidesættelsen.
>>
> Mange tak!
>
> Jeg konkluderer så (har jeg ret?):

Ja.
Det er egentlog ret simpelt: Loven skal overholdes, for der er ikke i loven
mulighed for dispensation

> Hvis en fagforening indgår aftale om at dispensere fra den implementering
> af artikel 4, som er indeholdt i arbejdstidsaftalen, så er den pågældende
> medarbejder *ikke* længere sikret de rettigheder, der som minimum svarer
> til artikel 4. Og dermed er det Beskæftigelsesministeriets lov nr. 896 af
> 24. august 2004, som gælder.

Nemlig.

/Per



Bjarne (11-04-2008)
Kommentar
Fra : Bjarne


Dato : 11-04-08 10:31

Per Christoffersen skrev:

>> Jeg konkluderer så (har jeg ret?):
>
> Ja.
> Det er egentlog ret simpelt: Loven skal overholdes, for der er ikke i loven
> mulighed for dispensation
>
>> Hvis en fagforening indgår aftale om at dispensere fra den implementering
>> af artikel 4, som er indeholdt i arbejdstidsaftalen, så er den pågældende
>> medarbejder *ikke* længere sikret de rettigheder, der som minimum svarer
>> til artikel 4. Og dermed er det Beskæftigelsesministeriets lov nr. 896 af
>> 24. august 2004, som gælder.
>
> Nemlig.
>
Det lyder spændende.
Hvad kunne man realistisk forestille sig, at en godtgørelse kunne indebære?

vh
Bjarne

Bjarne (17-04-2008)
Kommentar
Fra : Bjarne


Dato : 17-04-08 12:14

Per Christoffersen skrev:

> Det er egentlog ret simpelt: Loven skal overholdes, for der er ikke i loven
> mulighed for dispensation
>
>> Hvis en fagforening indgår aftale om at dispensere fra den implementering
>> af artikel 4, som er indeholdt i arbejdstidsaftalen, så er den pågældende
>> medarbejder *ikke* længere sikret de rettigheder, der som minimum svarer
>> til artikel 4. Og dermed er det Beskæftigelsesministeriets lov nr. 896 af
>> 24. august 2004, som gælder.
>
> Nemlig.
>
> /Per
>
Det er der nogle som er uenige i.
Et citat fra en fagforeningsmand:
"Allerførst må jeg anføre, at vi skal ikke have nogen lov vurderet
juridisk ifm. pauser.

På det danske arbejdsmarked anvendes den "Den danske model".
Det betyder bl.a. at EU-direktiver om arbejdsmarkedsforhold normalt
implementeres i kollektive aftaler og overenskomster mellem
arbejdsmarkedets parter.
Aht. et mindretal af ansatte i Danmark, som ikke er omfattet af
kollektive aftaler og overenskomster, så bliver sådanne EU-direktiver
også implementeret ved lov i Folketinget, men sådanne love gælder
normalt ikke for ansatte, som er omfattet af kollektive aftaler og
overenskomster, hvilket også anføres i sådanne love.
Arbejdsmarkedets parter er enige om, at dette er den bedste måde at
klare dette på, og man ønsker absolut af bevare denne model.

Da ansatte (medlemmer og ikke-medlemmer) i en virksomhed under
fagforeningens dækningsområde er omfattet af kollektive aftaler og
overenskomster, så er det dette, som vi skal forholde os til.

F.eks. vedr. pauser er det ... "[henvisning til diverse aftaler]

Summa summarum blev konklusionen, at man kan *aftale* at dispensere fra
pauserne. Jeg tror jeg opgiver, hvis man ikke kan regne med, hvad der
står i loven

vh
Bjarne

Per Christoffersen (17-04-2008)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 17-04-08 12:19


"Bjarne" <alvar.hanso.dk@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:480730fa$0$2097$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Per Christoffersen skrev:
>
>> Det er egentlog ret simpelt: Loven skal overholdes, for der er ikke i
>> loven mulighed for dispensation
>>
>>> Hvis en fagforening indgår aftale om at dispensere fra den
>>> implementering af artikel 4, som er indeholdt i arbejdstidsaftalen, så
>>> er den pågældende medarbejder *ikke* længere sikret de rettigheder, der
>>> som minimum svarer til artikel 4. Og dermed er det
>>> Beskæftigelsesministeriets lov nr. 896 af 24. august 2004, som gælder.
>>
>> Nemlig.
>>
>> /Per
> Det er der nogle som er uenige i.
> Et citat fra en fagforeningsmand:
> "Allerførst må jeg anføre, at vi skal ikke have nogen lov vurderet
> juridisk ifm. pauser.

- og på hvilken baggrund akn han lige side det
Nydeligt hvis man sådan selv kan gå rundt og vælge hvilke love man vil
overholde...
....

> Summa summarum blev konklusionen, at man kan *aftale* at dispensere fra
> pauserne. Jeg tror jeg opgiver, hvis man ikke kan regne med, hvad der står
> i loven

En ting er at ahve ret, - en anden ting er at få det.
Fagforeningsfolk er ikke altid dem der har mest overblik over den reelle
juridiske situation på arbejdsmarkedet.

Jeg vil nu mene at loven er fuldstændig klar, og du kan jo altid gå efter at
få en godtgørelse for de manglende pauser (jvf. lovens bestemmelser om det.

/Per



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408526
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste