/ Forside / Interesser / Helbred / Andet helbred / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
Fibromyalgi
Fra : UP


Dato : 09-04-08 12:33

Hej

Jeg har lige fundet ud af, at jeg ret sikkert lider af fibromyalgi. Alle
symptomer passer på, hvordan jeg har det, når jeg læser om lidelsen.
Det har jo været en sygdom, som er blevet beskyldt for at være "kvinder med
ondt i livet", men mit indtryk er, at det er blevet bedre med årene.Bliver
fibromyalgi taget alvorligt af lægerne i dag?

Så vidt jeg kan se, er der ikke så meget at gøre ved sygdommen, men jeg vil
høre, om der er nogle herinde, som har nogle erfaringer og gode råd, de vil
give videre.
Hvad hjælper på smerterne? Hvor får man bedst stillet en diagnose uden at
skulle vente i flere år.
Er der hjælp at hente i foreningen? Bliver sygdommen bedre/værre jo længere
tid, man har haft den?
Kan den gå helt væk igen?
Hjælper varme/kulde på smerterne? Er det normalt med tinnitus som
medfølgende symptom?

Hilsner Ulla




 
 
Gainsbourg (09-04-2008)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 09-04-08 13:59

Det med at Fibromyalgi er "kvinder med ondt i livet" er heldigvis ikke noget
man hører så ofte mere, efter at man har udviklet en klinisk objektiv prøve
og har kunnet dokumentere forandringer i spinalvæsken og unormale tilstand i
centralnervesystemet hos patienter med sygdommen.

Der er dog stadig mange myter og fordomme på området (især i Danmark) hos
mange lægfolk og enkelte praktiserende læger, der endnu ikke har fået
opdateret deres viden - og Danmark har generelt været meget langt bagud i
forskningen af sygdommen i forhold til Norge og Sverige, hvor Fibromyalgi
ikke længere er en udelukkelsesdiagnose. Der er også en lille gruppe af
patienter, der er fejldiagnosticeret eller selvdiagnosticerede, som ikke har
fibromylagi, men fejler noget andet, som har været med til at skabe
forvirring om diagnosen.

Desværre er der stadig lang vej til en offentlig tilgængelig test i form af
fx en blodprøve, så de patienter der ikke er del af forskningsforsøg, må
vente nogle år endnu.

Med hensyn til behandlingen, så har motion haft en dokumenteret effekt - fx.
træning i varmtvandsbassin, cykeltræning og gå-ture. Man skal træne
regelmæssigt 3-4 gange om ugen i 3-6 måneder, før man kan forvente effekt af
træningen i form af smertelindring. Man kan supplere med smertestillinde
medicin som fx. Paracetamol. Der er også nogle der har glæde af at
konsultere en psykolog med speciale i patienter med handicap og/eller
kroniske smerter.

Du kan søge mere information hos Dansk Fibromyalgi Forening
http://www.fibromyalgi.dk/ og ved at konsultere din praktiserende læge.

Med venlig hilsen
Gainsbourg



UP (10-04-2008)
Kommentar
Fra : UP


Dato : 10-04-08 22:14

Tak skal du have for dit indlæg.
Jeg er glad for, at man ikke længere ser på fibromyalgi som "ondt i livet".
Jeg har fået en tid på Frederiksberg Hospital til udredning.
Jeg vil finde ud af, hvor jeg kan komme i varmtvandsbassin og sørge for at
få motion regelmæssigt.

Hilnser Ulla




Holst (10-04-2008)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 10-04-08 22:30


UP wrote:

> Tak skal du have for dit indlæg.
> Jeg er glad for, at man ikke længere ser på fibromyalgi som "ondt i livet".
> Jeg har fået en tid på Frederiksberg Hospital til udredning.
> Jeg vil finde ud af, hvor jeg kan komme i varmtvandsbassin og sørge for at
> få motion regelmæssigt.

Der er i hvert fald varmtvandsbassin i Vandkulturhuset lige ved siden af
Hovedbanegården. Der er muligvis også i Frederiksberg Svømmehal, men jeg
har aldrig været der selv.

UP (11-04-2008)
Kommentar
Fra : UP


Dato : 11-04-08 10:32

Tak for tippet. Der er ikke så langt til Vandkulturhuset, så det må blive
der

Hilsner fra Ulla




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408921
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste