---

Georg Friedrich Carl Viech kom til Danmark fra Preussen i 1850'erne. Jeg er
usikker efternavnets stavemåde. Han giftede sig på Lolland med Bodil
Hansdatter, senere flyttede familien til Hals ved Limfjorden. De fik 6 børn,
og præsterne stavede efternavnet ved dåbsindføringen på 3 forskellige måder,
nemlig: Fik, Fick og Vich. Det af børnene, hvis navn blev stavet Fik, fik
(undskyld) selv børn, og børnenes efternavn blev stavet Vich. Stavemåden
Vick og Vieck ses også.

Præsterne var altså på ingen måde konsekvente. Det samme barns navn blev
stavet forskelligt ved dåb, konfirmation og bryllup.
Jeg mener at vide, at det er dåbsindføringens stavemåde 'der gælder'. Har
jeg ret i det?

Tidligere tog man det åbenbart ikke særligt tungt med stavningen, men der er
vel ingen vej uden om at stave navnet som præsten gjorde det ved
dåbsindføringen, når man skriver navnet ind i slægtsprogrammet.

Noget andet er, at hvis man søger navneændring til f.eks. Vick fordi ens
mormor kaldte sig Vick kan man risikere at få afslag på anmodningen, fordi
præsten netop den dag indførte mormoderen med navnet Fik/Vieck/Vich mens
hendes søskende godt nok blev indført med Vick og oldefaren hed Vieck. Det
er noget rod.

Mvh
Ib Molbech

---

Ib Molbech wrote:
> Georg Friedrich Carl Viech kom til Danmark fra Preussen i 1850'erne. Jeg er
> usikker efternavnets stavemåde. Han giftede sig på Lolland med Bodil
> Hansdatter, senere flyttede familien til Hals ved Limfjorden. De fik 6 børn,
> og præsterne stavede efternavnet ved dåbsindføringen på 3 forskellige måder,
> nemlig: Fik, Fick og Vich. Det af børnene, hvis navn blev stavet Fik, fik
> (undskyld) selv børn, og børnenes efternavn blev stavet Vich. Stavemåden
> Vick og Vieck ses også.
>
> Præsterne var altså på ingen måde konsekvente. Det samme barns navn blev
> stavet forskelligt ved dåb, konfirmation og bryllup.
> Jeg mener at vide, at det er dåbsindføringens stavemåde 'der gælder'. Har
> jeg ret i det?
>
> Tidligere tog man det åbenbart ikke særligt tungt med stavningen, men der er
> vel ingen vej uden om at stave navnet som præsten gjorde det ved
> dåbsindføringen, når man skriver navnet ind i slægtsprogrammet.
>
> Noget andet er, at hvis man søger navneændring til f.eks. Vick fordi ens
> mormor kaldte sig Vick kan man risikere at få afslag på anmodningen, fordi
> præsten netop den dag indførte mormoderen med navnet Fik/Vieck/Vich mens
> hendes søskende godt nok blev indført med Vick og oldefaren hed Vieck. Det
> er noget rod.

it is a traditon to use the earliest written form of a name

but you should record all the variations too

I would also look for the father in Prussian sources and for his own
signature - retskrivning på tysk skulle gælde

Hugh W


--
For genealogy and help with family and local history in Bristol and
district http://groups.yahoo.com/group/Brycgstow/

http://snaps4.blogspot.com/ photographs and walks

GENEALOGE http://hughw36.blogspot.com/ MAIN BLOG

---

"Ib Molbech" <REMOVEmolbech@stofanet.dk> skrev Mon, 24 Mar 2008 16:06:57
+0100


>Præsterne var altså på ingen måde konsekvente. Det samme barns navn blev
>stavet forskelligt ved dåb, konfirmation og bryllup.
>
Det ligger ligesom underforstået i dit spørgsmål, at der skulle (eller
ihvertfald burde) være een og kun een korrekt stavemåde af de
forskellige navne.

Men det er jo ikke tilfældet. Stavemåder ændre sig henover tiden og især
tidligere, hvor man ofte kun havde en persons udtale af af et navn at gå
ud, fra skrev man det man hørte, og så var *det* på det sted og den tid
det korrekte.

Hertil kommer jo så at patronymer, tilnavne, stednavne og egentlige
efternavne også bruges i flæng. Men igen kan ikke sige at det ene er
mere rigtigt end det andet. (egentlige efternavne kommer jo iøvrigt
først for den jævne befolkning op i midten af 1800 tallet)..

Laus, Las, Laurs, Lavs, Lavrids, Lauritz, Lars, Lasse osv. er alle lige
korrekte udtryk for det samme navn. Det er faktisk først efter
navneloven af 1905 at stavemåden får nogen reel betydning, nemlig i
forbindelse med de såkaldt forbeholdte navne.

Hvad den tyske mand angår er det vel indlydsende at udtalen, og dermed
også stavemåden, har varieret ganske meget afhængig af hvem der har
udtalt det. Dertil kommer forskellen på dansk og tysk mht. bogstaverne
'v' contra 'f'.

Hvordan man vil registrere det i forbindelse med slægtsforskning er for
så vidt noget den enkelte må afgøre med sig selv. For mit eget
vedkommende registrer jeg folk under det navn jeg kan udlede af
kirkebogen ved deres dåb - og tilføjer så alle andre som alternative
navne.

Andre gør det på andre måder, og det er akkurat lige så rigtig - bare
man er konsekvent og bruger et system man selv kan finde ud af.

--
mvh, A:\Feldborg

Slægtsforskning og lokalhistorie i midt- vestjylland
http://hammerum-herred.dk/

---

Mon, 24 Mar 2008 16:06:57 +0100, "Ib Molbech"
<REMOVEmolbech@stofanet.dk>;
<47e7c398$0$1992$ba624c82@nntp02.dk.telia.net>;
<dk.videnskab.historie.genealogi>:

(om en indvandret preusser)

>De fik 6 børn,
>og præsterne stavede efternavnet ved dåbsindføringen på 3 forskellige måder,
>nemlig: Fik, Fick og Vich. Det af børnene, hvis navn blev stavet Fik, fik
>(undskyld) selv børn, og børnenes efternavn blev stavet Vich. Stavemåden
>Vick og Vieck ses også.

Her kan det passe, at skyde ind, at den berømte hjemmecomputer fra
firserne: Commodore VIC, ikke blev solgt med det navn i Tyskland.
Udtalen var nemmelig identisk med udtalen af Fick. Og "zu ficken", det
er altså det man nufortiden kalder "at have sex".
--
/Jan
<jan at jpharo dot net>