Ulla Kristiansen-Kølster skrev:
> Grundlaget for min fire år gamle webside
www.kristianna.dk er
> håbløst forældet og efterhånden befængt med alt for meget klyt.
> Jeg har studeret (!) Farum Jensens rent ud sagt eminente bøger
> Webdesign - illustreret håndbog og Webdesign med stylesheets samt
> Deidre Haynes HTML - nej, en hel masse af det har jeg
> selvfølgelig bare skimmet, og for at det ikke skal være løgn, har
> jeg også Jacob Nielsens fremragende bog om webdesign. Bøgerne er
> nu smaskende fulde af små gule sedler.
> Jeg er i dag stået op kl. 06 for - omsider - at skride til
> praktisk handling, men indser, at jeg har forsøgt at fylde ALT
> FOR MEGET ind i knolden for hurtigt. Alle de gode gamle begreber
> vil simpelthen ikke vige pladsen. Klappen er definitivt nede...
>
> Jeg vil genskabe webstedet i en fastere og mere appetitlig form.
> Jeg vil IKKE bruge float. Jeg vil bruge fast positionering i
> pixels. Jeg vil have sidens overordnede element - i en ideal
> pixelbredde - centreret i browservinduet. Jeg vil have den
> grundlæggende side delt i tre lodrette dele: en lodret menu til
> venstre, en indholdsdel i midten (til et stort billede - eller på
> indersiderne et galleri i samme "kasse") samt, yderst til højre,
> en ekstra menu.
> På forsiden vil jeg gerne bevare autograf og fem små billeder og
> (måske/måske) også den lange svada om min lille kunstguide, men
> da det kun er på forsiden, er det vel ikke noget, jeg skal
> bekymre mig om i det nye css.
> er der nogen, der en højhellig påske har så "højt til loftet", at
> de har lyst til at give mig et bud på et nyt css (jeg vedlægger
> det gamle nederst). jeg håber derefter på at kunne dechiffrere og
> forstå enkeltdelene og komme videre. Jeg havde ikke drømt om, at
> noget skulle være så svært for at blive LET:
Tak for den pæne omtale. Du bekræfter, at man kan studere
så meget at man ikke kan se igennem detaljerne og få øje
på de grundlæggende principper.
Jeg vil tro du skal angribe opgaven i flere dele - nemlig
1) at skabe et layout med noget mumletekst
(
http://webdesign101.dk/cssbog/mumle.html)
2) lave din venstrestillede menu
3) og til sidst indsætte et billedvisningsgalleri,
der fungere en smule bedre end det du nu har.
Ad 1 bør du måske kigge på nogle af de
online eksempler, der ledsager forklaringerne
i bøgerne:
http://webdesign101.dk/cssbog/
http://webdesign101.dk/wwwbog/udgave2/kildekode.php
Ad 3 vil jeg meget anbefale den galleriapplikation,
du finder her:
http://localhost/galleri/eksempler/galleri_2.php
Gå på med frisk mod og søg videre råd
i denne gruppe, hvis du skal have vejledning
undervejs
--
Med venlig hilsen
Jørgen Farum Jensen
Håndbog i webdesign:
http://webdesign101.dk/wwwbog/udgave2/
Webdesign med stylesheets:
http://webdesign101.dk/cssbog/
..