---

Mojn !!
Ejer staten ens lig, når man er død ?
Man må selv bestemme om man vil brændes, men ejer staten ens urne ?
--- og dermed bestemmer den videre behandling ?
Hvis vi vil have vores urner opbevaret i hjemmet, sammen med de andre
familieminder, er den eneste mulighed så, at man køber to ens urner:
Urne nr. 1 afleveres sammen med liget og modtages retur til
nedsættelse i de ukendtes gravplads.
Urne nr. 2 Fyldes med alm. aske og afleveres til nedsættelse på de
ukendtes gravplads i stedet for urne nr. 1, som så opbevares efter ens
egne ønsker.
Med venlig hilsen
Hans

---

Den 01.01.2008 kl. 14:04 skrev Hans Mikkelsen <bkfoto3@MM17Ymail.dk>:

> Mojn !!
> Ejer staten ens lig, når man er død ?
> Man må selv bestemme om man vil brændes, men ejer staten ens urne ?
...................
Er en død ejermand en ejermand?
Jeg vil mene det er de efterladte der ejer urnen.

> --- og dermed bestemmer den videre behandling ?
> Hvis vi vil have vores urner opbevaret i hjemmet, sammen med de andre
> familieminder, er den eneste mulighed så, at man køber to ens urner:
> Urne nr. 1 afleveres sammen med liget og modtages retur til
> nedsættelse i de ukendtes gravplads.
> Urne nr. 2 Fyldes med alm. aske og afleveres til nedsættelse på de
> ukendtes gravplads i stedet for urne nr. 1, som så opbevares efter ens
> egne ønsker.
.............
Smart! Egon Olsen kunne ikke have planlagt det bedre!
Hvor kunne man ønske sig at have den? Nu bliver din løsningsmodel nok
snart mindre væsentlig da Folketinget er i gang med en lov der skal
tillade folk at sætte urnen i en skov for eksempel.



--
Greetings from Jens "Lyrik" Bech.

---

In article <11991930150.0651124372658103@dtext.news.tele.dk>,
Hans Mikkelsen <bkfoto3@MM17Ymail.dk> (slet MM17Y) wrote:

> Ejer staten ens lig, når man er død ?

Staten, værende den danske stat, blander sig i alt, også dit lig, men
det ser ud til, at de efterladte kan søge kirkeministeriet om ret til at
opbevare urnen på privat grund.

Du kan se her, hvilke ting der skal være opfyldt:

http://www.km.dk/urnepaaprivatgrund.html

Endnu engang er jeg glad for at bo i Frankrig, hvor man har lov at tage
urnen med hjem, uden at skulle spørge nogen om lov, og du kan have den
på hylden i stuen, hvis du vil, og urnen må gerne kunne tåle at holde i
nogle år.

Du kan endda få lavet afdøde om til en diamant og bære vedkommende om
halsen, uden at skulle spørge staten, hvad den synes.

--
Britt Malka

http://psykologividen.blogspot.com

---

Den 01.01.2008 kl. 16:12 skrev Britt Malka <news@foxladi.com>:
> In article <11991930150.0651124372658103@dtext.news.tele.dk>,
> Hans Mikkelsen <bkfoto3@MM17Ymail.dk> (slet MM17Y) wrote:
[...]
> Endnu engang er jeg glad for at bo i Frankrig, hvor man har lov at tage
> urnen med hjem, uden at skulle spørge nogen om lov, og du kan have den
> på hylden i stuen, hvis du vil, og urnen må gerne kunne tåle at holde i
> nogle år.

Hvis man så tager et kartoffelglas, så kan man sågar *se* svigermor....

> Du kan endda få lavet afdøde om til en diamant og bære vedkommende om
> halsen, uden at skulle spørge staten, hvad den synes.

Jeg ville ikke turde foreslå tanken, for nogle ville sikkert være fristede
til at lave halskæden alt for kort...

Spøg til side. Faktisk er det ret underligt, der ikke er kommet
harmonisering på dét område så vi alle fik samme frihed i EU-zonen.

--
Med venlig hilsen
Henrik Blunck - Dianalund
Vil du gerne *maksimere* antallet af besøgende på dine sider?
Se mere her ==========> http://www.t2000ultra.com/?rid=21627

---

"Britt Malka" <news@foxladi.com> wrote in message
news:news-EF9778.16123601012008@old-sunsite.dk...
> In article <11991930150.0651124372658103@dtext.news.tele.dk>,
> Hans Mikkelsen <bkfoto3@MM17Ymail.dk> (slet MM17Y) wrote:
>
>> Ejer staten ens lig, når man er død ?
>
> Staten, værende den danske stat, blander sig i alt, også dit lig, men
> det ser ud til, at de efterladte kan søge kirkeministeriet om ret til at
> opbevare urnen på privat grund.
>

Om staten vil eje lidt aske er een ting. Det der er værre er at staten også
ejer dig mens du lever.

---

Hans Mikkelsen (slet MM17Y) wrote:
> Mojn !!
> Ejer staten ens lig, når man er død ?
> Man må selv bestemme om man vil brændes, men ejer staten ens urne ?
> --- og dermed bestemmer den videre behandling ?
> Hvis vi vil have vores urner opbevaret i hjemmet, sammen med de andre
> familieminder, er den eneste mulighed så, at man køber to ens urner:
> Urne nr. 1 afleveres sammen med liget og modtages retur til
> nedsættelse i de ukendtes gravplads.
> Urne nr. 2 Fyldes med alm. aske og afleveres til nedsættelse på de
> ukendtes gravplads i stedet for urne nr. 1, som så opbevares efter ens
> egne ønsker.
> Med venlig hilsen
> Hans
>

Var der ikke engang en dansktopsang der lød: "...tænk, hvis der lå en
mand i skuffen i en æske i kommoden..."?

---

"Hans Mikkelsen skrev i en meddelelse:

> Ejer staten ens lig, når man er død ?
> Man må selv bestemme om man vil brændes, men ejer staten ens urne ?
> --- og dermed bestemmer den videre behandling ?

Nej. Ingen - hverken de efterladte, folkekirken, kommunen eller staten
ejer et lig eller den aske, der bliver hældt i urnen. I og med præstens
tre skovlfulde grus overgår ejendomsretten til naturens kredsløb.

Derimod ejes kisten eller urnen af den, der har betalt for den. Så hvis
man er tilstrækkeligt sindssyg - eller blot humorist - kan man faktisk
godt få gravet beholderen op igen og hældt indholdet over i noget
andet. Det kræver dog en tilladelse fra kirkeministeriet, baseret på
en begrundet ansøgning. (Og de dér byrokrater savner humor!).
Men et acceptabelt argument kunne f.eks. være, at man vil flytte
til udlandet og gerne vil have resterne af ens ægtefælle/barn/forældre
overført til en lokal kirkegård i det nye land. Er det nye land katolsk,
kan man så dér, uden for dansk territorium, placere urnen med indhold
på kaminhylden.

> Hvis vi vil have vores urner opbevaret i hjemmet, sammen med de andre
> familieminder, er den eneste mulighed så, at man køber to ens urner:
> Urne nr. 1 afleveres sammen med liget og modtages retur til
> nedsættelse i de ukendtes gravplads.
> Urne nr. 2 Fyldes med alm. aske og afleveres til nedsættelse på de
> ukendtes gravplads i stedet for urne nr. 1, som så opbevares efter ens
> egne ønsker.

Så udspekuleret behøver man overhovedet ikke at være. Nu har jeg
selv kørt den proces med urnen igennem tre gange, med begge mine
forældre og min kone. Det foregår på følgende måde:

- Jeg aftaler detaljerne med bedemanden og siger herunder, at jeg
selv vil hente asken på krematoriet. Det er først og fremmest for at
spare de par tusind kroner, som det koster at få bedemanden til
at afhente den. Men også fordi, det ved gentagelse efterhånden er
blevet en eftertænksom ceremoni for mig at stå med den dér dåse
i armen som en baby og konstatere, at nu vejer konen kun 2½ kg.
"Frem og tilbage er lige langt!", sådan kunne begravelsesordene
også formuleres.
- Hjemkommet med dåsen, ringer jeg til graveren og aftaler et
tidspunkt, hvor vi i fællesskab kan putte den ned i gravstedet.
Indtil da står den her på gulvet i mit hus, og jeg kan gøre med
den hva faen det skal være. Der står vist nok i de papirer, man
skriver under på, når man henter urnen på krematoriet, at man
har pligt til at putte den i jorden på en dertil godkendt begravel-
sesplads inden for en uge eller så.
- Graveren har på det aftalte tidspunkt boret et 1½ m dybt hul.
Man kan selv dumpe urnen ned i hullet, eller man kan lade ham
gøre det. Han har værktøj til at sænke den blidt ned med, så
låget ikke springer op.

Hver eneste gang har jeg været stærkt fristet til at skifte indholdet
i dåsen ud med en identisk vægtmængde grus. Især i min kones
tilfælde, fordi hun var keramiker, så det havde været nærliggende
at hælde hende i en af hendes egne potter her i vindueskarmen.
Spørgsmålet er så, om man har lyst til at gense hende i den tilstand
kun et par uger efter, at hun var lyslevende. Kræver lige et drej
mere på kynisme-skruen, så måske næste gang? (Men næste gang
er det sgu min egen tur, og så kan jeg jo ikke rigtig styre forløbet).

Men "forbrydelsen" kræver slet ikke evner på Egon Olsen-niveau.
Metaldåsens låg er blot trykket fast, ligesom på en dåse vaseline.
Det er så sikret med tynd ståltråd, der er klemt sammen med en
plombe, muligvis af bly, muligvis af aluminium. I hvertfald et blødt
materiale, som det nok skulle være muligt at klemme op igen med
en tang. Alternativt kan man jo bide ståltråden over og efter vel-
udført gerning splejse den med et stykke tilsvarende tråd, så det
ikke vækker opsigt. (Men graveren kigger ikke efter, når man selv
sænker urnen ned. Og han er i øvrigt ligeglad).

Med hensyn til indholdet, så består det af knoglestumper, der er
knust i en kværn, foruden lidt brunlig aske. Og endelig en keramik-
brik, som er blevet brændt sammen med liget, og hvori på forhånd
cpr-nummer og brændingsnummer/dato er indgraveret.
De samme oplysninger står på en mærkat oven på låget. Det
resterende tomrum er fyldt op med træuld, for at indholdet ikke
skal rasle alt for meget.
Mekaniske løsdele, såsom kunstige led, kommer ikke med i
dåsen. Muligvis heller ikke guldkronerne - for 50 år siden blev
de i hvertfald snuppet af fyrbøderen. Hvilket skal være ham vel
ondt - det er eddermame et sejt job!

Jeg kunne fortælle flere morsomme anekdoter om de dér do-
it-yourself afskibninger. En anden gang, nu er det her langt nok.


V.h. -- Ib