---

Hvordan er gældende ret med hensyn til at have en hævdvunden ret
sideløbende med en aftalevunden ret?

Situationen er den at A ved aftale med B stifter en servitutret, f.eks.
vejret, over B's faste ejendom. Efter 50 år sælger B sin ejendom til C.
Aftalen mellem A og B er ikke tinglyst. C er i god tro.
Umiddelbart så eksstinkverer C A's utinglyste ret, jf. TL § 1.

Men... har A, ud over aftalen, vundet hævd således at C skal gøre
indsigelser inden for 2 år, jf. TL § 26?

Hvad taler for?
Hvad taler imod?

Meget gerne henvisninger til domspraksis der tager stilling hertil.

--
/Johannes

---

"Johannes" <email@nejtak.du> skrev i en meddelelse
news:47c0066d$0$5025$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
> Hvordan er gældende ret med hensyn til at have en hævdvunden ret
> sideløbende med en aftalevunden ret?
>
> Situationen er den at A ved aftale med B stifter en servitutret,
> f.eks.
> vejret, over B's faste ejendom. Efter 50 år sælger B sin ejendom til
> C.
> Aftalen mellem A og B er ikke tinglyst. C er i god tro.
> Umiddelbart så eksstinkverer C A's utinglyste ret, jf. TL § 1.
>
> Men... har A, ud over aftalen, vundet hævd således at C skal gøre
> indsigelser inden for 2 år, jf. TL § 26?
>
> Hvad taler for?
> Hvad taler imod?
>
> Meget gerne henvisninger til domspraksis der tager stilling hertil.

Der kan ikke vindes hævd, hvis der er tale om en aftale. Noget andet er
så, om det kan bevises, at der er tale om en aftale.
Se her: http://www.dn.dk/graphics/DN/Ture/adgang/adgang_haevd.rtf

mvh/Preben

---

Preben Andersen skrev:
> Der kan ikke vindes hævd, hvis der er tale om en aftale. Noget andet er
> så, om det kan bevises, at der er tale om en aftale.
> Se her: http://www.dn.dk/graphics/DN/Ture/adgang/adgang_haevd.rtf
>
> mvh/Preben
>

Tak for henvisning, det er jo en god note.
Dog mener jeg ikke at den giver nogen særlig dybdegående forklaring på
resultatet.

Citat:
"Er den udøvede råden sket efter aftale med ejendommens ejer, kan der
ikke vindes hævd. Det skyldes, at ejeren i så fald ikke har haft grund
til at modsætte sig rådighedsudøvelsen."


Jeg mener at Knud Illum i Dansk tingsret, 3. udg. angiver at hævd dog må
have til formål så meget desto mere at beskytte lovligt indgåede
rettigheder. Hvorfor TL § 26 måtte finde anvendelse.

Hvis man forestiller sig en ret stiftet ved hævd ( med uberettiget
råden). Ejendommen sælges og tinglysningen medfører eksstinktion. Dog
siger TL § 26 at den nye ejer skal gøre indsigelser overfor den
hævdvundne ret inden 2 år.

Hvis rettigheden er stiftet ved aftale. Medfører dette at aftalen
bortfalder ved tinglysningen, jf. TL § 1. TL § 26 finder ikke
anvendelse, hvorfor man så reelt er stillet dårlige end ham der har
stiftet retten ved uberettiget brug.

---

>>>>> "Johannes" == Johannes <email@nejtak.du> writes:

Johannes> Preben Andersen skrev:
-snip-
Johannes> Hvis man forestiller sig en ret stiftet ved hævd ( med
Johannes> uberettiget råden). Ejendommen sælges og tinglysningen
Johannes> medfører eksstinktion. Dog siger TL § 26 at den nye ejer
Johannes> skal gøre indsigelser overfor den hævdvundne ret inden 2
Johannes> år.

Johannes> Hvis rettigheden er stiftet ved aftale. Medfører dette
Johannes> at aftalen bortfalder ved tinglysningen, jf. TL § 1. TL
Johannes> § 26 finder ikke anvendelse, hvorfor man så reelt er
Johannes> stillet dårlige end ham der har stiftet retten ved
Johannes> uberettiget brug.

Jep, ligenøjagtigt. Det tror jeg er denne gruppes skribenters bud (som
jeg læser det). Men hvis du eller andre har noget der taler i
modsat retning, så giv endelig lyd.


Best regards
Martin Jørgensen

---

---

---

---

"Johannes" skrev

> Situationen er den at A ved aftale med B stifter en servitutret, f.eks.
> vejret, over B's faste ejendom. Efter 50 år sælger B sin ejendom til C.
> Aftalen mellem A og B er ikke tinglyst. C er i god tro.
> Umiddelbart så eksstinkverer C A's utinglyste ret, jf. TL § 1.
>
> Men... har A, ud over aftalen, vundet hævd således at C skal gøre
> indsigelser inden for 2 år, jf. TL § 26?

Man kan ikke vinde hævd på en aftale.
Man ejer ikke lige pludselig en lejlighed fordi man har boet der i 20 år.
Man har ikke krav på noget man har brugt efter aftale med ejeren.
Hævd kan vindes ved at bruge noget uden tilladelse..

> Hvad taler for?
Ingenting.

> Hvad taler imod?
Danske lov:
5,-5-1. Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar
Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at fremvise,
angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde det, enten til
Pant, eller i Forlæning, eller i Forsvar.
5-5-2. Mand kand saa vel paa Brug som paa Ejendom fange Hævd.

> Meget gerne henvisninger til domspraksis der tager stilling hertil.

http://www.dn.dk/sw16615.asp

mvh
Alex Christensen

---

alexbo skrev:

Tak for svaret.

> Man kan ikke vinde hævd på en aftale.
> Man ejer ikke lige pludselig en lejlighed fordi man har boet der i 20 år.

Det var vist heller ikke spørgsmålet.
Problemet er om man kan opnå en rettighed ved aftale for derefter
ligeledes at opnå rettigheden ved hævd.

> Man har ikke krav på noget man har brugt efter aftale med ejeren.
> Hævd kan vindes ved at bruge noget uden tilladelse..

Ja, det må i hvert fald helt klart være udgangspunktet.
Kan man tænke sig at TL § 26 alligevel kan komme til anvendelse?
Henviser igen til Illum i Dansk tingsret, 3. udg, jf. min tidligere post.

>> Meget gerne henvisninger til domspraksis der tager stilling hertil.
>
> http://www.dn.dk/sw16615.asp

Dommen tager (ved overfladisk gennemlæsning) ikke direkte stilling til
om en aftale afskærer hævd. Der er alene tale om at sagsøgte forudsætter
dette, i det der anføres at der foreligger en tilladelse til brugen.
Domstolen udtaler alene at der ikke er noget der udelukker hævd. Det
forekommer for vidtgående at udstrække dette til at hvis der havde været
en aftale kunne der ikke yderligere opnås hævd med de medfølgende
rettigheder.

Jeg har i mit spørgsmål særligt påtænkt hvorledes man kan argumentere
for at TL § 26 kan finde anvendelse.

--
/Johannes

---

"Johannes" skrev

Situationen er den at A ved aftale med B stifter en servitutret

Hævd kan vindes ved at bruge noget uden tilladelse..

Ja, det må i hvert fald helt klart være udgangspunktet.
Kan man tænke sig at TL § 26 alligevel kan komme til anvendelse?

TL§26 handler om hævd, og eftersom der ikke kan vindes hævd når der er en
aftale, kan jeg ikke se hvad man skulle bruge den til.

mvh
Alex Christensen

---

On 23 Feb., 13:53, Johannes <em...@nejtak.du> wrote:
> Preben Andersen skrev:
>  > Der kan ikke vindes hævd, hvis der er tale om en aftale. Noget andet er
>
> > så, om det kan bevises, at der er tale om en aftale.
> > Se her:http://www.dn.dk/graphics/DN/Ture/adgang/adgang_haevd.rtf
>
> > mvh/Preben
>
> Tak for henvisning, det er jo en god note.
> Dog mener jeg ikke at den giver nogen særlig dybdegående forklaring på
> resultatet.
>
> Citat:
> "Er den udøvede råden sket efter aftale med ejendommens ejer, kan der
> ikke vindes hævd. Det skyldes, at ejeren i så fald ikke har haft grund
> til at modsætte sig rådighedsudøvelsen."
>
> Jeg mener at Knud Illum i Dansk tingsret, 3. udg. angiver at hævd dog må
> have til formål så meget desto mere at beskytte lovligt indgåede
> rettigheder. Hvorfor TL § 26 måtte finde anvendelse.

Kan man få et citat?

Illum mener da generelt, at der kræves ond tro for at statuere hævd
(modsat visse andre)

/Bacher

---

Codexx skrev:
> Kan man få et citat?
>
> Illum mener da generelt, at der kræves ond tro for at statuere hævd
> (modsat visse andre)
>
> /Bacher

Har desværre ikke bogen. Tager lige en kopi mandag, så skal jeg nok
komme et citatet.

---

On Feb 23, 11:33 pm, Codexx <jensbac...@hotmail.com> wrote:

> Illum mener da generelt, at der kræves ond tro for at statuere hævd
> (modsat visse andre)

Det er ikke helt rigtig. Illum, Dansk Tingsret, 3. udg., s. 455-456,
at det ikke gælder et alm. godtros krav for hævdserhvervelse, men at
hævd kan nægtes, i tilfælde hvor den hævdende kendte sin manglende
berettigelse, og det herefter ville stride imod alm. hæderlig at gøre
hævden gældende.

---

---

>>>>> "Johannes" == Johannes <email@nejtak.du> writes:

Johannes> Hvordan er gældende ret med hensyn til at have en
Johannes> hævdvunden ret sideløbende med en aftalevunden ret?

Johannes> Situationen er den at A ved aftale med B stifter en
Johannes> servitutret, f.eks. vejret, over B's faste
Johannes> ejendom. Efter 50 år sælger B sin ejendom til C.
Johannes> Aftalen mellem A og B er ikke tinglyst. C er i god tro.
Johannes> Umiddelbart så eksstinkverer C A's utinglyste ret,
Johannes> jf. TL § 1.

Jep.

Johannes> Men... har A, ud over aftalen, vundet hævd således at C
Johannes> skal gøre indsigelser inden for 2 år, jf. TL § 26?

Godt spørgsmål (jeg skulle ihvertfald lige tænke mig noget om).

Johannes> Hvad taler for? Hvad taler imod?

Lad os simplificere lidt: Det eneste du faktisk spørger om, er om der
er vundet hævd. Fordi hvis ja, så gælder § 26 og ellers "tough luck",
er det korrekt forstået?

Johannes> Meget gerne henvisninger til domspraksis der tager
Johannes> stilling hertil.

U.1998.120V:

Lagt til grund, at ejer af et sommerhus fra 1952 og mere end 20 år
frem havde benyttet en vej over naboens grund som adgangsvej til
ejendommen. Vejen, der afsluttedes med to jernlåger i skellet, anset
for en synbar indretning. Det var ikke godtgjort, at tidligere ejer af
nabogrunden havde givet tilladelse til brugen, og der var derfor
vundet hævd på ret til færdsel. Da ejeren af nabogrunden ved købet af
sin ejendom i 1992 måtte have været klar over, at vejen med lågerne i
skellet tjente som eneste adgangsvej til sommerhuset og ikke inden 2
år efter købet havde gjort sin ret gældende, havde hævden også
gyldighed mod ham, jf. tinglysningslovens § 26, stk. 1.

-------
(måske er der andre mere relevante afgørelser man kunne tage frem -
der er f.eks. to mere om hævd fra 1997 på
http://www.familieadvokaten.dk/Breve-700/b700-364.htm men om der er
bedre eksempler, ved jeg ikke)


Såvidt jeg husker kræver det at vinde hævd, at man igennem meget lang
tid har udvist en uretmæssig råden over en anden persons ejendom (her:
vejret). Dvs. hvis man kan fremvise aftale om servitutret, så er der
efter min opfattelse ikke vundet hævd (så er det vel ikke "uretmæssig
råden" længere). Omvendt, så er der vundet hævd hvis denne ikke kan
fremvises hvilket ligger sig tæt opad U.1998.120V som jeg citerede
lidt fra.

Om den i spørgsmålet for tråden, forklarede råden, er uretmæssig eller
retmæssig må afgøre om der er vundet hævd og derfor om § 26 gælder -
det er mit (lidt forsigtige) bud ihvertfald?


Best regards
Martin Jørgensen

---

On 23 Feb, 13:53, Johannes <em...@nejtak.du> wrote:

> Citat:
> "Er den udøvede råden sket efter aftale med ejendommens ejer, kan der
> ikke vindes hævd. Det skyldes, at ejeren i så fald ikke har haft grund
> til at modsætte sig rådighedsudøvelsen."
>
> Jeg mener at Knud Illum i Dansk tingsret, 3. udg. angiver at hævd dog må
> have til formål så meget desto mere at beskytte lovligt indgåede
> rettigheder. Hvorfor TL § 26 måtte finde anvendelse.

Det gør han faktisk, jf. Illum, Dansk Tingsret, 3. udg., s. 448,
hvilket overraskede mig, da jeg havde samme opfattelse som de øvrige
skribenter.

Faktisk skriver Illum på s. 447-452 langt mere nuanceret om
begrænsningen i DL 5-5-1 vedr- samtykke, end der iøvrigt gives udtryk
for her i gruppen.

Nævnte begrænsning betyder ifølge Illum, at udøvelse af en
aftalebaseret ret over fast ejendom i 20 år kan medføre hævd, men blot
ikke i et omfang, der ikke går ud over aftalen.

Det praktiske problem, der måske giver indtrykket af, at man ikke kan
vinde hævd på aftaler, kan være, at disse aftaler ofte kan opsiges med
et rimeligt varsel, hvorefter den hævdvundne ret jo også vil gå tabt.

Man må dog erindre, at Illums bog er fra 1976, og at senere
domspraksis evt. har ændret retsstillingen. Jeg har ikke styr på den
seneste retspraksis på dette område

---

On 23 Feb, 13:53, Johannes <em...@nejtak.du> wrote:

> Jeg mener at Knud Illum i Dansk tingsret, 3. udg. angiver at hævd dog må
> have til formål så meget desto mere at beskytte lovligt indgåede
> rettigheder. Hvorfor TL § 26 måtte finde anvendelse.

Det gør han faktisk, jf. Illum, Dansk Tingsret, 3. udg., s. 448,
hvilket overraskede mig, da jeg havde samme opfattelse som de øvrige
skribenter.

Faktisk skriver Illum på s. 447-452 langt mere nuanceret om
begrænsningen i DL 5-5-1 vedr- samtykke, end der iøvrigt gives udtryk
for her i gruppen.

Nævnte begrænsning betyder ifølge Illum, at udøvelse af en
aftalebaseret ret over fast ejendom i 20 år kan medføre hævd, men blot
ikke i et omfang, der går ud over aftalen.

Det praktiske problem, der måske giver indtrykket af, at man ikke kan
vinde hævd på aftaler, kan være, at disse aftaler ofte kan opsiges med
et rimeligt varsel, hvorefter den hævdvundne ret jo også vil gå tabt.

Man må dog erindre, at Illums bog er fra 1976, og at senere
domspraksis evt. har ændret retsstillingen. Jeg har ikke styr på den
seneste retspraksis på dette område

---

On 24 Feb., 21:43, xxxfoo <xxx...@gmail.com> wrote:
> On 23 Feb, 13:53, Johannes <em...@nejtak.du> wrote:
>
> > Jeg mener at Knud Illum i Dansk tingsret, 3. udg. angiver at hævd dog må
> > have til formål så meget desto mere at beskytte lovligt indgåede
> > rettigheder. Hvorfor TL § 26 måtte finde anvendelse.
>
> Det gør han faktisk, jf. Illum, Dansk Tingsret, 3. udg., s. 448,
> hvilket overraskede mig, da jeg havde samme opfattelse som de øvrige
> skribenter.
>
> Faktisk skriver Illum på s. 447-452 langt mere nuanceret om
> begrænsningen i DL 5-5-1 vedr- samtykke, end der iøvrigt gives udtryk
> for her i gruppen.
>
> Nævnte begrænsning betyder ifølge Illum, at udøvelse af en
> aftalebaseret ret over fast ejendom i 20 år kan medføre hævd, men blot
> ikke i et omfang, der går ud over aftalen.

Overraskende. Min eneste tilgængelige håndbog (Dansk Privatret) siger
blot at "...den vigtigste betingelse for hævdserhvervelse er, at man
har udøvet en vedvsrende råden gennem hævdstid uden ejerens
tilladelse."

Man mener øjensynligt det samme på KU:

http://www.jur.ku.dk/medarbejdere/petermortensen/efteraar2004/20_10/Haevd_og_naboret.doc

"NB! Ikke hævd
-Ved råden efter aftale (herunder stiltiende)"

> Man må dog erindre, at Illums bog er fra 1976, og at senere
> domspraksis evt. har ændret retsstillingen. Jeg har ikke styr på den
> seneste retspraksis på dette område

Landsrettens præmisser støtter ihvertfald ikke Illum...
http://www2.plesner.com/cms/images/_cms/common-doc/U98.120V.pdf

/Bacher

---

Codexx skrev den 25-02-2008:
> On 24 Feb., 21:43, xxxfoo <xxx...@gmail.com> wrote:
>> On 23 Feb, 13:53, Johannes <em...@nejtak.du> wrote:
>>
>>> Jeg mener at Knud Illum i Dansk tingsret, 3. udg. angiver at hævd dog må
>>> have til formål så meget desto mere at beskytte lovligt indgåede
>>> rettigheder. Hvorfor TL § 26 måtte finde anvendelse.
>>
>> Det gør han faktisk, jf. Illum, Dansk Tingsret, 3. udg., s. 448,
>> hvilket overraskede mig, da jeg havde samme opfattelse som de øvrige
>> skribenter.
>>
>> Faktisk skriver Illum på s. 447-452 langt mere nuanceret om
>> begrænsningen i DL 5-5-1 vedr- samtykke, end der iøvrigt gives udtryk
>> for her i gruppen.
>>
>> Nævnte begrænsning betyder ifølge Illum, at udøvelse af en
>> aftalebaseret ret over fast ejendom i 20 år kan medføre hævd, men blot
>> ikke i et omfang, der går ud over aftalen.
>
> Overraskende. Min eneste tilgængelige håndbog (Dansk Privatret) siger
> blot at "...den vigtigste betingelse for hævdserhvervelse er, at man
> har udøvet en vedvsrende råden gennem hævdstid uden ejerens
> tilladelse."
>
> Man mener øjensynligt det samme på KU:
>
> http://www.jur.ku.dk/medarbejdere/petermortensen/efteraar2004/20_10/Haevd_og_naboret.doc
>
> "NB! Ikke hævd
> -Ved råden efter aftale (herunder stiltiende)"
>
>> Man må dog erindre, at Illums bog er fra 1976, og at senere
>> domspraksis evt. har ændret retsstillingen. Jeg har ikke styr på den
>> seneste retspraksis på dette område
>
> Landsrettens præmisser støtter ihvertfald ikke Illum...
> http://www2.plesner.com/cms/images/_cms/common-doc/U98.120V.pdf
>
> /Bacher

Jeg kan kun sige, at jeg er enig i, at der skal foreligge en
uberettiget råden, hvilket ikke er tilfældet, hvis man har fået tillagt
retten først... Spørgsmålet har været oppe i en opgave som snart skal
afleveres, og jeg har kraftigt argumenteret mod Ilum (herunder også
hans rimelighedsbetragtninger) (selvom jeg naturligvis kan følge ham på
enkelte punkter)...

Note 8 til DL 5-1-1 i Karnov tilslutter sig dog Ilum, dog kan der ikke
vindes hævd, hvis den aftalte ret kun er midlertidig...

--
Mvh. stud.jur. Christian Madsen

---

On 25 Feb., 00:28, Codexx <jensbac...@hotmail.com> wrote:

> Landsrettens præmisser støtter ihvertfald ikke
> Illum...http://www2.plesner.com/cms/images/_cms/commondoc/U98.120V.pdf

Og dog ...

Dommen tager i princippet ikke stilling til spørgsmålet.

Som også nævnt i mit tidligere indlæg, så er problemet, at sådanne
uformelle tilladelser vel som deklaratorisk regel gives "indtil
videre" og kan dermed tilbagekaldes med rimeligt varsel. Illum siger
blot, at nok kan man vinde hævd på råden iht. "aftale" el. mao. på
grundlag af samtykke eller tilladelse, men man kan i så fald ikke
vinde hævd ud over, hvad der følger af samtykket.

Problemet er jo så, at hvis man havde vundet hævd på råden iht. til et
uformelt samtykke i den i dommen opridsede situation, så vil den
hævdvundne ret jo kun gælde indtil den opsiges med rimeligt varsel.

Spørgsmålet skal stå sin sande prøve, hvis man i 20 år har rådet iht.
en utinglyst aftale om uopsigeligt brug med den oprindelige ejer, og
ejendommen så skifter ejer.

I den situation mener Illum, at TL § 26 finder anvendelse.

---

On 25 Feb., 17:09, Christian Madsen <h...@none.com> wrote:
> Codexx skrev den 25-02-2008:
>
>
>
>
>
> > On 24 Feb., 21:43, xxxfoo <xxx...@gmail.com> wrote:
> >> On 23 Feb, 13:53, Johannes <em...@nejtak.du> wrote:
>
> >>> Jeg mener at Knud Illum i Dansk tingsret, 3. udg. angiver at hævd dog må
> >>> have til formål så meget desto mere at beskytte lovligt indgåede
> >>> rettigheder. Hvorfor TL § 26 måtte finde anvendelse.
>
> >> Det gør han faktisk, jf. Illum, Dansk Tingsret, 3. udg., s. 448,
> >> hvilket overraskede mig, da jeg havde samme opfattelse som de øvrige
> >> skribenter.
>
> >> Faktisk skriver Illum på s. 447-452 langt mere nuanceret om
> >> begrænsningen i DL 5-5-1 vedr- samtykke, end der iøvrigt gives udtryk
> >> for her i gruppen.
>
> >> Nævnte begrænsning betyder ifølge Illum, at udøvelse af en
> >> aftalebaseret ret over fast ejendom i 20 år kan medføre hævd, men blot
> >> ikke i et omfang, der går ud over aftalen.
>
> > Overraskende. Min eneste tilgængelige håndbog (Dansk Privatret) siger
> > blot at "...den vigtigste betingelse for hævdserhvervelse er, at man
> > har udøvet en vedvsrende råden gennem hævdstid uden ejerens
> > tilladelse."
>
> > Man mener øjensynligt det samme på KU:
>
> >http://www.jur.ku.dk/medarbejdere/petermortensen/efteraar2004/20_10/H...
>
> > "NB! Ikke hævd
> > -Ved råden efter aftale (herunder stiltiende)"
>
> >> Man må dog erindre, at Illums bog er fra 1976, og at senere
> >> domspraksis evt. har ændret retsstillingen. Jeg har ikke styr på den
> >> seneste retspraksis på dette område
>
> > Landsrettens præmisser støtter ihvertfald ikke Illum...
> >http://www2.plesner.com/cms/images/_cms/common-doc/U98.120V.pdf
>
> > /Bacher
>
> Jeg kan kun sige, at jeg er enig i, at der skal foreligge en
> uberettiget råden, hvilket ikke er tilfældet, hvis man har fået tillagt
> retten først... Spørgsmålet har været oppe i en opgave som snart skal
> afleveres, og jeg har kraftigt argumenteret mod Ilum (herunder også
> hans rimelighedsbetragtninger) (selvom jeg naturligvis kan følge ham på
> enkelte punkter)...
>
> Note 8 til DL 5-1-1 i Karnov tilslutter sig dog Ilum, dog kan der ikke
> vindes hævd, hvis den aftalte ret kun er midlertidig...

Note 8 i sin helhed (der i øvrigt er skrevet af Professor Peter
Mortensen):

"Udøves rådighed over en ejendom med ejerens samtykke, kan den rådende
vel styrke sin ret ved hævd, hvad der får betydning, hvis samtykket
viser sig ubeviseligt eller ugyldigt; derimod kan en sådan rådighed
ikke danne grundlag for erhvervelse ved hævd af en videregående ret,
således kan brug i henhold til en langvarig lejekontrakt ikke føre til
ejendomshævd. Det udelukker følgelig ikke hævd, at der foreligger
lovlig adkomst, jf. U 1948 258 (det antoges, at hævdstiden var begyndt
at løbe, forinden en foreliggende adkomst var bortfaldet ved
tvangsauktion). Ejerens tilladelse til en nabo til »indtil videre« at
benytte f.eks. en vej udelukker hævdserhvervelse, men tilladelsens
nøjagtige indhold må kunne bevises af ejeren, og for at tilsvarende
virkning kan opnås over for senere ejere af nabogrunden, der også
benytter vejen, bør der på naboejendommen tinglyses en erklæring om,
at tilladelsen kun gælder indtil videre og nårsomhelst kan
tilbagekaldes. Jf. U 1919 340 (hævd ikke vundet ved pløjning og såning
i en del af Utterslev mose, hverken på ejendomsret eller brug, under
hensyn til dels den brug, som ejeren af mosen (Københavns
vandforsyning) havde anledning til at gøre af mosen, dels at
lodsejerne havde ret til i stort omfang at tilegne sig mosens
afgrøde). U 1925 515 (ikke selvstændig råden, men rådighedsudøvelse
begrundet i fæstekontrakten). U 1968 643 V (da en råden i strid med en
vejservitut i perioden 1930 eller 1931 til 1950 var sket i henhold til
midlertidig tilladelse og ikke havde haft et videre omfang, end
tilladelsen gik ud på, kunne vejservitutten ikke anses for bortfaldet
ved frihedshævd), se også U 1992 887 V (note ad 5-5-1, »Hævd«). Se i
øvrigt Illum: Tingsret 447, von Eyben: Dansk Miljøret 4 374. Vedr
spørgsmålet om god tro se note ad 5-5-1, »Hævd«."

P.S. du kunne vel ikke linke til opgaven, hvis den ligger på AU's
hjemmeside?

---

xxxfoo skrev:

>
> P.S. du kunne vel ikke linke til opgaven, hvis den ligger på AU's
> hjemmeside?
>
>
>

Opgaven kan hentes her: Det er spørgsmål 4.

http://www.jura.au.dk/rettevejledninger/privatret/formueret1/v0708opg.pdf

---

---

On 25 Feb, 20:45, Johannes <em...@nejtak.du> wrote:

> Opgaven kan hentes her: Det er spørgsmål 4.
>
> http://www.jura.au.dk/rettevejledninger/privatret/formueret1/v0708opg...

ved hurtig gennemlæsning, så kan spørgsmålet vel i den opgave løses
allerede fordi, der skal være tale om alderstidshævd, da adgangen
eller færdselsretten/vandretten er "usynbar". Ifølge formueretlige
emner kræves hertil råden i op til 45-50 år, hvilket vist ikke er sket
endnu.

Hvis man ikke vil løse opgaven på det grundlag alene, så er der ikke
formentlig alligevel ikke noget modsætningsforhold til Illum.

Deklaratorisk (med mindre andet dokumenteres) så må sådanne mere eller
mindre uformelle samtykker/aftaler vel være givet på
opsigeligshedsvilkår, hvorefter der i det højeste kan vindes hævd på
en opsigelig færdselsret (dvs. i opgaven kan BB blot opsige en evt.
hævdvunden ret)

---

xxxfoo skrev den 26-02-2008:
> On 25 Feb, 20:45, Johannes <em...@nejtak.du> wrote:
>
>> Opgaven kan hentes her: Det er spørgsmål 4.
>>
>> http://www.jura.au.dk/rettevejledninger/privatret/formueret1/v0708opg...
>
> ved hurtig gennemlæsning, så kan spørgsmålet vel i den opgave løses
> allerede fordi, der skal være tale om alderstidshævd, da adgangen
> eller færdselsretten/vandretten er "usynbar". Ifølge formueretlige
> emner kræves hertil råden i op til 45-50 år, hvilket vist ikke er sket
> endnu.
>
> Hvis man ikke vil løse opgaven på det grundlag alene, så er der ikke
> formentlig alligevel ikke noget modsætningsforhold til Illum.
>
> Deklaratorisk (med mindre andet dokumenteres) så må sådanne mere eller
> mindre uformelle samtykker/aftaler vel være givet på
> opsigeligshedsvilkår, hvorefter der i det højeste kan vindes hævd på
> en opsigelig færdselsret (dvs. i opgaven kan BB blot opsige en evt.
> hævdvunden ret)

Se evt. her:

http://www.jura.au.dk/rettevejledninger/privatret/formueret1/v0708ret.pdf

Jeg har efter jeg har udskrevet min opgave læst rettevejledningen, og
jeg er stadig ikke enig med rettevejledningen på dette punkt.. Nu
afleverer jeg, så må vi se hvad der sker. :)

--
Mvh. stud.jur. Christian Madsen

---

---

On 26 Feb., 00:15, Christian Madsen <h...@none.com> wrote:
> xxxfoo skrev den 26-02-2008:
>
>
>
>
>
> > On 25 Feb, 20:45, Johannes <em...@nejtak.du> wrote:
>
> >> Opgaven kan hentes her: Det er spørgsmål 4.
>
> >>http://www.jura.au.dk/rettevejledninger/privatret/formueret1/v0708opg...
>
> > ved hurtig gennemlæsning, så kan spørgsmålet vel i den opgave løses
> > allerede fordi, der skal være tale om alderstidshævd, da adgangen
> > eller færdselsretten/vandretten er "usynbar". Ifølge formueretlige
> > emner kræves hertil råden i op til 45-50 år, hvilket vist ikke er sket
> > endnu.
>
> > Hvis man ikke vil løse opgaven på det grundlag alene, så er der ikke
> > formentlig alligevel ikke noget modsætningsforhold til Illum.
>
> > Deklaratorisk (med mindre andet dokumenteres) så må sådanne mere eller
> > mindre uformelle samtykker/aftaler vel være givet på
> > opsigeligshedsvilkår, hvorefter der i det højeste kan vindes hævd på
> > en opsigelig færdselsret (dvs. i opgaven kan BB blot opsige en evt.
> > hævdvunden ret)
>
> Se evt. her:
>
> http://www.jura.au.dk/rettevejledninger/privatret/formueret1/v0708ret...
>
> Jeg har efter jeg har udskrevet min opgave læst rettevejledningen, og
> jeg er stadig ikke enig med rettevejledningen på dette punkt.. Nu
> afleverer jeg, så må vi se hvad der sker. :)

Jeg har også svært ved at se hvordan brugen af en del af grunden som
adgansvej skulle være synlig, når der direkte står det modsatte i
opgaven. Derimod er brugen af bådebroen og vandet vel synlig, henset
til at der har ligget joller og der har været sejlads.

Kjøwenhavnerne skriver i øvrigt i en rettevejledning følgende om
20år / alderstid:

"Afgørende for sondringen er, hvorvidt servitutten, dvs. rådigheden,
giver sig tilkende gennem en "servitutindretning" i form af et anlæg
eller anden varig indretning på ejendommen, OG at den fremtræder som
tjenende den pågældendes råden."

/Bacher

---

Codexx skrev:
>
> Jeg har også svært ved at se hvordan brugen af en del af grunden som
> adgansvej skulle være synlig, når der direkte står det modsatte i
> opgaven. Derimod er brugen af bådebroen og vandet vel synlig, henset
> til at der har ligget joller og der har været sejlads.

Der står at det ikke kan ses på grundens indretning. Det var ikke
synligt for BB og CB. Derfor kan det jo godt have været synligt for den
tidligere ejer!

Men hvad skal der til for at det var synligt for sælgeren af ejendommen?

Jeg mener man kan argumentere for at der er tale om et synligt servitut
allerede fordi tidligere ejer var klar over at det blev brugt. Det har
således ikke været i usynligt på en sådan måde, at han kun ved tilfælde
ville blive opmærksom på brugen.

---

On 26 Feb., 01:46, Codexx <jensbac...@hotmail.com> wrote:

> Jeg har også svært ved at se hvordan brugen af en del af grunden som
> adgansvej skulle være synlig, når der direkte står det modsatte i
> opgaven. Derimod er brugen af bådebroen og vandet vel synlig, henset
> til at der har ligget joller og der har været sejlads.

Jeg er enig.

Bortset fra det, synes jeg det er en atypisk tingsretlig opgave fra
Aarhus Uni. i hvert fald ift. dem jeg blev stillet i sin tid. Det
atypiske er, efter min opfattelse, at man kan nå opgavens resultat ad
3 alternative veje. I gamle dage var der ofte kun én (rimeligvis
rigtig) løsning på tingsretlige opgaver.

De alternative løsninger er:
Alderstidshævd
midlertidig samtykke (vel det samme som samtykke på
opsigelighedsvilkår)
og eksstinktion.

Opgaveteknisk peger løsningen vel på forhånd i retning af
eksstinktion, da man herved får mulighed for at bruge hele opgavens
oplysninger i sit svar.