Med orgasmer sikrer kvinden sin magt.
Abehunner i brunst rødmer på kønsdelene og lugter liderligt, så hannerne
står i kø for at bestige, men så er de jo uinteressante på _andre tider_,
og mor har brug for en far der slaveagtigt forsørger sine børn
eller børn som hannen tror er dens børn,
så hunnen skal være attraktiv alle månedens dage og konstant videreudvikle
sin sexappeal, og derfor har mennesket skjult brust - om end de kvinder, der
har bevaret en vis naturlighed,
er påfaldende rastløse op til og under ægløsningsdagene.
Her afgøres, hvem får flest børn og skaber netværk, så børnene bliver
vindere.
Kronen på værket sætter sexgudinden ved at foregive orgasme.
Hun har ikke som hannen brug for at frigive kropsvæsker - andet end
skedesved, der opslemmer døde slimhindeceller, så der bliver god smøring for
den erigerede, indførte penis.
Men viljen til magt er tilfredsstillet, når Mr Horny vil gøre alt for at
udtømme sig i hende, så hun har en ophidselse, der giver velbefindende, og
sådant er hos de særligt fornøjelsessex-mindede dværgchimpanser blevet
kaldt "orgasme". Men det er kun ophidselse . De to ting forveksles ofte i
læreboger fx Jørgen Falck Larsens om gynækologi for sygeplejersker.
Old-indiske skrifter angiver, at nogle piger i fyrsteharemmet har
bevidsthed om erotik, der gør dem værdsat i særlig grad som elskerinder, så
den moderne mandekopierende orgasme er nok opstået ved,
at det erfaredes, at mænd smigres, når elskerinden kopiere dem, og da mænd
bygger op til klimax så bildte den dygtige elskerinde sig ind, at hun har
brug for det samme, så hun udfører de støn , hun også bruger når hun føder,
og ter sig som i smerte og på et eller flere højdepunkter udstøder hun en
afslappelses-opnåelse og kulmination, som minder om, hvad manden oplever,
når sæden udtømmes.
De to klimax lyder ens men det ene er falsk kopi af det rigtige, af mandens.
Måske de fleste elskerinder oftest "lå som en fisk på et bræt" og tog imod
mandens kraftanstrengelser uden meget skuespil, indtil porno i 1900-tallets
start fik spredt det glade orgasmebudskab, og næsten alle kvinder smigrer
nu manden ved at efterligne hans højdepunkts-trang og -lyd og udvikle en
særegen individualistisk og for hin enkelte særlig troværdig og
tilfredsstillende orgasme.
Skuespil bliver mest troværdig, når man selv tror på det, og mange er
generelt gode til selvbedrag.
Ude i hverdagen er ting gjort firkantede, og udfordringer er ofte for svære,
men de dygtige eksperimenterende elskere kan opnå skøn kontinuitet i
sexlegen,
og deres mange skuespil er såmænd ikke mere falske end 99% af hvad vi
verbalt meddeler hinanden under smalltalk og lipservice, konversation og
sales talk.
-----------
Krige skabte menneskets fantasi
fra våbnenes til tankens flugt
Al magt til fantasien dvs til fjernvåbnene
To rivaler, der stanger, bruger finter, Amøber har kamouflagefarver, så
fjender ikke opdager og æder dem, Rugemorfuglen, der overraskes af en
fjende, foregiver at have skadet vinge, og lokker rovdyret væk fra redens
æg, inden hun flyver op - junglelov er ikke om den stærkestes ret, kun, men
ofte især den snedigstes ret - og et tigerspring i den udvikling skete, da
avancerede aber begyndte at gå på to ben og råbe nuancerede hær-kommandoer
med det nyudviklede strubehoveds stemmebånd.
Chimpanser kan sagtens lyve "pas på gift-slangen" når de vil undgå, at en
bror snupper en lækker, netop opdaget godbid, men med et ordforråd på kun
hundred ord bliver dine løgne snart gennemskuet.
Hyænehunde og ulve, der omringer en flok hjorte har hypnotisk intern
kommunikation om arbejdsdeling og "hvilken svag gjort der skal søges nedlagt
først" men deres massesuggestion fungerer pr kropssprog så det kunne
stenaldermanden ikke bruge, da små bagholdsangreb på nabostammen blev
erstattet af store slag, hvor stammealliancer skulle koordinere
elitetroppers og kanonfødes angreb over lange afstande og i mørke,
Så strubehovedet blev vigtigt for overlevelse og dermed mangfoldiggørelse ,
og det blev også den ny kastearms anatomi, der gav os den præcision og
hårdhed i stenkast, som vi kender hos baseball-pitcheres vandrette "skud".
Aber evner imponerende træfsikkerhed og kraft med underhåndskast, men for
at skræmme en leopard væk, skal de helst slæbe sten med op i et træ, og lade
tyngdekraften bidrage til at skade den forfølgende fjende ved kast nedad.
Bavianer kan slå sig på vildsvinespisning, og jægerevner giver ikke primært
overlevelse pr nærende mad, men pr træning i *strategier*, der gør
modstandsdygtig mod rovdyr og nabostammers angreb.
Kød er desuden fint betalingsmiddel bl.a. til prostituerede hunaber og
bøsse-slaver,
og floklederen kan belønne sine venner med det lækre kød, hvis næringsværdi
og dermed smag overgår al anden mad i junglen.
Blandt de helt store gennembrud i stenalderens "Al magt til fantasien" var
nok
1.. at går man oprejst og ser over savannens høje græs og slæber gode
kastesten med sig, er man parat til at jage konkurrenter væk fra deres
nedlagte byttedyr og undgå selv at blive dræbt
2.. når mor opdrager en børneflok til intern splid pr del og hersk
politik, får de udfordringer, der gør dem superkloge, så de som generaler
efter en halv-tabt krig kan indgå en fred, der muliggør alliancer, så næste
krig vindes.
Søskendejalousi er måske afgørende for, hvem der forkæles til lederskab, og
hvem der udstødes, og den freudianske psykologi om skitzofrenogene mødre har
nok rod i tidligste pluddersnak om vovhunde og miavkatte, hvor én søskende
gjordes dum og en anden fik voksen-ordforråd tidligt, så den kunne blive
klog.
Eller en kommende taber løb panden ind i en mur med alt for svært ordforråd
og blev derved gjort dum af sin mor, der jo aldrig lægger alle æg i én kurv,
men har forskellige strategier med hver søskende, så hvis den enes
skitzofreni ikke giver charme, men udstødelse, så vil den mere normale
nummer 2. , i stedet kunne konkurere om høvdingejobbet i stammen.
|