|
|
 | Gynge uden friktion
Fra : Jens Polsen |
Dato : 14-02-08 13:06 |
|
Hvad er det præcis man "sætter af mod" når man gynger?
Den bevægelse man laver, øger den friktionen i ophænget ved at
kortvarigt øge den nedadgående kraft, eller hvad?
En gynge med friktionsløst ophæng, kan man gynge med den?
| |
 jenspolsen@hotmail.c~ (14-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 14-02-08 05:24 |
|
On 14 Feb., 13:06, Jens Polsen <j....@mail.dk> wrote:
> Hvad er det præcis man "sætter af mod" når man gynger?
> Den bevægelse man laver, øger den friktionen i ophænget ved at
> kortvarigt øge den nedadgående kraft, eller hvad?
>
> En gynge med friktionsløst ophæng, kan man gynge med den?
Man sætter ikke af mod noget. Man ændrer placeringen af sit
tyngdepunkt og tilfører derved energi til systemet. Der findes en
forklaringen af det her,
http://www.phy.cuhk.edu.hk/phyworld/articles/swing/swing_e.html
Den er på engelsk, og forstås nok bedst hvis man har lidt forstand på
fysik i forvejen. Hvis du ikke forstår det, så prøv at spørge igen, så
skal jeg prøve at forklare det simpelt, selvom det nok ikke nemt til
en person helt uden forudsætningen inden for fysik.
Og ja konklusionen er altså, at man gynger bedst på en gynge uden
friktion i ophænget.
J.O.
| |
Jens Polsen (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : Jens Polsen |
Dato : 15-02-08 17:03 |
|
> Man sætter ikke af mod noget. Man ændrer placeringen af sit
> tyngdepunkt og tilfører derved energi til systemet. Der findes en
> forklaringen af det her,
Det var nok mig der tog sammenligningen med andre ting for vidt.
Jeg spurgte fordi man jo ikke kan hænge i det tomme rum og begynde at
dreje rundt uden at dreje om noget andet.
En rumstation bestående af to elementer somd rejer i forhold til
hinanden, med en motor i forbindelsen, kan begynde at dreje, men hvis
den ikke drejer en del kontra så drejer den ingen steder.
For gyngens vedkommende er Jorden det element som bliver "drejet"
modsat. Da jeg lige i farten tænkte over det, da tænkte jeg på
friktionen som det væsentlige element. Det var naturligvis forsimplet.
Et andet gyngeeksempel kunne være en snor der går op over en trisse og
ned igen. I den ene ende er en vægt. I den anden holder man. Man kan
ikke starte en svingning ved at hive og slække i snoren (hæve og sænke
vægten) men man kan forstærke en eksisterende svinging.
Som jeg forstår gyngeprincippet så er det et spørgsmål om længden på
momentarmene. Ved at hive i snoren/hæve vægten eller rejse sig op på
gyngen, så øger man hastigheden, da man trækker tyngdepunktet ind mod
omdrejningspunktet (som det evindelige pioeterende skøjteløber
eksempel)og når man i toppunktet af svingingen går den modsatte vej så
sker det som forlængelse af bevægelsesvektoren på det tidspunkt og
koster ikke tilsvarende rotationshastighed for at beholde
rotationsmomentet. Det er vel egentlig det Bertel er inde på.
Hvem der har den bedste forklaring?  IMHO.. detaljen med kemisk
energi var ligegyldig. Jeg synes også det mangler lidt i helheden at
Jorden , som jeg forstår det i hvert fald, gynger modsat. Det var det
der var årsag til hele spørgsmålet for hvis noget sætes til at gynge een
vej så skal noget gynge den anden.
| |
Bertel Lund Hansen (14-02-2008)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 14-02-08 13:34 |
|
Jens Polsen skrev:
> Hvad er det præcis man "sætter af mod" når man gynger?
Man flytter sit tyngdepunkt. Derved tvinger man gyngen til at
indstille sig på en anden balance så det nye tyngdecentrum er
lodret under ophænget. Der kan også være lidt inertieffekt fra
bevægelsen. De to ting er den primære effekt i opstartsfasen.
Når gyngen har fået fart på, flytter man stadig sit tyngdepunkt,
men nu har det den virkning at man gør en momentarm længere (når
man kaster sig bagud), og når tyngdekraften så tager fat igen, er
der en længere arm at påvirke, og så stiger farten.
> En gynge med friktionsløst ophæng, kan man gynge med den?
Ja. Gnidningsmodstanden på en realistisk gynge er negligibel i
forhold til tyngdekraften på personen.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Rado (14-02-2008)
| Kommentar
Fra : Rado |
Dato : 14-02-08 16:25 |
|
On Thu, 14 Feb 2008 13:34:07 +0100, Bertel Lund Hansen
<unospamo@lundhansen.dk> wrote:
>Jens Polsen skrev:
>
>> Hvad er det præcis man "sætter af mod" når man gynger?
>
>Man flytter sit tyngdepunkt. Derved tvinger man gyngen til at
>indstille sig på en anden balance så det nye tyngdecentrum er
>lodret under ophænget. Der kan også være lidt inertieffekt fra
>bevægelsen. De to ting er den primære effekt i opstartsfasen.
>
>Når gyngen har fået fart på, flytter man stadig sit tyngdepunkt,
>men nu har det den virkning at man gør en momentarm længere (når
>man kaster sig bagud), og når tyngdekraften så tager fat igen, er
>der en længere arm at påvirke, og så stiger farten.
Man har iøvrigt lavet en bådmotor efter samme princip, den har ingen
skrue men består blot blot en roterende mekanisme der flytter sit eget
tyngdepunkt frem og tilbage og driver båden fremad på den måde.
--
Rado
Protester imod EUs intelligent design resolution:
http://www.petitiononline.com/id108/petition.html
| |
Martin Andersen (14-02-2008)
| Kommentar
Fra : Martin Andersen |
Dato : 14-02-08 15:42 |
|
Jens Polsen wrote:
> Hvad er det præcis man "sætter af mod" når man gynger?
> Den bevægelse man laver, øger den friktionen i ophænget ved at
> kortvarigt øge den nedadgående kraft, eller hvad?
>
> En gynge med friktionsløst ophæng, kan man gynge med den?
Du bruger energi bundet i kemiske forbindelser (f.eks. blodsukker) til
at strække arme og ben. Når det sker forflytter du dit tyngdepunkt og en
større kraft vil virke på gyngen. Det svarer lidt til at sætte sig
længere ude på en vippe end hvor man sidder nu og i princippet er en
gynge bare en af tyngdekraften stabiliseret vippe man skubber sig selv
hen over midten på :)
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (14-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 14-02-08 13:13 |
|
On 14 Feb., 15:42, Martin Andersen <d...@ikke.nu> wrote:
> Jens Polsen wrote:
> > Hvad er det præcis man "sætter af mod" når man gynger?
> > Den bevægelse man laver, øger den friktionen i ophænget ved at
> > kortvarigt øge den nedadgående kraft, eller hvad?
>
> > En gynge med friktionsløst ophæng, kan man gynge med den?
>
> Du bruger energi bundet i kemiske forbindelser (f.eks. blodsukker) til
> at strække arme og ben. Når det sker forflytter du dit tyngdepunkt og en
> større kraft vil virke på gyngen. Det svarer lidt til at sætte sig
> længere ude på en vippe end hvor man sidder nu og i princippet er en
> gynge bare en af tyngdekraften stabiliseret vippe man skubber sig selv
> hen over midten på :)
Intentionen er sikker god. Men hvis jeg må være lidt kritisk, så synes
jeg faktisk ikke at din forklaring er særlig forståelig. Jeg håber
ikke at du varetager en undervisningsfunktion 
Nu er det altså osse en ting der er svær at forklare på en indlysende
måde. Især hvis det skal gøres kort.
J.O.
| |
Martin Andersen (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : Martin Andersen |
Dato : 15-02-08 09:21 |
|
jenspolsen@hotmail.com wrote:
> On 14 Feb., 15:42, Martin Andersen <d...@ikke.nu> wrote:
>> Jens Polsen wrote:
>>> Hvad er det præcis man "sætter af mod" når man gynger?
>>> Den bevægelse man laver, øger den friktionen i ophænget ved at
>>> kortvarigt øge den nedadgående kraft, eller hvad?
>>> En gynge med friktionsløst ophæng, kan man gynge med den?
>> Du bruger energi bundet i kemiske forbindelser (f.eks. blodsukker) til
>> at strække arme og ben. Når det sker forflytter du dit tyngdepunkt og en
>> større kraft vil virke på gyngen. Det svarer lidt til at sætte sig
>> længere ude på en vippe end hvor man sidder nu og i princippet er en
>> gynge bare en af tyngdekraften stabiliseret vippe man skubber sig selv
>> hen over midten på :)
>
> Intentionen er sikker god. Men hvis jeg må være lidt kritisk, så synes
> jeg faktisk ikke at din forklaring er særlig forståelig. Jeg håber
> ikke at du varetager en undervisningsfunktion
>
> Nu er det altså osse en ting der er svær at forklare på en indlysende
> måde. Især hvis det skal gøres kort.
>
> J.O.
>
Og jeg synes ellers det gik så godt ;)
| |
Martin Andersen (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : Martin Andersen |
Dato : 15-02-08 09:33 |
|
jenspolsen@hotmail.com wrote:
> On 14 Feb., 15:42, Martin Andersen <d...@ikke.nu> wrote:
>> Jens Polsen wrote:
>>> Hvad er det præcis man "sætter af mod" når man gynger?
>>> Den bevægelse man laver, øger den friktionen i ophænget ved at
>>> kortvarigt øge den nedadgående kraft, eller hvad?
>>> En gynge med friktionsløst ophæng, kan man gynge med den?
>> Du bruger energi bundet i kemiske forbindelser (f.eks. blodsukker) til
>> at strække arme og ben. Når det sker forflytter du dit tyngdepunkt og en
>> større kraft vil virke på gyngen. Det svarer lidt til at sætte sig
>> længere ude på en vippe end hvor man sidder nu og i princippet er en
>> gynge bare en af tyngdekraften stabiliseret vippe man skubber sig selv
>> hen over midten på :)
>
> Intentionen er sikker god. Men hvis jeg må være lidt kritisk, så synes
> jeg faktisk ikke at din forklaring er særlig forståelig. Jeg håber
> ikke at du varetager en undervisningsfunktion
>
> Nu er det altså osse en ting der er svær at forklare på en indlysende
> måde. Især hvis det skal gøres kort.
>
> J.O.
>
Så lad mig omformulere: En vippe er ustabil fordi tyngdepunktet er
placeret over omdrejningspunktet. En gynge er stabil fordi tyngdepunktet
er under omdrejningspunktet.
Med den forskel i mente fungerer en gynge præcis som en vippe man
forskyder en vægt hen over midten på.
Når man kan forstærke amplituden på en gynge skyldes det man tilfører
det mekaniske system energi tidligere bundet kemisk.
| |
 Bertel Lund Hansen (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 15-02-08 14:11 |
|
Martin Andersen skrev:
> Så lad mig omformulere: En vippe er ustabil fordi tyngdepunktet er
> placeret over omdrejningspunktet. En gynge er stabil fordi tyngdepunktet
> er under omdrejningspunktet.
Jo, men det er lidt irrelevant, og det er ikke svært at få en
vippe til at balancere.
> Med den forskel i mente fungerer en gynge præcis som en vippe man
> forskyder en vægt hen over midten på.
Overhovedet ikke. For det første fungerer en vippe normalt ved at
personerne sætter fra med benene. Det er kun sjældent at man
hænger nogen til tørre, og så står vippen stille.
> Når man kan forstærke amplituden på en gynge skyldes det man tilfører
> det mekaniske system energi tidligere bundet kemisk.
Det forklarer overhovedet ingenting. Gynger den højere hvis jeg
spiser nogle flere kartofler?
Jeg synes at mit første indlæg giver et godt bud på en kort
forklaring.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
N/A (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 15-02-08 13:27 |
|
| |
Poul E Hansen (14-02-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E Hansen |
Dato : 14-02-08 15:29 |
|
On 14 Feb., 13:06, Jens Polsen <j....@mail.dk> wrote:
> Hvad er det præcis man "sætter af mod" når man gynger?
> Den bevægelse man laver, øger den friktionen i ophænget ved at
> kortvarigt øge den nedadgående kraft, eller hvad?
>
> En gynge med friktionsløst ophæng, kan man gynge med den?
Kort fortalt: når man sætter gynger uden hjælp fra andre ændrer man
vinklen på snoren ved den stang den hænger i. Så trækker stangen ikke
længere bare lodret opad, men også fremad eller tilbage.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (14-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 14-02-08 17:21 |
|
On 14 Feb., 23:28, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> Kort fortalt: når man sætter gynger uden hjælp fra andre ændrer man
> vinklen på snoren ved den stang den hænger i. Så trækker stangen ikke
> længere bare lodret opad, men også fremad eller tilbage.
Jeg ved ikke, om du rent faktisk selv ved, hvordan fysikken bag det at
gynge hænger sammen. Som du forklarer det he,r er det imidlertid rent
vås. Men det kan jo skyldes, at du blot ikke er i stand til at
forklare din viden.
Hvorfor kommer der altid så mange vildledende forklaringer når der
spørges om noget her i gruppen? Overvurder folk for tit deres egen
viden inden de svarer?
J.O.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (16-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 16-02-08 05:02 |
|
On 16 Feb., 12:52, Bertel Lund Hansen <unosp...@lundhansen.dk>
> Jeg har, og jeg synes at J.O.'s forklaring er rodet.
Må jeg så være fri. Det er ikke min fiorklaring men Poul E. Hansens.
Jeg har netop stillet spørgsmålstegn ved den, da jeg også synes den er
rodet og ikke viser at han har forstået sagens sammenhæng.
> Jeg tvivler på at en der ikke har beskæftiget sig med mekanik,
> vil kunne forstå ret meget af den.
Det gør jeg også. Og jeg tvivler også på at Poul E. Hansen selv har
beskæftiget sig meget med mekanik.
J.O.
| |
Bertel Lund Hansen (16-02-2008)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 16-02-08 13:11 |
| | |
jenspolsen@hotmail.c~ (16-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 16-02-08 16:16 |
|
On 16 Feb., 23:15, "John Larsson" <john_lars...@net.dialog.dk> wrote:
> Min pointe var bare at det som underviser er vigtigt ikke at have den
> forestilling, at der kun findes én acceptabel forklaring. Man kan løse et
> matematisk problem på flere måder; nogle foretækker én metode, andre en
> anden. Hvis ikke underviseren, pædagogen, er åben for at elevernes hjerner
> er lidt forskelligt skruet sammen, vil han aldrig opdage at han taber
> nogle af eleverne på gulvet. Ikke fordi eleverne nødvendigvis er "dumme",
> men fordi pædagogen ikke har nok indsigt i sit fag!
Det er vi så enige i.
>
> Poul E. Hansen forklaring indebær tydeligt ikke andet end en
> tyngdepunktsforskydning og er derfor OK.
Det er jeg bange for at du ikke har ret. Som du måske har set, så
valgte jeg at stille ham spørgsmålet, om hvorvidt det var nødvendigt
for den gyngende person at holde i gyngens snore, for at kunne
opretholde/øge gyngens bevægelse. Jeg stillede spørgsmål simpelthen
fordi jeg ikke kunne blive klar på hvilken forståelse der lå i Poul
Hansens udtryksmåde.
Poul hansen mente at det var nødvendigt for personen at holde i
gyngens snore. Det er imidlertid forkert. Så Poul Hansens forståelse
var altså ikke korrekt. Hvilket det lille kontrolspørgsmål nemt
afslører.
> At jeg selv ikke ville vælge at
> udtrykke mig præcis på den måde, er en helt anden sag.
Det er jegglad for at høre
> Grunden til at jeg harcellerer lidt om vægten af at pædagogen er tolerant
> i sin forståelse af forskellige måder at tænke på, og udtrykke sig på, er
> at det *er* en af pædagogens vigtigste kompetancer: Hvis I tænker efter,
> så er jeg sikker på at I næsten allesammen har erfaring med "gode
> pædagoger", dvs. pædagoger som kun har én evne, den at docere!
> Dét er ikke
> nok!
Omvendt er det også svært at lære noget til en der har besluttet sig
til at vedkommende selv har bedre forstand på emnet, og at det du
ønsker at udlære er forkert.
Indlæring kræver åbenhed over for det der formidles.
J.O.
| |
John Larsson (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 17-02-08 00:54 |
|
jenspolsen@hotmail.com writes:
>> Grunden til at jeg harcellerer lidt om vægten af at pædagogen er
>tolerant
>> i sin forståelse af forskellige måder at tænke på, og udtrykke sig på,
>er
>> at det *er* en af pædagogens vigtigste kompetancer: Hvis I tænker efter,
>> så er jeg sikker på at I næsten allesammen har erfaring med "gode
>> pædagoger", dvs. pædagoger som kun har én evne, den at docere!
>> Dét er ikke
>> nok!
>
>Omvendt er det også svært at lære noget til en der har besluttet sig
>til at vedkommende selv har bedre forstand på emnet, og at det du
>ønsker at udlære er forkert.
>Indlæring kræver åbenhed over for det der formidles.
Jo, men jeg tror bare at problemet med "intolerante" pædagoger er langt
større end stivnakkede elever!
John
| |
Bertel Lund Hansen (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 17-02-08 15:28 |
|
John Larsson skrev:
> Jo, men jeg tror bare at problemet med "intolerante" pædagoger er langt
> større end stivnakkede elever!
Nu er det jo ikke formålet med debatgrupperne at acceptere flest
mulige kryptiske forklaringer.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
John Larsson (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 17-02-08 01:04 |
|
jenspolsen@hotmail.com writes:
>> Poul E. Hansen forklaring indebær tydeligt ikke andet end en
>> tyngdepunktsforskydning og er derfor OK.
>
>Det er jeg bange for at du ikke har ret. Som du måske har set, så
>valgte jeg at stille ham spørgsmålet, om hvorvidt det var nødvendigt
>for den gyngende person at holde i gyngens snore, for at kunne
>opretholde/øge gyngens bevægelse. Jeg stillede spørgsmål simpelthen
>fordi jeg ikke kunne blive klar på hvilken forståelse der lå i Poul
>Hansens udtryksmåde.
>Poul hansen mente at det var nødvendigt for personen at holde i
>gyngens snore. Det er imidlertid forkert. Så Poul Hansens forståelse
>var altså ikke korrekt. Hvilket det lille kontrolspørgsmål nemt
>afslører.
Jo jo, det er fint nok, men det væsentlige i besvarelsen er
tyngdepunktsforskydningen og det gav Poul E. Hansen et fint eksempel på.
Her kunne man så supplere med andre måder at forskyde tyngdepunkter på
(alle gynger har jo ikke snore!), men hvis man er pernittengrynsk, kan man
som regel supplere med en eller anden specialtilfældeløsning!
John
| |
Poul E Hansen (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E Hansen |
Dato : 17-02-08 08:12 |
|
On 17 Feb., 00:15, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 16 Feb., 23:15, "John Larsson" <john_lars...@net.dialog.dk> wrote:
>
> > Min pointe var bare at det som underviser er vigtigt ikke at have den
> > forestilling, at der kun findes én acceptabel forklaring. Man kan løse et
> > matematisk problem på flere måder; nogle foretækker én metode, andre en
> > anden. Hvis ikke underviseren, pædagogen, er åben for at elevernes hjerner
> > er lidt forskelligt skruet sammen, vil han aldrig opdage at han taber
> > nogle af eleverne på gulvet. Ikke fordi eleverne nødvendigvis er "dumme",
> > men fordi pædagogen ikke har nok indsigt i sit fag!
>
> Det er vi så enige i.
>
>
>
> > Poul E. Hansen forklaring indebær tydeligt ikke andet end en
> > tyngdepunktsforskydning og er derfor OK.
>
> Det er jeg bange for at du ikke har ret. Som du måske har set, så
> valgte jeg at stille ham spørgsmålet, om hvorvidt det var nødvendigt
> for den gyngende person at holde i gyngens snore, for at kunne
> opretholde/øge gyngens bevægelse. Jeg stillede spørgsmål simpelthen
> fordi jeg ikke kunne blive klar på hvilken forståelse der lå i Poul
> Hansens udtryksmåde.
> Poul hansen mente at det var nødvendigt for personen at holde i
> gyngens snore. Det er imidlertid forkert. Så Poul Hansens forståelse
> var altså ikke korrekt. Hvilket det lille kontrolspørgsmål nemt
> afslører.
Du antydede at min fysisk rigtige forklaring var forkert, kommenterede
ikke indholdet men forsøger så at redde dig ved at stille et lille
spørgsmål om noget andet. Selvfølgelig kan tyngdepunktet også flyttes
ved at strække benene frem fx.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 17-02-08 11:13 |
|
On 17 Feb., 00:54, "John Larsson" <john_lars...@net.dialog.dk> wrote:
> >Omvendt er det også svært at lære noget til en der har besluttet sig
> >til at vedkommende selv har bedre forstand på emnet, og at det du
> >ønsker at udlære er forkert.
> >Indlæring kræver åbenhed over for det der formidles.
>
> Jo, men jeg tror bare at problemet med "intolerante" pædagoger er langt
> større end stivnakkede elever!
I folkeskolen ja. På internettet findes der derimod ganske godt med
stivnakkede "elever".
I øvrigt kan du også i folkeskolen opleve elever, hvis forældre er
Jehovas Vidner eller strengt muslimske, og som derfor møder op med
forhåndsindstillinger der giver en ret stivnakket tilgang til visse
dele af biologiundervisningen.
J.O.
| |
Poul E Hansen (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E Hansen |
Dato : 17-02-08 12:31 |
|
On 17 Feb., 16:12, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> On 17 Feb., 00:15, jenspol...@hotmail.com wrote:
>
>
>
>
>
> > On 16 Feb., 23:15, "John Larsson" <john_lars...@net.dialog.dk> wrote:
>
> > > Min pointe var bare at det som underviser er vigtigt ikke at have den
> > > forestilling, at der kun findes én acceptabel forklaring. Man kan løse et
> > > matematisk problem på flere måder; nogle foretækker én metode, andre en
> > > anden. Hvis ikke underviseren, pædagogen, er åben for at elevernes hjerner
> > > er lidt forskelligt skruet sammen, vil han aldrig opdage at han taber
> > > nogle af eleverne på gulvet. Ikke fordi eleverne nødvendigvis er "dumme",
> > > men fordi pædagogen ikke har nok indsigt i sit fag!
>
> > Det er vi så enige i.
>
> > > Poul E. Hansen forklaring indebær tydeligt ikke andet end en
> > > tyngdepunktsforskydning og er derfor OK.
>
> > Det er jeg bange for at du ikke har ret. Som du måske har set, så
> > valgte jeg at stille ham spørgsmålet, om hvorvidt det var nødvendigt
> > for den gyngende person at holde i gyngens snore, for at kunne
> > opretholde/øge gyngens bevægelse. Jeg stillede spørgsmål simpelthen
> > fordi jeg ikke kunne blive klar på hvilken forståelse der lå i Poul
> > Hansens udtryksmåde.
> > Poul hansen mente at det var nødvendigt for personen at holde i
> > gyngens snore. Det er imidlertid forkert. Så Poul Hansens forståelse
> > var altså ikke korrekt. Hvilket det lille kontrolspørgsmål nemt
> > afslører.
>
> Du antydede at min fysisk rigtige forklaring var forkert, kommenterede
> ikke indholdet men forsøger så at redde dig ved at stille et lille
> spørgsmål om noget andet. Selvfølgelig kan tyngdepunktet også flyttes
> ved at strække benene frem fx.
Fejl - det flyttes ikke alene ved det. Hvis ikke snorene samtidigt
bøjes vil sædet skubbes bagud. Men tilgengæld vil tyngdepunktets
placering i forhold til snorene være ændret.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 17-02-08 20:11 |
|
On 17 Feb., 16:12, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> Du antydede at min fysisk rigtige forklaring var forkert,
Nej, jeg skrev at den var forkert. For det er den.
> kommenterede
> ikke indholdet men forsøger så at redde dig ved at stille et lille
> spørgsmål om noget andet.
Hvis du tro at spørgsmålet var om noget andet, så viser det igen at du
ikke har fattet mekanismen.
> Selvfølgelig kan tyngdepunktet også flyttes
> ved at strække benene frem fx.
Ja, men det interessere jo ikke dig. Det er jo nødvendigt at række i
gyngens snore mener du for at opretholde bevægelsen. Det har du selv
bekræftet. Og det fremgår også flere steder i din eller meget
uforståelige forklaring.
Jeg er bange for at det er for sent at redde 6-tallet hjem ved at
trække iland og prøve at tilpasse din forklaing til virkeligheden, du
er dumpe.
Hvis du ikke tror mig, så foreslår jeg at du spørger en hvis
fysikviden du har tillid til (hvis du altså har tiltro til andre end
dig selv).
J.O.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 17-02-08 20:19 |
|
On 17 Feb., 01:04, "John Larsson" <john_lars...@net.dialog.dk> wrote:
> Jo jo, det er fint nok, men det væsentlige i besvarelsen er
> tyngdepunktsforskydningen og det gav Poul E. Hansen et fint eksempel på.
Nej det var det ikke. Har du læst hans forklaring? Og det er
simpelthen lodret forkert at det er nødvendigt med greb i gyngens
snore for at tilføre gyngen energi. Det er fuldstændig uden betydning
om man holder i snoren. Mekanismen er præcis lige effektiv om du
holder i snorene eller ej.
> Her kunne man så supplere med andre måder at forskyde tyngdepunkter på
Det vigtige er ikke hvordan tyngdepunktet forskydes ved at bevæge
kroppen, men i hvilken retning det sker og hvornår.
Og et har intet at gøre med at man trækker i gyngens snore , som Poul
Hansenmener.
> (alle gynger har jo ikke snore!),
>men hvis man er pernittengrynsk, kan man
> som regel supplere med en eller anden specialtilfældeløsning!
Nej det kan man ikke, for mekanismen er den samme, uanset gyngens
udformning.
J.O.
| |
Poul E Hansen (18-02-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E Hansen |
Dato : 18-02-08 11:12 |
|
On 17 Feb., 20:30, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> On 17 Feb., 16:12, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
>
>
>
>
> > On 17 Feb., 00:15, jenspol...@hotmail.com wrote:
>
> > > On 16 Feb., 23:15, "John Larsson" <john_lars...@net.dialog.dk> wrote:
>
> > > > Min pointe var bare at det som underviser er vigtigt ikke at have den
> > > > forestilling, at der kun findes én acceptabel forklaring. Man kan løse et
> > > > matematisk problem på flere måder; nogle foretækker én metode, andre en
> > > > anden. Hvis ikke underviseren, pædagogen, er åben for at elevernes hjerner
> > > > er lidt forskelligt skruet sammen, vil han aldrig opdage at han taber
> > > > nogle af eleverne på gulvet. Ikke fordi eleverne nødvendigvis er "dumme",
> > > > men fordi pædagogen ikke har nok indsigt i sit fag!
>
> > > Det er vi så enige i.
>
> > > > Poul E. Hansen forklaring indebær tydeligt ikke andet end en
> > > > tyngdepunktsforskydning og er derfor OK.
>
> > > Det er jeg bange for at du ikke har ret. Som du måske har set, så
> > > valgte jeg at stille ham spørgsmålet, om hvorvidt det var nødvendigt
> > > for den gyngende person at holde i gyngens snore, for at kunne
> > > opretholde/øge gyngens bevægelse. Jeg stillede spørgsmål simpelthen
> > > fordi jeg ikke kunne blive klar på hvilken forståelse der lå i Poul
> > > Hansens udtryksmåde.
> > > Poul hansen mente at det var nødvendigt for personen at holde i
> > > gyngens snore. Det er imidlertid forkert. Så Poul Hansens forståelse
> > > var altså ikke korrekt. Hvilket det lille kontrolspørgsmål nemt
> > > afslører.
>
> > Du antydede at min fysisk rigtige forklaring var forkert, kommenterede
> > ikke indholdet men forsøger så at redde dig ved at stille et lille
> > spørgsmål om noget andet. Selvfølgelig kan tyngdepunktet også flyttes
> > ved at strække benene frem fx.
>
> Fejl - det flyttes ikke alene ved det. Hvis ikke snorene samtidigt
> bøjes vil sædet skubbes bagud.
øh - det kommer selvfølgelig an på hvilken bevægelse der laves.
| |
John Larsson (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 15-02-08 06:36 |
|
jenspolsen@hotmail.com writes:
>On 14 Feb., 23:28, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
>> Kort fortalt: når man sætter gynger uden hjælp fra andre ændrer man
>> vinklen på snoren ved den stang den hænger i. Så trækker stangen ikke
>> længere bare lodret opad, men også fremad eller tilbage.
>
>Jeg ved ikke, om du rent faktisk selv ved, hvordan fysikken bag det at
>gynge hænger sammen. Som du forklarer det he,r er det imidlertid rent
>vås. Men det kan jo skyldes, at du blot ikke er i stand til at
>forklare din viden.
>
>Hvorfor kommer der altid så mange vildledende forklaringer når der
>spørges om noget her i gruppen? Overvurder folk for tit deres egen
>viden inden de svarer?
Man kan jo bare bruge de forskellige forklaringer som en lille IQ-test på
sig selv. Det er jo altid en fordel at have trænet sig sig i at mennesker
ikke tænker ens, når de skal være pædagogiske!
Mener du at der er kommet forkerte forklaringer?
John
| |
Aksel Pedersen (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : Aksel Pedersen |
Dato : 15-02-08 10:24 |
|
"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b083a8d2b3b9aca003176314a.83a8d90@net.dialog.dk...
> jenspolsen@hotmail.com writes:
>>On 14 Feb., 23:28, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>>
>>> Kort fortalt: når man sætter gynger uden hjælp fra andre ændrer man
>>> vinklen på snoren ved den stang den hænger i. Så trækker stangen ikke
>>> længere bare lodret opad, men også fremad eller tilbage.
>>
>>Jeg ved ikke, om du rent faktisk selv ved, hvordan fysikken bag det at
>>gynge hænger sammen. Som du forklarer det he,r er det imidlertid rent
>>vås. Men det kan jo skyldes, at du blot ikke er i stand til at
>>forklare din viden.
>>
forklaringer?
>
> John
>
Jeg er faktisk mere interesseret i at vide lidt om, hvordan man konstruerer
et friktionsløst ophæng. Jeg har set forskellige forsøg, men ingen er
lykkedes.
Det kan vist ikke lade sig gøre?
Mvh
Aksel
| |
Bertel Lund Hansen (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 15-02-08 14:13 |
|
Aksel Pedersen skrev:
> Jeg er faktisk mere interesseret i at vide lidt om, hvordan man konstruerer
> et friktionsløst ophæng. Jeg har set forskellige forsøg, men ingen er
> lykkedes.
Det kan jo heller ikke laves.
Den traditionelle løsning på en gynge er kroge og kovser og så
tyk fedt der dog er væk efter en sæson. En dyr løsning til en
gynge er kuglelejer.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Max (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 15-02-08 14:26 |
|
Hej Bertel
> Den traditionelle løsning på en gynge er kroge og kovser og så
> tyk fedt der dog er væk efter en sæson. En dyr løsning til en
Stil en møtrik på højkant på en fransk skrue og svejs den fast.
Tag en sjækkel og sæt rebet med kovsen på sjæklen og sæt
tersen igennem møtrikken og du har en meget bedre leje der
sagtens kan holde på noget marine grade fedt i flere år.
--
Mvh Max
| |
Martin Larsen (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 15-02-08 14:50 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i meddelelsen
news:47b59236$0$15879$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Bertel
>
>> Den traditionelle løsning på en gynge er kroge og kovser og så
>> tyk fedt der dog er væk efter en sæson. En dyr løsning til en
>
> Stil en møtrik på højkant på en fransk skrue og svejs den fast.
> Tag en sjækkel og sæt rebet med kovsen på sjæklen og sæt
> tersen igennem møtrikken og du har en meget bedre leje der
> sagtens kan holde på noget marine grade fedt i flere år.
>
>
Jeg ville melde dig til politi/børneværn med den konstruktion.
Mvh
Martin
| |
Max (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 17-02-08 22:40 |
|
Hej Martin
> Jeg ville melde dig til politi/børneværn med den konstruktion.
Kommer der en forklaring på ovenstående kommentar ?
--
Mvh Max
| |
Martin Larsen (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 17-02-08 22:51 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i meddelelsen
news:47b8a92e$0$15896$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Martin
>
>> Jeg ville melde dig til politi/børneværn med den konstruktion.
>
> Kommer der en forklaring på ovenstående kommentar ?
>
Næh, ikke udover at du vel fatter at jeg ikke anser din opskrift for
forsvarlig.
Mvh
Martin
| |
Max (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 17-02-08 23:39 |
|
Hej Martin
> Næh, ikke udover at du vel fatter at jeg ikke anser din opskrift for
> forsvarlig.
Aha, du fatter åbenbart ikke hvordan det er lavet.
--
Mvh Max
| |
Bo Warming (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 17-02-08 10:39 |
|
"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:ks3br3hg6dr7s0607bath8hjoic7kiqo8m@4ax.com...
> Aksel Pedersen skrev:
>
>> Jeg er faktisk mere interesseret i at vide lidt om, hvordan man
>> konstruerer
>> et friktionsløst ophæng. Jeg har set forskellige forsøg, men ingen er
>> lykkedes.
>
> Det kan jo heller ikke laves.
>
> Den traditionelle løsning på en gynge er kroge og kovser og så
> tyk fedt der dog er væk efter en sæson. En dyr løsning til en
> gynge er kuglelejer.
Elektriske magneter med superledere kan det utroligtste hvis ingen berøring
mellem det faste leje og det bevægelige er der da kun luftmodstanden fra
gyngen tilbage
Superledere er vist unødvendige - hvis nordfelt opad bærer bevægelgt leje
med nordfelt nedad, er der så nødvendigvis friktion så stor som kuglelejers
tilbage?
Stiller vi en minigynge i et vakuum så kan den måske svinge i årtier uden
nyt skub?
Og er alt på flydende heliumtemperatur så er friktion fra luftrester
yderligere lav - men er det ulejligheden værd?
| |
N/A (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 15-02-08 09:21 |
|
| |
N/A (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 15-02-08 10:24 |
|
| |
John Larsson (16-02-2008)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 16-02-08 23:15 |
|
Bertel Lund Hansen <unospamo@lundhansen.dk> writes:
>John Larsson skrev:
>
>> Hvis man vil være en god pædagog (underviser), bør man øve sig i
>> forståelse af andres forklaringer!
>
>Det er en god øvelse for alle mennesker. Men at man efter en
>indsats forstår en forklaring, er ikke det samme som at den er
>god.
>
>Det var vel ikke det du mente?
>
>> Har jeg ret i at du ikke har den helt store undervisningserfaring?
>
>Jeg har, og jeg synes at J.O.'s forklaring er rodet.
>
>Jeg tvivler på at en der ikke har beskæftiget sig med mekanik,
>vil kunne forstå ret meget af den.
Min pointe var bare at det som underviser er vigtigt ikke at have den
forestilling, at der kun findes én acceptabel forklaring. Man kan løse et
matematisk problem på flere måder; nogle foretækker én metode, andre en
anden. Hvis ikke underviseren, pædagogen, er åben for at elevernes hjerner
er lidt forskelligt skruet sammen, vil han aldrig opdage at han taber
nogle af eleverne på gulvet. Ikke fordi eleverne nødvendigvis er "dumme",
men fordi pædagogen ikke har nok indsigt i sit fag!
Poul E. Hansen forklaring indebær tydeligt ikke andet end en
tyngdepunktsforskydning og er derfor OK. At jeg selv ikke ville vælge at
udtrykke mig præcis på den måde, er en helt anden sag.
Grunden til at jeg harcellerer lidt om vægten af at pædagogen er tolerant
i sin forståelse af forskellige måder at tænke på, og udtrykke sig på, er
at det *er* en af pædagogens vigtigste kompetancer: Hvis I tænker efter,
så er jeg sikker på at I næsten allesammen har erfaring med "gode
pædagoger", dvs. pædagoger som kun har én evne, den at docere! Dét er ikke
nok!
John
| |
Bertel Lund Hansen (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 17-02-08 15:27 |
|
John Larsson skrev:
> Min pointe var bare at det som underviser er vigtigt ikke at have den
> forestilling, at der kun findes én acceptabel forklaring.
Hvad hjælper det ham der stillede spørgsmålet?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 15-02-08 04:04 |
|
On 15 Feb., 09:32, Martin Andersen <d...@ikke.nu> wrote:
> Med den forskel i mente fungerer en gynge præcis som en vippe man
> forskyder en vægt hen over midten på.
Jeg mener ikke at det fremgår af din forklaring, at du selv har
forstået hvordan mekanikken i det at gynge fungerer. Det er muligt at
du har forstået, men jeg synes ikke at det fremgår, og jeg mener i
hvertilfælde ikke at det er en forklaring der bibringer forståelse til
spørgeren.
Men stadigvæk, jeg tror heller ikke at det kan forklares på tre
linier.
J.O.
| |
Martin Andersen (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : Martin Andersen |
Dato : 15-02-08 13:27 |
|
jenspolsen@hotmail.com wrote:
> On 15 Feb., 09:32, Martin Andersen <d...@ikke.nu> wrote:
>
>> Med den forskel i mente fungerer en gynge præcis som en vippe man
>> forskyder en vægt hen over midten på.
>
> Jeg mener ikke at det fremgår af din forklaring, at du selv har
> forstået hvordan mekanikken i det at gynge fungerer. Det er muligt at
> du har forstået, men jeg synes ikke at det fremgår, og jeg mener i
> hvertilfælde ikke at det er en forklaring der bibringer forståelse til
> spørgeren.
>
> Men stadigvæk, jeg tror heller ikke at det kan forklares på tre
> linier.
>
Det siger du jo, men hvordan er forklaringen utilstrækkelig? Når man ser
bort fra friktionen er gyngebevægelsen konstant. Det interessante er
forøgelsen af amplituden. Det foregår ved at flytte tyngdepunktet
længere fra rotationspunktet når udsvinget er aftagende og tættere når
det er tiltagende. Nu kan man ikke synke igennem sædet på sådan en
gynge, men man gør noget som virker lige sådan, nemlig at læne sig
tilbage så tyngdepunktet bliver placeret uden for den rette linie fra
sæde til rotationspunkt.
Men det er bare flere ord for det samme. en gynge er en stabiliseret
vippe der bliver acceleret af periodiske tyngdeforskydelser.
| |
Martin Andersen (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : Martin Andersen |
Dato : 15-02-08 16:07 |
|
Hmm, synes ikke mit svar til dette indlæg er dukket op, så jeg sender
lige en copy/paste fra min sent mail bakke.
jenspolsen@hotmail.com wrote:
> On 15 Feb., 09:32, Martin Andersen <d...@ikke.nu> wrote:
>
>> Med den forskel i mente fungerer en gynge præcis som en vippe man
>> forskyder en vægt hen over midten på.
>
> Jeg mener ikke at det fremgår af din forklaring, at du selv har
> forstået hvordan mekanikken i det at gynge fungerer. Det er muligt at
> du har forstået, men jeg synes ikke at det fremgår, og jeg mener i
> hvertilfælde ikke at det er en forklaring der bibringer forståelse til
> spørgeren.
>
> Men stadigvæk, jeg tror heller ikke at det kan forklares på tre
> linier.
>
Det siger du jo, men hvordan er forklaringen utilstrækkelig? Når man ser
bort fra friktionen er gyngebevægelsen konstant. Det interessante er
forøgelsen af amplituden. Det foregår ved at flytte tyngdepunktet
længere fra rotationspunktet når udsvinget er aftagende og tættere når
det er tiltagende. Nu kan man ikke synke igennem sædet på sådan en
gynge, men man gør noget som virker lige sådan, nemlig at læne sig
tilbage så tyngdepunktet bliver placeret uden for den rette linie fra
sæde til rotationspunkt.
Men det er bare flere ord for det samme. en gynge er en stabiliseret
vippe der bliver acceleret af periodiske tyngdeforskydelser.
| |
Martin Andersen (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : Martin Andersen |
Dato : 15-02-08 16:32 |
|
Martin Andersen wrote:
> Hmm, synes ikke mit svar til dette indlæg er dukket op, så jeg sender
> lige en copy/paste fra min sent mail bakke.
>
[snip]
og så dukkede den op for min klient. Bizart.
| |
N/A (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 15-02-08 04:06 |
|
| |
N/A (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 15-02-08 04:06 |
|
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 15-02-08 04:06 |
|
On 15 Feb., 06:35, "John Larsson" <john_lars...@net.dialog.dk> wrote:
> Man kan jo bare bruge de forskellige forklaringer som en lille IQ-test på
> sig selv. Det er jo altid en fordel at have trænet sig sig i at mennesker
> ikke tænker ens, når de skal være pædagogiske!
>
> Mener du at der er kommet forkerte forklaringer?
Ja da, og man ser det tit her i gruppen. Altså det at folk uden
egentlig forstand på emnet bidrager med et svar, der nærmest må
betegnes som et ukvalificeret gæt. Det synes jeg egentlig ikke er
særlig respektfuldt over for spørgeren.
J.O.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (16-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 16-02-08 04:59 |
|
On 16 Feb., 12:36, "John Larsson" <john_lars...@net.dialog.dk> wrote:
> >Jeg må desværres sige, at jeg stadig ikke kan få din forklaring til at
> >stemme overens med den måde man normalt vil forklare det på.
>
> Hvis man vil være en god pædagog (underviser), bør man øve sig i
> forståelse af andres forklaringer!
Præcis. Med det formål at finde ud af om deres forståelse er korrekte
eller ukorrekt. Og hvad er det så lige jeg er i gang med her? Ja
netop, at finde ud af om forståelsen er korrekt eller ej.
En god pædagog akcepterer ikke bare alle forklaringer også den
forkerte. Det gør kun den dovne eller uforstandige pædogog.
> Har jeg ret i at du ikke har den helt store undervisningserfaring?
Nej. Og jeg har faktisk fået god tilbagemelding og anerkendelse for
min undervisning. Så du er faktisk helt forkert på den.
| |
Poul E Hansen (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E Hansen |
Dato : 15-02-08 10:39 |
|
On 15 Feb., 01:21, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 14 Feb., 23:28, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > Kort fortalt: når man sætter gynger uden hjælp fra andre ændrer man
> > vinklen på snoren ved den stang den hænger i. Så trækker stangen ikke
> > længere bare lodret opad, men også fremad eller tilbage.
>
> Jeg ved ikke, om du rent faktisk selv ved, hvordan fysikken bag det at
> gynge hænger sammen. Som du forklarer det he,r er det imidlertid rent
> vås. Men det kan jo skyldes, at du blot ikke er i stand til at
> forklare din viden.
>
> Hvorfor kommer der altid så mange vildledende forklaringer når der
> spørges om noget her i gruppen? Overvurder folk for tit deres egen
> viden inden de svarer?
Min forklaring er rigtig nok. Målet var ikke at give en afhandling i
hvordan en gynge virker;men jeg kunne godt have uddybet. Når gyngen er
i hvile, og den der vil gynge trækker i snoren, ændres vinklen på
snoren (også) der hvor gyngens snor hænger i stangen. Stangen trækker
i snoren parallelt med denne øverste del af snoren. Stangen trækker nu
gyngen bagud; eller rettere gyngens tyngdepunkt, for gyngenren vil
selv kunne opleve at han kommer lidt frem til at starte med, det må
afhænge af massefordelingen og hvor meget han trækker. Tyngdepunktet
kan flyttes opad og tilbage eller opad og tilbage. Hvis det skulle
flytte fx. rent fremad, skulle vi også flytte ophænget. Hvis gyngeren
pludselig holder op med at deformere snoren, vil han opleve, at gyngen
er bagude i forhold til ligevægtsstilingen, eller også vil
tyngdekraften i mellemtiden have nået at trække gyngens tyngdepunkt
nedad og frem, så gyngeren er ved at bevæge sig fremad, hvorefter det
modsatte kan begynde. Men det er så vidt jeg kan huske fra når jeg har
gynget, en fordel i starten hele tiden at enten trække eller skubbe.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 15-02-08 11:30 |
|
On 15 Feb., 18:39, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> On 15 Feb., 01:21, jenspol...@hotmail.com wrote:
>
> > On 14 Feb., 23:28, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > > Kort fortalt: når man sætter gynger uden hjælp fra andre ændrer man
> > > vinklen på snoren ved den stang den hænger i. Så trækker stangen ikke
> > > længere bare lodret opad, men også fremad eller tilbage.
>
> > Jeg ved ikke, om du rent faktisk selv ved, hvordan fysikken bag det at
> > gynge hænger sammen. Som du forklarer det he,r er det imidlertid rent
> > vås. Men det kan jo skyldes, at du blot ikke er i stand til at
> > forklare din viden.
>
> > Hvorfor kommer der altid så mange vildledende forklaringer når der
> > spørges om noget her i gruppen? Overvurder folk for tit deres egen
> > viden inden de svarer?
>
> Min forklaring er rigtig nok. Målet var ikke at give en afhandling i
> hvordan en gynge virker;men jeg kunne godt have uddybet. Når gyngen er
> i hvile, og den der vil gynge trækker i snoren, ændres vinklen på
> snoren (også) der hvor gyngens snor hænger i stangen. Stangen trækker
> i snoren parallelt med denne øverste del af snoren. Stangen trækker nu
> gyngen bagud; eller rettere gyngens tyngdepunkt, for gyngenren vil
> selv kunne opleve at han kommer lidt frem til at starte med, det må
> afhænge af massefordelingen og hvor meget han trækker. Tyngdepunktet
> kan flyttes opad og tilbage eller opad og tilbage. Hvis det skulle
> flytte fx. rent fremad, skulle vi også flytte ophænget. Hvis gyngeren
> pludselig holder op med at deformere snoren, vil han opleve, at gyngen
> er bagude i forhold til ligevægtsstilingen, eller også vil
> tyngdekraften i mellemtiden have nået at trække gyngens tyngdepunkt
> nedad og frem, så gyngeren er ved at bevæge sig fremad, hvorefter det
> modsatte kan begynde. Men det er så vidt jeg kan huske fra når jeg har
> gynget, en fordel i starten hele tiden at enten trække eller skubbe.
Det sjove er at, jeg stadigvæk bestemt ikke føler mig overbevist om at
du har forstået hvad der foregår. Men det er jo lige meget.
J.O.
| |
Poul E Hansen (15-02-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E Hansen |
Dato : 15-02-08 11:52 |
|
On 15 Feb., 19:29, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 15 Feb., 18:39, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
>
>
>
>
> > On 15 Feb., 01:21, jenspol...@hotmail.com wrote:
>
> > > On 14 Feb., 23:28, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > > > Kort fortalt: når man sætter gynger uden hjælp fra andre ændrer man
> > > > vinklen på snoren ved den stang den hænger i. Så trækker stangen ikke
> > > > længere bare lodret opad, men også fremad eller tilbage.
>
> > > Jeg ved ikke, om du rent faktisk selv ved, hvordan fysikken bag det at
> > > gynge hænger sammen. Som du forklarer det he,r er det imidlertid rent
> > > vås. Men det kan jo skyldes, at du blot ikke er i stand til at
> > > forklare din viden.
>
> > > Hvorfor kommer der altid så mange vildledende forklaringer når der
> > > spørges om noget her i gruppen? Overvurder folk for tit deres egen
> > > viden inden de svarer?
>
> > Min forklaring er rigtig nok. Målet var ikke at give en afhandling i
> > hvordan en gynge virker;men jeg kunne godt have uddybet. Når gyngen er
> > i hvile, og den der vil gynge trækker i snoren, ændres vinklen på
> > snoren (også) der hvor gyngens snor hænger i stangen. Stangen trækker
> > i snoren parallelt med denne øverste del af snoren. Stangen trækker nu
> > gyngen bagud; eller rettere gyngens tyngdepunkt, for gyngenren vil
> > selv kunne opleve at han kommer lidt frem til at starte med, det må
> > afhænge af massefordelingen og hvor meget han trækker. Tyngdepunktet
> > kan flyttes opad og tilbage eller opad og tilbage. Hvis det skulle
> > flytte fx. rent fremad, skulle vi også flytte ophænget. Hvis gyngeren
> > pludselig holder op med at deformere snoren, vil han opleve, at gyngen
> > er bagude i forhold til ligevægtsstilingen, eller også vil
> > tyngdekraften i mellemtiden have nået at trække gyngens tyngdepunkt
> > nedad og frem, så gyngeren er ved at bevæge sig fremad, hvorefter det
> > modsatte kan begynde. Men det er så vidt jeg kan huske fra når jeg har
> > gynget, en fordel i starten hele tiden at enten trække eller skubbe.
>
> Det sjove er at, jeg stadigvæk bestemt ikke føler mig overbevist om at
> du har forstået hvad der foregår. Men det er jo lige meget.
Nej det er da trist ... så jeg skriver lige lidt mere. Men lad os
denne gang se på hvordan gyngen opnår mere fart eller beholder sin
fart efter den er kommet i sving. Det er mere simpelt for da er det
den bevægelse gyngen allerede har, der er den dominerende. Betragt
gyngen mens den er på vej frem, men endnu ikke har passeret
midtpunktet. Trækker gyngeren snorene tibage vil snoren hælde endnu
mere bagud oppe i ophænget, hvorved dette vil trække lidt i gyngens
bevægelsesretning og derved øge gyngens fart.
Når man først skal tila t sætte gyngen i gang er billedet mere
kludret, fordi den nederste del af systemet roterer og overdøver
tyngdepunktets bevægelse.
| |
Poul E Hansen (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E Hansen |
Dato : 17-02-08 08:23 |
|
On 17 Feb., 15:28, Bertel Lund Hansen <unosp...@lundhansen.dk> wrote:
> John Larsson skrev:
>
> > Jo, men jeg tror bare at problemet med "intolerante" pædagoger er langt
> > større end stivnakkede elever!
>
> Nu er det jo ikke formålet med debatgrupperne at acceptere flest
> mulige kryptiske forklaringer.
Du overvurderer din intelligens Bare fordi du ikke forstod min
forklaring behøver den ikke være kyptisk. Hvis jeg havde forklaret
emnet for nogle folkeskoleelever havde jeg selvfølgelig lavet en
tegning, men kræfternes retning.
Har du egentlig lagt mærke til hvor mange forkerte forklaringer du har
leveret i dk.videnskab? Men det er ikke mit indtryk du er så meget for
at blive rettet så jeg lader dig som regel være.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 17-02-08 11:37 |
|
On 17 Feb., 16:22, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> > Nu er det jo ikke formålet med debatgrupperne at acceptere flest
> > mulige kryptiske forklaringer.
>
> Du overvurderer din intelligens Bare fordi du ikke forstod min
> forklaring behøver den ikke være kyptisk.
Nu var din forklaring jo forkert. Og det kan vel ikke udelukkes at der
tit er en sammenhæng mellem forklaringens klarhed og hvor god og
korrekt en forståelse der ligger bag forklaringen.
> Hvis jeg havde forklaret
> emnet for nogle folkeskoleelever havde jeg selvfølgelig lavet en
> tegning, men kræfternes retning.
At forklare fysik uden papir og blyant (subsidiært tavl og kridt) er
ganske svært.
J.O.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (16-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 16-02-08 02:56 |
|
On 15 Feb., 19:51, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> Nej det er da trist ... så jeg skriver lige lidt mere. Men lad os
> denne gang se på hvordan gyngen opnår mere fart eller beholder sin
> fart efter den er kommet i sving. Det er mere simpelt for da er det
> den bevægelse gyngen allerede har, der er den dominerende. Betragt
> gyngen mens den er på vej frem, men endnu ikke har passeret
> midtpunktet. Trækker gyngeren snorene tibage vil snoren hælde endnu
> mere bagud oppe i ophænget, hvorved dette vil trække lidt i gyngens
> bevægelsesretning og derved øge gyngens fart.
Jeg må desværres sige, at jeg stadig ikke kan få din forklaring til at
stemme overens med den måde man normalt vil forklare det på. Men da
kan da godt være at du har forstået det.
Har jeg ret i at du ikke at den store baggrund inden for fysik? Det
tyder din forklaring på, da du beskriver tingen på en helt anden måde
en man normalt ville inden for mekanikken.
> Når man først skal tila t sætte gyngen i gang er billedet mere
> kludret, fordi den nederste del af systemet roterer og overdøver
> tyngdepunktets bevægelse.
Ja se det er i hvert tilfælde rigtigt. Mekanismen der igangsætter
bevægelsen er en anden end den der vedligeholder/forstærker
bevægelsen.
Og det er også rigtigt at det hele har noget med tyngdepunktet at
gøre.
J.O.
| |
alexbo (16-02-2008)
| Kommentar
Fra : alexbo |
Dato : 16-02-08 13:11 |
|
<jenspolsen@hotmail.com> skrev
>Ja se det er i hvert tilfælde rigtigt. Mekanismen der igangsætter
>bevægelsen er en anden end den der vedligeholder/forstærker
>bevægelsen.
Næh, for mig ser det ud som det er flytningen af tyngdepunkt der er
mekanismen i begge tilfælde.
Gyngeren flytter sit tyngdepunkt væk fra den lodrette linie under ophænget.
Det får tyngdekraften til at flytte gyngen og gynger mod lodret under
ophæng, men pendulvirkningen får gyngen til at svinge forbi, i yderste
pendulpunkt flytter gyngeren tyngdepunktet en tand længere ved at flytte
overkroppen i svingretningen, faldtiden og dermed faldhastigheden mod
nederste dødpunkt øges, pendulvirkningen forstærkes.
Til sidst kan man gynge hele vejen rundt, hvis ellers man var barn dengang
gynger var stålstænger, der kunne komme helt rundt om overliggeren.
Som det meste andet der er sjovt er det sikkert forbudt nu.
mvh
Alex Christensen
| |
Poul E Hansen (16-02-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E Hansen |
Dato : 16-02-08 04:42 |
|
On 16 Feb., 10:56, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 15 Feb., 19:51, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > Nej det er da trist ... så jeg skriver lige lidt mere. Men lad os
> > denne gang se på hvordan gyngen opnår mere fart eller beholder sin
> > fart efter den er kommet i sving. Det er mere simpelt for da er det
> > den bevægelse gyngen allerede har, der er den dominerende. Betragt
> > gyngen mens den er på vej frem, men endnu ikke har passeret
> > midtpunktet. Trækker gyngeren snorene tibage vil snoren hælde endnu
> > mere bagud oppe i ophænget, hvorved dette vil trække lidt i gyngens
> > bevægelsesretning og derved øge gyngens fart.
>
> Jeg må desværres sige, at jeg stadig ikke kan få din forklaring til at
> stemme overens med den måde man normalt vil forklare det på. Men da
> kan da godt være at du har forstået det.
> Har jeg ret i at du ikke at den store baggrund inden for fysik? Det
> tyder din forklaring på, da du beskriver tingen på en helt anden måde
> en man normalt ville inden for mekanikken.
Det lyder ikke som om du har basal kendskab til mekanik.
> > Når man først skal tila t sætte gyngen i gang er billedet mere
> > kludret, fordi den nederste del af systemet roterer og overdøver
> > tyngdepunktets bevægelse.
>
> Ja se det er i hvert tilfælde rigtigt. Mekanismen der igangsætter
> bevægelsen er en anden end den der vedligeholder/forstærker
> bevægelsen.
Det mener jeg ikke.
| |
John Larsson (16-02-2008)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 16-02-08 12:37 |
|
jenspolsen@hotmail.com writes:
>On 15 Feb., 19:51, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
>> Nej det er da trist ... så jeg skriver lige lidt mere. Men lad os
>> denne gang se på hvordan gyngen opnår mere fart eller beholder sin
>> fart efter den er kommet i sving. Det er mere simpelt for da er det
>> den bevægelse gyngen allerede har, der er den dominerende. Betragt
>> gyngen mens den er på vej frem, men endnu ikke har passeret
>> midtpunktet. Trækker gyngeren snorene tibage vil snoren hælde endnu
>> mere bagud oppe i ophænget, hvorved dette vil trække lidt i gyngens
>> bevægelsesretning og derved øge gyngens fart.
>
>Jeg må desværres sige, at jeg stadig ikke kan få din forklaring til at
>stemme overens med den måde man normalt vil forklare det på.
Hvis man vil være en god pædagog (underviser), bør man øve sig i
forståelse af andres forklaringer!
Har jeg ret i at du ikke har den helt store undervisningserfaring?
John
| |
Bertel Lund Hansen (16-02-2008)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 16-02-08 12:53 |
|
John Larsson skrev:
> Hvis man vil være en god pædagog (underviser), bør man øve sig i
> forståelse af andres forklaringer!
Det er en god øvelse for alle mennesker. Men at man efter en
indsats forstår en forklaring, er ikke det samme som at den er
god.
Det var vel ikke det du mente?
> Har jeg ret i at du ikke har den helt store undervisningserfaring?
Jeg har, og jeg synes at J.O.'s forklaring er rodet.
Jeg tvivler på at en der ikke har beskæftiget sig med mekanik,
vil kunne forstå ret meget af den.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (16-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 16-02-08 05:06 |
|
On 16 Feb., 12:41, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> > Har jeg ret i at du ikke at den store baggrund inden for fysik? Det
> > tyder din forklaring på, da du beskriver tingen på en helt anden måde
> > en man normalt ville inden for mekanikken.
>
> Det lyder ikke som om du har basal kendskab til mekanik.
Hmm. Fik ellers 11 i mekanik under civilingeniør studiet! Så
spørgsmålet er nok hvem af os to der ikke har kendskab til mekanik!
> > > Når man først skal tila t sætte gyngen i gang er billedet mere
> > > kludret, fordi den nederste del af systemet roterer og overdøver
> > > tyngdepunktets bevægelse.
>
> > Ja se det er i hvert tilfælde rigtigt. Mekanismen der igangsætter
> > bevægelsen er en anden end den der vedligeholder/forstærker
> > bevægelsen.
>
> Det mener jeg ikke.
Nå, Jamen så kan jeg bare konstatere at du ikke her tager fejl.
Er det en æressag for dig nu eller hva'? Hvis din forståelse af det er
uklar, så er der da ikke noget galt i at bede om en forklaring.
J.O.
| |
Poul E Hansen (16-02-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E Hansen |
Dato : 16-02-08 05:19 |
|
On 16 Feb., 13:05, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 16 Feb., 12:41, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > > Har jeg ret i at du ikke at den store baggrund inden for fysik? Det
> > > tyder din forklaring på, da du beskriver tingen på en helt anden måde
> > > en man normalt ville inden for mekanikken.
>
> > Det lyder ikke som om du har basal kendskab til mekanik.
>
> Hmm. Fik ellers 11 i mekanik under civilingeniør studiet! Så
> spørgsmålet er nok hvem af os to der ikke har kendskab til mekanik!
Nej det er klart dig.
> > > > Når man først skal tila t sætte gyngen i gang er billedet mere
> > > > kludret, fordi den nederste del af systemet roterer og overdøver
> > > > tyngdepunktets bevægelse.
>
> > > Ja se det er i hvert tilfælde rigtigt. Mekanismen der igangsætter
> > > bevægelsen er en anden end den der vedligeholder/forstærker
> > > bevægelsen.
>
> > Det mener jeg ikke.
>
> Nå, Jamen så kan jeg bare konstatere at du ikke her tager fejl.
Jeg tog ikke fejl men du ikke flere forklaringer.
> Er det en æressag for dig nu eller hva'? Hvis din forståelse af det er
> uklar, så er der da ikke noget galt i at bede om en forklaring.
Utroligt hvilket misforhold der er mellem dit engagement og selvtillid
og så din evne til videnskabelige tænkning.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (16-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 16-02-08 08:03 |
|
On 16 Feb., 13:10, "alexbo" <ale...@email.dk> wrote:
> <jenspol...@hotmail.com> skrev
>
> >Ja se det er i hvert tilfælde rigtigt. Mekanismen der igangsætter
> >bevægelsen er en anden end den der vedligeholder/forstærker
> >bevægelsen.
>
> Næh, for mig ser det ud som det er flytningen af tyngdepunkt der er
> mekanismen i begge tilfælde.
Ja, det er flyning af tyngdepunkytet der er forklaringen i begge
tilfælde. Men ikke den samme flytning af tyngdepunktet.
> Gyngeren flytter sit tyngdepunkt væk fra den lodrette linie under ophænget.
> Det får tyngdekraften til at flytte gyngen og gynger mod lodret under
> ophæng, men pendulvirkningen får gyngen til at svinge forbi, i yderste
> pendulpunkt flytter gyngeren tyngdepunktet en tand længere ved at flytte
> overkroppen i svingretningen, faldtiden og dermed faldhastigheden mod
> nederste dødpunkt øges, pendulvirkningen forstærkes.
Den forklaring er ikke korrekt.
> Til sidst kan man gynge hele vejen rundt, hvis ellers man var barn dengang
> gynger var stålstænger, der kunne komme helt rundt om overliggeren.
>
Sådan en gynge havde vi ikke der hvor jeg var barn.
> Som det meste andet der er sjovt er det sikkert forbudt nu.
Det lyder nu osse en smule farligt.
J.O.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (16-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 16-02-08 08:08 |
|
On 16 Feb., 13:18, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> Jeg tog ikke fejl men du ikke flere forklaringer.
Ah, men et lille spørgsmål, der for mig vil virke opklarende på din
forståelse, kan du vel besvare.
Mener du, at det er muligt for den gyngende person af opretholde og
endog forøge gyngens bevægelse uden at holde i snorene (vi ser her
bort fra behovet for at stabiliserer sig fo ikke at falde af)?
Det kræver ingen forklaring, blot et ja eller nej, så det skulle være
meget hurtigt klaret,
J.O.
> > Er det en æressag for dig nu eller hva'? Hvis din forståelse af det er
> > uklar, så er der da ikke noget galt i at bede om en forklaring.
>
> Utroligt hvilket misforhold der er mellem dit engagement og selvtillid
> og så din evne til videnskabelige tænkning.
Ja, det mener DU jo.
J.O.
| |
Poul E Hansen (16-02-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E Hansen |
Dato : 16-02-08 12:26 |
|
On 16 Feb., 16:08, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 16 Feb., 13:18, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > Jeg tog ikke fejl men du ikke flere forklaringer.
>
> Ah, men et lille spørgsmål, der for mig vil virke opklarende på din
> forståelse, kan du vel besvare.
>
> Mener du, at det er muligt for den gyngende person af opretholde og
> endog forøge gyngens bevægelse uden at holde i snorene (vi ser her
> bort fra behovet for at stabiliserer sig fo ikke at falde af)?
Ok - nej det tror jeg ikke, ikke noget af praktisk betydning.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (16-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 16-02-08 12:40 |
|
On 16 Feb., 20:25, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> > Mener du, at det er muligt for den gyngende person af opretholde og
> > endog forøge gyngens bevægelse uden at holde i snorene (vi ser her
> > bort fra behovet for at stabiliserer sig fo ikke at falde af)?
>
> Ok - nej det tror jeg ikke, ikke noget af praktisk betydning.
Jo det er faktisk muligt. Det er uden betydning om personen holder i
snorene.
J.O.
| |
Terkel Pedersen (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : Terkel Pedersen |
Dato : 17-02-08 00:09 |
|
<jenspolsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:c8893e3a-9d5e-446e-a49d-8393431383f5@k2g2000hse.googlegroups.com...
On 16 Feb., 20:25, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> > Mener du, at det er muligt for den gyngende person af opretholde og
> > endog forøge gyngens bevægelse uden at holde i snorene (vi ser her
> > bort fra behovet for at stabiliserer sig fo ikke at falde af)?
>
> Ok - nej det tror jeg ikke, ikke noget af praktisk betydning.
Jo det er faktisk muligt. Det er uden betydning om personen holder i
snorene.
J.O.
Det får mig til at tænke på - for cirka fire årtier tilbage - de omrejsende
tivolier og deres luftgynger. De - altså gyngerne- var ophængt i stive
stålstænger, så dem kunne man ikke ændre på ved at læne sig frem eller
tilbage. Alligevel kunne man, når man først var sat i gang af ham, der
passede luftgyngerne, få mere og mere gang i luftgyngerne. Jeg husker ikke
helt teknikken, men enten flyttede man sig et skridt frem og tilbage på det
rigtige tidspunket, eller også var det noget med at bøje ned i knæene og
rette op igen på rette tidspunkt.
vh. tp
| |
Poul E Hansen (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E Hansen |
Dato : 17-02-08 07:54 |
|
On 16 Feb., 20:40, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 16 Feb., 20:25, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > > Mener du, at det er muligt for den gyngende person af opretholde og
> > > endog forøge gyngens bevægelse uden at holde i snorene (vi ser her
> > > bort fra behovet for at stabiliserer sig fo ikke at falde af)?
>
> > Ok - nej det tror jeg ikke, ikke noget af praktisk betydning.
>
> Jo det er faktisk muligt. Det er uden betydning om personen holder i
> snorene.
Ja man må foresten kunne lave en konstallation der svarer til at
snoren trækkes tilbage, ved fx. at strække benene frem.
Når det hjælper at lænesig tilbage er det derimod netop fordi snorene
derved trækkes tilbage.
| |
alexbo (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : alexbo |
Dato : 17-02-08 16:53 |
|
"Poul E Hansen" skrev
>Når det hjælper at læne sig tilbage er det derimod netop fordi snorene
>derved trækkes tilbage.
Nærmest tværtimod, når snoren knækker flytter man vægt fremad, det modvirker
den vægt man flytter bagud.
På en gynge med faste stænger kan man flytte tyngdepunktet længere, man
undgår at snorene knækker og derved flytter sædet og bagdelen i modsat
retning.
Det er derfor at børn har startvanskeligheder i en snoregynge, de sidder
bare og vipper, gyngen begynder ikke at gynge.
Det sker ikke i en fast gynge, den begynder at gynge så snart barnet læner
sig bagud.
mvh
Alex Christensen
| |
Poul E Hansen (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E Hansen |
Dato : 17-02-08 09:34 |
|
On 17 Feb., 16:52, "alexbo" <ale...@email.dk> wrote:
> "Poul E Hansen" skrev
>
> >Når det hjælper at læne sig tilbage er det derimod netop fordi snorene
> >derved trækkes tilbage.
>
> Nærmest tværtimod, når snoren knækker flytter man vægt fremad,
det modvirker
> den vægt man flytter bagud.
>
> På en gynge med faste stænger kan man flytte tyngdepunktet længere, man
> undgår at snorene knækker og derved flytter sædet og bagdelen i modsat
> retning.
>
> Det er derfor at børn har startvanskeligheder i en snoregynge, de sidder
> bare og vipper, gyngen begynder ikke at gynge.
> Det sker ikke i en fast gynge, den begynder at gynge så snart barnet læner
> sig bagud.
Gynger med faste stænger, nå ja det findes jo også.
Der er flere ting på spil. Bevægelsen i sig selv gør noget-
personmasse daler nedad og farten øges, fordi gyngen er på vej mod
midtpunktet (det laveste punkt) - og personmasse slynges tilbage,
hvilket gyngen, kompenserer for ved at fare frem. O.a. Lige for at
være sikker, det er ikke de såkaldte gondoler du taler om? Det er
noget andet; der er der mere end to stænger.
| |
alexbo (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : alexbo |
Dato : 17-02-08 19:15 |
|
"Poul E Hansen" skrev
> O.a. Lige for at
>være sikker, det er ikke de såkaldte gondoler du taler om? Det er
>noget andet; der er der mere end to stænger.
Nej en ganske alm. gynge hvor det ikke er snor eller kæde men en fast stang,
de har også den fordel at stængerne ikke kollapser hvis gyngen kommer
væsentligt over vandret.
En kædegynge kan jo komme så højt at gyngeren falder ind i cirklen i stedet
for at følge omkredsen.
Man kan derimod sætte et stop for stængerne der fastsætter hvor højt der kan
gynges, eller det stik modsatte lade den gå helt rundt.
De omtalte tivoligondoler kunne jo gå helt rundt, det var bremsemanden der
forhindrede det, han løftede lige en bremseklods når man passerede nederste
dødpunkt.
mvh
Alex Christensen
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 17-02-08 11:34 |
|
On 17 Feb., 15:54, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> > Jo det er faktisk muligt. Det er uden betydning om personen holder i
> > snorene.
>
> Ja man må foresten kunne lave en konstallation der svarer til at
> snoren trækkes tilbage, ved fx. at strække benene frem.
> Når det hjælper at lænesig tilbage er det derimod netop fordi snorene
> derved trækkes tilbage.
Nej derved kommer snorene længere frem. Men det er nu egentlig ikke
det der er interessant.
Det der giver energi til gyngens bevægelse er nemlig en forflytningen
der sker af tyngdepunktet langs cirkelbevægelsens radie.
Tyngdepunktet flyttes tættere på cirkelbevægelsens centrum når gyngen
er lavest og længere fra centrum i gyngens yderstillinger. Du kan let
beregne arbejdet ved dette og se at der herved tilføres gyngen energi.
Men energi betragtningen er ikke så anvendelig når det skal forklares
til personer uden forudsætninger inden for fysik.
Oplagt nok bringes tyngdepunktet tættere på centrum i gyngens laveste
punkt ved at rette kroppen op. Ved yderpunktet i tilbagesvinget
bringes tyngdepunktet længere fra centrum ved at den gyngende læner
sig bagover, og i yderpunktet i fremsvinget bringes tyngdepunktet
længere fra centrum ved at den gyngende krummer sig forover. Fra et
fysisk synspunkt kunne den gyngende lige så godt gøre det modsat, men
dt fleste foretrækker at beholde hovedet opad og benene nedad når de
gynger.
Det er også ret oplagt at gynges bevægelse ikke kan startes ved
bevægelse af tyngdepunktet langs en radie. Man er nødt til først at
bringe tyngdepunktet væk fra at være lige under ophængningespunktet.
Hertil kan den gyngende f.eks. benyttet enertimomentet ved at svinge
med armene eller benene (på samme måde som en kat der vender sig under
et fald). Men det er ikke let op de fleste vælger da også at starte
gyngeriet ved simplet hen at sætte af fra jorden.
J.O.
| |
Poul E Hansen (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E Hansen |
Dato : 17-02-08 12:46 |
|
On 17 Feb., 19:34, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 17 Feb., 15:54, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > > Jo det er faktisk muligt. Det er uden betydning om personen holder i
> > > snorene.
>
> > Ja man må foresten kunne lave en konstallation der svarer til at
> > snoren trækkes tilbage, ved fx. at strække benene frem.
> > Når det hjælper at lænesig tilbage er det derimod netop fordi snorene
> > derved trækkes tilbage.
>
> Nej derved kommer snorene længere frem.
Noget af dem frem, noget tilbage.
Men det er nu egentlig ikke
> det der er interessant.
Jo også det.
>
> Det der giver energi til gyngens bevægelse er nemlig en forflytningen
> der sker af tyngdepunktet langs cirkelbevægelsens radie.
> Tyngdepunktet flyttes tættere på cirkelbevægelsens centrum når gyngen
> er lavest og længere fra centrum i gyngens yderstillinger. Du kan let
> beregne arbejdet ved dette og se at der herved tilføres gyngen energi.
> Men energi betragtningen er ikke så anvendelig når det skal forklares
> til personer uden forudsætninger inden for fysik.
>
> Oplagt nok bringes tyngdepunktet tættere på centrum i gyngens laveste
> punkt ved at rette kroppen op. Ved yderpunktet i tilbagesvinget
> bringes tyngdepunktet længere fra centrum ved at den gyngende læner
> sig bagover, og i yderpunktet i fremsvinget bringes tyngdepunktet
> længere fra centrum ved at den gyngende krummer sig forover. Fra et
> fysisk synspunkt kunne den gyngende lige så godt gøre det modsat, men
> dt fleste foretrækker at beholde hovedet opad og benene nedad når de
> gynger.
>
> Det er også ret oplagt at gynges bevægelse ikke kan startes ved
> bevægelse af tyngdepunktet langs en radie. Man er nødt til først at
> bringe tyngdepunktet væk fra at være lige under ophængningespunktet.
> Hertil kan den gyngende f.eks. benyttet enertimomentet ved at svinge
> med armene eller benene (på samme måde som en kat der vender sig under
> et fald). Men det er ikke let op de fleste vælger da også at starte
> gyngeriet ved simplet hen at sætte af fra jorden.
>
> J.O.
Min forklaring er bedst, også når den skal gives til én uden meget
fysikkundskab. At henvise til balletdanserfænomenet er selvfølgelig
oplagt, men dette kræver også en fysisk forklaring.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 17-02-08 12:56 |
|
On 17 Feb., 20:45, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> Min forklaring er bedst, også når den skal gives til én uden meget
> fysikkundskab.
Nu er jeg lidt forvirret. Hvorfor siger du det. Din forklaring var jo
FORKERT. Du mente at det var nødvendigt at holde i snoren for at
gynge, og at det var måden man rykkede i linen på der fik gyngen til
at virke.
Du svarede selv ja til at det var nødvendigt at holde/rykke i snoren
for at vedligeholde gyngens bevægelse.
Hvordan kan du så påstå at din forklaring var bedst, når den var
FORKERT?
Og nej selvom den havde været korrekt, så var den ikke god. Den var
rodet forvirret og reelt uforståelig.
Men whatever, gør det dig glad at mene at din forklaring var korrekt
og god, så fint med mig.
> At henvise til balletdanserfænomenet er selvfølgelig
> oplagt, men dette kræver også en fysisk forklaring.
Jeg henviste ikke til balletdanserfænomenet (du mener vist skøjteløber
fænomeneet med pirruetten), det er nemlig en anden brug af
enertimoment end det som katten gør når den vender sig under faldet
(og som man også kan bruge til at starte gyngen).
J.O.
| |
Poul E Hansen (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E Hansen |
Dato : 17-02-08 13:07 |
|
On 17 Feb., 20:55, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 17 Feb., 20:45, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
>
>
> > Min forklaring er bedst, også når den skal gives til én uden meget
> > fysikkundskab.
>
> Nu er jeg lidt forvirret. Hvorfor siger du det. Din forklaring var jo
> FORKERT. Du mente at det var nødvendigt at holde i snoren for at
> gynge, og at det var måden man rykkede i linen på der fik gyngen til
> at virke.
> Du svarede selv ja til at det var nødvendigt at holde/rykke i snoren
> for at vedligeholde gyngens bevægelse.
Det var ikke det der var min forklaring, men du forsøger igen at
fremstille min forklaring som forkert.
Min forklaring bygger på kraften fra stangen, dens retning i forhold
til tyngdepunktet - som kan ændres ved at trække i snorene - og
selvfølgelig også ved at ændre kroppens position.
> Hvordan kan du så påstå at din forklaring var bedst, når den var
> FORKERT?
>
> Og nej selvom den havde været korrekt, så var den ikke god. Den var
> rodet forvirret og reelt uforståelig.
>
> Men whatever, gør det dig glad at mene at din forklaring var korrekt
> og god, så fint med mig.
Du har det jo fint med at tro den er forkert, så der er ingen grund
til at fortsætte.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 17-02-08 14:08 |
|
On 17 Feb., 21:07, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> On 17 Feb., 20:55, jenspol...@hotmail.com wrote:
>
> > On 17 Feb., 20:45, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > > Min forklaring er bedst, også når den skal gives til én uden meget
> > > fysikkundskab.
>
> > Nu er jeg lidt forvirret. Hvorfor siger du det. Din forklaring var jo
> > FORKERT. Du mente at det var nødvendigt at holde i snoren for at
> > gynge, og at det var måden man rykkede i linen på der fik gyngen til
> > at virke.
> > Du svarede selv ja til at det var nødvendigt at holde/rykke i snoren
> > for at vedligeholde gyngens bevægelse.
>
> Det var ikke det der var min forklaring, men du forsøger igen at
> fremstille min forklaring som forkert.
> Min forklaring bygger på kraften fra stangen, dens retning i forhold
> til tyngdepunktet - som kan ændres ved at trække i snorene - og
> selvfølgelig også ved at ændre kroppens position.
Du er patetisk. Din forklaring var uklar men afslørede tilsyneladende
at du ikke havde forstået det.
Det var derfor jeg stillede et "censorspørgsmål". Dvs. et spørgsmål
hvor du ved et simplt ja eller nej viser om du har forstået det. Og
dit svar var forkert.
Du mente at det for at få vedligeholde bevægelsen krævede at man på en
eller anden måde trak i snorene. Du kan iøvrigt selv gå tilbage og
læse din oprindelige forklaring. Uklar og forvirret som den er,
forklarer den dog at hemmeligheden er at trække i snorene (som du også
bekræftede).
> Du har det jo fint med at tro den er forkert, så der er ingen grund
> til at fortsætte.
Jeg tror ikke den var forkert. Den var forkert. Er os andre eller dig
selv du prøver at overbevise?
Hvad kræver det for at overbevise dig om at den var forkert?
Hvorfor gør du ikke bare dig selv den tjenste at lade sagen dø i
stilhed. Det gav jeg dig faktisk mulighed for et et par af mine
indlæg.
J.O.
| |
Poul E Hansen (17-02-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E Hansen |
Dato : 17-02-08 14:44 |
|
On 17 Feb., 21:07, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> On 17 Feb., 20:55, jenspol...@hotmail.com wrote:
>
> > On 17 Feb., 20:45, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > > Min forklaring er bedst, også når den skal gives til én uden meget
> > > fysikkundskab.
>
> > Nu er jeg lidt forvirret. Hvorfor siger du det. Din forklaring var jo
> > FORKERT. Du mente at det var nødvendigt at holde i snoren for at
> > gynge, og at det var måden man rykkede i linen på der fik gyngen til
> > at virke.
> > Du svarede selv ja til at det var nødvendigt at holde/rykke i snoren
> > for at vedligeholde gyngens bevægelse.
>
> Det var ikke det der var min forklaring, men du forsøger igen at
> fremstille min forklaring som forkert.
> Min forklaring bygger på kraften fra stangen, dens retning i forhold
> til tyngdepunktet
...i forhold til retningen af dets bevægelse.
| |
Poul E Hansen (18-02-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E Hansen |
Dato : 18-02-08 03:56 |
|
On 17 Feb., 22:08, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 17 Feb., 21:07, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
>
>
>
>
> > On 17 Feb., 20:55, jenspol...@hotmail.com wrote:
>
> > > On 17 Feb., 20:45, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > > > Min forklaring er bedst, også når den skal gives til én uden meget
> > > > fysikkundskab.
>
> > > Nu er jeg lidt forvirret. Hvorfor siger du det. Din forklaring var jo
> > > FORKERT. Du mente at det var nødvendigt at holde i snoren for at
> > > gynge, og at det var måden man rykkede i linen på der fik gyngen til
> > > at virke.
> > > Du svarede selv ja til at det var nødvendigt at holde/rykke i snoren
> > > for at vedligeholde gyngens bevægelse.
>
> > Det var ikke det der var min forklaring, men du forsøger igen at
> > fremstille min forklaring som forkert.
> > Min forklaring bygger på kraften fra stangen, dens retning i forhold
> > til tyngdepunktet - som kan ændres ved at trække i snorene - og
> > selvfølgelig også ved at ændre kroppens position.
>
> Du er patetisk. Din forklaring var uklar men afslørede tilsyneladende
> at du ikke havde forstået det.
> Det var derfor jeg stillede et "censorspørgsmål". Dvs. et spørgsmål
> hvor du ved et simplt ja eller nej viser om du har forstået det. Og
> dit svar var forkert.
> Du mente at det for at få vedligeholde bevægelsen krævede at man på en
> eller anden måde trak i snorene. Du kan iøvrigt selv gå tilbage og
> læse din oprindelige forklaring. Uklar og forvirret som den er,
> forklarer den dog at hemmeligheden er at trække i snorene (som du også
> bekræftede).
>
> > Du har det jo fint med at tro den er forkert, så der er ingen grund
> > til at fortsætte.
>
> Jeg tror ikke den var forkert. Den var forkert. Er os andre eller dig
> selv du prøver at overbevise?
> Hvad kræver det for at overbevise dig om at den var forkert?
>
> Hvorfor gør du ikke bare dig selv den tjenste at lade sagen dø i
> stilhed. Det gav jeg dig faktisk mulighed for et et par af mine
> indlæg.
Du er en psykopat eller lignende.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (18-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 18-02-08 05:27 |
|
On 18 Feb., 11:55, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> Du er en psykopat eller lignende.
Ja det er da et argument der virkelig holder, når man skal forklare et
problem inden for mekanik.
At du kalder mig psykopat (hvilket iøvrigt er objektivt forkert, -
psykopat er en klinisk diagnose) forhindrer jo ikke nogen i at læse
tråden her, og se at du gav en forkert forklaring.
Jeg er bange for at du bliver nødt til at leve med det.
J.O.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (18-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 18-02-08 05:37 |
|
Må i øvrigt lige tilføje at jeg hellere havde diskuteret mekanikken i
problemet med en gynge. Men det kræver altså at du ikke gør
diskussionen til en kamp for at give indtryk af at din forklaring nok
var korrekt alligevel.
Jeg har nemlig læst lidt op på hvad observationer af gyngende børn
viser. Og det ser ud til at mekanismen som bruges til at igangsætte
gyngen anvendes mere også under gyngebevægelsen end jeg antog, så den
ikke er ubetydelig her.
Det der sker her er at den gyngende roterer sin masse, og herved pga.
inertimoment bevarelse giver anledning til en modsat rettet rotation
af gyngen omkring ophængningspunktet. Det kræver naturligvis et
rotationen sker med en hastighed så der er resonans med gyngens
frekvens.
Egentlig synes jeg at denne mekanisme er mere intuitiv at forstå, men
det skyldes jo måske nok min erfaring med mekanik.
Energitilførslen til gyngen når der gynges er således en kombination
af de to mekanismer.
Behøver jeg at tilføje at ingen af de to mekanismer er påvirkes af om
man holder i gyngens snore.
J.O.
| |
Poul E Hansen (18-02-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E Hansen |
Dato : 18-02-08 13:45 |
|
On 18 Feb., 13:37, jenspol...@hotmail.com wrote:
> Må i øvrigt lige tilføje at jeg hellere havde diskuteret mekanikken i
> problemet med en gynge.
Ja, ja men det var ellers ikke det du lagde ud med, men derimod
udtalelser om at du ikke var sikker på jeg forstod mig på sagen
Men det kræver altså at du ikke gør
> diskussionen til en kamp for at give indtryk af at din forklaring nok
> var korrekt alligevel.
Min forklaring var rigtig men ikke fyldestgørende
Min udvidede forklaring (princippet er det samme, men her tages også
hensyn til ændring af personens stilling forårsaget af andet end at
den nederste del af snoren (og gyngen) roteres) var bedre, men lige
som din (den med at der flyttes masse langs radierne) ikke
fyldestgørende, idet den ser på retningen af kraften fra stangen men
ikke størrelsen af kraften.
>
> Jeg har nemlig læst lidt op på hvad observationer af gyngende børn
> viser. Og det ser ud til at mekanismen som bruges til at igangsætte
> gyngen anvendes mere også under gyngebevægelsen end jeg antog, så den
> ikke er ubetydelig her.
> Det der sker her er at den gyngende roterer sin masse, og herved pga.
> inertimoment bevarelse giver anledning til en modsat rettet rotation
> af gyngen omkring ophængningspunktet. Det kræver naturligvis et
> rotationen sker med en hastighed så der er resonans med gyngens
> frekvens.
> Egentlig synes jeg at denne mekanisme er mere intuitiv at forstå, men
> det skyldes jo måske nok min erfaring med mekanik.
>
> Energitilførslen til gyngen når der gynges er således en kombination
> af de to mekanismer.
>
> Behøver jeg at tilføje at ingen af de to mekanismer er påvirkes af om
> man holder i gyngens snore.
Det afhænger af hvilken type snor der bruges. Hvis det er nogel helt
tynde og løse nogel, og den rotationseffekt du taler om simpelthen
handler om rotation (dvs. ikke ændring af massefordeling) vil det være
nødvendigt og betydende at holde i snorene pga. rotationen.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (18-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 18-02-08 16:14 |
|
On 18 Feb., 21:45, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> Min forklaring var rigtig men ikke fyldestgørende
> Min udvidede forklaring (princippet er det samme, men her tages også
> hensyn til ændring af personens stilling forårsaget af andet end at
> den nederste del af snoren (og gyngen) roteres) var bedre
Jeg vil ikke kommenterer mere på hvad du har skrvet. Det vil være for
vanskeligt for mig uden at komme til at skrive noget du ikke vil bryde
dig om.
> , men lige
> som din (den med at der flyttes masse langs radierne) ikke
> fyldestgørende,
Min forklaring var absolut fyldestgørende. Mekanismen med at flytte
tyngdepunktet langs radien kan fint drive gyngen.
> idet den ser på retningen af kraften fra stangen men
> ikke størrelsen af kraften.
Jeg skrev slet ikke om kræfter. Men holdt mig til at observere, at en
energibetragtning let viser at mekanismen tilfører energi til gyngen.
Med den tilføjelse, at energibetragtninger nok ikke virker særligt
overbevisende eller forklarende på personer uden baggrund inden for
mekanik.
> Det afhænger af hvilken type snor der bruges. Hvis det er nogel helt
> tynde og løse nogel, og den rotationseffekt du taler om simpelthen
> handler om rotation (dvs. ikke ændring af massefordeling) vil det være
> nødvendigt og betydende at holde i snorene pga. rotationen.
Nej for helvede gu vil det ej. Tro mig. det er faktisk noget jeg ved
noget om det her. Mekanismen med rotation bygger udelukkende på
inertimomentbevarelse.
Mekanismen er præcis den samme som du observere, hvis du placere dig
på en kontorstol der kan rotere, og med udstrakte arme mellem dine
hænder holder et roterende cykelhjul i vandret position. Kontorstolen
vil nu rotere, og vender du cykelhjulet så den anden side kommer opad
vil stolen rotere den anden vej. Bemærk at cykelhjulet kun har
forbindelse gennem dine hænder (svarende til gyngebrættet) og ikke på
nogen måde berører endsige skubber til dine arme (svarende til gyngens
snore).
Gyngens snore vil under alle omstændigheder holdes udstrakt de de både
modvirker tyngdekraftens træk i den gyngende, og giver den for
cirkelbevægselsen nødvendige centripetalkraft.
J.O.
| |
poulhansen3@gmail.co~ (19-02-2008)
| Kommentar
Fra : poulhansen3@gmail.co~ |
Dato : 19-02-08 11:57 |
|
On 19 Feb., 00:13, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 18 Feb., 21:45, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > Min forklaring var rigtig men ikke fyldestgørende
> > Min udvidede forklaring (princippet er det samme, men her tages også
> > hensyn til ændring af personens stilling forårsaget af andet end at
> > den nederste del af snoren (og gyngen) roteres) var bedre
>
> Jeg vil ikke kommenterer mere på hvad du har skrvet. Det vil være for
> vanskeligt for mig uden at komme til at skrive noget du ikke vil bryde
> dig om.
Om min første forklaring skal kaldes forkert ( fordi man ikke kun
gynger på den måde) eller ufuldstændig er et spørgsmål om ordbrug. Men
du forsøger jo specifikt at se om modparten laver en fejl et sted, for
så at kunne fremstille dig selv som den klogeste. Jeg kunne godt bruge
samme princip, men foretrækker (foretrak) at diskutere videnskaben i
sagen.
>
> > , men lige
> > som din (den med at der flyttes masse langs radierne) ikke
> > fyldestgørende,
>
> Min forklaring var absolut fyldestgørende.
Nej.
>Mekanismen med at flytte
> tyngdepunktet langs radien kan fint drive gyngen.
I princippet ja, bortset fra i starten. Når gyngen er i gang er det
ikke den eneste mekanisme der driver gyngen.
>
> > idet den ser på retningen af kraften fra stangen men
> > ikke størrelsen af kraften.
>
> Jeg skrev slet ikke om kræfter.
Det var min forklaring jeg mente.
> > Det afhænger af hvilken type snor der bruges. Hvis det er nogel helt
> > tynde og løse nogel, og den rotationseffekt du taler om simpelthen
> > handler om rotation (dvs. ikke ændring af massefordeling) vil det være
> > nødvendigt og betydende at holde i snorene pga. rotationen.
>
> Nej for helvede gu vil det ej. Tro mig. det er faktisk noget jeg ved
> noget om det her.
Undskyld, det lyder ikke sådan, ikke mindst nedenstående beskrivelse
og sammenligning taget i betragtning.
>Mekanismen med rotation bygger udelukkende på
> inertimomentbevarelse.
> Mekanismen er præcis den samme som du observere, hvis du placere dig
> på en kontorstol der kan rotere, og med udstrakte arme mellem dine
> hænder holder et roterende cykelhjul i vandret position. Kontorstolen
> vil nu rotere, og vender du cykelhjulet så den anden side kommer opad
> vil stolen rotere den anden vej. Bemærk at cykelhjulet kun har
> forbindelse gennem dine hænder (svarende til gyngebrættet) og ikke på
> nogen måde berører endsige skubber til dine arme (svarende til gyngens
> snore).
> Gyngens snore vil under alle omstændigheder holdes udstrakt de de både
> modvirker tyngdekraftens træk i den gyngende, og giver den for
> cirkelbevægselsen nødvendige centripetalkraft.
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (19-02-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 19-02-08 15:09 |
|
On 19 Feb., 19:56, poulhans...@gmail.com wrote:
> Undskyld, det lyder ikke sådan, ikke mindst nedenstående beskrivelse
> og sammenligning taget i betragtning.
Ved du hvad, når har jeg været flink og rimelig og prøvet at forklare
dig tingene og ikke nævnt noget om din oprindelige forklaring. Og så
siger du den slags til noget, der i den grad er korrekt.
Jeg giver op. Du er umulig. Men jeg kan godt fortælle, at du bliver
slemt skuffet den dag det går op for dig hvor lidt du i virkeligheden
ved om mekanik i forhold til hvad du tro du ved.
J.O.
| |
|
|