---

Jeg vil tjene 100 kr. men skal betale moms på den vare jeg sælger. Momsen er
25 %.

Så jeg siger at prisen er 100 * 1.25 = 125 kr. inkl. moms.

Så skal jeg betale moms til skattefar, og tager så 25 % af prisen og giver
til skattefar:

125 * 0.25 = 31.25

Hov! Det var noget mere end jeg regnede med. Hvad gjorde jeg galt, og
hvorfor kan jeg ikke gøre det jeg gjorde her?

---

Hej

> Så skal jeg betale moms til skattefar, og tager så 25 % af prisen og
> giver til skattefar:
>
> 125 * 0.25 = 31.25

Du skal ikke betale moms af momsen, så du skal tage
25 % af prisen før moms bliver lagt på.

--
Mvh Max

---

"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> wrote in message
news:47b04f01$0$2085$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Du skal ikke betale moms af momsen, så du skal tage
> 25 % af prisen før moms bliver lagt på.

Og det er netop 20% af beløbet efter momsen er lagt på:

125 * 0.20 = 25 kr

---

dktekno skrev:

> Så jeg siger at prisen er 100 * 1.25 = 125 kr. inkl. moms.

De 25 kr. udgør 20 % af det momsede beløb.

Det var rigtig sjovt dengang momsen var på 22 %. Så var
'tilbagemomsen' på 18,03 %, og alle de handlende havde tabeller
liggende til at regne den ud med.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

dktekno wrote:
> Jeg vil tjene 100 kr. men skal betale moms på den vare jeg sælger.
> Momsen er 25 %.
>
> Så jeg siger at prisen er 100 * 1.25 = 125 kr. inkl. moms.
>
> Så skal jeg betale moms til skattefar, og tager så 25 % af prisen og
> giver til skattefar:
>
> 125 * 0.25 = 31.25
>
> Hov! Det var noget mere end jeg regnede med. Hvad gjorde jeg galt, og
> hvorfor kan jeg ikke gøre det jeg gjorde her?

Den klassiske brøler.

Procent er intet i sig selv. Det interessante er procent *af* *hvad*? Og i
det konkrete tilfælde er det desuden væsentligt at skelne mellem prisen eks.
moms (PE) og prisen incl. moms (PI).

Momsen udregnes som 25% af prisen eks.moms, hvorved vi ganske rigtigt får at
PI=PE*1,25.

Det burde nu være enkelt at se, at momsen = PE*25% <> PI*25%.


--
Venlig hilsen /Best regards
Kristian Damm Jensen

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:47b04e09$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg vil tjene 100 kr. men skal betale moms på den vare jeg
> sælger. Momsen er
> 25 %.
>
> Så jeg siger at prisen er 100 * 1.25 = 125 kr. inkl. moms.
>
> Så skal jeg betale moms til skattefar, og tager så 25 % af
> prisen og giver
> til skattefar:
>
> 125 * 0.25 = 31.25
>
> Hov! Det var noget mere end jeg regnede med. Hvad gjorde jeg
> galt, og
> hvorfor kan jeg ikke gøre det jeg gjorde her?

Du begår en klassisk fejl.

Lad mig forklare: 25 procent betyder 25 af hver hundrede.

Har du 100 kr. og lægger 25 procent til får du 125 kr.

25 procent = 1/4 af 100

Prøv nu at tage et konkret beløb, fx 100 kr.

Nu lader du hver af dine fingre udgøre 25 kr. - for at få 100
kr. skal du bruge 4 fingre.

Du tæller dine fingre og indser at du skal bruge 4 af dem for
at få de 100 kr.

Nu lægger du momsen til. Den er p.t. 25 procent. 25 procent af
100 kr. = 25 kr. Altså skal du nu lægge en ekstra finger til,
så du i alt har 25 x 5 (idet hver finger jo udgør 25 kr. som
vi aftalte før).

For at få beløbet på 100 kr. plus momsen på de 25 kr. -skal
bruge 5 fingre!

Det vil sige at du nu kan se at du har fem fingre der
tilsammen udgør de oprindelige 4 fingre plus en femte finger.
Det er naturligvis banalt, men det er en måde at forklare det
på.

Nu er det ikke ukendt at hvis du har fire fingre og tager en
finger væk, så har du taget 1/4 af de fire fingre væk.

På samme måde hvis du har fem fingre og tager en af dem væk,
så har du taget 1/5 af de fem fingre væk.

Nu har du med momsen 5 fingre. Hver finger udgør nu 1/5 af
hele beløbet.

Tager du nu en finger væk af det nye beløb på 125 kr. (1
finger= 25 kr.), så har du fjernet 1/5 af alle fingrene -
eller 25 kr. fra beløbet. Du står nu tilbage med de
oprindelige 4 fingre som jo i alt bliver til 25 kr. *4 = 100
kr.

Så ved at tage en finger væk fra det nye beløb har du altså
ikke taget en fjerdedel væk, men en femtedel, da det jo netop
er en femtedel af det nye beløb du skal tage væk.

Da det er 1/5 af det nye beløb du tager væk, så vil du opdage
at det du har taget væk udgør 20 procent af det hele. Og
hvorfor nu det? jo, fordi 1/5 er netop lig med 20 procent
eller 0,20 som decimaltal.

Ganger du altså 125 kr. med 0,20 får du 25 kr. Trækker du så
de 25 kr. fra 125 så er du endt med det oprindelige beløb.

Hvis du gør som du gjorde,nemlig at tage 25 procent af de 125,
så har du jo taget 25 procent af både det oprindelige beløb
samt af momsen som beløbet jo er forøget med og det giver dig
ikke det oprindelige beløb.

Prøv nu at gennemgå min forklaring langsomt: tag fire fingre -
læg en finger til. Det nye beløb er nu fem fingre. Disse fem
fingre udgør altså en ny helhed, nemlig 5 fingre.

For at komme tilbage til de oprindelige 4 fingre, skal du tage
en finger væk fra helheden, altså 1/5 af fingrene.

Da vi nu ved at 1/5 udgør 20 procent eller 0,20 i decimaltal,
skal du altså gange 125 med 0,20 eller 1/5 før du ser hvad det
oprindelige beløb var,altså hvor stor del en femtedel udgør af
det oprindelige beløb. Den del skal du så trække fra hele
beløbet og du står tilbage med det oprindelige.

Du kan prøve med et helt andet beløb;

250 kr. + 25 procent i moms: 250 * 0,25 = 62,50 - det beløb
skal lægges til de 250 - altså har du et beløb på 312,50 kr.

Prøv nu at tage 1/5 af beløbet, nemlig 312,50 *0,20 = 62, 50 -
træk nu de 62,50 kr. fra beløbet med moms : (312,50 -62,50)kr
= 250 kr.

Altså: fremadgående procentregning med moms gang beløbet med
0,25 og læg resultatet til det oprindelige beløb. Du har nu et
nyt beløb med moms.

Tilbagegående procentregning med moms: gang det momsede beløb
med o,20 og træk resultatet fra det momsede beløb, og så står
med det oprindelige beløb.

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:47b0c848$0$15900$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>
> Tilbagegående procentregning med moms: gang det momsede beløb med o,20 og
> træk resultatet fra det momsede beløb, og så står med det oprindelige
> beløb.
>
*LOL* Det var den længste og mest grundige forklaring på dette "problem" jeg
nogensinde har set. Det startede godt og lovende, men kunne have været
sluttet hvor du tager den 5. finger til dig igen. Jeg ser frem til
beskrivelsen af fradragsreglerne for enkeltmandsvirksomheder...

--
Martin
www.martinbak.dk/

---

"Martin Bak" <fornavn@fornavnefternavn.dk> skrev i meddelelsen
news:foqipv$11q3$1@newsbin.cybercity.dk...
>>
> *LOL* Det var den længste og mest grundige forklaring på
> dette "problem" jeg nogensinde har set. Det startede godt og
> lovende, men kunne have været sluttet hvor du tager den 5.
> finger til dig igen. Jeg ser frem til beskrivelsen af
> fradragsreglerne for enkeltmandsvirksomheder...
'
Som lærer er jeg bekendt med at det kan være vanskeligt at
forstå en forklaring ved at man kun gennemgår det en gang. Det
jeg så gør - og som på skrift naturligvis virker helt
redundant, det er jeg enig med dig i - er at forsøge at
forklare det samme på en anden måde, så at vedkommende måske
forstår en af forklaringerne. Det, jeg altså gjorde her var at
efterligne på skrift en forklaring jeg ville have givet en
elev mundtlig.

Men lígesom en forklaring kan virke omstændelig på skrift og
virke redundant, så er der ikke tvivl i mit sind at netop
sådanne forklaringer er med til at få eleven til at reflektere
over svaret - i modsætning tíl dem der straks fatter pointen.

Som en stor pædagog sagde: "Ethvert barn kan forstå
betydningen af 2 æbler´, men intet barn kan forstå betydningen
af X æbler".

Jég har erfaring med hvor svært det kan være for visse elever
at forstå det du og andre matemtisk tænkende fatter uden
nærmere forklaring, fordi I ser det som "logisk", men jeg ved
at det ikke er alle elever der har det på den måde, ligesom
jeg da også støder på voksne der heller ikke fatter en bjælde
af de såkaldt indlysende forklaringer i matematikken.

Du skulle vide hvor mange gange jeg har måttet forklare en
elev at man i en ligning - for at løse den - blot skal gøre
det samme på begge sider af lighedstegnet for at isolere den
ubekendte.

Allerede ved ordet "det samme" stod eleven af, for matematik
kræver en hel masse forforståelse i forbindelse med de ord der
benyttes og som både findes i normalsproget og i fagsproget,
men med to forskellige betydninger.

Tænk blot på ordet "stof" - i hverdagssproget betyder det
mange forskellige ting : journalistens "stof", tøj-stof,
euforiserende stoffer etc. Men hvis vi taler om kemi, så er
ordet "stof" nóget helt specielt.

Eller - nu vi er ved kemien; Man får tit at vide at man kan se
på et stof om det er en syre eller en base, fordi en syre
fraspalter Hydrogenioner. Så når vi skriver HCl så kan vi se
at det er en syre fordi det kan fraspalte H-ionen.

Det er altså noget man lærer som kemiker -men det er ikke helt
korrekt. Man kan ikke se på et stof om det er en syre eller en
base - det kræver faktisk viden om hvorvidt det pågældende
stof faktisk giver mulighed for at fraspalte H-ioner.

Og det ved en professionel kemiker naturligvis godt - men
alligevel er det det han siger når han taler med andre om et
stofs egenskab som syre eller base.

Fx er vand hverken en syre eller en base, men en amfolyt -
alligevel har vi formlen H20, der altså indikerer at det kan
fraspalte en H-ion. Det kan også tilføje en H-ion og blive til
et giftigt stof (Ozon), så man kan altså ikke umiddelbart set
på et stof om det er en syre eller en base.

På samme måde med matematikken: Den består af ord som mange
elever ikke kan forstå fordi der i ordene og beskrivelserne
ligger en hel masse forforståelse der i virkeligheden ikke
letter, men besværliggør forståelsen af opgaven.

Jeg konstaterede at de fleste der svarede manden om
moms-spørgsmålet, gjorde det kort, men altså ikke mere
forståeligt. Alle mellemregningerne var jo udeladt, og det
øgede ikke forståelsen, men erstattede blot en definition med
en anden.

Mit forsøg var at få ham til at reflektere over sagen og fatte
brøkbegrebet en lille smule bedre, for det er vanskeligt for
nogen at fatte.

---

Wilstrup wrote:

> Fx er vand hverken en syre eller en base, men en amfolyt -

Vand er BÅDE en syre og en base.

> alligevel har vi formlen H20, der altså indikerer at det kan
> fraspalte en H-ion. Det kan også tilføje en H-ion og blive til
> et giftigt stof (Ozon),

Nej, hvis man tilføjer en H-ion til vand får man H3O+ - der kaldes oxonium.
Ozon er derimod noget helt andet, nemlig O3 (trioxygen).


--
Henry Vest

---

"Henry Vest" <henry_vestREMOVE@get2net.dk> skrev i meddelelsen
news:cApsj.55$F05.5@news.get2net.dk...
> Wilstrup wrote:
>
>> Fx er vand hverken en syre eller en base, men en amfolyt -
>
> Vand er BÅDE en syre og en base.
>
>> alligevel har vi formlen H20, der altså indikerer at det kan
>> fraspalte en H-ion. Det kan også tilføje en H-ion og blive til
>> et giftigt stof (Ozon),
>
> Nej, hvis man tilføjer en H-ion til vand får man H3O+ - der kaldes
> oxonium.
> Ozon er derimod noget helt andet, nemlig O3 (trioxygen).
>
>
Mere præcist hydronium.
Spørgsmålet om syre-baseteorier er iøvrigt ret omfattende
http://en.wikipedia.org/wiki/Acid-base_reaction_theories

Mvh
Martin

---

"Henry Vest" <henry_vestREMOVE@get2net.dk> skrev i meddelelsen
news:cApsj.55$F05.5@news.get2net.dk...
> Wilstrup wrote:
>
>> Fx er vand hverken en syre eller en base, men en amfolyt -
>
> Vand er BÅDE en syre og en base.

Det er ikke korrekt -at det kan VIRKE som en syre eller en
base når ligevægten forskydes til den ene eller anden side er
en helt anden sag, men kemisk set er det en amfolyt således
at det er i stand til at virke som en syre eller en base under
de ovennævnte betingelser.

At det i praksis er nærmest umuligt at få en ph-værdi på 7, 0
er en ganske anden sag.

Desuden er vand ikke en særlig god leder af elektrisk strøm
modsat hvad de fleste tror.

Brøndsteds definition på en syre er at det er et molekyle der
kan afgive en hydrogenion.

Du kan ikke se på et stof om det er en syre eller en base og
du kan heller ikke se på stoffets nomenklatur om det er en
syre eller en base, men du kan -via din viden om kemi - få en
ide om at når det er en syre, så skyldes det at det kan afgive
en hydrogenion.

[...]

> Nej, hvis man tilføjer en H-ion til vand får man H3O+ - der
> kaldes oxonium.
> Ozon er derimod noget helt andet, nemlig O3 (trioxygen).


Ja, du har helt ret - H+ i vand bliver til oxonimum eller
hydronium -jeg tænkte på noget helt andet her. Beklager!

---

On Wed, 13 Feb 2008 20:57:27 +0100, Wilstrup wrote:

> Det er ikke korrekt -at det kan VIRKE som en syre eller en
> base når ligevægten forskydes til den ene eller anden side er
> en helt anden sag, men kemisk set er det en amfolyt således
> at det er i stand til at virke som en syre eller en base under
> de ovennævnte betingelser.

Efter Brønsted/Lowrys definition, ja - efter Lewis' er vand en base.

--
/Sonny - #include <std.disclaimer.h>

"I don't have an attitude problem, you have a perception problem."

---

"Sonny T. Larsen" <sonny@unix.dk> skrev i meddelelsen
news:slrnfr6mbk.1qh4.sonny@bofh.nerdheaven.dk...
> >
> Efter Brønsted/Lowrys definition, ja - efter Lewis' er vand
> en base.
¨
Lewis syre er et atom, molekyle eller ion der kan virke som
en elektron-par acceptor, medens en Lewis base er et atom,
molekyle eller ion der kan virke som en elektron-par donor.

Lewis syre-base definitionen er så bred at alle reaktioner
(bortset fra oxidations-reduktions reaktioner) kan betragtes
som syre-base reaktioner. Og derfor er anvendeligheden af den
ringere end Brøndsteds definition imho.

Lewis' syrebegreb er langt mere omfattende end Brønsteds og
tillægger ikke hydrogenionoverførslen særlig betydning.
Derimod omfatter de to definitioner af en base de samme
forbindelser, men der fokuseres på forskellige aspekter af
basebegrebet. Hos Brønsted er det centrale, at en base kan
forbinde sig med en hydrogenion, mens det hos Lewis er
tilstedeværelsen af det elektronpar, der er årsagen til bl.a.
denne egenskab.

Lewis' vand kan altså ifølge dette bliver betragtet som en
syre, fordi han definerer en syre som en elektronpar-acceptor,
medens en base er en elektronpargiver.

---

On Thu, 14 Feb 2008 00:47:22 +0100, Wilstrup wrote:

> Lewis' vand kan altså ifølge dette bliver betragtet som en
> syre, fordi han definerer en syre som en elektronpar-acceptor,
> medens en base er en elektronpargiver.

Vand kan betragtes som en Lewis base.

Et eksempel er dannelse af et kompleks, som her:

Al3+(aq) + 6 H2O(l) <-----> Al(H2O)63+(aq)

Al3+ virker som Lewis syre, ved at acceptere elektronpar fra H20.

Jeg kan rent faktisk ikke lige komme på en reaktion, hvor vand optræder
som en Lewis syre.

--
/Sonny - #include <std.disclaimer.h>

"I don't have an attitude problem, you have a perception problem."

---

"Sonny T. Larsen" <sonny@unix.dk> skrev i meddelelsen
news:slrnfr716b.1qh4.sonny@bofh.nerdheaven.dk...
> >
> Vand kan betragtes som en Lewis base.
>
> Et eksempel er dannelse af et kompleks, som her:
>
> Al3+(aq) + 6 H2O(l) <-----> Al(H2O)63+(aq)
>
> Al3+ virker som Lewis syre, ved at acceptere elektronpar fra
> H20.
>
> Jeg kan rent faktisk ikke lige komme på en reaktion, hvor
> vand optræder
> som en Lewis syre.



I organisk kemi benyttes i visse tilfælde et udvidet
syre/base-begreb, som altså er det vi taler om i forbindelse
med Lewis syrer og baser. En base vil således være et stof
(molekyle eller ion), hvor der findes et disponibelt
elektronpar, og reaktionen mellem base og proton er et
eksempel på dannelsen af en koordinativ binding

H+ + : B- ----> H-B

Basen bliver som sagt tidligere en elektrondonor og protonen
elektronacceptor, men set fra et reaktionsmekanistisk
synspunkt er protonen kun en partikel ud af mange der akn
fungere som elektronacceptor. I den af Lewis indførte
terminologi betegnes alle sådanne acceptorer som syrer.
Mens betegnelsen "base" således er uændret, er syrebgrebet
udvidet væsentligt. For at undgå sammenblandinger og
misforståelser af de to syre/basebegreber er det blevet
almindeligt at forbeholde protonsyrer betegnelsen "syre" i
overensstemmelse med Brøndsteds definition. I steet for syrer
og baser svarende til Lewis' udvidede definition benyttes hhv.
betegnelsen elektrofile og nukleofile reagenser.

En elektrofil reagens er et atom eller molekyle som har et
ukomplet elektronsystem, altså underskud af elektroner (Lewis
syre). Den slags reagenser vil søge mod positioner i
substratmolekylet, hvor der findes et disponibelt elektronpar-
særpar eller et løst forbundet elektronpar (pi-elektroner)-
hvorved der vil kunne etableres en koordinativ binding mellem
reagens og substrat. Det er reaktioner af den type der
betegnes elektrofile reaktioner.

---

On Thu, 14 Feb 2008 17:00:21 +0100, Wilstrup wrote:

> I organisk kemi benyttes i visse tilfælde et udvidet
> syre/base-begreb, som altså er det vi taler om i forbindelse
> med Lewis syrer og baser. En base vil således være et stof
> (molekyle eller ion), hvor der findes et disponibelt
> elektronpar, og reaktionen mellem base og proton er et
> eksempel på dannelsen af en koordinativ binding

Se, jeg kender skam udmærket teorien, som du dermed ikke behøver
gentage.

Jeg kom blot med den rettelse, at vand normalt betragtes som en
Lewis base, og ikke som du skrev en Lewis syre.

Jeg kom tilmed med et eksempel, men nok om det.

--
/Sonny - #include <std.disclaimer.h>

"I don't have an attitude problem, you have a perception problem."

---

Sonny T. Larsen skrev:
> On Thu, 14 Feb 2008 17:00:21 +0100, Wilstrup wrote:
>
>> I organisk kemi benyttes i visse tilfælde et udvidet
>> syre/base-begreb, som altså er det vi taler om i forbindelse
>> med Lewis syrer og baser. En base vil således være et stof
>> (molekyle eller ion), hvor der findes et disponibelt
>> elektronpar, og reaktionen mellem base og proton er et
>> eksempel på dannelsen af en koordinativ binding
>
> Se, jeg kender skam udmærket teorien, som du dermed ikke behøver
> gentage.
>
> Jeg kom blot med den rettelse, at vand normalt betragtes som en
> Lewis base, og ikke som du skrev en Lewis syre.
>
> Jeg kom tilmed med et eksempel, men nok om det.
>

Årh vi andre (der aner bælde om kemi) blev da meget imponerede :)

---

"Niels Pedersen" <np@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:47b4c3e8$0$2972$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
v > Årh vi andre (der aner bælde om kemi) blev da meget
imponerede :)

Naturligvis blev I det -det manglede da osse bare når vi
udspyede vort vid!

---

"Sonny T. Larsen" <sonny@unix.dk> skrev i meddelelsen
news:slrnfr8pfn.1qh4.sonny@bofh.nerdheaven.dk...
> On Thu, 14 Feb 2008 17:00:21 +0100, Wilstrup wrote:
>
>> I organisk kemi benyttes i visse tilfælde et udvidet
>> syre/base-begreb, som altså er det vi taler om i
>> forbindelse
>> med Lewis syrer og baser. En base vil således være et stof
>> (molekyle eller ion), hvor der findes et disponibelt
>> elektronpar, og reaktionen mellem base og proton er et
>> eksempel på dannelsen af en koordinativ binding
>
> Se, jeg kender skam udmærket teorien, som du dermed ikke
> behøver
> gentage.

hvor skulle jeg dog vide det fra? Du kommer med et udsagn om
Lewis syrer som vi ikke er helt enige om, men jeg ser da gerne
frem til at du entydigt kan sige at vand kun er en
lewis-base - for det kan da være at vi taler forbi hinanden i
denne sag.
>
> Jeg kom blot med den rettelse, at vand normalt betragtes som
> en
> Lewis base, og ikke som du skrev en Lewis syre.

normalt? Normalt anvendes Lewis-definitionen kun i organisk
kemi og Brøndsted-definitionen anvendes mest her i landet.
Endvidere var mine eksempler med syre og baser kun ment som en
forklaringsramme over for hvordan folk kan opfatte tingene i
forhold til hvad de forstår og hvad de lærer udenad.
Her benyttede jeg mig af en kort analogi om hvorvidt man kan
se på et stof om det er en syre eller en base.
Og jeg forklarede så en lille smule om definitionen af samme.
Det fik dig til at indvende noget med Lewis-definitionen -
altså rent pedanteri, som intet havde med min forklaring at
gøre, men som alene tjente til at afspore debatten.
Jeg erkender át jeg selv deltog i denen form for
"knopskydning" af diskussionen, fordi emnet interesserer mig,
men det nytter ikke noget nu - efter en lang debat -at stille
sig tvært an og sige at jeg skam ikke behøver at gentage
teorien bag, for den kender du allerede - Så jeg gentager:
Hvor skulle jeg dog vide det fra? Jeg kunne jo anvende at jeg
udmærket kender Lewis-definitionen, så du behøver ikke at
gentage.

>
> Jeg kom tilmed med et eksempel, men nok om det.
>
Det gjorde jeg også -men nok om det!

---

Wilstrup wrote:

> Tænk blot på ordet "stof" - i hverdagssproget betyder det
> mange forskellige ting : journalistens "stof", tøj-stof,
>
Nu bliver det sjovt. Når nu vi lige skal have forklaret hvor
mange forskellige ting ordet tøj dækker over.

mvh
Henning

---

"Henning Præstegaard" <onkelhenning@not.vallid> skrev i
meddelelsen
news:47b612f1$0$15896$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Wilstrup wrote:
>
>> Tænk blot på ordet "stof" - i hverdagssproget betyder det
>> mange forskellige ting : journalistens "stof", tøj-stof,
>>
> Nu bliver det sjovt. Når nu vi lige skal have forklaret hvor
> mange forskellige ting ordet tøj dækker over.

ja, det er noget tøjeri - du tænker måske på "tøjhusmuseet"
eller på "værktøj"? Men spøg til side. Jeg benyttede det blot
som en indledning til en forklaring på noget andet. Det er et
pædagogisk fif at henvise til noget kendt, når man skal
forklare noget vanskeligt.

---

Wilstrup wrote:

>>> Tænk blot på ordet "stof" - i hverdagssproget betyder det
>>> mange forskellige ting : journalistens "stof", tøj-stof,
>>>
>> Nu bliver det sjovt. Når nu vi lige skal have forklaret hvor
>> mange forskellige ting ordet tøj dækker over.
>
> ja, det er noget tøjeri - du tænker måske på "tøjhusmuseet"
> eller på "værktøj"?
Ja, faktisk. Tænkte også på dækketøj og fler andre eksempler.

> Men spøg til side. Jeg benyttede det blot
> som en indledning til en forklaring på noget andet. Det er et
> pædagogisk fif at henvise til noget kendt, når man skal
> forklare noget vanskeligt.
>
Er godt klar over det, men røg lige til bage til 5 klasse og skulle
have det pædagoigske fif punkteret

mvh
Henning