|
| Mornay sauce Fra : Mark Thomas Gazel |
Dato : 16-07-01 16:05 |
|
Har nogen en opskrift på dette?
Karolines er ok, men det strider næsten mod mine principper
at hælde noget præfabrikeret over min mad, og det kan da
ikke være så svært at lave det selv.
--
Med venlig hilsen
Mark
| |
Peter Westh (16-07-2001)
| Kommentar Fra : Peter Westh |
Dato : 16-07-01 19:39 |
|
"Mark Thomas Gazel" <mark@gazel.dk> skrev i en meddelelse
news:9iv1fa$j5i$1@sunsite.dk...
> Har nogen en opskrift på dette?
>
> Karolines er ok, men det strider næsten mod mine principper
> at hælde noget præfabrikeret over min mad, og det kan da
> ikke være så svært at lave det selv.
mornaysauce er blot en opbagt mælkesauce (bechamel) tilsat revet ost. Når
osten er tilsat skal den helst ikke koge mere. Emmenthalertyper (Svendbo,
Samsø) er bedst, Danbo smager af armsved.
MVH
Peter
| |
Emil (17-07-2001)
| Kommentar Fra : Emil |
Dato : 17-07-01 00:18 |
|
On Mon, 16 Jul 2001, Peter Westh wrote:
>mornaysauce er blot en opbagt mælkesauce (bechamel) tilsat revet ost. Når
>osten er tilsat skal den helst ikke koge mere. Emmenthalertyper (Svendbo,
>Samsø) er bedst, Danbo smager af armsved.
Det er korrekt. Jeg synes dog at der mangler champignonsmagen fra
den oprindelige opskrift: En tyk Sauce Béechamel røres op med
champignonsvand og reven schweizerost.
Husk også at Sauce Béechamel oprindeligt blev lavet med lidt
hakket spegeskinke (dog ikke hvis sovsen skal bruges til fisk) og
en visk (persille, laurbær og timian).
Jeg tvivler nu på at Karoline har medtaget disse ingredienser i
sin opskrift, for det indgår ikke i de nyere opskrifter; så din
anvisning afspejler nok hverdagens metode.
Prøv frejdigt med visken og champignonvandet, det bliver perfekt.
m.v.h. Emil
| |
Peter Westh (17-07-2001)
| Kommentar Fra : Peter Westh |
Dato : 17-07-01 09:36 |
|
"Emil" <emilsen@image.dk> skrev i en meddelelse
news:idt6ltg59v3o169qh0l4q5pelrmkv2bq99@4ax.com...
> champignonsvand
-?
MVH
Peter
| |
Emil (19-07-2001)
| Kommentar Fra : Emil |
Dato : 19-07-01 23:32 |
|
On Tue, 17 Jul 2001, Peter Westh wrote:
>> champignonsvand
>-?
Kartoffelvand, kogt med champignons, men uden kartofler.
?^2+-?^2=0
m.v.h. Emil
--
Agurketid. De Grønne er de bedste. Et herligt tidspunket at blive
sur på. Husk krydderierne.
| |
Neta & Peter (23-07-2001)
| Kommentar Fra : Neta & Peter |
Dato : 23-07-01 07:19 |
|
"Emil" <emilsen@image.dk> skrev i en meddelelse
news:62meltgqqobg3amihpjdt7hgafma06gber@4ax.com...
> Kartoffelvand, kogt med champignons, men uden kartofler.
Nåh, okay....
Hvis jeg nu ikke har nogen kartofler, kan jeg så lave det som pastavand kogt
med cahmpignons, men uden pasta?
P
| |
IT-Sektionen (17-07-2001)
| Kommentar Fra : IT-Sektionen |
Dato : 17-07-01 16:25 |
|
Emil skrev i meddelelsen ...
>Husk også at Sauce Béechamel oprindeligt blev lavet med lidt
>hakket spegeskinke (dog ikke hvis sovsen skal bruges til fisk) og
>en visk (persille, laurbær og timian).
>
Fandt denne orginale opskrift fra 1755 på nettet.
Sauce à la Béchamel
Les Soupers de la cour (Hofmiddage), 1755.
Ingredienser
1 skive skinke
nogle champignons
2 chalotteløg
1 fed hvidløg
2 kryddernelliker
1 laurbærblad
lidt basilikum
en klump smør
Desuden:
en god slump mel
fløde eller god mælk
(mængde ikke angivet)
Eventuelt:
persille
Fremgangsmåde
I en gryde kommes en skive skinke, nogle champignons, to charlotteløg, et
fed hvidløg, to kryddernelliker, et laurbærblad, lidt basilikum samt en
klump smør.
Det hele opvarmes, til det begynder at blive brunt; så kommes en god slump
mel i og der tilsættes fløde eller god mælk.
Det hele koges nu i en halv time ved lavt blus og sies derefter.
Servering
Ved serveringen kan man eventuelt drysse finthakket persille over.
Mvh - Jørgen
| |
Emil (21-07-2001)
| Kommentar Fra : Emil |
Dato : 21-07-01 19:59 |
|
On Tue, 17 Jul 2001, IT-Sektionen wrote:
>Fandt denne orginale opskrift fra 1755 på nettet.
>
>Sauce à la Béchamel
Dette betyder "sovs som ..."
>Les Soupers de la cour (Hofmiddage), 1755.
Virkelig en god grundopskrift, selv om den er en anelse væk fra
de andre originaler.
Jeg synes dog at jeg genkender opskriften fra én eller anden bog,
jeg husker ikke hvilken, men det var ikke en normal kogebog.
m.v.h. Emil
| |
Peter W. Bosse (17-07-2001)
| Kommentar Fra : Peter W. Bosse |
Dato : 17-07-01 05:59 |
|
"Mark Thomas Gazel" <mark@gazel.dk> skrev i meddelandet...
> Har nogen en opskrift på dette?
Her er en enkelt recept fra den vegetariske opskriftssamling...
Mornay sauce:
3½ dl mælk
1 skive løg
1 laurbærblad
6 peberkorn
30 g smør
1 spsk hvedemel
1¼ dl fint revet ost, fx (parmesan, emmenthaler el. cheddar)
lidt revet muskat
salt og hvid peber
I en lille gryde røres mælken sammen med løgskiven, laurbærbladet og
peberkornene.
Bringes i kog og tages fra varmen. Trækker i 10 min.
Si mælken og kasser løg, laurbærblad og peberkorn.
Smelt smørret i en lille gryde og tilsæt melet.
Røres for jævn varme i 1 min. til blandingen er gylden og boblende.
Mælken tilsættes, lidt ad gangen under omrøring. Rør godt mellem hver
tilsætning, så det ikke klumper.
Når al mælken er tilsat, røres der stadig i saucen for jævn varme til
den koger og jævner. Kog 1 min. og tag den fra varmen.
Tilsæt muskat og den revne ost. Rør til osten er smeltet og der ikke er
klumper.
Smag til med salt og peber.
--
Mvh.
Peter W. Bosse
Mand spiser 50 hotdogs på 12 minutter
www.latimes.com/print/asection/20010705/t000055366.html
Uh! Og så er det selvfølgelig en japaner på 65 kg,
der gør det.
| |
Mark Thomas Gazel (17-07-2001)
| Kommentar Fra : Mark Thomas Gazel |
Dato : 17-07-01 09:32 |
|
> Her er en enkelt recept fra den vegetariske opskriftssamling...
Den er lige i øjet - tak.
--
Mark
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| |
|
|