/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Madforslag: Blomme, grape & is på rygeost ~
Fra : Kasper Bergholt


Dato : 25-02-08 17:31

Kære gruppe!

Heston Blumenthal fra The Fat Duck lidt uden for London er berømt for
sin is på bacon. Så radikalt er mit forslag dog ikke i denne omgang -
men det snerper der henad. Is på rygeost.

Det er først for relativt nyligt, at jeg har lært at sætte pris på
rygeost - denne danske specialitet. Mig bekendt har man ikke fået den
idé at røge friskost i andre lande. Jeg say Claus Meyer lave en
dessertcreme på rygeost i et af hans Danmark-rundt-programmer - og med
en rest fra oksehalesuppe med rygeostcreme & pastinakflan, så var det
oplagt at forsøge at lave en is, hvori rygeost indgik.

Opskrift & billeder & forslag til vin her:
http://www.bergholt.net/bagt_blomme_syltet_grape_og_is_paa_grape_sabayon_rygeost.html


--
Mvh.

Kasper Bergholt
http://www.bergholt.net (Mad, vin - opskrifter og forslag til matching
af vin og mad)





 
 
Trine Kornum Christi~ (25-02-2008)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 25-02-08 18:32

Kasper Bergholt <mxnxgx@tiscali.dk> writes:

> Det er først for relativt nyligt, at jeg har lært at sætte pris på
> rygeost - denne danske specialitet. Mig bekendt har man ikke fået den
> idé at røge friskost i andre lande.

Det er også en fantastisk opfindelse. Specielt kan jeg anbefale den
fra Aabybro Mejeri, men den kan muligvis ikke købes andre steder end
på Aabybro Mejeri. Kommer man forbi, så snup en isvaffel med, de er
også gode.

En rigtig god forret er torskerogn og rygeost med bittesmå tern
gulerødder og rødløg, lavet lidt ligesom tunmousse. Det smager også
godt bare på et stykke rugbrød.

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

Kasper Bergholt (25-02-2008)
Kommentar
Fra : Kasper Bergholt


Dato : 25-02-08 19:22

On Mon, 25 Feb 2008 18:31:49 +0100, Trine Kornum Christiansen
<news@trinekc.dk> wrote:

>Kasper Bergholt <mxnxgx@tiscali.dk> writes:
>
>> Det er først for relativt nyligt, at jeg har lært at sætte pris på
>> rygeost - denne danske specialitet. Mig bekendt har man ikke fået den
>> idé at røge friskost i andre lande.
>
>Det er også en fantastisk opfindelse. Specielt kan jeg anbefale den
>fra Aabybro Mejeri, men den kan muligvis ikke købes andre steder end
>på Aabybro Mejeri. Kommer man forbi, så snup en isvaffel med, de er
>også gode.

Jeg er ikke stødt på Aabybros rygeost. Purister vil sikkert også
hævde, at den ægte varer kommer fra Fyn.

Måske man skulle forsøge sig med selv at lave en omgang til sommer:

http://www.gamledanskeopskrifter.dk/page895.html

Nogen, der har erfaringer med egenproduktion?

>En rigtig god forret er torskerogn og rygeost med bittesmå tern
>gulerødder og rødløg, lavet lidt ligesom tunmousse. Det smager også
>godt bare på et stykke rugbrød.

Lyder godt!

Jeg er også glad for rygeost rørt med citron og peber til røget laks
på lidt sprøde salater garneret med salturt. Røg på røg burde blive
for meget, men syren i osten balancerer flot med laksen, synes jeg.

--
Kasper Bergholt
http://www.bergholt.net (Mad & vin -- opskrifter. På vej:
Oksehalesuppe med rygeostcreme og pastinakflan)



Linde (26-02-2008)
Kommentar
Fra : Linde


Dato : 26-02-08 03:38


"Kasper Bergholt" <mxnxgx@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:gk16s3pkf35lhadt8kjtqhb90vvakcb165@4ax.com...
> On Mon, 25 Feb 2008 18:31:49 +0100, Trine Kornum Christiansen
> Måske man skulle forsøge sig med selv at lave en omgang til sommer:
>
> http://www.gamledanskeopskrifter.dk/page895.html
>
> Nogen, der har erfaringer med egenproduktion?

På mejeriskolen lavede vi en omgang rygeost, hvoraf nogle blev temmelig
vellykkede, om ikke andet så med noget mere smag end de rygeoste jeg har
smagt fra kølediske. Den havde også en lidt anden opskrift end den nævnte.
Det er muligvis også fordi den var helt frisk, men jeg vil nok sige, at hele
humlen i fremstillingen er røgningen. Det kræver en del håndelag at få den
rette røg fra halmen, og at give osten den rette tid over den rette røg. Men
det var rigeligt til at få mig til at genopdage rygeost på nybagt brød med
purløg!

Skulle der være interesse herfor vil jeg gerne finde recepten frem for
sammenligning med den i dit link.

Mvh
Linde



Kasper Bergholt (28-02-2008)
Kommentar
Fra : Kasper Bergholt


Dato : 28-02-08 19:50

On Tue, 26 Feb 2008 03:37:42 +0100, "Linde" <delinde@gmailfjern.com>
wrote:

>
>"Kasper Bergholt" <mxnxgx@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>news:gk16s3pkf35lhadt8kjtqhb90vvakcb165@4ax.com...
>> On Mon, 25 Feb 2008 18:31:49 +0100, Trine Kornum Christiansen
>> Måske man skulle forsøge sig med selv at lave en omgang til sommer:
>>
>> http://www.gamledanskeopskrifter.dk/page895.html
>>
>> Nogen, der har erfaringer med egenproduktion?
>
>humlen i fremstillingen er røgningen. Det kræver en del håndelag at få den
>rette røg fra halmen, og at give osten den rette tid over den rette røg. Men
>det var rigeligt til at få mig til at genopdage rygeost på nybagt brød med
>purløg!
>
>Skulle der være interesse herfor vil jeg gerne finde recepten frem for
>sammenligning med den i dit link.

Hej Linde!

Jeg har ikke set dit indlæg før nu, beklager. Du må meget gern poste
opskriften.

Hvornår var du på mejeriskole? - er du stadig inden for faget?


--
Mvh.

Kasper Bergholt
http://www.bergholt.net (På vej: Havtask med jordskokker, sauteret
romainesalat & beurre blanc på grüner veltliner)




Emil (29-02-2008)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 29-02-08 02:32

Kasper Bergholt wrote:

>Måske man skulle forsøge sig med selv at lave en omgang til sommer:
>
>http://www.gamledanskeopskrifter.dk/page895.html
>
>Nogen, der har erfaringer med egenproduktion?

Ikke endnu. Projektet blev skrinlagt p.gr.a. vanskelighed med at
skaffe den rigtige halm.

Her er lidt mere inspiration fra min linksamling:
<http://www.roegeovnens-venner.dk/Ost/roegning-af-ost.htm>
<http://www.roegeovnens-venner.dk/>


m.v.h. Emil

Emil (26-02-2008)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 26-02-08 00:56

Kasper Bergholt wrote:

>Heston Blumenthal fra The Fat Duck lidt uden for London er berømt for
>sin is på bacon. Så radikalt er mit forslag dog ikke i denne omgang -
>men det snerper der henad. Is på rygeost.

Jeg har eksperimenteret lidt med is på bacon og æg. De bedste
resultater opnåedes med "Back bone Bacon" fra Netto og æggeblommer fra
helt nylagte (endnu lune) æg. De pastioriserede blommer smager ikke af
meget.

Heston blev engang udsat for sandwits-is, hvilket ikke var noget at
skrive om, bortset fra skuffelsen.
I stedet kreerede han en "Varm Hotdog-is", som blev et hit, men kun i
inderkredsen, for intet fornuftsvæsen ville have en varm is, som
smagte af 'pølse med brød og hele svineriet'.

Opskriften er simpel:
Lav en 'Hot Dog' med hele svineriet. Blend den i en blender sammen med
lidt 'meget stærkt' chili samt sødmælk til konsistensen passer, og
frys til is.

Isen serveres med mørkt ristede pølsebrød.
Man vil opleve de forskellige smagsnuancer passere efter tur. Hov, nu
kom smagen af ketchup, hej, her kom smagen af løg - og således videre.
Kulmationen er oplevelsen af varme (forårsaget af chillien) som
bringer alle smagsindtryk frem igen, og efterlader nyderen med en
oplevelse af, at have spist en varm hotdog, selv om det blot var en
lille servering is.

Nu kommer du så så frem med 'Is på rygeost', og jeg synes det er
modigt gjort (husk radisserne og purløggene som bilag eller
ingrediens).

Jeg ser sommerens dille for mig: 'Is på uspecifiseret smørrebrød'.
Mulighederne er uendelige, alle retter kan laves til is (næsten da).


m.v.h. Emil

Kasper Bergholt (28-02-2008)
Kommentar
Fra : Kasper Bergholt


Dato : 28-02-08 19:56

On Tue, 26 Feb 2008 00:56:11 +0100, Emil <emilsen@nowhere.invalid>
wrote:

>Kasper Bergholt wrote:
>
>>Heston Blumenthal fra The Fat Duck lidt uden for London er berømt for
>>sin is på bacon. Så radikalt er mit forslag dog ikke i denne omgang -
>>men det snerper der henad. Is på rygeost.
>
>Jeg har eksperimenteret lidt med is på bacon og æg. De bedste
>resultater opnåedes med "Back bone Bacon" fra Netto og æggeblommer fra
>helt nylagte (endnu lune) æg. De pastioriserede blommer smager ikke af
>meget.

Jeg har set Nettos backbone-bacon. Hvordan fik du is ud af det?


>I stedet kreerede han en "Varm Hotdog-is", som blev et hit, men kun i
>inderkredsen, for intet fornuftsvæsen ville have en varm is, som
>smagte af 'pølse med brød og hele svineriet'.
>
>Opskriften er simpel:
>Lav en 'Hot Dog' med hele svineriet. Blend den i en blender sammen med
>lidt 'meget stærkt' chili samt sødmælk til konsistensen passer, og
>frys til is.
>
>Isen serveres med mørkt ristede pølsebrød.

Hvis en anden laver isen, ville jeg ikke have noget imod at smage --
men jeg tror ikke, jeg gider selv.


>Man vil opleve de forskellige smagsnuancer passere efter tur. Hov, nu
>kom smagen af ketchup, hej, her kom smagen af løg - og således videre.
>Kulmationen er oplevelsen af varme (forårsaget af chillien) som
>bringer alle smagsindtryk frem igen, og efterlader nyderen med en
>oplevelse af, at have spist en varm hotdog, selv om det blot var en
>lille servering is.

Og så alligevel. Chilieffekten lyder spændende.

>Nu kommer du så så frem med 'Is på rygeost', og jeg synes det er
>modigt gjort (husk radisserne og purløggene som bilag eller
>ingrediens).

Måske kunne de to elementer frysetørres - sprænges efterfølgende -
eller før - glaceres i kraftigt indkogt dessertvin med højt
sukkerindhold og serveres som farverigt drys.

>Jeg ser sommerens dille for mig: 'Is på uspecifiseret smørrebrød'.
>Mulighederne er uendelige, alle retter kan laves til is (næsten da).

Hehe. Mange børn vil sikkert blive fælt skuffede.


--
Mvh.

Kasper Bergholt
http://www.bergholt.net (Vin & mad -- smagenoter & illustrerede
opskrifter)


Emil (29-02-2008)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 29-02-08 04:22

Kasper Bergholt <mxnxgx@tiscali.dk> wrote:

>Jeg har set Nettos backbone-bacon. Hvordan fik du is ud af det?

Man koger smagen ud af baconén i mælk, som så bruges sammen med æggene
i isproduktionen.
Heston bruger en kraftigt røget, mager bacon; og den tager kegler.
Jeg synes dog det er synd at overdøve æggesmagen.


>Og så alligevel. Chilieffekten lyder spændende.

Det var også den jeg faldt for. Problemet er at finde den rigtige
styrke og mængde af chilien.

Heston startede trenden med en sardin_på_toast-sorbet.
Men det var den med æg og bacon som hjalp ham mod stjernerne.
Hot-dog versionen blev vidst nok ikke til noget.


m.v.h. Emil

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste