---

Hejsa.

Undertegnet og min nabo er blevet enig om at bygge en fælles carport
med redskabsskur. Vi er i gang med at søge hos kommunen og på et eller
andet tidspunkt regner vi med at have fået tilladelsen til opførelsen.

Men ved at det er et fælles projekt, så er der jo en masse ting som vi
er fælles om. Hele projektet er beregnet på at vi gøre det i
fællesskab som et gør-det-selv projekt. Ud over arbejder så er der jo
også en anden vigtig ting som vi er fælles om, og det er økonomien.
Selvom vi er fælles om økonomien, så vil der være nogle forskelle,
f.eks. at jeg skal have et større redskabsskur.

Jeg forestille mig at skel, tag og støbning der deler vi udgifterne
ligeligt mellem os, hvad man derefter påtænker at sætte på af plader
for at få et skur må jo så står for ens egen regning, samt det gulv
som man vil have. Det skal siges at der er ca. 40 cm niveau forskel så
vi behøver ikke have samme gulv da der skal støbes en betonvæg i skel.

Men hvordan styrer vi det så vi ikke lige pludselig bliver rygende
uvenner fordi en har lagt noget ud som den anden ikke syntes om. På
projektstadiet der taler vi fint om alt, men det kan jo hurtigt ændre
sig.

1.   Jeg tænke man kunne oprette en fælles konto som en advokat
kunne styrer, dog syntes jeg det lyder som overkill.
2.   Vi finder ud af hvad der skal bruges for at lave skelettet og
taget og bestiller alt i et byggemarked og hvor vi hver betaler
halvdelen med det samme.
3.   eller en anden løsningsmodel?

Hvis nogen har erfaring hører jeg gerne om det.



--
....::Hilsen Erik

---

On Mon, 11 Feb 2008 17:56:57 +0100, Erik Hansen wrote:

> 2.   Vi finder ud af hvad der skal bruges for at lave skelettet og
> taget og bestiller alt i et byggemarked og hvor vi hver betaler
> halvdelen med det samme.

Lyder som en brugbar løsning.
Men hvad nu hvis det ender med at det er naboen, der laver 75% af det
fysiske arbejde - i hvert fald i hans målestok? Hvad skal du så betale
til ham? Eller omvendt.
Når man går i gang med den slags, skal man være sikre på at man er enige
og at man bliver ved med at være det ellers skal man lade være. Det
hjælper ikke med advokater og kontrakter, hvis naboskabet ryger, så er
der dømt krig og det er set altfor mange steder i landet, at det kan
drive folk ud i de underligste konflikter.

--
Leonard

---

"Leonard" <piper28a@gmail.invalid> skrev i en meddelelse
news:15b26b2ljkqlr.bat7tzfuez4x$.dlg@40tude.net...
> On Mon, 11 Feb 2008 17:56:57 +0100, Erik Hansen wrote:
>
>> 2. Vi finder ud af hvad der skal bruges for at lave skelettet og
>> taget og bestiller alt i et byggemarked og hvor vi hver betaler
>> halvdelen med det samme.
>
> Lyder som en brugbar løsning.
> Men hvad nu hvis det ender med at det er naboen, der laver 75% af det
> fysiske arbejde - i hvert fald i hans målestok? Hvad skal du så betale
> til ham? Eller omvendt.
> Når man går i gang med den slags, skal man være sikre på at man er enige
> og at man bliver ved med at være det ellers skal man lade være. Det
> hjælper ikke med advokater og kontrakter, hvis naboskabet ryger, så er
> der dømt krig og det er set altfor mange steder i landet, at det kan
> drive folk ud i de underligste konflikter.
>
Jeg er meget enig. I kender vel hinanden godt nok til at kunne blive enige
om at udføre arbejdet sammen, og hvis I har sittet sammen over en pils og en
tegning, så I er 100% enige om hvad der skal laves, og omtrent hvilket
prisniveau I befinder jer i, så er planlægningen 90% gennemført.
Hvis først det kommer til advokat og skriftlig aftale, så er det gode
naboskab for tyndt til sådan et projekt. Fair nok at I selv står for indkøb
og udførelse af skuret, det er om at få gennemført fællesprojektet mens alle
er friske.
/Claus

---

Erik Hansen skrev:
>
> 1.   Jeg tænke man kunne oprette en fælles konto som en advokat
> kunne styrer, dog syntes jeg det lyder som overkill.
>
Jup!

> 2.   Vi finder ud af hvad der skal bruges for at lave skelettet og
> taget og bestiller alt i et byggemarked og hvor vi hver betaler
> halvdelen med det samme.
>
Meget smart, men hvis projektet er så simpelt som det lyder skulle det
vel kunne lade sig gøre mand og mand imellem :-/
I den sidste ende vil det alligevel kun være én mand der hæfter for
kreditten i byggemarkedet og hán ender ligesånemt med håret i postkassen
dér som hjemme på fortovet :-|

Er begge arealer lige store?
Ifald er det jo enkelt at splejse om udgifterne til center-muren og
(sidenhen) til spær/tag - Og så efterfølgende selv købe det tømmer man
føler fornødent til søjler langs facaden på egen grund. Det samme gælder
jo også om man ønsker at bygge vægge á et skur i den ene ende, endsige
lukke helt af til garage med port - Og så finde nogle fælles datoer at
arbejde med projektet!

Lidt henne ad vejen stoppede den ene nabo den anden i hans planer om at
brolægge indkørslen til sin garage:
Deres respektive garager er i sin tid bygget med fælles væg i skel og
formålet med at blande sig i projektet var at foreslå at de væltede
hækken og lagde heldækkende brolægning i deres samlede indkørsler for
slutteligt rejse et plankeværk (á ca 20 cm mere bredde i indkørslen
i.f.t. hækken)i skellet.
Dé to klarede tilsyneladende fint at samarbejde omkring det fælles
projekt; men økonomien er da også enklere at opdele (á M² belægning og
50/50 til hegnet).
Resultatet er forøvrigt blevet noget pænere end deres respektive
indkørsler hhv. hæk førhen, så bevæggrunden er indlysende og skulle jég
som den ene part i et så vellykket projekt føle at jeg stod med en
mer-udgift, ville jeg kunne finde trøst i resultatet alene og derígennem
ryste ærgrelser af mig :-|

Eneste erfaring jeg har gjort mig i samme retning er da jeg fik adgang
til 100M² brosten blot ved at hjælpe med optagelsen af dem.
Vores (to-etagers villa á to lejligheder) 1948'er indkørsel kunne i høj
grad trænge til at blive fornyet og jeg spurgte overboen om hán var med
på ideen og fik grønt lys.
Jeg tog med min kollega hjem efter fyraften et par dage efter og hjalp
til med at optage og stakke ti paller "kødben", som en vognmands-bekendt
kørte de 15 km hjem til mig kvit og frit (á vi tog dog ham og fruen ud
at spise i byen som modydelse)!
Med ti paller sten stående og spærre fortovet afventede jeg så at
overboen skulle tage skridt til at vi skulle sætte igang, men blev dog
nødt til selv at tage initiativet da jeg kunne se at vores 3-ugers
ferierejse nærmede sig hastigt.
Jeg fik omlagt den første halvdel (á til hoveddøren) hvorunder overboen
braverede med at hente hele to trailerfulde sand (ud af 8-10 stykker
ialt) før jeg løb træt i at blive ignoreret arbejdsmæssigt og lod den
resterende strækning henligge som slet skjult hentydning om at jeg havde
lavet min(!?) halvdel af arbejdet.
Men der skete intet fra anden side og i desperation over den tilstående
ferie satte jeg alligevel igang i weekenden inde afrejse således at de
tiloversblevne paller kunne køres ind i baggården. Men vejret var
formidabelt dén weekend og dét skulle "man" benytte til at male karme og
gelænder på altanen ovenpå (altimens procelænsdukken af en kone sad og
solede sig), hvorved at det med undtagelse af to trailerfulde med sand,
endte med at være mit og fruens solo-projekt

Men indkørslen blev en fryd til forskel for den gamle, og mine
beherskede økonomiske udgifter gjorde at jeg var i stand til at nyde den
hvér dag jeg gik ind ad den og således ryste mit mer-arbejde af mig med
en konstantering om at det ihvertfald var sidste gang jeg gik ind i
noget med hám :-|

Nu er han så flyttet, og sidste år aftalte jeg så med den nye at vi
skulle fortsætte indkørslen ind til bageste skel og dét i dobbelt bredde
så vi begge kunne parkere inde på grunden - Efter et par weekenders
arbejde samt maskinleje af minigraver og bobcat for egen regning
henligger baggården derfor stadig som et grusareal som jég ikke har
travlt med at komplettere for egen arbejdskraft(bortset fra det bjerg at
afgravet muld der ligger ved siden af og som er en torn i øjet på min
frue) Sjovt nok gik begge overboer og så smilende til min
minigraver-akrobatik - Imens de malede løs på deres karme
Jég er ikke heldig i dén retning :-|

--
Armand.