---

Højhusbyggeriets megalomani



Alle der ler har storhedsvanvid. Skjul megalomani med beskedenhed og
selvironi, hvis du er snu



At bygge højt er klogt, når forsvar behøves, men har ellers ofte et element
af storhedsvanvid i sig.

Da jernbeton opfandtes, og skyskrabere derfor skød op på den lille trængte
Manhattan-ø i New York City, fik man erfaringer med at placere boliger og
kontorer "frit" i 3 dimensioner.

Bag fæstnignsmure fx i oldtidens Rom havde 3-5 etages boligblokke af træ
været ret almindelige for de fattige og på et frit marked vil
parcelhuskvarterer og rækkehuse med små haver nok vinde på det fri marked i
længden.

Fordele ved at klumpe sammen som på Manhattaner er næppe i overvægt,
efterhånden som elektronisk kommunikation kan erstatte og supplere møder -
og vinder indpas og bliver accepteret. Mobiltelefonkultur er p.t. dynamisk
men sindet vil snart finde ideelle kompromisser, tror jeg.

Borgmester Bondam er asocial, når han af prestigegrunde vil forestyrre et
smukt gammelt bybillede og kaste træls skygge over boliger og pladser, hvor
man længe har haft en vis hævd på at nyde solen.

Han får måske ikke held med sin megalomani , ligesom Holmens Kirke nok
bliver stoppet i at bygge lagerblok op af en fredet smuk kirke.

Demolition af WTC-twin-towers ændrer ikke meget på sagens væsentligheder -
og Fjernøstens mindreværdskompleks må være forklaring på, at de længe har
overgået WTC i højde trods jordskælvsrisiko.

Gotiske katedralers spir skygger ikke meget - sådant spradebasseri bør
godkendes, og hvor ofte gider man bestige - er pladsen på Københavns
udsigtssteder ikke stor nok til turister mm?

Jeg kan lide korte afstande og nyder derfor at bo på Nørrebro, og jeg har i
min barndom ofte besøgt venner i Bellahøj højhusene og fornemmer ikke, at
udsigt giver væsentlig ekstra trivsel. Jeg mener København har for mange
parker og at især de pompøse tyskere spilder folks tid med at de skal gå
lange afstande ved at klemme grønt ind mellem husene. Så hellere bygge i
højden, hvis arkitekter SKAL blære sig

Elevatorer og rullende fortove behøves i Manhattan-agtige bebyggelser, men
mest mulig tidsbesparelse for flest mulig , opnås nok ved langt færre etager
ovenpå hinanden. Men afveksling fryder, og snart må bydesign være afprøvet,
så et frit marked ville føre til ideelle varige valg.

Crysler-bygningen nær Empire State er smuk som en katedral, synes jeg -
ellers finder jeg højhus-design skuffende - fra Berlin til Tokyo med Chicago
som en næsten-undtagelse

Bro-kvartererne i København tror jeg de fleste vil foretrække i længden - og
villaer og rækkehuse på bjerge som i Kabul og San Francisko er spændende
nu og da.



Mobil-telefoniens sendemaster har længe overflødiggjort GPS i
industrialiserede lande, og det må have været forudsigeligt da
GPS-udvikledes - især hvor højhuse er almindelige kan man overveje om GPS
var et resourcespild.



Statuer og sterile, farveløse marmorbygninger i Rom og Athen var ofte
farve-dekorerede i oldtiden, da de var ny. Hvorfor er så mange skyskrabere
fra tiden før funktionalismen IKKE belagt med forskellig farve for
forskellige dekorative fremspring - den Pippi Langstrømpe Villa Villekula
fornyelse mener jeg er et skandaløst savn!

Mon ikke de 80000 beboere af Empire State Buildings kontorer - og
tilsvarende beboere - ville have større trivsel hvis al mur udlejedes til
dynamiske farverige reklamer?