/ Forside / Karriere / Penge / Andet penge / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet penge
#NavnPoint
Nordsted1 3802
ans 3266
Bille1948 3022
refi 2235
dova 2160
alka 1580
o.v.n. 1270
katekismus 1260
transor 1235
10  jakjoe 1088
Forsikring og spilteori
Fra : Ivar Hesselager


Dato : 13-12-07 23:57

Er der nogen her der forklare mig, hvordan jeg skal regne ud, om det kan
betale sig at forsikre, eller om jeg skal bære risioen selv? Evt bare
pege mig i retning af hvor jeg finder formler eller litteratur om emnet.

Den konkrete anledning er, at min 8 år gamle stationcar efterhånden ikke
er mere værd i genanskaffelse end jeg vil kunne klare at købe en fuldgod
erstatning, hvis den skulle blive stjålet eller totalskadet. Derved kan
jeg spare 3000 kr. årligt.

Sund fornuft siger mig, at hvis forsikringsselskabet har en realistisk
vurdering af min risikoprofil, så betaler jeg for meget for forsikringen,
forudsat at jeg har råd til at være selvforsikrende. Jeg betaler jo både
moms, administrationsudgifter, fortjeneste og sikkerhedsmargin.
Omkostninger jeg sparer ved at være selvforsikrende.

Generelt er prisforhandlingen mellem forsikringsselskab og
forsikringstager jo ulige, fordi selskabet har der fleste og bedste
informationer om risiko. Somme tider forholder det sig omvendt. Jeg
har f.eks. en forsikring hvor jeg ved, at min risiko for skader er
laaaangt højere, end forsirkingsselkabet vil forvente af en
gennemsnitskunde. Jeg har ikke haft skader på den endnu, og måske får det
aldrig, men sandsynligheden for at jeg får det er langt større end
forsikringsselskabet kan vide. (jeg snyder ikke og giver ikke falske
oplysninger - men selskabet spørger ikke om det, der ville afsløre min
stærket forhøjede risiko-profil

Min filosofi er, at jeg skal være selvforsikrende hvor jeg kan bære de
økonomiske konsekvenser af et uheld uden det går ud over min
levestandard. Bortset fra de tilfælde, hvor jeg ved med sikkerhed at jeg
har en 2-3 gange så høj risiko som standardkunden. Men den teori er jo
temmelig grovkornet, må jeg indrømme.

Hvis et ægtepar har 4 bedsteforældre i 90-årsalderen, vil det være en god
ide for dem at tegne afbestillingsforsikring på deres ferierejse. Det er
en af de grufulde win-win-situationer. Man håber man ikke får brug for
den, men hvis man gør, har man været smartere end forsikringssselskabet.
De spørger ikke, men er tilfreds med at vide, at ikke alle deres kunder
har fire bedsteforældre.

Men hvad gør en uddannet aktuar, når han/hun skal overveje om der skal
tegnes forsikring? Tegner sådan nogle kaskoforsikringer på bilen,
rejseforsikring, bagageforsikring, fritidsskadeforsirking,
cykelforsikring? Og hvordan regner de ud, om den største chance for at
vinde opnås ved ikke at tegne forsikring.

Hilsen Ivar







 
 
Carsten Riis (15-12-2007)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 15-12-07 11:50

Ivar Hesselager skrev den 13-12-2007 23:57:
> Er der nogen her der forklare mig, hvordan jeg skal regne ud, om det kan
> betale sig at forsikre, eller om jeg skal bære risioen selv? Evt bare
> pege mig i retning af hvor jeg finder formler eller litteratur om emnet.
>


Jeg kan godt forstå alle dine tanker omkring forsikring.
Det er også nogen ret alvorlige situationer man tænker over.

Du kan dog godt springe teoretiseringen over og alene forholde dig til
de forhold som gælder for netop dig!

Stil tre spørgsmål:
Hvilke værdier vil du sikre? (altså livsværdier og de økonomiske
konsekvenser disse værdier har)

Sikre mod hvad?

og

i hvilke situationer?






Min egen historie:


Jeg har oplevet* nogen grimme situationer** som har resulteret i min
egen forsikringsportefølje.

*: enten selv eller "bare" på sidelinjen.
**: trafik-dødsfald, alvolig sygdom, tyveri, brand, psykisk nedbrud pga.
stress og andre ting i den boldgade. Og derudover i mit nuværende
arbejde, hvor jeg heldigvis har et professionelt forhold til borgernes
historier (og der er edderhugme mange).


Her er porteføljen:

- akasse og fagforening i tilfælde af arbejdsløshed og retsstrid med
arbejdsgiver. Ingen efterløns-ordning (den eksisterer alligevel ikke
når vi bliver 60 år)
I min akasse er der psykologordning. Eller bedre sagt: I akassens
karriererådgivning. Man har dog kun adgang til karriererådgivningen, når
man er medlem i akassen.

- Sygeforsikringen Danmark.

- Indboforsikring til en værdi på 300.000 kroner.
Selvrisikoen er vist 500 kroner. den indbyggede ansvarsforsikring
kender jeg ikke beløbsgrænsen på, men mon ikke at den ikke er på de der
300.000 kroner.
Der er også indbygget en rejseforsikring som kunne fravælges og vi
kunne spare et småbeløb, så det lader vi være med....så er vi fri for at
tænke på om vi nu også er forsikret på vores ferier. For det er vi i
hvert fald i europa.
- Ejendommen vi bor i har en brandforsikring for selve bygningen, men
indboet skal vi selv forsikre.

- Invaliditet- og dødsforsikring til hhv. 1 million og 500.000 kroner.
invaliditetsudbetalingen bliver fordoblet ved en invalidtetsgrad på
30% og derover.
- Kritisk sygdom på 100.000 kroner
for både min kone og mig.

derudover er der indbygget nogen engangs- og løbende udbetalingsbeløb i
pensionsordninger som vi har hos vores respektive arbejdsgivere......i
tilfælde af, at de ret kedelige/sørgelige situationer måtte opstå.



Forsikringerne bliver set i gennem ca. hvert 2. år, ved jobskifte eller
tilsvarende ændringer i livsforhold or ligesom at tilpasse hvad vi er
forsikret for hhv. undgår dobbelforsikring og/eller ingen forsikring.
fx - da vi havde lån i andelsboligen også en forsikring som sørgede for
gældsindfrielse ved alvorlig sygdom og dødsfald. Så vi hhv. den
efterladte af os kunne blive boende i boligen, såfremt vi/den efterladte
ville det. Nu har vi ingen gæld i andelsboligen og derfor ikke har
brug for den forsikring længere.






Det skal så lige siges: Vi lever livet i det daglige! Elsker,
griner, hygger, har det godt......i hele taget fylder de
sørgelig/kedelige situationer ikke meget.
Tilgengæld har vi et sikkerhedsnet som vi kan falde tilbage på, såfremt
sådanne situationer opstår.

Jeg har ikke lige det eksate kronebeløb for forsikringerne. Jeg mener,
at det er på ca. 6000 kroner pr. år (ekskl. akasse og fagforening).




--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

Ivar (15-12-2007)
Kommentar
Fra : Ivar


Dato : 15-12-07 17:17

Ivar Hesselager skrev:

> Er der nogen her der forklare mig, hvordan jeg skal regne ud, om det kan
> betale sig at forsikre, eller om jeg skal bære risioen selv?

Fælles for alle forsikringer er, at de sikre i mod, at man får
udgifter i forbindelse med et uheld eller ligende. Generelt
tjener selskaberne på at tegne forsikring. Man betaler altså
i gennemsnit mere end man får tilbage. Man skal derfor ikke forsikre
sig mod petitesser. Man skal forsikre sig med udgifter der ødelægger,
eller laver væsentligt indhug i ens økonomi. Hvor grænsen ligger
er afhængig af økonomi og mentalitet.

Dit forsikringsselskab burde kunne oplyse dig hvor meget du vil
kunne få ved totalskade (eller tyveri). Alternativt kan du se på
hvad en tilsvarende brugt bil koster. Du kan så spørge dig selv,
om du er villigt til at betale den udgift, hvis uheldet er ude.
Hvis du er, skal du blot opsige din kasko, da du betaler mere
end beløb for totalskade divideret med odds for at det sker.
Du skal selvfølgelig også lige tage din psyke med i betragtning.
Hvis du bliver nervøs over om det skulle ske din bil noget, så
du pludseligt får en udgift, er det ikke sikkert, at det er klogt
at spare forsikringen.


Ivar Magnusson

--
Bruger du Outlook Express?
Se her, hvad den gratis MesNews kan:
http://LexInfo.dk/MesNews/



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste