/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Højtbegavede børn i skole og børnehave
Fra : Per Rønne


Dato : 25-01-08 07:00

I dagens JP kan man på:

<http://jp.dk/indland/article1243188.ece>

læse en artikel der burde vække en del interesse.

Jeg citerer fra artiklen:

=
Højt begavede børn trives ofte dårligt i børnehaven, fordi pædagoger
overser deres særlige behov, og mange kloge børn går derfor et år ekstra
i børnehave.

Patrick på fem år spiller skak, løser regnestykker og er lige begyndt at
læse. Han keder sig i børnehaven og bliver hyperaktiv derhjemme, fordi
han ikke får de nødvendige udfordringer.

»Det er ikke rimeligt. Svage børn får hjælp til at flytte sig. Men
Patrick får ingen hjælp,« siger hans mor, Bente Keldsen fra Ebdrup ved
Århus.

Med en intelligenskvotient på omkring 135 tilhører Patrick de 2-5 pct.
børn, der er højt begavede. Disse børn har ofte også særlige behov, men
de bliver sjældent identificeret, før de har gået nogle år i skole.

=

Min kommentar:

Ifølge en temaaften på DR2 bliver de nu heller ikke altid identificeret
i skolen, og havner hyppigt på børnepsykiatriske afdelinger.

Også omkring 1960 var der her problemer, idet de fem første skoleår
fungerede som enhedsskole; selv kunne jeg først trives i de store
klasser, da delingen var en realitet, og så efterfølgende i gymnasiet og
på universitetet.

=
Tværtimod bliver de misforstået og holdt i børnehave et år ekstra, fordi
de mangler sociale færdigheder.

Lavt selvværd

Det betyder, at risikoen for lavt selvværd og dårlig trivsel øges.

Pernille Buch-Rømer er stifter af Mentiqa-skolerne, som er for særligt
begavede børn. Næsten alle børnene i 6. og 7. klasse i Mentiqa-skolen i
Hadsten er lige gamle, fordi størstedelen af sjetteklassen er begyndt
senere i skole.

»Man kunne spare mange børn for mange lidelser, hvis man identificerede
dem noget før. Vi får børn, der er meget ødelagte, fordi man ikke
forstår dem. Deres skoleparathed vurderes primært ud fra sociale
relationer, så der sker en mistolkning i en tidlig alder,« siger
Pernille Buch-Rømer.
=

Min kommentar:

Oprettelsen af disse Mentiqa-skoler må da være et tydeligt bevis på at
problemerne omkring superintelligente børn ikke blot er knyttet til
børnehaven, men også til [enheds]skolen.

=
Frustrerede forældre

Børnepsykolog Ole Kyed beskæftiger sig med særligt begavede børn. Han
ved godt, hvorfor de kloge børn allerede i børnehaven trives dårligt.

»Pædagogerne fokuserer på, at børnene skal lege sammen i sociale
fællesskaber. Man tager ikke højde for at stimulere det kognitive. De
tager udgangspunkt i, hvor de synes, barnet skal være, men i stedet skal
vi tage udgangspunkt i, hvor barnet reelt er. Hvor som helst barnet
viser fremmelighed, er det væsentligt at få øje på den og stimulere
den,« siger Ole Kyed, der oplever et stigende antal henvendelser fra
frustrerede forældre til begavede børn, der ikke trives i børnehaven.

Ole Kyed vurderer, at omkring 10-15 pct. af alle børn har brug for
ekstra udfordringer.

I pædagogernes fagforening BUPL erkender man, at der ikke er stor
opmærksomhed rettet mod de kloge børn i landets børnehaver. Men
konsulent i Pædagogisk Team Suz Wang mener ikke, at pædagogerne skal
fokusere på de høje begavelser, men i stedet forsøge at give børnene de
sociale kompetencer, som de skal bruge resten af livet. Det er ikke i
børnehaven, at barnets særlige talenter skal dyrkes, selv om man skal
have øje for den enkelte.

»I børnehavealderen er man snarere et barn end en begavelse. Vægten er
her lagt på at tilegne sig tilværelsen i børnefællesskaber. Så er det
mindre interessant, i hvilken grad du er begavet,« siger Suz Wang.
=

Min kommentar:

Og det er måske problemet ... adfærdsmæssigt er superintelligente børn
nemlig anderledes. Jeg husker da også fra de små klasser min tydelige
følelse af /anderledeshed/ ...

FUT dk.undervisning.folkeskole [og overrules, så undgå venligst
crossposting mellem denne og dk.politik].
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

 
 
Henning Sørensen (25-01-2008)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 25-01-08 10:26

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1ib9ezf.9hbw14cbto4mN%per@RQNNE.invalid...

> Og det er måske problemet ... adfærdsmæssigt er superintelligente børn
> nemlig anderledes. Jeg husker da også fra de små klasser min tydelige
> følelse af /anderledeshed/ ...
>
> Per Erik Rønne

Jeg må undtagelsesvis give dig 100% ret..!
Jeg kan genkende problemerne fra egen barndom og skolegang - og såmænd
stadig.

I min familie er en pige på 10 år, der ligeledes er "for" intelligent.
På grund af de problemer det afstedkommer, har en pædagog i SFO lavet en
"Kloge-Åge"-klub, hvor 4-5 af børnene 3 gange om ugen laver ting, der
stimulerer dem. Dette har gjort at klimaet i SFO er blevet meget bedre og
begrænset de konfrontationer, der tidligere var en del af hverdagen.
Desværre er pigens lærere slet ikke rustet til at håndtere børn, der er
meget mere intelligente end de selv er, og dette er pt et meget stort
problem for hende.
Pigens klasselærer har udtalt "jeg kan ikke rumme hende i klassen, så jeg
har indstillet hende til skolepsykolog".
Heldigvis er pigens mor heller ikke tabt bag en vogn, så hun har nu sørget
for at der er fokus på problematikken ved at involvere skolelederen,
pædagogen og læreren i et skole-hjem samarbejde, for at forsøge på at hindre
pigen bliver skadet.

Det ser foreløbig ud til at gå i den rigtige retning, men et problem består,
nemlig at klasselæreren tilsyneladende bærer nag af at være blevet
"out-smarted" flere gange af den lille pige.

"Mensa"-skolerne er et godt tiltag og man kan kun håbe, at skolesystemet (og
samfundet = skatteyderne) vil bidrage ved at erkende problemet og gøre noget
ved det.

Tænk om vi kunne anvende potentialet af de ca. 10% meget højt begavede
istedet for at begrave dem!

/Henning.


Mads Bondo Dydensbor~ (25-01-2008)
Kommentar
Fra : Mads Bondo Dydensbor~


Dato : 25-01-08 11:20

Henning Sørensen wrote:

> I min familie er en pige på 10 år, der ligeledes er "for" intelligent.
[...]

> Desværre er pigens lærere slet ikke rustet til at håndtere børn, der er
> meget mere intelligente end de selv er, og dette er pt et meget stort
> problem for hende.
> Pigens klasselærer har udtalt "jeg kan ikke rumme hende i klassen, så jeg
> har indstillet hende til skolepsykolog".
> Heldigvis er pigens mor heller ikke tabt bag en vogn, så hun har nu sørget
> for at der er fokus på problematikken ved at involvere skolelederen,
> pædagogen og læreren i et skole-hjem samarbejde, for at forsøge på at
> hindre pigen bliver skadet.

Der er mange gode råd - og ligesindede - at finde hos www.giftedchildren.dk.

> Tænk om vi kunne anvende potentialet af de ca. 10% meget højt begavede
> istedet for at begrave dem!

For ikke at sige, realisere potentialet hos dem, så de også fik lov at
udvikle sig.

Mvh

Mads

--
Mads Bondo Dydensborg mads@dydensborg.dk http://www.madsdydensborg.dk/

"The government of the United States is not, in any sense, founded on
the Christian religion." -George Washington, November 4, 1796

"No, I don't know that Atheists should be considered as citizens, nor
should they be considered patriots. This is one nation under God."
-George H. W. Bush, August 27, 1987


Wilstrup (26-01-2008)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 26-01-08 11:01


"Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
news:4799ab44$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Det ser foreløbig ud til at gå i den rigtige retning, men et
> problem består, nemlig at klasselæreren tilsyneladende bærer
> nag af at være blevet "out-smarted" flere gange af den lille
> pige.

uhadada - pigen er højt begavet, og klasselæreren har gjort
det eneste rigtige, nemlig at indstille hende til
skolepsykolog så det kunne konstateres. Alligevel er hun
blevet overrulet, hvilket jo ikke er noget særlig nyt,
eftersom forældrene altid kan sige nej, uanset hvor
velbegrundet henvisningerne er -og så er det da klart at man -
som klasselærer, bliver bekymret for barnet og dets forhold
hjemme, når man kan konstatere at forældrene hellere vil
beholde deres illusion om begavelse fremfor at få tingene
grundigt undersøgt.
Det kan du så kalde for "nag" -det kalder jeg omsorg for den
svage.

Hvis pigen vitterlig er så intelligent som du skriver, så vil
det jo ikke være en dårlig idé at få hende til skolepsykolog.
*Denne kunne så give også læreren gode råd om hvordan hun kan
takle situationen.

Det er som om der hersker en stor modvilje mod psykologer,
måske fordi man er bange for et eller andet - for fx at blive
stemplet. Men hvis pigen er så klog som du hævder, og det kan
jo meget vel passe, så ville det da være en god idé at få det
undersøgt nøje.

Og husk: ingen test er bedre end den psykolog der udfører den.

Jeg kender eksempler på psykologer der om den samme patients
begavelse hhv. skrev:

"Hun er en meget velbegavet pige" - og "Hun er en pige hvis
begavelse ligger inden for normalområdet"

Så når også psykologer kan have deres reservationer, så er det
naturligt at også forældrene kan have deres - og måske endda
tage fejl. Men i hvert fald ville det jo være en god idé at
få "a second opinion" i dette spil?



Henning Sørensen (26-01-2008)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 26-01-08 11:59

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i meddelelsen
news:479b04d7$0$2094$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
> news:4799ab44$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
> >
>> Det ser foreløbig ud til at gå i den rigtige retning, men et problem
>> består, nemlig at klasselæreren tilsyneladende bærer nag af at være
>> blevet "out-smarted" flere gange af den lille pige.
>
> uhadada - pigen er højt begavet, og klasselæreren har gjort det eneste
> rigtige, nemlig at indstille hende til skolepsykolog så det kunne
> konstateres.

Jeg fik ikke med i mit første indlæg, at pigen *har* været ved psykolog -
ved 2 forskellige psykologer.
Sådanne konsultationer koster ca. 300,- pr gang, men selvom det gik ud over
kostbudgettet forblev hun i "behandling" indtil psykologerne definitivt og
uafhængigt af hinanden har konstateret, at pigen ikke fejler noget psykisk,
men *vil* møde vanskeligheder fordi hendes evne til at resonnere er så høj,
at hun gennemskuer situationer hun ikke "burde" gennemskue.

Som cand.pæd. burde du have indsigt til at vide hvordan børn <10 år opfører
sig, når de keder sig og ikke udfordres.

/Henning.


Peter K. Nielsen (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 27-01-08 09:22


"Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
news:479b12ba$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i meddelelsen
> news:479b04d7$0$2094$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> "Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
>> news:4799ab44$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
>> >
>>> Det ser foreløbig ud til at gå i den rigtige retning, men et problem
>>> består, nemlig at klasselæreren tilsyneladende bærer nag af at være
>>> blevet "out-smarted" flere gange af den lille pige.
>>
>> uhadada - pigen er højt begavet, og klasselæreren har gjort det eneste
>> rigtige, nemlig at indstille hende til skolepsykolog så det kunne
>> konstateres.
>
> Jeg fik ikke med i mit første indlæg, at pigen *har* været ved psykolog -
> ved 2 forskellige psykologer.
> Sådanne konsultationer koster ca. 300,- pr gang, men selvom det gik ud
> over kostbudgettet forblev hun i "behandling" indtil psykologerne
> definitivt og uafhængigt af hinanden har konstateret, at pigen ikke fejler
> noget psykisk, men *vil* møde vanskeligheder fordi hendes evne til at
> resonnere er så høj, at hun gennemskuer situationer hun ikke "burde"
> gennemskue.

en psykolog der arbejder til 300kr pr konsultation., og så hele 2 af
slagsen???
Peter


Henning Sørensen (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 27-01-08 12:35

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixennej.dk> skrev i meddelelsen
news:479c3f20$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
> en psykolog der arbejder til 300kr pr konsultation., og så hele 2 af
> slagsen???
> Peter

Netop - i 2 forløb.

/Henning.


Wilstrup (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 27-01-08 12:37


"Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
news:479b12ba$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
> >>
>> uhadada - pigen er højt begavet, og klasselæreren har gjort
>> det eneste rigtige, nemlig at indstille hende til
>> skolepsykolog så det kunne konstateres.
>
> Jeg fik ikke med i mit første indlæg, at pigen *har* været
> ved psykolog - ved 2 forskellige psykologer.
> Sådanne konsultationer koster ca. 300,- pr gang, men selvom
> det gik ud over kostbudgettet forblev hun i "behandling"
> indtil psykologerne definitivt og uafhængigt af hinanden har
> konstateret, at pigen ikke fejler noget psykisk, men *vil*
> møde vanskeligheder fordi hendes evne til at resonnere er så
> høj, at hun gennemskuer situationer hun ikke "burde"
> gennemskue.'

''
Jamen, hvad jamrer du så over- jeg foreslog en psykolog og da
du behændigt undlod den oplysning tidligere, så kan jeg jo
ikke andet end at svare som jeg gjorde. Det er ikke en fair
måde at debattere på: at skose en lærer som ville henvise
hende til psykolog, antyde at det blev der ikke noget ud af
fordi moderen var handlekraftig og så pludselig komme med en
ny oplysning om at hun så sandelig havde været til hele to
psykologer -og i øvrigt er prisen mere end 300 pr. gang, hvis
man skal følge psykologforbundets takster - at hun har betalt
300 kr. tyder på at hun har fået kommunalt tilskud til
ordningen.

Jeg forstår så ikke at man vægrer sig ved at bruge en
skolepsykolog, men det må stå hen i det uvisse, med mindre at
du nu kommer med flere oplysninger der sætter det hele i et
nyt lys - igen igen.

Sagen er jo netop denne, at du -ved at tilbageholde visse
oplysninger -forsøger at få folk til at være forargede. Det
minder lidt om aviserne, der skriver forargede artikler om
hvordan børn bliver behandlet i skolen - børn med navns
nævnelse, og først senere - når sensationen har lagt sig godt
tilrette i folks sind - at komme med en baggrund der sætter
det hele i et helt andet lys. Ren manipulation.
>
> Som cand.pæd. burde du have indsigt til at vide hvordan børn
> <10 år opfører sig, når de keder sig og ikke udfordres.

Såeh, burde jeg det? Som cand.pæd. - en titel du ikke hidtil
har vist nogen form for respekt over for, men nu, hvor det
understøtter din hetz, godt kan bruge - så ved jeg at børn
godt kan tåle at kede sig, at det faktisk kan være en fordel,
da de så derefter tænker lidt mere. Der står ingen steder
skrevet at børn ikke må kede sig eller at de skal underholdes
hele tiden.

Jeg har endda været lærer i adskillige år (mere end 20), så
jeg ved ret meget om hvordan nogle børn reagerer og hvordan
forældrene til disse børn reagerer. De fleste forældre er fine
at have med at gøre, medens en lille håndfuld forældre mener
at det er lærerens skyld hvis de ikke straks indser at deres
små poder og podinder er lysende genier. Som en
vittighedstegning i Folkeskolen angav for nogle numre siden:
man ser en far stå med sin lille søn i hånden og sige til en
karrikeret, spidsnæset skolefrøken med briller og uglet hår:
"Jeg holder dig ansvarlig hvis min søn ikke bliver
atomfysiker".


Naturligvis skal vi forsøge at der i undervisningen rummes
udfordringer til alle børn, men der står ikké noget om at de
ikke også må kede sig, at de ikke også selv må finde på ting
at foretage sig. Vi kan dog ikke blot give frit løb for alle
børn, da vi ikke har midlerne i skolen til at forsyne særligt
begavede børn med ekstra materialer i en uendelighed.

Hvis forældrene vitterlig ønsker at deres børn skal have flere
udfordringer og materialer, så skal de stemme på de partier
der vitterlig går ind for sådan noget og ikke på partier der
modarbejder disse tiltag.



Per Rønne (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 27-01-08 12:52

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> Naturligvis skal vi forsøge at der i undervisningen rummes
> udfordringer til alle børn, men der står ikké noget om at de
> ikke også må kede sig, at de ikke også selv må finde på ting
> at foretage sig. Vi kan dog ikke blot give frit løb for alle
> børn, da vi ikke har midlerne i skolen til at forsyne særligt
> begavede børn med ekstra materialer i en uendelighed.
>
> Hvis forældrene vitterlig ønsker at deres børn skal have flere
> udfordringer og materialer, så skal de stemme på de partier
> der vitterlig går ind for sådan noget og ikke på partier der
> modarbejder disse tiltag.

De kan nu også sende deres børn i privatskole, herunder eksempelvis
schweiziske kostskoler, der ikke skal følge dansk grund- og
gymnasieskolelovgivning ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Peter K. Nielsen (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 27-01-08 09:25


"Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
news:4799ab44$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1ib9ezf.9hbw14cbto4mN%per@RQNNE.invalid...
>
>> Og det er måske problemet ... adfærdsmæssigt er superintelligente børn
>> nemlig anderledes. Jeg husker da også fra de små klasser min tydelige
>> følelse af /anderledeshed/ ...
>>
>> Per Erik Rønne
>
> Jeg må undtagelsesvis give dig 100% ret..!
> Jeg kan genkende problemerne fra egen barndom og skolegang - og såmænd
> stadig.
>
> I min familie er en pige på 10 år, der ligeledes er "for" intelligent.
> På grund af de problemer det afstedkommer, har en pædagog i SFO lavet en
> "Kloge-Åge"-klub, hvor 4-5 af børnene 3 gange om ugen laver ting, der
> stimulerer dem. Dette har gjort at klimaet i SFO er blevet meget bedre og
> begrænset de konfrontationer, der tidligere var en del af hverdagen.
> Desværre er pigens lærere slet ikke rustet til at håndtere børn, der er
> meget mere intelligente end de selv er, og dette er pt et meget stort
> problem for hende.
> Pigens klasselærer har udtalt "jeg kan ikke rumme hende i klassen, så jeg
> har indstillet hende til skolepsykolog".
> Heldigvis er pigens mor heller ikke tabt bag en vogn, så hun har nu sørget
> for at der er fokus på problematikken ved at involvere skolelederen,
> pædagogen og læreren i et skole-hjem samarbejde, for at forsøge på at
> hindre pigen bliver skadet.
>
Jeg sidder med en grim mistanke om at noget er helt galt her, og ser mange
antydninger af at der ER brug for at få en psykolog på banen

> Det ser foreløbig ud til at gå i den rigtige retning, men et problem
> består, nemlig at klasselæreren tilsyneladende bærer nag af at være blevet
> "out-smarted" flere gange af den lille pige.

Ja eller også ser hun de mange konfrontationer som et tegn på at de sociale
færdigheder ikke er helt så udviklede som de burde være
>
> "Mensa"-skolerne er et godt tiltag og man kan kun håbe, at skolesystemet
> (og samfundet = skatteyderne) vil bidrage ved at erkende problemet og gøre
> noget ved det.
>
> Tænk om vi kunne anvende potentialet af de ca. 10% meget højt begavede
> istedet for at begrave dem!

Ja det vil være RIGTIG godt, men det kræver jo at de højtbegavede også er
socialt begavede

Peter


Henning Sørensen (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 27-01-08 12:37

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixennej.dk> skrev i meddelelsen
news:479c3ff2$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
> news:4799ab44$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
>> "Mensa"-skolerne er et godt tiltag og man kan kun håbe, at skolesystemet
>> (og samfundet = skatteyderne) vil bidrage ved at erkende problemet og
>> gøre noget ved det.
>>
>> Tænk om vi kunne anvende potentialet af de ca. 10% meget højt begavede
>> istedet for at begrave dem!
>
> Ja det vil være RIGTIG godt, men det kræver jo at de højtbegavede også er
> socialt begavede
>
> Peter
Netop derfor er disse skoler gode, for de sociale færdigheder er der alt for
mange intelligente børn, der ikke får i folkeskolen.

/Henning.


Peter K. Nielsen (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 27-01-08 15:04


"Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
news:479c6cfc$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
> "Peter K. Nielsen" <nixen@bixennej.dk> skrev i meddelelsen
> news:479c3ff2$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> "Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
>> news:4799ab44$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
>>> "Mensa"-skolerne er et godt tiltag og man kan kun håbe, at skolesystemet
>>> (og samfundet = skatteyderne) vil bidrage ved at erkende problemet og
>>> gøre noget ved det.
>>>
>>> Tænk om vi kunne anvende potentialet af de ca. 10% meget højt begavede
>>> istedet for at begrave dem!
>>
>> Ja det vil være RIGTIG godt, men det kræver jo at de højtbegavede også er
>> socialt begavede
>>
>> Peter
> Netop derfor er disse skoler gode, for de sociale færdigheder er der alt
> for mange intelligente børn, der ikke får i folkeskolen.

javel ja - Du må godt nok undskylde, men der er noget her der ikke stemmer.

Du taler om psykologer der holder konsultationer til 300 pr konsultation, og
mensa skoler der der er bedre til at lære børnene sociale færdigheder end
folkeskolen.

Det strider mod alt hvad jeg har oplevet til dato, og jeg ser faktisk mange
af de her højtbegavede børn i min hverdag, og oplever mange fustrerede
forældre der ikke kan forstå at man på disse "mensa" og mentiqua skoler ikke
kan tage hensyn til deres børns særlige træk (læs sociale vanskeligheder

PEter


Peder (25-01-2008)
Kommentar
Fra : Peder


Dato : 25-01-08 15:32

Per Rønne <per@rqnne.invalid> wrote

>Og det er måske problemet ... adfærdsmæssigt er superintelligente børn
>nemlig anderledes. Jeg husker da også fra de små klasser min tydelige
>følelse af /anderledeshed/ ...

Hvad er din IK da?

--
§ 266 b: Den der fremsætter udtalelse ved hvilken en gruppe af personer
trues,forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve,
nationale eller etniske oprindelse, tro eller *seksuelle* *orientering*
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Per Rønne (25-01-2008)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 25-01-08 15:02

Peder <pela@durikke.INVALID> wrote:

> Per Rønne <per@rqnne.invalid> wrote
>
> >Og det er måske problemet ... adfærdsmæssigt er superintelligente børn
> >nemlig anderledes. Jeg husker da også fra de små klasser min tydelige
> >følelse af /anderledeshed/ ...
>
> Hvad er din IK da?

Irrelevant, og som jeg angav bør denne debat ikke foregå ved
crossposting.

PS. Hvor mange procent af befolkningen som helhed tror du i øvrigt er i
stand til at tage en kandidatgrad i datalogi eller matematik fra
Københavns Universitet?

FUT dk.undervisning.folkeskole
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (26-01-2008)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 26-01-08 10:53


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1ib9ezf.9hbw14cbto4mN%per@RQNNE.invalid...
> >
> Min kommentar:
>
> Oprettelsen af disse Mentiqa-skoler må da være et tydeligt
> bevis på at
> problemerne omkring superintelligente børn ikke blot er
> knyttet til
> børnehaven, men også til [enheds]skolen.

Vrøvl Per - det er ikke noget nyt at man har haft særligt godt
begavede børn i folkeskolen. Og der har faktisk været en
forsker i Danmark der netop har forsket i det område (han døde
desværre af kræft for nogle år siden). Så problemet er
altså ikké noget nyt der er opstået som følge af
"enhedsskolen", som jeg jo ved er din kæphest at få afskaffet.
Du har blot den fejl, at du ikke bøjer dig for nok så gode
argumenter, fx med at der kun findes EN eneste undersøgelse på
videnskabeligt grundlag, der har forsket i enhedsskolen ctr.
den delte skole. Og denne undersøgelse viste klart at der IKKE
var nogen forskel på elevernes resultater ved afgangsprøverne
hvad enten de havde gået i en delt eller i en udelt skole.
Alligevel fremturer du med dit mantra om enhedskolen. Du har
til dato ikke svaret på hvordan man overhovedet skulle kunne
"dele" eleverne på "retfærdig" vis og slet ikke på hvad med de
børn der i løbet af skoletiden udvikler sig, selvom de - som i
gamle dage- frekventerede en delt skole? Normalt blev elever,
der gik i den delte skole, faktisk anbragt dér i hele deres
skoletid uden tanke på at de kunne udvikle sig og deres
intelligens. Det hidrører fra den tid hvor man mente at man
enten var intelligent eller også var man det ikke. Man troede
at intelligens og evner ikke kunne udvikle sig -akkurat som
din mentor Helmuth Nyborg hævder det.


>
> =
> Frustrerede forældre
>
> Børnepsykolog Ole Kyed beskæftiger sig med særligt begavede
> børn. Han
> ved godt, hvorfor de kloge børn allerede i børnehaven trives
> dårligt.
>
> »Pædagogerne fokuserer på, at børnene skal lege sammen i
> sociale
> fællesskaber. Man tager ikke højde for at stimulere det
> kognitive. De
> tager udgangspunkt i, hvor de synes, barnet skal være, men i
> stedet skal
> vi tage udgangspunkt i, hvor barnet reelt er. Hvor som helst
> barnet
> viser fremmelighed, er det væsentligt at få øje på den og
> stimulere
> den,« siger Ole Kyed, der oplever et stigende antal
> henvendelser fra
> frustrerede forældre til begavede børn, der ikke trives i
> børnehaven.
>
> Ole Kyed vurderer, at omkring 10-15 pct. af alle børn har
> brug for
> ekstra udfordringer.
>
> I pædagogernes fagforening BUPL erkender man, at der ikke er
> stor
> opmærksomhed rettet mod de kloge børn i landets børnehaver.
> Men
> konsulent i Pædagogisk Team Suz Wang mener ikke, at
> pædagogerne skal
> fokusere på de høje begavelser, men i stedet forsøge at give
> børnene de
> sociale kompetencer, som de skal bruge resten af livet. Det
> er ikke i
> børnehaven, at barnets særlige talenter skal dyrkes, selv om
> man skal
> have øje for den enkelte.
>
> »I børnehavealderen er man snarere et barn end en begavelse.
> Vægten er
> her lagt på at tilegne sig tilværelsen i børnefællesskaber.
> Så er det
> mindre interessant, i hvilken grad du er begavet,« siger Suz
> Wang.
> =
>
> Min kommentar:
>
> Og det er måske problemet ... adfærdsmæssigt er
> superintelligente børn
> nemlig anderledes. Jeg husker da også fra de små klasser min
> tydelige
> følelse af /anderledeshed/ ...


Det er en myte at superbegavede børn behøver at være
anderledes - det kunne jo tænkes at du fx var anderledes fordi
du var anderledes og ikke fordi du er/var særligt begavet.

Ifølge visse skribenter her i gruppen er der sikkert en del
der vil mene at jeg med den betegnelse "anderledes" skulle
være superintelligent, og selvom det så er smigrende, så tror
jeg næppe at det er tilfældet og at andre, der fra tid til
anden generer mig, blot ikke har fattet mit geni - men
måske det er korrekt alligevel: juhuu, kone -jeg er et geni!
(konen: "Hmmm! - hvad med at gå ud med skraldeposen, hr.
Geni?!" )




Henning Sørensen (26-01-2008)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 26-01-08 12:08

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i meddelelsen
news:479b02f9$0$2085$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Det er en myte at superbegavede børn behøver at være anderledes - det
> kunne jo tænkes at du fx var anderledes fordi du var anderledes og ikke
> fordi du er/var særligt begavet.
>

Sædvanen tro formår AHW at dække sig ind.
Intelligente børn "behøver" ikke at være anderledes - nej, men faktum er, at
mange intelligente børn opfattes anderledes og har problemer i skolen.
Folkeskolen har ikke ressourcerne til at håndtere disse børn.
Øgede ressourcer, oplysning og efteruddannelse må altså være på sin plads.

Omend man kan blive i tvivl, når end ikke en folkeskolelærer med
efteruddannelse som cand.pæd. kan være enig heri.

/Henning.


Peter K. Nielsen (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 27-01-08 09:32


"Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
news:479b1903$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i meddelelsen
> news:479b02f9$0$2085$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Det er en myte at superbegavede børn behøver at være anderledes - det
>> kunne jo tænkes at du fx var anderledes fordi du var anderledes og ikke
>> fordi du er/var særligt begavet.
>>
>
> Sædvanen tro formår AHW at dække sig ind.
> Intelligente børn "behøver" ikke at være anderledes - nej, men faktum er,
> at mange intelligente børn opfattes anderledes og har problemer i skolen.

ja og mange af disse børn ser jeg ofte ende med en diagnose

> Folkeskolen har ikke ressourcerne til at håndtere disse børn.

nej og det vil formentlig være urealistisk at tro de får dem

> Øgede ressourcer, oplysning og efteruddannelse må altså være på sin plads.
>
ja det kan vi kun være enig i

> Omend man kan blive i tvivl, når end ikke en folkeskolelærer med
> efteruddannelse som cand.pæd. kan være enig heri.

jeg synes da vi ser en folkeskole lærer der VIRKELIG er sin opgave voksen.
Han ser meget nuanceret på sagen (har sikkert set mange intilligente børn)

Der er intilligente børn, som er neurotypiske, og så er der intilligente
børn med Aspergers syndrom.

Den ene gruppe kan rummes (eller burde kunne) i folkeskolen. Den anden
gruppe har nogle helt særlige behov og kan ikke altid rummes, men rummer et
helt fantastisk potentiale hvis de får de rette udviklingsbetingelser

Peter


Henning Sørensen (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 27-01-08 12:41

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixennej.dk> skrev i meddelelsen
news:479c418e$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
> news:479b1903$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
>> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i meddelelsen
>> news:479b02f9$0$2085$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>> Det er en myte at superbegavede børn behøver at være anderledes - det
>>> kunne jo tænkes at du fx var anderledes fordi du var anderledes og ikke
>>> fordi du er/var særligt begavet.
>>>
>>
>> Sædvanen tro formår AHW at dække sig ind.
>> Intelligente børn "behøver" ikke at være anderledes - nej, men faktum er,
>> at mange intelligente børn opfattes anderledes og har problemer i skolen.
>
> ja og mange af disse børn ser jeg ofte ende med en diagnose
>
>> Folkeskolen har ikke ressourcerne til at håndtere disse børn.
>
> nej og det vil formentlig være urealistisk at tro de får dem
>
>> Øgede ressourcer, oplysning og efteruddannelse må altså være på sin
>> plads.
>>
> ja det kan vi kun være enig i
>
>> Omend man kan blive i tvivl, når end ikke en folkeskolelærer med
>> efteruddannelse som cand.pæd. kan være enig heri.
>
> jeg synes da vi ser en folkeskole lærer der VIRKELIG er sin opgave voksen.
> Han ser meget nuanceret på sagen (har sikkert set mange intilligente børn)
>
> Der er intilligente børn, som er neurotypiske, og så er der intilligente
> børn med Aspergers syndrom.
>
> Den ene gruppe kan rummes (eller burde kunne) i folkeskolen. Den anden
> gruppe har nogle helt særlige behov og kan ikke altid rummes, men rummer
> et helt fantastisk potentiale hvis de får de rette udviklingsbetingelser
>
> Peter

Langt den største del af intelligente børn udvikler ingen form for psykiske
lidelser, men mange må stå igennem med dårligt selværd og dårlige sociale
kompetencer.
Og så er der nok også et mindretal, der på grund af systemets
ukendskab/uvilje/manglende evne udvikler psykiske lidelser, der er absolut
unødvendige, eftersom "recepten" er kendt!

/Henning.


Peter K. Nielsen (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 27-01-08 15:10


"Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
news:479c6dee$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...


>>
>> Peter
>
> Langt den største del af intelligente børn udvikler ingen form for
> psykiske lidelser, men mange må stå igennem med dårligt selværd og dårlige
> sociale kompetencer.

ja men hvorfor?? ikke på grund af deres høje intilligens, men ofte på grund
af et usynligt handicap, som ikke diagnosticeres

> Og så er der nok også et mindretal, der på grund af systemets
> ukendskab/uvilje/manglende evne udvikler psykiske lidelser, der er absolut
> unødvendige, eftersom "recepten" er kendt!

nej fordi deres handicap ikke bliver opdaget. Dette kan skyldes mange ting.
dårlige lærere, pædagoger, skolepsykologer, og forældre der ikke VIL se at
deres barn er anderledes.
Ikke fordi de er dårlige forældre, men simpelthen fordi at denne
erkendelsesprocess er en lang og træls vej som tager den tid som den slags
nu engang tager. Den kan ikke fremskyndes eller fremtvinges, men skal komme
af sig selv. Og her spiller folkeskolen fallit, ved enten at nægte at se
problemerne eller ved at forsøge at fremtvinge prossessen, i stedet for at
forsøge at hjælpe barnet ved i videst muligt omfang at tage de nødvendige
hensyn (og ja jeg ved godt at de nødvendige ressourcer ikke er tilstde i den
udsultede folkeskole) Tog man disse hensyn vil man kunne inkludere langt
flere end man gør i dag, og man kunne få udskilt de rigtige på et langt
tidligere tidspunkt

Peter


Henning Sørensen (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 27-01-08 16:02

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixennej.dk> skrev i meddelelsen
news:479c90dc$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
> news:479c6dee$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
>
>
>>>
>>> Peter
>>
>> Langt den største del af intelligente børn udvikler ingen form for
>> psykiske lidelser, men mange må stå igennem med dårligt selværd og
>> dårlige sociale kompetencer.
>
> ja men hvorfor?? ikke på grund af deres høje intilligens, men ofte på
> grund af et usynligt handicap, som ikke diagnosticeres

Det er absolut muligt at en del børn med fejl i hjernen samtidig har høj
intelligens.
Men dét Per Rønne henviser til har vist intet med det at gøre.
derimod at "anderledes" børn har det svært i det etablerede system, hvilket
giver dem dårligt selvværd og dårlige sociale kompetencer.

>
>> Og så er der nok også et mindretal, der på grund af systemets
>> ukendskab/uvilje/manglende evne udvikler psykiske lidelser, der er
>> absolut unødvendige, eftersom "recepten" er kendt!
>
> nej fordi deres handicap ikke bliver opdaget. Dette kan skyldes mange
> ting. dårlige lærere, pædagoger, skolepsykologer, og forældre der ikke VIL
> se at deres barn er anderledes.

Dét det drejer sig om er "anderledes" børn med høj intelligens - ikke
psykisk handicappede.

> Ikke fordi de er dårlige forældre, men simpelthen fordi at denne
> erkendelsesprocess er en lang og træls vej som tager den tid som den slags
> nu engang tager. Den kan ikke fremskyndes eller fremtvinges, men skal
> komme af sig selv. Og her spiller folkeskolen fallit, ved enten at nægte
> at se problemerne eller ved at forsøge at fremtvinge prossessen, i stedet
> for at forsøge at hjælpe barnet ved i videst muligt omfang at tage de
> nødvendige hensyn (og ja jeg ved godt at de nødvendige ressourcer ikke er
> tilstde i den udsultede folkeskole) Tog man disse hensyn vil man kunne
> inkludere langt flere end man gør i dag, og man kunne få udskilt de
> rigtige på et langt tidligere tidspunkt

Korrekt - hvis folkeskolen fik tilført de ressourcer, oplysning og
specialviden, der skal til for at løfte opgaven, ville mange flere børn
klare sig væsentligt bedre end tilfældet er i dag.

>
> Peter
>

/Henning.


Peter K. Nielsen (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 27-01-08 16:05


"Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
news:479c9cfe$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
> "Peter K. Nielsen" <nixen@bixennej.dk> skrev i meddelelsen
> news:479c90dc$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> "Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
>> news:479c6dee$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>>
>>>>
>>>> Peter
>>>
>>> Langt den største del af intelligente børn udvikler ingen form for
>>> psykiske lidelser, men mange må stå igennem med dårligt selværd og
>>> dårlige sociale kompetencer.
>>
>> ja men hvorfor?? ikke på grund af deres høje intilligens, men ofte på
>> grund af et usynligt handicap, som ikke diagnosticeres
>
> Det er absolut muligt at en del børn med fejl i hjernen samtidig har høj
> intelligens.

jeg taler bestemt ikke om "fejl" i hjernen

> Men dét Per Rønne henviser til har vist intet med det at gøre.
> derimod at "anderledes" børn har det svært i det etablerede system,
> hvilket giver dem dårligt selvværd og dårlige sociale kompetencer.
>
>>
>>> Og så er der nok også et mindretal, der på grund af systemets
>>> ukendskab/uvilje/manglende evne udvikler psykiske lidelser, der er
>>> absolut unødvendige, eftersom "recepten" er kendt!
>>
>> nej fordi deres handicap ikke bliver opdaget. Dette kan skyldes mange
>> ting. dårlige lærere, pædagoger, skolepsykologer, og forældre der ikke
>> VIL se at deres barn er anderledes.
>
> Dét det drejer sig om er "anderledes" børn med høj intelligens - ikke
> psykisk handicappede.

jeg har på intet tidspunkt talt om psykisk handicappede

Peter


Wilstrup (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 27-01-08 13:24


"Peter K. Nielsen" <nixen@bixennej.dk> skrev i meddelelsen
news:479c418e$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> Sædvanen tro formår AHW at dække sig ind.

Læs hvad jeg svarer på det til Henning.


>> Intelligente børn "behøver" ikke at være anderledes - nej,
>> men faktum er, at mange intelligente børn opfattes
>> anderledes og har problemer i skolen.
>
> ja og mange af disse børn ser jeg ofte ende med en diagnose

netop - om det er godt eller skidt, afhænger naturligvis af
det enkelte barn. En diagnose er ikke altid en dom, men et
arbejdsredskab, som dog skal omgås varsomt.
>
>> Folkeskolen har ikke ressourcerne til at håndtere disse
>> børn.
>
> nej og det vil formentlig være urealistisk at tro de får dem

netop - men Henning vil ikke anerkende at lærerne kun har
mulighed for at handle indenfor det eksisterende råderum.
Chefer har en større mulighed, men de benytter dem ikke altid
og kun når situationen er ved at glide dem af hænde. Her bør
vi have skoleledere der har den tilstrækkelige
efteruddannelse, men se om det sker -d et er også et
politisk-økonomisk spørgsmål.
>
>> Øgede ressourcer, oplysning og efteruddannelse må altså
>> være på sin plads.
>>
> ja det kan vi kun være enig i

Hvem kan ikke det? Men det, Henning stadig ikke vil erkende er
at uden penge gør det ondt - og det er dem, politikerne ikke
vil bevilge i tilstrækkeligt omfang.
>
>> Omend man kan blive i tvivl, når end ikke en
>> folkeskolelærer med efteruddannelse som cand.pæd. kan være
>> enig heri.
>
> jeg synes da vi ser en folkeskolelærer der VIRKELIG er sin
> opgave voksen. Han ser meget nuanceret på sagen (har sikkert
> set mange intilligente børn)

Præcis - og jeg ved om nogen - hvad der skal til, men jeg
konstaterer også at når man henvender sig til kompetente
personer, er der lange ventelister og af og til også forældre
der forlanger det umulige eller som afviser enhver tanke om
nærmere fokus på problematikken, fordi de mener at det er at
gå dem for nær.

Jeg har selv haft fx autistiske børn i klassen, hvor
forældrene nægter at det forholder sig som der hævdes og de
vil ikke gå med til at få det nærmere undersøgt. Og i
folkeskolens og forældrerettens hellige navn, så fastholdes
disse stakkels børn i et miljø som hverken gavner dem eller
klassen. De bliver mere og mere dårlige, og med
forældrebenægtelserne og afslag på at vi gør noget for disse
børn, så går de rundt i klasserne indtil det hele ramler. Og
selv i disse situationer blokerer mange forældre og mantraet
"Den rummelige skole" bliver hevet frem af både skoleledere og
politikere. Skolelederne fordi de er fanget i det politiske
system og politikerne fordi de er bange for at åbne en
ladeport af ønsker som koster penge og vælgerne fordi sådanne
tiltag vil betyde højere skat.

Du så jo selv hvordan mantraet om at man skulle have lavere
skat samt løftet om at man ville frede boligejerne (og jeg er
selv boligejer), gjorde at man gav Fjoghet fire år mere ved
magten sammen med DF.

Folk kan godt have sympati for børn, men når det koster dem
penge, så trækker de sig bukkende og småfjærtende tilbage.

Autistiske børn og børn med aspergers (som vist nok nu er
kommet i samme gruppe) befinder sig stadig i "normalklasser
"rundt omkring på skolerne, uden særlig bevågenhed fra det
politiske system, så "bagateller" som de særligt intelligente
børn kommer langt nede på ranglisten i dette spil.

Og så har vi nyttige idioter som Henning, der hetzer mod
skolelærerne fordi de ikke formår inden for de givne rammer,
at udøve mirakler.
>
> Der er intilligente børn, som er neurotypiske, og så er der
> intilligente børn med Aspergers syndrom.

ja.
>
> Den ene gruppe kan rummes (eller burde kunne) i folkeskolen.
> Den anden gruppe har nogle helt særlige behov og kan ikke
> altid rummes, men rummer et helt fantastisk potentiale hvis
> de får de rette udviklingsbetingelser

Det er så det øjeblikkelige mantra - tidligere mente man fx at
oligofrene børn havde en "skjult viden" hvor man først sent
opdagede hvor fejlagtigt det synspunkt havde været.

Nu er du fortaler for aspergers/autisme og med god grund, men
jeg er ikke så sikker på at man kan rumme disse børn i en
almindelig folkeskole med mindre man indretter miljøet- også
det fysiske samt naturligvis uddannede lærekræfter til
formålet. Og jeg er heller ikke sikker på at det gavner
børnene i det lange løb at være på en almindelig folkeskole.

For nogle år siden havde vi en elev der var autist - men
eleven vidste det ikke selv og vi måtte ikke fortælle det til
nogen. Vi var derfor afskåret fra at forklare det til
uddannelsesstedet, eleven så frekventerede. Det går nu rigtigt
dårligt for vedkommende og forældrene er fortvivlede og eleven
med, men de vil stadig ikke anerkende det, da det opfattes som
en "skam" i familien og som Guds straf, så derfor nægter de
hjælp og behandling. Det indebærer så at eleven kommer tilbage
til vores skole og "belaster" os med problemer som vi hverken
kan eller må tage stilling til. Forældrene vil ikke have at
eleven kommer til os, men eleven er myndig og kommer
alligevel, så vi aner ikke hvad vi kan gøre udover at være
venlige og forstående uden´at have noget at have det i. Det er
en frygtelig situation vi står i her -og så kommer en fyr som
Henning med alle sine fordomme og forargelse og skoser at man
som lærer ikke straks sætter hele molevitten i gang for en
elev der muligvis har en begavelse udover det sædvanlige,
samtidig med at det mere end antydes at forældrene ikke er
positivt indstillede til skolens forsøg på at løse
problematikken.

Og han kommer så med sin forargelse vendt mod mig fordi jeg
ikke straks giver ham medhold i denne forargelse, og forsøger
på at "henrette" mig ved at fortælle om min uddannelsesmæssige
baggrund for netop at skabe en større forargelse mod min
person fordi jeg ikke straks jubler over hans påstande og
giver ham ret.

Akkurat som jeg har forsøgt at hjælpe visse personer i denne
gruppe ud fra min erfaring, så bidrager jeg gerne til
forståelse af skolelærernes arbejdsråderum. Men hvis man vil
tages seriøst i denne debat, bliver man nødt til at forudsætte
at man kun kan udtale sig om de forhold man faktisk kender
til. Så det som Henning opfatter som at "dække sig ind" er
blot forbehold som følge af det fornuftige kun at udtale sig
om ting man har kendskab til. Belært af erfaringen, er det
også et klogt træk over for Henning.



Per Rønne (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 27-01-08 13:52

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> Jeg har selv haft fx autistiske børn i klassen, hvor
> forældrene nægter at det forholder sig som der hævdes og de
> vil ikke gå med til at få det nærmere undersøgt. Og i
> folkeskolens og forældrerettens hellige navn, så fastholdes
> disse stakkels børn i et miljø som hverken gavner dem eller
> klassen. De bliver mere og mere dårlige, og med
> forældrebenægtelserne og afslag på at vi gør noget for disse
> børn, så går de rundt i klasserne indtil det hele ramler. Og
> selv i disse situationer blokerer mange forældre og mantraet
> "Den rummelige skole" bliver hevet frem af både skoleledere og
> politikere. Skolelederne fordi de er fanget i det politiske
> system og politikerne fordi de er bange for at åbne en
> ladeport af ønsker som koster penge og vælgerne fordi sådanne
> tiltag vil betyde højere skat.

Tjae:

<http://www.sofieskolen.dk/>

> For nogle år siden havde vi en elev der var autist - men
> eleven vidste det ikke selv og vi måtte ikke fortælle det til
> nogen. Vi var derfor afskåret fra at forklare det til
> uddannelsesstedet, eleven så frekventerede. Det går nu rigtigt
> dårligt for vedkommende og forældrene er fortvivlede og eleven
> med, men de vil stadig ikke anerkende det, da det opfattes som
> en "skam" i familien og som Guds straf, så derfor nægter de
> hjælp og behandling. Det indebærer så at eleven kommer tilbage
> til vores skole og "belaster" os med problemer som vi hverken
> kan eller må tage stilling til. Forældrene vil ikke have at
> eleven kommer til os, men eleven er myndig og kommer
> alligevel, så vi aner ikke hvad vi kan gøre udover at være
> venlige og forstående uden´at have noget at have det i. Det er
> en frygtelig situation vi står i her

Når drengen [pigen?] nu er over 18 kunne I vel godt fortælle sandheden?
Hvis han ellers kan klare det.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Peter K. Nielsen (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 27-01-08 15:21


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1ibdnc2.19begvfkmu0huN%per@RQNNE.invalid...
> Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
>> Jeg har selv haft fx autistiske børn i klassen, hvor
>> forældrene nægter at det forholder sig som der hævdes og de
>> vil ikke gå med til at få det nærmere undersøgt. Og i
>> folkeskolens og forældrerettens hellige navn, så fastholdes
>> disse stakkels børn i et miljø som hverken gavner dem eller
>> klassen. De bliver mere og mere dårlige, og med
>> forældrebenægtelserne og afslag på at vi gør noget for disse
>> børn, så går de rundt i klasserne indtil det hele ramler. Og
>> selv i disse situationer blokerer mange forældre og mantraet
>> "Den rummelige skole" bliver hevet frem af både skoleledere og
>> politikere. Skolelederne fordi de er fanget i det politiske
>> system og politikerne fordi de er bange for at åbne en
>> ladeport af ønsker som koster penge og vælgerne fordi sådanne
>> tiltag vil betyde højere skat.
>
> Tjae:
>
> <http://www.sofieskolen.dk/>

og hvad mener du så med bare at smide et
link????????????????????????????????????????????+


Per Rønne (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 27-01-08 15:52

Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1ibdnc2.19begvfkmu0huN%per@RQNNE.invalid...
> > Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
> >
> >> Jeg har selv haft fx autistiske børn i klassen, hvor
> >> forældrene nægter at det forholder sig som der hævdes og de
> >> vil ikke gå med til at få det nærmere undersøgt. Og i
> >> folkeskolens og forældrerettens hellige navn, så fastholdes
> >> disse stakkels børn i et miljø som hverken gavner dem eller
> >> klassen. De bliver mere og mere dårlige, og med
> >> forældrebenægtelserne og afslag på at vi gør noget for disse
> >> børn, så går de rundt i klasserne indtil det hele ramler. Og
> >> selv i disse situationer blokerer mange forældre og mantraet
> >> "Den rummelige skole" bliver hevet frem af både skoleledere og
> >> politikere. Skolelederne fordi de er fanget i det politiske
> >> system og politikerne fordi de er bange for at åbne en
> >> ladeport af ønsker som koster penge og vælgerne fordi sådanne
> >> tiltag vil betyde højere skat.
> >
> > Tjae:
> >
> > <http://www.sofieskolen.dk/>
>
> og hvad mener du så med bare at smide et
> link????????????????????????????????????????????+

At der her findes en skole der i dag er en specialskole for autistiske
børn [tidligere var den for 'psykotiske børn'].

Jeg ved at skolen har 1-2 af børnene, der hvert år bliver erklæret
helbredte. Men det gjaldt muligvis kun da den var for 'psykotiske børn',
da autisme ikke længere anses som en sygdom, men en fejl i hjernens
funktion.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Peter K. Nielsen (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 27-01-08 16:07


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1ibdt99.34xqvn1l44hm3N%per@RQNNE.invalid...
> Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
>> news:1ibdnc2.19begvfkmu0huN%per@RQNNE.invalid...
>> > Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>> >
>> >> Jeg har selv haft fx autistiske børn i klassen, hvor
>> >> forældrene nægter at det forholder sig som der hævdes og de
>> >> vil ikke gå med til at få det nærmere undersøgt. Og i
>> >> folkeskolens og forældrerettens hellige navn, så fastholdes
>> >> disse stakkels børn i et miljø som hverken gavner dem eller
>> >> klassen. De bliver mere og mere dårlige, og med
>> >> forældrebenægtelserne og afslag på at vi gør noget for disse
>> >> børn, så går de rundt i klasserne indtil det hele ramler. Og
>> >> selv i disse situationer blokerer mange forældre og mantraet
>> >> "Den rummelige skole" bliver hevet frem af både skoleledere og
>> >> politikere. Skolelederne fordi de er fanget i det politiske
>> >> system og politikerne fordi de er bange for at åbne en
>> >> ladeport af ønsker som koster penge og vælgerne fordi sådanne
>> >> tiltag vil betyde højere skat.
>> >
>> > Tjae:
>> >
>> > <http://www.sofieskolen.dk/>
>>
>> og hvad mener du så med bare at smide et
>> link????????????????????????????????????????????+
>
> At der her findes en skole der i dag er en specialskole for autistiske
> børn [tidligere var den for 'psykotiske børn'].
>
> Jeg ved at skolen har 1-2 af børnene, der hvert år bliver erklæret
> helbredte. Men det gjaldt muligvis kun da den var for 'psykotiske børn',
> da autisme ikke længere anses som en sygdom, men en fejl i hjernens
> funktion.

Øhhh Per,

Detligner da ikke dig at udtale dig om noget du ikke har forstand på.

Autisme er IKKE en fejl i hjernens funktion men en biologisk betinget
udviklingsforstyrrelse.

Og nej jeg kan forsikre dig for at Sofie skolen ikke har nogen der bliver
helbredt

Peter


Per Rønne (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 27-01-08 16:44

Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:

> > At der her findes en skole der i dag er en specialskole for autistiske
> > børn [tidligere var den for 'psykotiske børn'].
> >
> > Jeg ved at skolen har 1-2 af børnene, der hvert år bliver erklæret
> > helbredte. Men det gjaldt muligvis kun da den var for 'psykotiske børn',
> > da autisme ikke længere anses som en sygdom, men en fejl i hjernens
> > funktion.
>
> Øhhh Per,
>
> Detligner da ikke dig at udtale dig om noget du ikke har forstand på.
>
> Autisme er IKKE en fejl i hjernens funktion men en biologisk betinget
> udviklingsforstyrrelse.

Og hvori består forskellen?

> Og nej jeg kan forsikre dig for at Sofieskolen ikke har nogen der bliver
> helbredt

Det havde den så tidligere, før den specialiserede sig i børn med det
der tidligere kaldtes »infantil autisme«. Tidligere tog de sig nemlig af
»psykotiske børn«, altså også børn der havde fået en fremprovokeret
eller reaktiv børnepsykose. Som naturligvis kan helbredes.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Henning Sørensen (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 27-01-08 14:36

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i meddelelsen
news:479c77c2$0$2094$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>

Jeg er ganske godt bekendt med, at folkeskolen ikke kan handle udenfor det
råderum, der er til rådighed.
Netop derfor harcelerer jeg igen og igen overfor et system, der ikke giver
de ressourcer, der er nødvendige for at folkeskolen kan løse de opgaver den
faktisk gerne *vil* løse!

Men sædvanen tro føler AHW at det er *hans* ligtorn der trædes på, når man
gør opmærksom på, at folkeskolelærerne *ikke* har den fornødne viden og
efteruddannelse til at påtage sig de opgaver de bliver pålagt.

EOD fra min side.

/Henning.


Wilstrup (28-01-2008)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 28-01-08 21:35


"Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
news:479c88c1$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
> Men sædvanen tro føler AHW at det er *hans* ligtorn der
trædes på, når man
> gør opmærksom på, at folkeskolelærerne *ikke* har den
> fornødne viden og efteruddannelse til at påtage sig de
> opgaver de bliver pålagt.

Nej, det er ikke min ligtorn, der trædes på. Det er til
gengæld din hetz mod skolelærerne jeg angriber, fordi du
udtaler dig på et fuldkommen forkvaklet grundlag.
Din påstand var at en bestemt lærer ikke kunne indse at din
bekendte og hendes barn var superbegavet, men i stedet
foreslog en skolepsykolog.
Dernæst kom du med en svada om at pigen så sandelig havde
været til psykolog for 300 kr. i timen (noget der bestemt ikke
kan være korrekt, da tariffen er mindst 500-800 kr. i timen
hvis det er en autoriseret psykolog med papirerne i orden, men
det er ikke centralt her.
Du mente med andre ord at det hele var "skolens skyld" og at
læreren bar nag over for elever fordi hun - ifølge dig var
blevet underkendt.

Dernæst kom du med dine sædvanlige angreb, hvor skolen skulle
svigte -uden dokumentation og når du så møder modspil fra en
person der ved noget om disse ting, mig sagde hunden, så
flygter du langt væk fra debatten med en personlig svada mod
min person i stedet for at gå ind i substansen af mit indlæg
og modsige det. Min tolkning må så blive at det kan du slet
ikke. Det gør dig sur - derfor flygter du væk med dit:

> EOD fra min side.

Og det kan du næppe holde.




Peter K. Nielsen (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 27-01-08 15:20


"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i meddelelsen
news:479c77c2$0$2094$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...


snip en masse vi ikke er uenige om
>
> Autistiske børn og børn med aspergers (som vist nok nu er kommet i samme
> gruppe)

De har begge tilhørt det autistiske spektrum lige siden Lorna Wing beskrev
"Wings triade"

befinder sig stadig i "normalklasser
> "rundt omkring på skolerne, uden særlig bevågenhed fra det politiske
> system, så "bagateller" som de særligt intelligente børn kommer langt nede
> på ranglisten i dette spil.

hvor en stor del af dem med AS også KAN begå sig hvis man tage nogle simple
hensyn

>
> Og så har vi nyttige idioter som Henning, der hetzer mod skolelærerne
> fordi de ikke formår inden for de givne rammer, at udøve mirakler.

ja

>>
>> Der er intilligente børn, som er neurotypiske, og så er der intilligente
>> børn med Aspergers syndrom.
>
> ja.
>>
>> Den ene gruppe kan rummes (eller burde kunne) i folkeskolen. Den anden
>> gruppe har nogle helt særlige behov og kan ikke altid rummes, men rummer
>> et helt fantastisk potentiale hvis de får de rette udviklingsbetingelser
>
> Det er så det øjeblikkelige mantra - tidligere mente man fx at oligofrene
> børn havde en "skjult viden" hvor man først sent opdagede hvor fejlagtigt
> det synspunkt havde været.

Nej Arne - De HAR et stort potentiale. Der er masser af eksempler på
mennesker med AS der har drevet det særdeles vidt i tilværelsen.

>
> Nu er du fortaler for aspergers/autisme og med god grund, men jeg er ikke
> så sikker på at man kan rumme disse børn i en almindelig folkeskole med
> mindre man indretter miljøet- også det fysiske samt naturligvis uddannede
> lærekræfter til formålet.

nej man vil aldrig kunne rumme dem alle, og det vil koste penge at rumme dem
man vil rumme. men nogen kan rummes og andre vil kunne rummes hvis man vil
bruge de penge der kræves.

Og jeg er heller ikke sikker på at det gavner
> børnene i det lange løb at være på en almindelig folkeskole.

nogel vil det gavne og for andre er det den direkte vej til den lukkede
afdeling.
Når jeg forhandler med kommuner der har det mantra om at alle skal rummes,
plejer jeg at sige at tanken er smuk nok, og også værd at arbejde ud fra,
men der hvor det går galt er at man ofte er alt for længe om at erkende når
det ikke kan lykkes

Peter


Wilstrup (28-01-2008)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 28-01-08 21:38


"Peter K. Nielsen" <nixen@bixennej.dk> skrev i meddelelsen
news:479c930c$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
> > befinder sig stadig i "normalklasser
>> "rundt omkring på skolerne, uden særlig bevågenhed fra det
>> politiske system, så "bagateller" som de særligt
>> intelligente børn kommer langt nede på ranglisten i dette
>> spil.
>
> hvor en stor del af dem med AS også KAN begå sig hvis man
> tage nogle simple hensyn

Ja, hvis man ved hvordan! og vi mangler i den grad
efteruddannelse eller blot kurser!
>
>>
>> Det er så det øjeblikkelige mantra - tidligere mente man fx
>> at oligofrene børn havde en "skjult viden" hvor man først
>> sent opdagede hvor fejlagtigt det synspunkt havde været.
>
> Nej Arne - De HAR et stort potentiale. Der er masser af
> eksempler på mennesker med AS der har drevet det særdeles
> vidt i tilværelsen.

Jeg sigtede ikke her til AS, men til dem man i sin tid kaldte
for svagt begavede, der skulle være i besiddelse af en "skjult
viden".
>
>>
>> Nu er du fortaler for aspergers/autisme og med god grund,
>> men jeg er ikke så sikker på at man kan rumme disse børn i
>> en almindelig folkeskole med mindre man indretter miljøet-
>> også det fysiske samt naturligvis uddannede lærekræfter til
>> formålet.
>
> nej man vil aldrig kunne rumme dem alle, og det vil koste
> penge at rumme dem man vil rumme. men nogen kan rummes og
> andre vil kunne rummes hvis man vil bruge de penge der
> kræves.

Javist - men det gør man ikke, altså ofrer flere penge til
formålet i folkeskolen.
>
> Og jeg er heller ikke sikker på at det gavner
>> børnene i det lange løb at være på en almindelig
>> folkeskole.
>
> nogel vil det gavne og for andre er det den direkte vej til
> den lukkede afdeling.

Det tror jeg på.

> Når jeg forhandler med kommuner der har det mantra om at
> alle skal rummes, plejer jeg at sige at tanken er smuk nok,
> og også værd at arbejde ud fra, men der hvor det går galt er
> at man ofte er alt for længe om at erkende når det ikke kan
> lykkes
>
Præcis!



Per Rønne (29-01-2008)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 29-01-08 06:11

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

[AS - Aspergers Syndrom]

> Jeg sigtede ikke her til AS, men til dem man i sin tid kaldte
> for svagt begavede, der skulle være i besiddelse af en "skjult
> viden".

Det hele bygger nok på en manglende skelnen mellem autister og åndssvage
[oligofrene].

Jeg har selv mødt en lille, autistisk pige, som ikke havde noget talt
sprog, men som kunne skrive, når blot læreren 'lod som om' at det var
hende [altså læreren] der skrev; efter nogen tid var det nok at læreren
holdt et par finger på ærmet ...

Denne pige havde tidligere været anbragt under åndssvageforsorgen, hvor
hun havde siddet alene i et rum, hvor børn i naborummet var blevet
undervist i engelsk. Det betød at hun kunne engelsk [hun havde nu som
helt lille også boet i et engelsksproget land, vistnok Sydafrika].

Men anbringelsen af pigen under åndssvageforsorgen var altså en
fejlanbringelse; på det tidspunkt omkring 1960 skelnede man bare ikke
mellem oligofreni og infantil autisme.

Men inspireret af et sådant tilfælde, »opdagede« personelet på en
institution for oligofrene i nærheden af Glostrup Hospital at deres
oligofrene havde en sådan skjult viden. Det havde de bare ikke; det var
parsonalet der ubevidst fik »børnene« til at beskylde forældrene for
uhyrlige forbrydelser som incest.

Ja, der kan ske meget, når man ikke forstår at diskriminere mellem
autister og oligofrene ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Peter K. Nielsen (30-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 30-01-08 12:56


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1ibgre5.1pz4nee1whp7eqN%per@RQNNE.invalid...
> Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
> [AS - Aspergers Syndrom]
>
>> Jeg sigtede ikke her til AS, men til dem man i sin tid kaldte
>> for svagt begavede, der skulle være i besiddelse af en "skjult
>> viden".
>
> Det hele bygger nok på en manglende skelnen mellem autister og åndssvage
> [oligofrene].
>
> Jeg har selv mødt en lille, autistisk pige, som ikke havde noget talt
> sprog, men som kunne skrive, når blot læreren 'lod som om' at det var
> hende [altså læreren] der skrev; efter nogen tid var det nok at læreren
> holdt et par finger på ærmet ...
>
> Denne pige havde tidligere været anbragt under åndssvageforsorgen, hvor
> hun havde siddet alene i et rum, hvor børn i naborummet var blevet
> undervist i engelsk. Det betød at hun kunne engelsk [hun havde nu som
> helt lille også boet i et engelsksproget land, vistnok Sydafrika].
>
> Men anbringelsen af pigen under åndssvageforsorgen var altså en
> fejlanbringelse; på det tidspunkt omkring 1960 skelnede man bare ikke
> mellem oligofreni og infantil autisme.

jamen per dog.

Autisme blev først beskrevet af Leo Kanner, og senere Hr Asperger, men det
var først i 60erne da Lorna Wing beskrev det der senere kom til at hedde
Wings triade at man begyndte at forstå hvad autisme er for noget.

At give nogle pædagoer under åndsvageforsorgen æren for dette er en
manipulation af rang.

før Lorna wing var mental retardering næsten en betingelse for at få
autismediagnosen. Og derfor kan man ikke bare sådan lige sige de var
fejlplaceret. Aspergers arbejde var nærmest glemt da Wing tog fat på det, så
derfor tillægges hun en stor del af æren for den forståelse vi har af
autisme idag.

Men selv Wings fortåelse er jo nærmest ved at være forældet idag. og derfor
vil man sikkert også om 25 år ryste på hovedet af nogle af de
behandlingsmetoder man bruger idag

Peter


Per Rønne (30-01-2008)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 30-01-08 13:29

Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1ibgre5.1pz4nee1whp7eqN%per@RQNNE.invalid...
> > Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
> >
> > [AS - Aspergers Syndrom]
> >
> >> Jeg sigtede ikke her til AS, men til dem man i sin tid kaldte
> >> for svagt begavede, der skulle være i besiddelse af en "skjult
> >> viden".
> >
> > Det hele bygger nok på en manglende skelnen mellem autister og åndssvage
> > [oligofrene].
> >
> > Jeg har selv mødt en lille, autistisk pige, som ikke havde noget talt
> > sprog, men som kunne skrive, når blot læreren 'lod som om' at det var
> > hende [altså læreren] der skrev; efter nogen tid var det nok at læreren
> > holdt et par finger på ærmet ...
> >
> > Denne pige havde tidligere været anbragt under åndssvageforsorgen, hvor
> > hun havde siddet alene i et rum, hvor børn i naborummet var blevet
> > undervist i engelsk. Det betød at hun kunne engelsk [hun havde nu som
> > helt lille også boet i et engelsksproget land, vistnok Sydafrika].
> >
> > Men anbringelsen af pigen under åndssvageforsorgen var altså en
> > fejlanbringelse; på det tidspunkt omkring 1960 skelnede man bare ikke
> > mellem oligofreni og infantil autisme.
>
> jamen per dog.
>
> Autisme blev først beskrevet af Leo Kanner, og senere Hr Asperger, men det
> var først i 60erne da Lorna Wing beskrev det der senere kom til at hedde
> Wings triade at man begyndte at forstå hvad autisme er for noget.
>
> At give nogle pædagoer under åndsvageforsorgen æren for dette er en
> manipulation af rang.

Hvor giver jeg nogle pædagoger under åndssvageforsorgen 'æren' for det?
Læg mærke til at jeg bruger pluskvamperfektum: »havde været«.

Hun gik på Sofieskolen fra 1964.

I øvrigt talte man dengang om »infantil autisme«, som modsætning til
autisme generelt. Og nu tillader jeg mig så at citere fra SDE:

===
autisme, (nyere dannelse af gr. auto- og -isme), kontaktforstyrrelse,
som optræder ved skizofreni. Autisme viser sig ved følelsesmæssig
tilbagetrækning, dårlig kontakt og tilflugt til en indre
forestillingsverden. Autisme giver sig udslag i forstyrrelser i
tænkningen og svigtende evne til indlevelse i andre - den syge virker
som værende i en anden verden.

Den autistiske forstyrrelse i følelsesliv og sociale færdigheder er
meget vanskelig at behandle; antipsykotisk virkende lægemidler
(neuroleptika) virker ikke eller kun i ringe grad på autisme.
Sandsynligvis er konkret, rådgivende samtalebehandling og social træning
de bedste midler til afhjælpning af følger af den skizofrene patients
autistiske forstyrrelse.

Betegnelsen autisme anvendes også om gennemgribende
udviklingsforstyrrelse hos børn (se udviklingsforstyrrelser).
===

Og:

==
udviklingsforstyrrelser ...

Infantil autisme begynder før treårsalderen, sproget er tilbagestående
med ekkoagtige gentagelser af tillærte fraser. Børnene reagerer tidligt
kun i ringe grad på kontakt, og selvom kontakten til omgivelserne
udbygges, fortsætter den med at være påfaldende. Der kan fx ske
stereotype henvendelser til andre med spørgsmål om fødselsdag, bilmærke
e.l. Desuden kan der forekomme adfærdsforstyrrelser i form af
raserianfald og selvdestruktiv adfærd. Ca. 70% af patienter med infantil
autisme har også generel mental retardering (åndssvaghed). Infantil
autisme forekommer hos ca. 1‰.

Aspergers syndrom viser sig senere, oftest først i fem til
seksårsalderen. Disse børn kan virke gammelkloge, idet de er tilbøjelige
til at benytte tillærte vendinger, men på en mindre stereotyp måde end
ved infantil autisme. De har svært ved at indgå i leg med andre børn og
bliver evt. senere i skolealderen optaget af intellektuelle
særinteresser, fx latinske betegnelser for sommerfugle. De har ringe
social situationsfornemmelse og vil som voksne have svært ved at klare
sig socialt trods gode intellektuelle evner. Der er en glidende overgang
mellem Aspergers syndrom og normale former for enspænderagtige
personligheder. Aspergers syndrom forekommer hos ca. 0,5%.

Fælles for infantil autisme og Aspergers syndrom er formentlig en særlig
genetisk disposition. Især ved infantil autisme spiller desuden
biologiske belastninger af hjernen en vigtig rolle, fx virusinfektion i
fosterlivet, og sygdommen er relativt ofte forbundet med epilepsi.
===

> før Lorna wing var mental retardering næsten en betingelse for at få
> autismediagnosen. Og derfor kan man ikke bare sådan lige sige de var
> fejlplaceret. Aspergers arbejde var nærmest glemt da Wing tog fat på det, så
> derfor tillægges hun en stor del af æren for den forståelse vi har af
> autisme idag.
>
> Men selv Wings fortåelse er jo nærmest ved at være forældet idag. og derfor
> vil man sikkert også om 25 år ryste på hovedet af nogle af de
> behandlingsmetoder man bruger idag

Nu ved jeg ikke om Lorna Wing har ophavsret til ordet »autisme«, og jeg
kan se følgende i min Oxford English Dictionary:

autism

Psychiatry.

A condition in which a person is morbidly self-absorbed and out of
contact with reality. So au"tistic a., of, pertaining to, or
characterized by this; n., a person thus affected; also au"tistically
adv.

1912 Bleuler in Amer. Jrnl. Insanity LXIX. 874 When we look more
closely we find amongst all normal people many and important instances
where thought is divorced both from logic and from reality. I have
called these forms of thinking autistic, corresponding to the idea of
schizophrenic autismus. Ibid. 884 The unconscious can think logically
or autistically. 1912 A. Hoch Ibid. 888 The chief traits which had
existed before the mental breakdown were those which I at that time
called the shut-in tendencies - tendencies to which Professor Bleuler
has recently applied the term autism. 1916 C. E. Long tr. Jung's Coll.
Papers Analyt. Psychol. vi. 203 Autism (Bleuler) = Auto-eroticism
(Freud). For some time I have employed the concept of introversion for
this condition. 1922 Woodworth Psychol. xix. 508 Daydreaming ... is an
example of what is called 'autistic thinking', which means thinking that
is sufficient unto itself, and not subjected to any criticism. Autistic
thinking gratifies some desire and that is enough for it. 1962 Guardian
15 Nov. 6/6 London County Council has opened an experimental unit at the
health centre in Guildford Street for the treatment and diagnosis of
autistic children. 1963 New Scientist 25 Apr. 184/1 Childhood autism -
sometimes inaccurately called childhood schizophrenia. 1968 Woman 27
Jan. 24/2 There are over 4,000 diagnosed autistics in this country.
Ibid. 56/4 Our hospital ... is by no means the only one with an autistic
unit.
===

Kort sagt, ordet 'autism' er 'coined' af Eugen Bleuler:

<http://en.wikipedia.org/wiki/Eugen_Bleuler>
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Peter K. Nielsen (30-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 30-01-08 21:36


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1ibj5bu.mvnx6j1twzskbN%per@RQNNE.invalid...
> Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
>> news:1ibgre5.1pz4nee1whp7eqN%per@RQNNE.invalid...
>> > Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>> >
>> > [AS - Aspergers Syndrom]
>> >
>> >> Jeg sigtede ikke her til AS, men til dem man i sin tid kaldte
>> >> for svagt begavede, der skulle være i besiddelse af en "skjult
>> >> viden".
>> >
>> > Det hele bygger nok på en manglende skelnen mellem autister og
>> > åndssvage
>> > [oligofrene].
>> >
>> > Jeg har selv mødt en lille, autistisk pige, som ikke havde noget talt
>> > sprog, men som kunne skrive, når blot læreren 'lod som om' at det var
>> > hende [altså læreren] der skrev; efter nogen tid var det nok at læreren
>> > holdt et par finger på ærmet ...
>> >
>> > Denne pige havde tidligere været anbragt under åndssvageforsorgen, hvor
>> > hun havde siddet alene i et rum, hvor børn i naborummet var blevet
>> > undervist i engelsk. Det betød at hun kunne engelsk [hun havde nu som
>> > helt lille også boet i et engelsksproget land, vistnok Sydafrika].
>> >
>> > Men anbringelsen af pigen under åndssvageforsorgen var altså en
>> > fejlanbringelse; på det tidspunkt omkring 1960 skelnede man bare ikke
>> > mellem oligofreni og infantil autisme.
>>
>> jamen per dog.
>>
>> Autisme blev først beskrevet af Leo Kanner, og senere Hr Asperger, men
>> det
>> var først i 60erne da Lorna Wing beskrev det der senere kom til at hedde
>> Wings triade at man begyndte at forstå hvad autisme er for noget.
>>
>> At give nogle pædagoer under åndsvageforsorgen æren for dette er en
>> manipulation af rang.
>
> Hvor giver jeg nogle pædagoger under åndssvageforsorgen 'æren' for det?
> Læg mærke til at jeg bruger pluskvamperfektum: »havde været«.
>
> Hun gik på Sofieskolen fra 1964.
>
> I øvrigt talte man dengang om »infantil autisme«, som modsætning til
> autisme generelt. Og nu tillader jeg mig så at citere fra SDE:
>
> ===
> autisme, (nyere dannelse af gr. auto- og -isme), kontaktforstyrrelse,
> som optræder ved skizofreni. Autisme viser sig ved følelsesmæssig
> tilbagetrækning, dårlig kontakt og tilflugt til en indre
> forestillingsverden. Autisme giver sig udslag i forstyrrelser i
> tænkningen og svigtende evne til indlevelse i andre - den syge virker
> som værende i en anden verden.
>
> Den autistiske forstyrrelse i følelsesliv og sociale færdigheder er
> meget vanskelig at behandle; antipsykotisk virkende lægemidler
> (neuroleptika) virker ikke eller kun i ringe grad på autisme.
> Sandsynligvis er konkret, rådgivende samtalebehandling og social træning
> de bedste midler til afhjælpning af følger af den skizofrene patients
> autistiske forstyrrelse.
>
> Betegnelsen autisme anvendes også om gennemgribende
> udviklingsforstyrrelse hos børn (se udviklingsforstyrrelser).
> ===
>
> Og:
>
> ==
> udviklingsforstyrrelser ...
>
> Infantil autisme begynder før treårsalderen, sproget er tilbagestående
> med ekkoagtige gentagelser af tillærte fraser. Børnene reagerer tidligt
> kun i ringe grad på kontakt, og selvom kontakten til omgivelserne
> udbygges, fortsætter den med at være påfaldende. Der kan fx ske
> stereotype henvendelser til andre med spørgsmål om fødselsdag, bilmærke
> e.l. Desuden kan der forekomme adfærdsforstyrrelser i form af
> raserianfald og selvdestruktiv adfærd. Ca. 70% af patienter med infantil
> autisme har også generel mental retardering (åndssvaghed). Infantil
> autisme forekommer hos ca. 1‰.
>
> Aspergers syndrom viser sig senere, oftest først i fem til
> seksårsalderen. Disse børn kan virke gammelkloge, idet de er tilbøjelige
> til at benytte tillærte vendinger, men på en mindre stereotyp måde end
> ved infantil autisme. De har svært ved at indgå i leg med andre børn og
> bliver evt. senere i skolealderen optaget af intellektuelle
> særinteresser, fx latinske betegnelser for sommerfugle. De har ringe
> social situationsfornemmelse og vil som voksne have svært ved at klare
> sig socialt trods gode intellektuelle evner. Der er en glidende overgang
> mellem Aspergers syndrom og normale former for enspænderagtige
> personligheder. Aspergers syndrom forekommer hos ca. 0,5%.
>
> Fælles for infantil autisme og Aspergers syndrom er formentlig en særlig
> genetisk disposition. Især ved infantil autisme spiller desuden
> biologiske belastninger af hjernen en vigtig rolle, fx virusinfektion i
> fosterlivet, og sygdommen er relativt ofte forbundet med epilepsi.
> ===

jeg ved ikke hvad det er for et værk du citerer fra, men det er da rimeligt
forældet,og lyder rimeligt amatør agtigt skrevet.
>
>> før Lorna wing var mental retardering næsten en betingelse for at få
>> autismediagnosen. Og derfor kan man ikke bare sådan lige sige de var
>> fejlplaceret. Aspergers arbejde var nærmest glemt da Wing tog fat på det,
>> så
>> derfor tillægges hun en stor del af æren for den forståelse vi har af
>> autisme idag.
>>
>> Men selv Wings fortåelse er jo nærmest ved at være forældet idag. og
>> derfor
>> vil man sikkert også om 25 år ryste på hovedet af nogle af de
>> behandlingsmetoder man bruger idag
>
> Nu ved jeg ikke om Lorna Wing har ophavsret til ordet »autisme«, og jeg
> kan se følgende i min Oxford English Dictionary:
>
> autism
>
> Psychiatry.
>
> A condition in which a person is morbidly self-absorbed and out of
> contact with reality. So au"tistic a., of, pertaining to, or
> characterized by this; n., a person thus affected; also au"tistically
> adv.
>
> 1912 Bleuler in Amer. Jrnl. Insanity LXIX. 874 When we look more
> closely we find amongst all normal people many and important instances
> where thought is divorced both from logic and from reality. I have
> called these forms of thinking autistic, corresponding to the idea of
> schizophrenic autismus. Ibid. 884 The unconscious can think logically
> or autistically. 1912 A. Hoch Ibid. 888 The chief traits which had
> existed before the mental breakdown were those which I at that time
> called the shut-in tendencies - tendencies to which Professor Bleuler
> has recently applied the term autism. 1916 C. E. Long tr. Jung's Coll.
> Papers Analyt. Psychol. vi. 203 Autism (Bleuler) = Auto-eroticism
> (Freud). For some time I have employed the concept of introversion for
> this condition. 1922 Woodworth Psychol. xix. 508 Daydreaming ... is an
> example of what is called 'autistic thinking', which means thinking that
> is sufficient unto itself, and not subjected to any criticism. Autistic
> thinking gratifies some desire and that is enough for it. 1962 Guardian
> 15 Nov. 6/6 London County Council has opened an experimental unit at the
> health centre in Guildford Street for the treatment and diagnosis of
> autistic children. 1963 New Scientist 25 Apr. 184/1 Childhood autism -
> sometimes inaccurately called childhood schizophrenia. 1968 Woman 27
> Jan. 24/2 There are over 4,000 diagnosed autistics in this country.
> Ibid. 56/4 Our hospital ... is by no means the only one with an autistic
> unit.
> ===
>
> Kort sagt, ordet 'autism' er 'coined' af Eugen Bleuler:

jeg talte ikke om ordet "autisme" men om selv handicappet og forståelsen
heraf

Peter


Per Rønne (31-01-2008)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 31-01-08 05:42

Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:

> jeg ved ikke hvad det er for et værk du citerer fra, men det er da rimeligt
> forældet,og lyder rimeligt amatør agtigt skrevet.

SDE. Store Danske Encyklopædi, som den ligger i den nye Gyldendals
Leksikon, udgivet sidste år på DVD.

Og vedligeholdt på internettet, på:

<http://www.gyldendalsleksikon.dk/leksikon/leksikon.htm>

Artiklerne er i øvrig skrevet af fagfolk ... definitionerne passer på
dem jeg har kendt i årtier.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Peter K. Nielsen (31-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 31-01-08 17:54


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1ibkfez.147dal710b1tu6N%per@RQNNE.invalid...
> Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:
>
>> jeg ved ikke hvad det er for et værk du citerer fra, men det er da
>> rimeligt
>> forældet,og lyder rimeligt amatør agtigt skrevet.
>
> SDE. Store Danske Encyklopædi, som den ligger i den nye Gyldendals
> Leksikon, udgivet sidste år på DVD.
>
> Og vedligeholdt på internettet, på:
>
> <http://www.gyldendalsleksikon.dk/leksikon/leksikon.htm>
>
> Artiklerne er i øvrig skrevet af fagfolk ...

hvem????

definitionerne passer på
> dem jeg har kendt i årtier.

ja præcis i "årtier". Artiklen som du bragte bærer ikke præg af at være up
to date

Der er sket RIGTIG meget i forståelsen af autisme inden for de sidste 10 år

Peter


Per Rønne (31-01-2008)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 31-01-08 22:07

Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1ibkfez.147dal710b1tu6N%per@RQNNE.invalid...
> > Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:
> >
> >> jeg ved ikke hvad det er for et værk du citerer fra, men det er da
> >> rimeligt forældet,og lyder rimeligt amatør agtigt skrevet.
> >
> > SDE. Store Danske Encyklopædi, som den ligger i den nye Gyldendals
> > Leksikon, udgivet sidste år på DVD.
> >
> > Og vedligeholdt på internettet, på:
> >
> > <http://www.gyldendalsleksikon.dk/leksikon/leksikon.htm>
> >
> > Artiklerne er i øvrig skrevet af fagfolk ...
>
> hvem????

Autisme-artiklen har ingen 'underskrift' men det har artiklen om
udviklingsforstyrrelser. Den er skrevet af Ole Sylvester Jørgensen, og
det er deri der tales om »infantil autisme« og »Aspergers Syndrom«.



<http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Sylvester_Jørgensen>

ser jeg at forfatteren er 64 år gammel, at han er speciallæge i
børnepsykiatri, overlæge ved Bispebjerg Hospital og klinisk lektor i
børne- og ungdomspsykiatri ved Københavns Universitet.

Og han forsker især i autismespektret og andre psykiatriske diagnoser
som schizofreni.

Hvorfor mon jeg tror mere på ham end på dig?

> > definitionerne passer på m jeg har kendt i årtier.
>
> ja præcis i "årtier". Artiklen som du bragte bærer ikke præg af at være up
> to date
>
> Der er sket RIGTIG meget i forståelsen af autisme inden for de sidste 10 år

Som en ekspert ikke er klar over? En ekspert, som hele tiden kan
opdatere de skrevne artikler, som også ligger på internettet?

I øvrigt er det ikke ukendt at der kan være endog særdeles stor uenighed
eksperter imellem, når nogle vil opstille en ny nomenklatur, eller nye
forklaringsmodeller. Mon der er konsensus op det du forstår ved
'sandheden'?

PS. Ifølge SDE selv er kun artikler på over 800 tegn signeret. Jeg vil
næsten tro at Ole Sylvester Jørgensen også er forfatter til
autisme-artiklen.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Peter K. Nielsen (31-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 31-01-08 22:37


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1iblo45.10u977jow1ulaN%per@RQNNE.invalid...
> Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
>> news:1ibkfez.147dal710b1tu6N%per@RQNNE.invalid...
>> > Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:
>> >
>> >> jeg ved ikke hvad det er for et værk du citerer fra, men det er da
>> >> rimeligt forældet,og lyder rimeligt amatør agtigt skrevet.
>> >
>> > SDE. Store Danske Encyklopædi, som den ligger i den nye Gyldendals
>> > Leksikon, udgivet sidste år på DVD.
>> >
>> > Og vedligeholdt på internettet, på:
>> >
>> > <http://www.gyldendalsleksikon.dk/leksikon/leksikon.htm>
>> >
>> > Artiklerne er i øvrig skrevet af fagfolk ...
>>
>> hvem????
>
> Autisme-artiklen har ingen 'underskrift' men det har artiklen om
> udviklingsforstyrrelser. Den er skrevet af Ole Sylvester Jørgensen, og
> det er deri der tales om »infantil autisme« og »Aspergers Syndrom«.
>
> På
>
> <http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Sylvester_Jørgensen>
>
> ser jeg at forfatteren er 64 år gammel, at han er speciallæge i
> børnepsykiatri, overlæge ved Bispebjerg Hospital og klinisk lektor i
> børne- og ungdomspsykiatri ved Københavns Universitet.
>
> Og han forsker især i autismespektret og andre psykiatriske diagnoser
> som schizofreni.
>
> Hvorfor mon jeg tror mere på ham end på dig?

Jeg kender skam udmærket Ole Sylvester, og ja han er højt respekteret.
>
>> > definitionerne passer på m jeg har kendt i årtier.
>>
>> ja præcis i "årtier". Artiklen som du bragte bærer ikke præg af at være
>> up
>> to date
>>
>> Der er sket RIGTIG meget i forståelsen af autisme inden for de sidste 10
>> år
>
> Som en ekspert ikke er klar over? En ekspert, som hele tiden kan
> opdatere de skrevne artikler, som også ligger på internettet?
>
> I øvrigt er det ikke ukendt at der kan være endog særdeles stor uenighed
> eksperter imellem, når nogle vil opstille en ny nomenklatur, eller nye
> forklaringsmodeller. Mon der er konsensus op det du forstår ved
> 'sandheden'?

ja det skulle jeg mene.............osse med Ole sylvester

>
> PS. Ifølge SDE selv er kun artikler på over 800 tegn signeret. Jeg vil
> næsten tro at Ole Sylvester Jørgensen også er forfatter til
> autisme-artiklen.

jeg har meget svært ved at tro at OS stadig mener at 70% af alle med
infantil autisme er retarderede. ligesom der er flere andre ting der ikke
helt holder vand i vore dage

Peter


Peter K. Nielsen (31-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 31-01-08 22:43


"Peter K. Nielsen" <nixen@bixennej.dk> skrev i meddelelsen
news:47a23f96$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...

Glemte lige at Ole Sylvester også er tilknyttet CfA

Peter


Per Rønne (01-02-2008)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 01-02-08 05:45

Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:

> jeg har meget svært ved at tro at OS stadig mener at 70% af alle med
> infantil autisme er retarderede. ligesom der er flere andre ting der ikke
> helt holder vand i vore dage

Så kan det undre at han ikke har ændret på artiklen på nettet ... hvis
det ellers skal stå til troende.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Peter K. Nielsen (01-02-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 01-02-08 19:50


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1ibm9ms.1ptpdp0escjjxN%per@RQNNE.invalid...
> Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:
>
>> jeg har meget svært ved at tro at OS stadig mener at 70% af alle med
>> infantil autisme er retarderede. ligesom der er flere andre ting der ikke
>> helt holder vand i vore dage
>
> Så kan det undre at han ikke har ændret på artiklen på nettet ... hvis
> det ellers skal stå til troende.

hvis du kender hans arbejdsbyrde vil du ikke være så forundret, men jeg skal
formentlig være sammen med ham i næste uge, og skal da gerne spørge ham

Peter


Per Rønne (02-02-2008)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 02-02-08 09:47

Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1ibm9ms.1ptpdp0escjjxN%per@RQNNE.invalid...
> > Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:
> >
> >> jeg har meget svært ved at tro at OS stadig mener at 70% af alle med
> >> infantil autisme er retarderede. ligesom der er flere andre ting der ikke
> >> helt holder vand i vore dage
> >
> > Så kan det undre at han ikke har ændret på artiklen på nettet ... hvis
> > det ellers skal stå til troende.
>
> hvis du kender hans arbejdsbyrde vil du ikke være så forundret, men jeg skal
> formentlig være sammen med ham i næste uge, og skal da gerne spørge ham

Godt.

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Peter K. Nielsen (30-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 30-01-08 12:47


"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i meddelelsen
news:479e3d18$0$15888$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Peter K. Nielsen" <nixen@bixennej.dk> skrev i meddelelsen
> news:479c930c$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
>> > befinder sig stadig i "normalklasser
>>> "rundt omkring på skolerne, uden særlig bevågenhed fra det politiske
>>> system, så "bagateller" som de særligt intelligente børn kommer langt
>>> nede på ranglisten i dette spil.
>>
>> hvor en stor del af dem med AS også KAN begå sig hvis man tage nogle
>> simple hensyn
>
> Ja, hvis man ved hvordan! og vi mangler i den grad efteruddannelse eller
> blot kurser!

Nej ikke kurser men regulær efteruddannelse OG ressourcer, for det koster
altså også penge det her
>>
> >>
>>>
>>> Nu er du fortaler for aspergers/autisme og med god grund, men jeg er
>>> ikke så sikker på at man kan rumme disse børn i en almindelig folkeskole
>>> med mindre man indretter miljøet- også det fysiske samt naturligvis
>>> uddannede lærekræfter til formålet.
>>
>> nej man vil aldrig kunne rumme dem alle, og det vil koste penge at rumme
>> dem man vil rumme. men nogen kan rummes og andre vil kunne rummes hvis
>> man vil bruge de penge der kræves.
>
> Javist - men det gør man ikke, altså ofrer flere penge til formålet i
> folkeskolen.

nej det har du ret i, og derfor er det også kreperligt at se hvordan KL på
trods af alle advarsler fortsætter deres fremturen med inklusion

>>
>> Og jeg er heller ikke sikker på at det gavner
>>> børnene i det lange løb at være på en almindelig folkeskole.
>>
>> nogel vil det gavne og for andre er det den direkte vej til den lukkede
>> afdeling.
>
> Det tror jeg på.

har mødt et par stykker af sidstnævnte skulle jeg hilse og sige

>
>> Når jeg forhandler med kommuner der har det mantra om at alle skal
>> rummes, plejer jeg at sige at tanken er smuk nok, og også værd at arbejde
>> ud fra, men der hvor det går galt er at man ofte er alt for længe om at
>> erkende når det ikke kan lykkes
>>
> Præcis!

tror ikke vi to kan få særlig megen diskussion ud af dette, men vi har jo
også begge fået "anskuelighedsundervisning" - noget af det sammen

Peter


Wilstrup (30-01-2008)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 30-01-08 17:00


"Peter K. Nielsen" <nixen@bixennej.dk> skrev i meddelelsen
news:47a063d2$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
>> Ja, hvis man ved hvordan! og vi mangler i den grad
efteruddannelse eller
>> blot kurser!
>
> Nej ikke kurser men regulær efteruddannelse OG ressourcer,
> for det koster altså også penge det her

Nej, jeg er ikke enig - vi skal ikke være behandlere af
autister, men kunne forstå dem bedre og kunne handle i forhold
til disse børn - det kan vi sagtens lære noget om på kurser.
Kun hvis vi skal arbejde direkte med autister som personale,
kræver et efteruddannelse.

Jeg føler mig bestemt ikke rustet til den store opgave og
ville gerne have et kursus i hvordan jeg kunne blive bedre
til at "læse" og "reagere" i forhold til autister m.v., men
jeg kunne ikke tænke mig at arbejde direkte med sådanne børn,
da jeg simpelthen ikke har det kursus i tålmodighed og den
evne at lægge det fra mig når jeg kommer hjem.

P.t. er jeg klasselærer for en gruppe i 10.klasse - der er
mange problemer og jeg tager dem alle på mig og føler mig
fuldkommen drænet når jeg kommer hjem. Møder, papirarbejde,
forældresamtaler, elevsamtaler. Dertil kommer personlige
forhold som bestemt ikke gør det lettere at være mig i
øjeblikket, men jeg håber at det kun er er overgang. Men nok
om det: jeg ved at der findes mennesker der både har den
nødvendige indfølingsevne og som er både dynamiske, "runde" og
tålmodige - disse mennesker kunne med stor gavn få en
efteruddannelse omkrig AS-Autisme-syndromerne - og ligesom jeg
fuldt ud erkender at idræt skal ledes af dygtige idrætslærere,
selvom jeg ikke selv er meget for det, at sløjd skal ledes af
dygtige sløjdlærere, selvom jeg knækker en hammer hver gang
jeg tager den i hånden, så mener jeg at det er vigtigt at
eleverne skal have de bedste lærerkræfter til deres fag - og
vedrørende disse praktiske fag, så bør man ikke sætte mig til
det - det ville være synd for ungerne.

På samme måde med autisme - jeg ville gerne vide noget mere,
men jeg mener ikke at man skal spilde en efteruddannelse på
mig vedr. dette - det bør man bruge til folk der vitterlig
brænder for det. .
Et kursus i forskellige ting omkring AS og autisme i det hele
taget, vil gavne temmelig meget.No disrespect intended




Peter K. Nielsen (30-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 30-01-08 22:05


"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i meddelelsen
news:47a09f06$0$15882$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Peter K. Nielsen" <nixen@bixennej.dk> skrev i meddelelsen
> news:47a063d2$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
> >> Ja, hvis man ved hvordan! og vi mangler i den grad
> efteruddannelse eller
>>> blot kurser!
>>
>> Nej ikke kurser men regulær efteruddannelse OG ressourcer, for det koster
>> altså også penge det her
>
> Nej, jeg er ikke enig - vi skal ikke være behandlere af autister, men
> kunne forstå dem bedre og kunne handle i forhold til disse børn - det kan
> vi sagtens lære noget om på kurser. Kun hvis vi skal arbejde direkte med
> autister som personale, kræver et efteruddannelse.

jamen du kan ikke undervise dem hvis du ikke tager udgangspunkt i en
forståelse af handicappet, og det kræver simpelthen en regulær uddannelse.
Mindstemålet for at have med autister at gøre er i følge Landsforeningen
Autismes opfattelse min 200 timers uddannelse (for mennesker der arbejder på
institutioner/skoler der er specialiserede) Det vil sige at mennesker der
ikke færdes i et fagligt specialmiljø skal der langt mere til.
>
> Jeg føler mig bestemt ikke rustet til den store opgave og ville gerne have
> et kursus i hvordan jeg kunne blive bedre til at "læse" og "reagere" i
> forhold til autister m.v., men jeg kunne ikke tænke mig at arbejde direkte
> med sådanne børn, da jeg simpelthen ikke har det kursus i tålmodighed og
> den evne at lægge det fra mig når jeg kommer hjem.
>
> P.t. er jeg klasselærer for en gruppe i 10.klasse - der er mange problemer
> og jeg tager dem alle på mig og føler mig fuldkommen drænet når jeg kommer
> hjem. Møder, papirarbejde, forældresamtaler, elevsamtaler. Dertil kommer
> personlige forhold som bestemt ikke gør det lettere at være mig i
> øjeblikket, men jeg håber at det kun er er overgang. Men nok om det: jeg
> ved at der findes mennesker der både har den nødvendige indfølingsevne og
> som er både dynamiske, "runde" og tålmodige - disse mennesker kunne med
> stor gavn få en efteruddannelse omkrig AS-Autisme-syndromerne - og ligesom
> jeg fuldt ud erkender at idræt skal ledes af dygtige idrætslærere, selvom
> jeg ikke selv er meget for det, at sløjd skal ledes af dygtige
> sløjdlærere, selvom jeg knækker en hammer hver gang jeg tager den i
> hånden, så mener jeg at det er vigtigt at eleverne skal have de bedste
> lærerkræfter til deres fag - og vedrørende disse praktiske fag, så bør man
> ikke sætte mig til det - det ville være synd for ungerne.
>
> På samme måde med autisme - jeg ville gerne vide noget mere, men jeg mener
> ikke at man skal spilde en efteruddannelse på mig vedr. dette - det bør
> man bruge til folk der vitterlig brænder for det. .
> Et kursus i forskellige ting omkring AS og autisme i det hele taget, vil
> gavne temmelig meget.No disrespect intended

Nej jeg opfatter det bestemt heller ikke som disrespekt, men må omvendt sige
at så skal du heller ikke undervise mennesker med autismespektrum
forstyrrelser (no disrespect intended)

PEter


Wilstrup (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 27-01-08 12:57


"Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
news:479b1903$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Sædvanen tro formår AHW at dække sig ind.'
''
Atter en mærkværdig argumentation fra din side i stil med
"damn if he do, damn if he don't" -

Jeg har intet behov for at "dække mig ind", men jeg tillader
mig - især over for dig -at være meget skeptisk med hvad du
melder ud - og med rette. Nu ser jeg at du pludselig kommer
med flere oplysninger som jeg ikke havde tidligere og som du
bevidst undlod at forklare. Det sætter jo sagen i et helt
andet lys.

Og endelig er det ganske fornuftigt at "dække sig ind" hvis
det er det, man gør, når man hører folk komme med bastante
udmeldinger om oplevelser de har haft på en folkeskole, fordi
man let kan komme til at udtale sig på baggrund af
"overskrifter", når man ikke har alle fakta på bordet.

Det er let at få folk til at blive forargede, hvis man ikke
fortæller dem hvilke konditioner der er tale om i en sag som
denne.

> Intelligente børn "behøver" ikke at være anderledes - nej,
> men faktum er, at mange intelligente børn opfattes
> anderledes og har problemer i skolen.

Du skriver jo selv "mange" -er det ikke at "dække sig ind"? Og
hvor ved du overhovedet det fra at der er "mange" der opfatter
sig anderledes?


> Folkeskolen har ikke ressourcerne til at håndtere disse
> børn.
> Øgede ressourcer, oplysning og efteruddannelse må altså være
> på sin plads.

Så stem på nogle partier der vil gøre noget sådant. Det er
politikerne der skal give os mulighederne for efteruddannelse,
for at få oplysning og øgede ressourcer. Men i stedet for at
skyde på dem der betaler gildet og prioriterer pengene, så
skyder du på "pianisten", altså dem der bliver tvunget til at
operere indenfor de eksisterende rammer.
Ingen lærer vil vel være uenig med dig om at øgede ressourcer
og fokus på alle børn, vil være bedre for børnene, men det
kniber med at få det til at fungere i praksis fordi dem der
betaler - forældrene - og dem der bevilger pengene -
politikerne - ikke prioriterer området særlig højt.

Men så er det jo nemmere at skyde på læreren, akkurat som man
bebrejder tjeneren at maden som kokken lavede er for salt.

> Omend man kan blive i tvivl, når end ikke en folkeskolelærer
> med efteruddannelse som cand.pæd. kan være enig heri.

Vorherre bevares! Fald dog ned, mand - kom du med de nye
oplysninger om at pigen faktisk havde været til psykolog? Kom
du med hele sagsfremstillingen, også dem der er ubehagelige
for forældrene, hvis disse findes? Nej, du kom med nogle
"avisoverskrifter" akkurat som om du bad om opbakning til det
synspunkt at "krig er forfærdeligt" eller at "vold" er en
uønsket adfærd etc.

Det er meget nemt at sige ja til nogle oplysninger der er
ufuldkomne, uden at man får at vide, på hvilken baggrund
tingene udsiges.

Når folk kommer med løse påstande eller påstande om dette
eller hint om folkeskolen, så er det fornuftigt som lærer - og
så sandelig også som cand.pæd. - netop at tage tingene med et
gran salt, fordi sådanne "sager" altid er behæftet med en gang
"von-hören-sagen" og udeladelser, som netop giver de nuancer
der skal til for at man kan forholde sig til dem.

Dine udeladelser om pigens psykologbistand og dine mærkværdige
tal som 300 kr. for en konsultation (som ikke hænger sammen)
gør mig med rette skeptisk.

Endelig er det mærkværdigt at der skulle hele to psykologer
til - var det fordi at moderen ikke brød sig om den ene
psykologs erklæring og ville have en der gav hende medhold?
Og hvorfor benyttede hun ikke skolens psykolog? Frygtede hun
at hun ville blive modsagt? Forventede hun at hun ikke ville
få ret?

Og alt det, du har skrevet er jo ikke et tilstrækkeligt
grundlag for at give dig ret i noget som helst. Det er en gang
snik-snak, hvor du forventer at professionelle personer som
mig bramfrit giver udtryk for at du har ret uden videre. Det,
der netop kendetegner professionelle folk er at de ikke
udtaler sig i tide og utide om personsager med mindre de har
alle oplysningerne til rådighed -og her skal man igen overveje
de etiske forhold, når "sandheden" kommer for en dag.

Derfor vil du ikke opleve mig i personsager at udtale mig om
børn uden sådanne oplysninger, der går i dybden, men kun
opleve overordnede svar på de oplysninger du fremstiller. Jeg
har jo erfaring for at også du har en skjult dagsorden, hvor
du kun lækker en smule af oplysningerne, nok til at "vinde"
gehør for din sag. Den hopper jeg ikke på.



Peter K. Nielsen (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 27-01-08 15:24


"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i meddelelsen
news:479c716c$0$2097$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Dine udeladelser om pigens psykologbistand og dine mærkværdige tal som 300
> kr. for en konsultation (som ikke hænger sammen) gør mig med rette
> skeptisk.

jeg tør godt vædde på at han ikke kan opgive navn på en psykolog der laver
konsultationer for 300 Kr

og det stiller jo hele hans historie i et lidt andet lys

Peter


Per Rønne (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 27-01-08 15:58

Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:

> jeg tør godt vædde på at han ikke kan opgive navn på en psykolog der laver
> konsultationer for 300 Kr

Ja, når nu en løst ansat gymnasielærer på et erhvervsgymnasium får en
500 kroner i timen [klokketime, /efter/ omregning med forberedelse],
uden at der er overenskomst [løn fastsat af finansministeriet], og uden
at der er udgifter til klinik og klinikdame.

Jeg vil gætte på 1000 kroner i timen. Mindst.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Henning Sørensen (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 27-01-08 16:05

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1ibdtga.1wruzei1rtcy6gN%per@RQNNE.invalid...
> Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:
>
>> jeg tør godt vædde på at han ikke kan opgive navn på en psykolog der
>> laver
>> konsultationer for 300 Kr
>
> Ja, når nu en løst ansat gymnasielærer på et erhvervsgymnasium får en
> 500 kroner i timen [klokketime, /efter/ omregning med forberedelse],
> uden at der er overenskomst [løn fastsat af finansministeriet], og uden
> at der er udgifter til klinik og klinikdame.
>
> Jeg vil gætte på 1000 kroner i timen. Mindst.
> Per Erik Rønne

Lyder ikke umuligt.
Ved at søge kommunen, kan man i visse tilfælde få tilskud til psykolog
konsultationer.

/Henning.


Peter K. Nielsen (27-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 27-01-08 16:09


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1ibdtga.1wruzei1rtcy6gN%per@RQNNE.invalid...
> Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:
>
>> jeg tør godt vædde på at han ikke kan opgive navn på en psykolog der
>> laver
>> konsultationer for 300 Kr
>
> Ja, når nu en løst ansat gymnasielærer på et erhvervsgymnasium får en
> 500 kroner i timen [klokketime, /efter/ omregning med forberedelse],
> uden at der er overenskomst [løn fastsat af finansministeriet], og uden
> at der er udgifter til klinik og klinikdame.
>
> Jeg vil gætte på 1000 kroner i timen. Mindst.

Tjae de 2 psykologer jeg kender timeprisen på er den henholdsvis 1800 og
2100 i timen, men de er så også dygtigere end gennemsnittet

Peter


Wilstrup (28-01-2008)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 28-01-08 21:43


"Peter K. Nielsen" <nixen@bixennej.dk> skrev i meddelelsen
news:479c9e7d$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
>
> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1ibdtga.1wruzei1rtcy6gN%per@RQNNE.invalid...
>> Peter K. Nielsen <nixen@bixennej.dk> wrote:
>>
>>> jeg tør godt vædde på at han ikke kan opgive navn på en
>>> psykolog der laver
>>> konsultationer for 300 Kr
>>
>> Ja, når nu en løst ansat gymnasielærer på et
>> erhvervsgymnasium får en
>> 500 kroner i timen [klokketime, /efter/ omregning med
>> forberedelse],
>> uden at der er overenskomst [løn fastsat af
>> finansministeriet], og uden
>> at der er udgifter til klinik og klinikdame.
>>
>> Jeg vil gætte på 1000 kroner i timen. Mindst.
>
> Tjae de 2 psykologer jeg kender timeprisen på er den
> henholdsvis 1800 og 2100 i timen, men de er så også
> dygtigere end gennemsnittet

En psykolog kan sætte prisen som han/hun vil, men de fleste
psykologer som også er klinikere tager omkring 500-800 kr. i
timen. Spørg blot Dansk Psykologforening. Jeg kender en
rasende dygtig psykolog - kliniker og autoriseret af
socialministeriet til blandt andet at have med børnesager at
gøre og som er konsulent for en kommunes skolevæsen. Han tager
omkring 800 kr. i timen, men selv med tilskud kommer det ikke
ned på 300 kr. Dog kan man med tilskud- hvis det bevilges - få
en hel del dækket, men det var ikke det der blev skrevet -han
skrev rask væk at pigen fik to psykologer til en pris af 300
kr. pr. time.

Personligt tror jeg at historien er opdigtet, men man kan jo
aldrig vide.



B. Sørensen (28-01-2008)
Kommentar
Fra : B. Sørensen


Dato : 28-01-08 23:57


"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:479e3e35$0$15878$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Personligt tror jeg at historien er opdigtet, men man kan jo aldrig vide.

Tyv tror hver mand stjæler

B. Sørensen



Wilstrup (30-01-2008)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 30-01-08 17:01


"B. Sørensen" <navn@adresse.dk> skrev i meddelelsen
news:1808$479e5dcf$551836be$12572@news.arrownet.dk...
>
> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:479e3e35$0$15878$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>> Personligt tror jeg at historien er opdigtet, men man kan
>> jo aldrig vide.
>
> Tyv tror hver mand stjæler

Er du da en tyv?



B. Sørensen (30-01-2008)
Kommentar
Fra : B. Sørensen


Dato : 30-01-08 17:10


"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:47a09f23$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "B. Sørensen" <navn@adresse.dk> skrev i meddelelsen
> news:1808$479e5dcf$551836be$12572@news.arrownet.dk...
>>
>> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
>> news:479e3e35$0$15878$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>>> Personligt tror jeg at historien er opdigtet, men man kan jo aldrig
>>> vide.
>>
>> Tyv tror hver mand stjæler
>
> Er du da en tyv?
Nej, men jeg tror også på mine medmennesker



Peter K. Nielsen (30-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 30-01-08 22:06


"B. Sørensen" <navn@adresse.dk> skrev i meddelelsen
news:6ffad$47a0a13e$551837b2$32497@news.arrownet.dk...
>
> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:47a09f23$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> "B. Sørensen" <navn@adresse.dk> skrev i meddelelsen
>> news:1808$479e5dcf$551836be$12572@news.arrownet.dk...
>>>
>>> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
>>> news:479e3e35$0$15878$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>>
>>>> Personligt tror jeg at historien er opdigtet, men man kan jo aldrig
>>>> vide.
>>>
>>> Tyv tror hver mand stjæler
>>
>> Er du da en tyv?
> Nej, men jeg tror også på mine medmennesker

en historie kan indeholde SÅ mange fejl at man godt kan tillade sig at
tvivle på den

Peter


B. Sørensen (30-01-2008)
Kommentar
Fra : B. Sørensen


Dato : 30-01-08 22:40


"Peter K. Nielsen" <nixen@bixennej.dk> skrev i en meddelelse
news:47a0e6dd$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...

>
> en historie kan indeholde SÅ mange fejl at man godt kan tillade sig at
> tvivle på den
>
> Peter

Fatter nada af hvorfor en psykologtimepris kan blive omdrejningspunktet i en
debat, der handler om noget ganske andet.
Men prisen er nu ikke helt ved siden af, når man tænker lægehenvist
egenbetaling minus tilskud fra danmark, så vidt jeg husker. Kan ikke erindre
det nøjagtigt, betalte bare...
Hvis I ellers ønsker detaljer, vil jeg gerne maile jer privat. Har ikke lyst
til at lægge flere personfølsomme oplysninger om min datter ud på nettet.
Hilsen
B. Sørensen



Peter Knutsen (31-01-2008)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 31-01-08 04:52

Wilstrup wrote:
> "B. Sørensen" <navn@adresse.dk> skrev i meddelelsen
>>"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
>>>Personligt tror jeg at historien er opdigtet, men man kan
>>>jo aldrig vide.
>>
>>Tyv tror hver mand stjæler
>
> Er du da en tyv?

Nej, men du er en person med beviseligt lav moral. Bl.a. har du
tidligere brugt en hånddukke herinde, og oprindeligt indrømmet det, selv
om du sidenhen nægter at stå ved det.

Dermed er du *meget* svær at tage seriøst.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

Wilstrup (31-01-2008)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 31-01-08 07:37


"Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> skrev i meddelelsen
news:47a145cd$0$99020$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> Nej, men du er en person med beviseligt lav moral.

Og det slutter du af ...?

Bl.a. har du
> tidligere brugt en hånddukke herinde, og oprindeligt
> indrømmet det, selv om du sidenhen nægter at stå ved det.

Sikke da noget snak - jeg ved ikke hvad du mener med
"hånddukke" udover at man kan bruge det til undervisning af
børn eller til underholdning af samme. Hvad har det med moral
at gøre?
>
> Dermed er du *meget* svær at tage seriøst.

Jeg ved ikke hvem du er - og din snak er tågesnak - kunne du
ikke udtrykke dig klarere i stedet for disse mærkværdige
antydninger af ubegribelige metaforer?
>
> --
> Peter Knutsen
> sagatafl.org



Henning Sørensen (31-01-2008)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 31-01-08 09:24

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i meddelelsen
news:47a16c84$0$15887$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> skrev i meddelelsen
> news:47a145cd$0$99020$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> >
>> Nej, men du er en person med beviseligt lav moral.
>
> Og det slutter du af ...?
>
> Bl.a. har du
>> tidligere brugt en hånddukke herinde, og oprindeligt indrømmet det, selv
>> om du sidenhen nægter at stå ved det.
>
> Sikke da noget snak - jeg ved ikke hvad du mener med "hånddukke" udover at
> man kan bruge det til undervisning af børn eller til underholdning af
> samme. Hvad har det med moral at gøre?
>>
>> Dermed er du *meget* svær at tage seriøst.
>
> Jeg ved ikke hvem du er - og din snak er tågesnak - kunne du ikke udtrykke
> dig klarere i stedet for disse mærkværdige antydninger af ubegribelige
> metaforer?
>>
>

Han henviser nok til "wilstrup skanalen II", der kørte af stablen for snart
7 år siden.
Men jeg kan nu ikke erindre, at du har "indrømmet" at du en overgang var
"Fantasten"...

(Personligt syntes jeg i øvrigt "Fantasten"s indlæg var god ironisk humor,
og bestemt ikke noget at skamme sig over!)

/Henning.


Wilstrup (31-01-2008)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 31-01-08 19:35


"Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
news:47a185c5$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>
> Han henviser nok til "wilstrup skanalen II", der kørte af
> stablen for snart 7 år siden.
> Men jeg kan nu ikke erindre, at du har "indrømmet" at du en
> overgang var "Fantasten"...

Næ, for det var jeg ikke, så der er ikke noget at indrømme,
men det forklarer stadig ikke det med hånddukken - du har
måske en forklaring?
>
> (Personligt syntes jeg i øvrigt "Fantasten"s indlæg var god
> ironisk humor, og bestemt ikke noget at skamme sig over!)

jeg kan ikke erindre fantasten udover at han/hun gjorde det
vældig besværligt for mig at ytre mig fordi jeg hele tiden
skulle tilbagevise den latterlige påstand at jeg var ham.

Enhver kan kalde sig hvad-som-helst. Jeg skriver altid under
eget navn, står ved mine meninger, så hvorfor jeg så pludselig
skulle dække mig under en anden person, er stadig mig en gåde.



Henning Sørensen (31-01-2008)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 31-01-08 19:47

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i meddelelsen
news:47a214e3$0$15878$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
> news:47a185c5$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
> >>
>>
>> Han henviser nok til "wilstrup skanalen II", der kørte af stablen for
>> snart 7 år siden.
>> Men jeg kan nu ikke erindre, at du har "indrømmet" at du en overgang var
>> "Fantasten"...
>
> Næ, for det var jeg ikke, så der er ikke noget at indrømme, men det
> forklarer stadig ikke det med hånddukken - du har måske en forklaring?

Nej - jeg kan ikke komme i tanke om andet, der kan foranledige ordet
"hånddukke", så vi må vete på, at der kommer en forklaring.

>>
>> (Personligt syntes jeg i øvrigt "Fantasten"s indlæg var god ironisk
>> humor, og bestemt ikke noget at skamme sig over!)
>
> jeg kan ikke erindre fantasten udover at han/hun gjorde det vældig
> besværligt for mig at ytre mig fordi jeg hele tiden skulle tilbagevise den
> latterlige påstand at jeg var ham.

"Fantasten" skrev noget i retning af "Jeg er pludselig blevet borgerlig" og
anvendte derefter - ironisk - en masse borgelige argumenter (der naturligvis
var lige til at lukke op og osv..) - god nyhedsgruppe-smag og høj humor -
efter min mening.

>
> Enhver kan kalde sig hvad-som-helst. Jeg skriver altid under eget navn,
> står ved mine meninger, så hvorfor jeg så pludselig skulle dække mig under
> en anden person, er stadig mig en gåde.
>

At holde meninger tilbage skal du ikke beskyldes for!

/Henning.


Wilstrup (02-02-2008)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 02-02-08 21:02


"Henning Sørensen" <hkks@news.dk> skrev i meddelelsen
news:47a217b7$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i meddelelsen
>>
>> Enhver kan kalde sig hvad-som-helst. Jeg skriver altid
>> under eget navn, står ved mine meninger, så hvorfor jeg så
>> pludselig skulle dække mig under en anden person, er stadig
>> mig en gåde.
>>
>
> At holde meninger tilbage skal du ikke beskyldes for!

Tak! Så mangler vi blot at forklare hvorfor jeg så pludselig
skulle være lig med fantasten samt det med hånddukker.

Den med at udgive sig for borgerlig og at komme med en ironisk
opfattelse af det at være borgerlig, husker jeg fra en artikel
i B.T. (tror jeg nok) for mange år siden, hvor en person skrev
at han vågnede op og pludselig var borgerlig. Han fik svar på
tiltale fra en anden der skrev at han vågnede op og pludselig
opdagede at han var socialist -men den sidste artikel var ikke
nær så godt skrevet som den første. Men indholdet husker jeg
ikke længere, kun hvad jeg har skrevet.

Det er måske ham der senere blev til Fantasten og hvor mon han
er blevet af?



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177563
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408969
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste