/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Browser kompatibilitet
Fra : Jørgen Olesen


Dato : 01-01-08 23:21

Jeg er efterhånden ved at være færdig med en hjemmeside jeg har
arbejdet på.
Jeg har altid brugt IE som browser, da jeg ikke har været særlig
imponeret over de alternativer der fandtes.
Alternativerne er jo efterhånden blevet bedre og jeg kan se at
der er en del der bla. benytter FireFox.
Så jeg har vovet pelsen og installeret FireFox og Opera i nyeste
udgaver.
AK-og-VE!!
Siderne som ser nydelige ud i IE, halter noget i de andre
browsere.
Der er de steder hvor jeg benytter CSS, til visning af menuer,
det går galt.
Jeg har søgt vidt og bredt for at blive lidt klogere, og det
påstås at både FireFox og Opera overholder standarderne langt
bedre end Microsoft. Så jeg bliver vel nød til at få rettet op på
det.
Kender i nogen gode sider med råd om hvordan man får CSS til at
se ordentlig ud i nævnte browsere?
Eller har i nogen gode tips?

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

 
 
Erik Ginnerskov (01-01-2008)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 01-01-08 23:31

Jørgen Olesen wrote:

> Jeg har altid brugt IE som browser, da jeg ikke har været særlig
> imponeret over de alternativer der fandtes.

Hvis man har vænnet sig til at se alting i IE, tror man vel, at det skal
være sådan.

> Alternativerne er jo efterhånden blevet bedre

Alternativerne har i mange år været klart bedre end IE.

> Siderne som ser nydelige ud i IE, halter noget i de andre
> browsere.

Det skyldes med garanti, at du ikke har kodet dine sider 100% korrekt. Der
mangler sikkert bl.a. en fyldestgørende DokumentTypeDekalration. Det kan
også tænkes, at der er valideringsfejl, men det er ikke til at sige, når du
ikke har afsløret sidens adresse for os.

Læg din side ud på nettet og kom så med et link til den. Så bliver vi i
stand til at hjælpe dig videre, så din hjemmeside kommer til at se
tilnærmelsesvis ens ud i alle browsere.

> Jeg har søgt vidt og bredt for at blive lidt klogere, og det
> påstås at både FireFox og Opera overholder standarderne langt
> bedre end Microsoft. Så jeg bliver vel nød til at få rettet op på
> det.

Det er vejen frem. Og væn dig så til at bruge FF som monitor, mens du
udvikler. Det giver langt færre problemer med eventuel tilretning til IE end
hvis du arbejder den anden vej - netop fordi FF er langt bedre til at
overholde standarderne.

> Kender i nogen gode sider med råd om hvordan man får CSS til at
> se ordentlig ud i nævnte browsere?

Tjah, nu skriver du fra html.dk - de har en glimrende css-tutorial på
http://html.dk/tutorials/css/
Du kan også prøve at tage et kig på
http://hjemmesideskolen.dk/html/css2.asp?id=css1

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk/ - http://ginnerskov.dk/
http://html-faq.dk



Erik Ginnerskov (01-01-2008)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 01-01-08 23:33

Erik Ginnerskov wrote:

> DokumentTypeDekalration.

Jeg tror, det er bedre at kalde den en DokumentTypeDeklaration

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk/ - http://ginnerskov.dk/
http://html-faq.dk



Andreas Andersen (03-01-2008)
Kommentar
Fra : Andreas Andersen


Dato : 03-01-08 17:38


"Erik Ginnerskov" <erik.ginnerskov@live.dk> wrote in message
news:477abf31$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
> Jørgen Olesen wrote:
>> Alternativerne er jo efterhånden blevet bedre
>
> Alternativerne har i mange år været klart bedre end IE.

Det kommer vel an på, hvordan man definerer kvalitet. Jeg bruger IE, fordi
den kan vise flere af de sider, jeg gerne vil se, og jeg er meget langt fra
idealistisk nok til at boykotte alle sider, der ikke følger standarden.

--
Andreas


Erik Ginnerskov (03-01-2008)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 03-01-08 23:22

Andreas Andersen wrote:

> Det kommer vel an på, hvordan man definerer kvalitet.

Og her fravælger mange IE, fordi den er meget sårbar overfor diverse
ondsindede påhit, man støder på på nettet.

Til og med version 6 var der f.eks. ikke blokering for uønskede
popup-vinduer, der så efterfølgende ikke er til at lukke igen.

Det er altså ikke et spørgsmål om, hvordan den enkelte browser viser sider
på nettet men om hvordan man som bruger er beskyttet.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk/ - http://ginnerskov.dk/
http://html-faq.dk



Jørn Andersen (04-01-2008)
Kommentar
Fra : Jørn Andersen


Dato : 04-01-08 01:31

On Thu, 3 Jan 2008 23:22:26 +0100, "Erik Ginnerskov"
<erik.ginnerskov@live.dk> wrote:

>Det er altså ikke [*] et spørgsmål om, hvordan den enkelte browser viser sider
>på nettet men om hvordan man som bruger er beskyttet.

[*] Mangler der ikke et "kun" her

Jeg mener: Man kan vel ikke afvise, at det er en, endda vigtig,
parameter, om en browser er i stand til at vise de fleste af de sider,
man gerne vil se.
Og her har IE - på godt og ondt - i lang tid haft et forspring, fordi
alle selvfølgelig sikrer sig, at deres sider kan ses i den mest brugte
browser.

Selv om jeg både har IE, Opera og FF installeret (både orivat og på
arbejde), så tror jeg stadig, at jeg bruger IE mest. Noget af det er
gammel vane, men indtil for 1-2 år siden kom både Opera og FF ofte til
kort på en del af de sider, jeg gerne ville se.

Så jeg er ikke sikker på, at jeg er enig i, at "Alternativerne har i
mange år været klart bedre end IE."
Til udvikling jo, men ikke til alm. brug.


Mvh. Jørn

--
Jørn Andersen,
Brønshøj

Bertel Lund Hansen (04-01-2008)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 04-01-08 10:37

Jørn Andersen skrev:

> Og her har IE - på godt og ondt - i lang tid haft et forspring, fordi
> alle selvfølgelig sikrer sig, at deres sider kan ses i den mest brugte
> browser.

Det er til dels bagvendt. IE er så ufatteligt fejltolerant at
selv det argeste bras ser præsentabelt ud, men det er rigtigt at
mange kun har tjekket deres kodning i IE.

> Selv om jeg både har IE, Opera og FF installeret (både orivat og på
> arbejde), så tror jeg stadig, at jeg bruger IE mest. Noget af det er
> gammel vane, men indtil for 1-2 år siden kom både Opera og FF ofte til
> kort på en del af de sider, jeg gerne ville se.

Jeg gider ikke se amerikanske C-film, og jeg gider ikke se
dårligt kodede sider. Så jeg har ikke noget problem med at bruge
Opera som primær browser. Hvis ikke jeg lavede hjemmesider og
derfor skal kunne tjekke dem i IE, ville jeg fjerne alle genveje
til den browser.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Philip Nunnegaard (04-01-2008)
Kommentar
Fra : Philip Nunnegaard


Dato : 04-01-08 15:19

"Jørn Andersen" <jorn@jorna.dk> skrev i meddelelsen
news:h5vqn3lulu5qvc0ffhus1hjcc1k1jkdiq2@4ax.com...

> Selv om jeg både har IE, Opera og FF installeret (både orivat og på
> arbejde), så tror jeg stadig, at jeg bruger IE mest. Noget af det er
> gammel vane,

Det samme her. Altså af gammel vane.

> men indtil for 1-2 år siden kom både Opera og FF ofte til
> kort på en del af de sider, jeg gerne ville se.

Indtil for 2-3 år siden kom Mozilla og Opera også til kort på et andet
punkt:
Tiden som det tog at starte browseren op.
Mozilla og Opera tog ½-1 minut at åbne, mens IE kunne åbnes på omkring 5
sekunder, fordi den er en integreret del af Windows.

Med Firefox skete der et skred i den rigtige retning. Den tog pludselig kun
dobbelt så lang tid at åbne som ie6.
I dag er Opera også oppe på dét niveau plus at de har fjernet det store
pladskrævende reklamebanner.

Med hensyn til sidernes udseende, så er det mit indtryk, at de fleste
hjemmesider i dag ser næsten ens ud i de forskellige browsere.
For et års tid siden valgte jeg selv udelukkende at teste i FF for så
bagefter at lave de krumspring der skulle til for at tilfredsstille IE, når
jeg redesignede mine hjemmesider.
Det er mit indtryk, at jeg er blandt de sidste der fulgte trop på dét område
(læs: andre har gjort dette i længere tid).

På statistikerne på mine hjemmesider kunne jeg se en stigning af FF-brugere
fra omkring 2005, så man næsten kan tale om en ny browserkrig i dag. IE er
ikke helt så dominerende, som den var for 3-4 år siden, og da mange websmede
synes at have tilpasset sig dén virkelighed (plus at IE er blevet en kende
mere standard-overholdende med 7'eren), ser hjemmesiderne heller ikke så
vederstyggelige ud i alternative browsere, som de gjorde i gamle dage.

OK! Jeg sidder så med et andet problem, nemlig IE6. Som Vista-bruger kan man
nemlig ikke have tidligere versioner af IE kørende som stand-alone-browsere,
så jeg har beholdt mit dual boot og genstarter i XP, når jeg vil teste med
ie6.


> Til udvikling jo, men ikke til alm. brug.

Tjah... Hr. og Fru Danmark sidder jo ikke lige som os og tjekker kildekoden,
så her er jeg tilbøjelig til at være enig. På den anden side, så er de
heller ikke så bevidste om, hvilke sider der ser bedst ud i hvilke browsere.
De kender kun IE (og kalder den bare "Explorer" - de kender ikke
forkortelsen IE).

Det er dog for mig ikke et udtryk for, at den ene browser er bedre end den
anden. Mere at websmeden ikke har gjort sit arbejde ordentligt.


Erik Ginnerskov (04-01-2008)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 04-01-08 16:10

Philip Nunnegaard wrote:

> OK! Jeg sidder så med et andet problem, nemlig IE6. Som Vista-bruger
> kan man nemlig ikke have tidligere versioner af IE kørende som
> stand-alone-browsere,

Det er da en rigtig god oplysning, du der kom med. Så er jeg sikker på, at
jeg venter med at opgradere fra XP til Vista, indtil det bliver muligt at
have de gamle IE'er liggende parallelt med 7'eren.

Jeg gider simpelthen ikke det bøvl med at skulle genstarte for at skifte fra
et OS til et andet, fordi et vigtigt program ikke kan køre under det
aktuelle OS.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk/ - http://ginnerskov.dk/
http://html-faq.dk



Kim Ludvigsen (04-01-2008)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 04-01-08 19:38

Den 04-01-08 15.19 skrev Philip Nunnegaard følgende:

> OK! Jeg sidder så med et andet problem, nemlig IE6. Som Vista-bruger kan man
> nemlig ikke have tidligere versioner af IE kørende som stand-alone-browsere,
> så jeg har beholdt mit dual boot og genstarter i XP, når jeg vil teste med
> ie6.

Du kan bruge Virtual PC, som er gratis. Du kan også hente et gratis
image med Windows XP, som Microsoft stiller til rådighed netop for at
webudviklere også kan tjekke deres sider i IE6.

Virtual PC:
http://www.microsoft.com/windows/products/winfamily/virtualpc/default.mspx

XP image:
http://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?FamilyId=21EABB90-958F-4B64-B5F1-73D0A413C8EF&displaylang=en

Med ovenstående slipper du for at boote i XP, så du hele tiden har
adgang til dine værktøjer, mail m.m. i Vista.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Din ven i nøden, lær at bruge Joblisten i Windows XP.
http://kimludvigsen.dk

Philip Nunnegaard (06-01-2008)
Kommentar
Fra : Philip Nunnegaard


Dato : 06-01-08 01:00

Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> skrev i meddelelsen
news:477e7d02$0$2085$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Du kan bruge Virtual PC, som er gratis. Du kan også hente et gratis image
> med Windows XP, som Microsoft stiller til rådighed netop for at
> webudviklere også kan tjekke deres sider i IE6.

Nej. Det kan jeg ikke. Det kræver, at man har XP Pro eller Vista Business
eller opefter.
Jeg har Vista Home Premium. (og mit gamle XP er dén Home Edition, der fulgte
med min spand i sin tid)
http://www.microsoft.com/windows/downloads/virtualpc/default.mspx

Ergo hedder det boote igen og igen.


John S. Thomsen (06-01-2008)
Kommentar
Fra : John S. Thomsen


Dato : 06-01-08 03:12

Philip Nunnegaard wrote:
> Ergo hedder det boote igen og igen.

På Linux kan man installere og køre både IE6 og IE7 hver for sig eller
samtidigt ved brug af Wine:

http://winehq.org/

Ifølge downloadsiden er der også en udgave til - surprise - Windows

http://winehq.org/site/download

Philip Nunnegaard (06-01-2008)
Kommentar
Fra : Philip Nunnegaard


Dato : 06-01-08 04:21

"John S. Thomsen" <john.s.thomsen@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:478038e1$0$2090$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> På Linux kan man installere og køre både IE6 og IE7 hver for sig eller
> samtidigt ved brug af Wine:

> http://winehq.org/site/download

Hvilket af de 5 download-links skal man så trykke på? - og når det er
downloadet, hvilken af de mange .exe-filer skal jeg så køre? (prøvede lige
wine-prgs-0.9.14-mingw.zip)
http://sourceforge.net/project/showfiles.php?group_id=6241&package_id=112520


Kim Ludvigsen (06-01-2008)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 06-01-08 09:39

Den 06-01-08 01.00 skrev Philip Nunnegaard følgende:
> Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> skrev i meddelelsen
>
>> Du kan bruge Virtual PC, som er gratis.
>
> Nej. Det kan jeg ikke. Det kræver, at man har XP Pro eller Vista Business
> eller opefter.

Virtual PC virker også fint i XP Home og sikkert også i Vista Home, også
selvom Microsoft skriver noget andet. Hvis du prøver og får problemer,
kan du sikkert få hjælp til at få det til at virke i Windows-gruppen.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Få dit tastatur til at lyde som en gammel skrivemaskine eller en
brølende ko med det gratis program Noisy Keyboard.
http://kimludvigsen.dk

Allan Vebel (04-01-2008)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 04-01-08 22:23

Philip Nunnegaard skrev:

> så jeg har beholdt mit dual boot og genstarter i
> XP, når jeg vil teste med ie6.

Jeg har i stedet valgt at have 2 maskiner, som jeg
kan skifte imellem ved hjælp af en KVM-switch, det
er meget nemmere end at skulle boote hele tiden.

--
Allan Vebel
http://html-faq.dk
http://vebel.dk



Jørgen Farum Jensen (05-01-2008)
Kommentar
Fra : Jørgen Farum Jensen


Dato : 05-01-08 14:48

Allan Vebel skrev:

> Jeg har i stedet valgt at have 2 maskiner, som jeg
> kan skifte imellem ved hjælp af en KVM-switch,
??????????


--

Med venlig hilsen
Jørgen Farum Jensen
Håndbog i webdesign: http://webdesign101.dk/wwwbog/udgave2/
Webdesign med stylesheets: http://webdesign101.dk/cssbog/
..

Kim Ludvigsen (05-01-2008)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 05-01-08 15:01

Den 05-01-08 14.47 skrev Jørgen Farum Jensen følgende:
> Allan Vebel skrev:
>
>> Jeg har i stedet valgt at have 2 maskiner, som jeg
>> kan skifte imellem ved hjælp af en KVM-switch,
> ??????????

En KVM-switch gør det muligt at benytte samme skærm, mus, tastatur og
højtalere på to eller flere forskellige computere. Det kan være meget
praktisk, fordi man dermed ikke behøver at overfylde skrivebordet (det
fysiske) for at kunne bruge to computere.

Jeg bruger selv en KVM mellem min OS/2- og en Windows-computer, men jeg
vil dog mene, det er overkill til browsertjek. Her vil Virtual PC oftest
være en bedre løsning.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Slå tjenesten Messenger fra, så den ikke kan misbruges til spam.
http://kimludvigsen.dk

Erik Ginnerskov (05-01-2008)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 05-01-08 16:26

Kim Ludvigsen wrote:
> Her vil Virtual PC
> oftest være en bedre løsning.

Jeg har forsøgt at installere en Vitual PC og det gik for så vidt godt nok,
men jeg fik aldrig den ønskede OS/2 til at køre på den virtuelle. Meningen
var ellers at kunne tjekke op med browsere under OS/2 og senere også under
Linux.

Jeg har også forsøgt med en Ubuntu-OS/2, det lykkedes heller ikke at få det
skidt til at fungere.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk/ - http://ginnerskov.dk/
http://html-faq.dk



Kim Ludvigsen (06-01-2008)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 06-01-08 09:42

Den 05-01-08 16.26 skrev Erik Ginnerskov følgende:
> Kim Ludvigsen wrote:
>> Her vil Virtual PC
>> oftest være en bedre løsning.
>
> Jeg har forsøgt at installere en Vitual PC og det gik for så vidt godt nok,
> men jeg fik aldrig den ønskede OS/2 til at køre på den virtuelle. Meningen
> var ellers at kunne tjekke op med browsere under OS/2 og senere også under
> Linux.

Jeg har ikke selv forsøgt med OS/2 og Linux, men det burde da virke. Der
er for øvrigt ingen grund til at tjekke browsere under OS/2, vi har kun
Firefox og Sea Monkey, og de viser jo siderne på samme måde som i Windows.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Lær at bruge Google som lommeregner.
http://kimludvigsen.dk

Jørgen Farum Jensen (05-01-2008)
Kommentar
Fra : Jørgen Farum Jensen


Dato : 05-01-08 17:33

Kim Ludvigsen skrev:
> Den 05-01-08 14.47 skrev Jørgen Farum Jensen følgende:
>> Allan Vebel skrev:
>>
>>> Jeg har i stedet valgt at have 2 maskiner, som jeg
>>> kan skifte imellem ved hjælp af en KVM-switch,
>> ??????????
>
> En KVM-switch gør det muligt at benytte samme skærm, mus, tastatur og
> højtalere på to eller flere forskellige computere. Det kan være meget
> praktisk, fordi man dermed ikke behøver at overfylde skrivebordet (det
> fysiske) for at kunne bruge to computere.

Ok, det har jeg godt hørt om, jeg vidste bare
ikke hvad KVM betød.

--

Med venlig hilsen
Jørgen Farum Jensen
Håndbog i webdesign: http://webdesign101.dk/wwwbog/udgave2/
Webdesign med stylesheets: http://webdesign101.dk/cssbog/
..

Allan Vebel (05-01-2008)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 05-01-08 20:13

Jørgen Farum Jensen skrev:

> Ok, det har jeg godt hørt om, jeg vidste bare
> ikke hvad KVM betød.

Keyboard, Video, Mouse

Derudover kan min også dele usb-enheder, det er
ret praktisk til scanner, printer, backup-harddisk og
meget andet.

--
Allan Vebel
http://html-faq.dk
http://vebel.dk



Jørgen Farum Jensen (05-01-2008)
Kommentar
Fra : Jørgen Farum Jensen


Dato : 05-01-08 22:03

Allan Vebel skrev:
> Jørgen Farum Jensen skrev:
>
>> Ok, det har jeg godt hørt om, jeg vidste bare
>> ikke hvad KVM betød.
>
> Keyboard, Video, Mouse
>
> Derudover kan min også dele usb-enheder, det er
> ret praktisk til scanner, printer, backup-harddisk og
> meget andet.
>

Så'n en vil jeg osse ha'. Hvilket mærke?

--

Med venlig hilsen
Jørgen Farum Jensen
Håndbog i webdesign: http://webdesign101.dk/wwwbog/udgave2/
Webdesign med stylesheets: http://webdesign101.dk/cssbog/
..

Allan Vebel (05-01-2008)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 05-01-08 22:47

Jørgen Farum Jensen skrev:

> Så'n en vil jeg osse ha'. Hvilket mærke?

Min er denne:
http://www.trendnet.com/en/products/TK-210K.htm
til omkring 500 kroner.

Den fungerer glimrende, men jeg er lidt ked af at
den kun kører USB 1.1, men det så jeg først for
sent.

Der findes et utal af andre mærker.

--
Allan Vebel
http://html-faq.dk
http://vebel.dk



Lasse Reichstein Nie~ (04-01-2008)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 04-01-08 07:11

Jørn Andersen <jorn@jorna.dk> writes:

> Så jeg er ikke sikker på, at jeg er enig i, at "Alternativerne har i
> mange år været klart bedre end IE."
> Til udvikling jo, men ikke til alm. brug.

Jeg laver åbenbart ikke ret meget "almindeligt brug".

Jeg har brugt Opera som min primære browser siden version 5 (jeg
skulle bruge et alternativ til Netscape 4 til Unix som faktisk forstod
CSS), og siden version 7 har der ikke været ret mange sider jeg ikke
kunne se tilfredsstillende. De fleste af dem virker så i Mozilla/Firefox,
hvis jeg overhovedet gider gøre en indsats for at få dem til at virke.

Jeg kender andre hvis IE-installation er gået i spunk (et forsøg på
at opgradere til IE7), og de lever med udelukkende Firefox
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Allan Vebel (02-01-2008)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 02-01-08 01:22

Jørgen Olesen skrev:

> Kender I nogen gode sider med råd om hvordan
> man får CSS til at se ordentlig ud i nævnte browsere?

Ja, mange steder.

> Eller har I nogen gode tips?

Ja, giv et link til din side, så kigger vi på det.

--
Allan Vebel
http://html-faq.dk
http://vebel.dk



Jørgen Olesen (03-01-2008)
Kommentar
Fra : Jørgen Olesen


Dato : 03-01-08 21:05

Allan Vebel wrote in dk.edb.internet.webdesign.html:

> > Kender I nogen gode sider med råd om hvordan
> > man får CSS til at se ordentlig ud i nævnte browsere?
>
> Ja, mange steder.

Skide godt svar!
Allan Vedel er gud ....

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Kerim Ellentoft (03-01-2008)
Kommentar
Fra : Kerim Ellentoft


Dato : 03-01-08 23:05

Jørgen Olesen <nomail@nomail.com> skrev :

>Skide godt svar!
>Allan Vedel er gud ...

Nej, han er ej.

Men han er rimelig skrap til det med webdesignkodning.

Men du glemte lige det vigtigste, som Allan skrev:

»Ja, giv et link til din side, så kigger vi på det.«

Når vi ikke ved, hvad det er du har lavet og hvad det er, der går
galt, hvordan vil du så ha' at vi skal kunne hjælpe dig.

Er det fejl i css, html, manglende/forkert doctype eller hvad?

Men med din attitude er det ikke sikkert, at du skal forvente den
store lyst til at hjælpe.
--
Kerim

Allan Vebel (04-01-2008)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 04-01-08 00:18

Jørgen Olesen skrev:

> Skide godt svar!

Ja, men du kom ikke med et link - så er det jo ikke
nemt at se hvad du har lavet.

Vil du have hjælp, er du nødt til at vise det frem.

> Allan Vebel er gud ....

Det ved jeg

--
Allan Vebel
http://html-faq.dk
http://vebel.dk



Jørn Andersen (04-01-2008)
Kommentar
Fra : Jørn Andersen


Dato : 04-01-08 01:32

On Fri, 4 Jan 2008 00:18:00 +0100, "Allan Vebel" <spam@do.not> wrote:

>Ja, men du kom ikke med et link - så er det jo ikke
>nemt at se hvad du har lavet.
>
>Vil du have hjælp, er du nødt til at vise det frem.
>
>> Allan Vebel er gud ....
>
>Det ved jeg

Hvad skal du så med et link?


Mvh. Jørn

--
Jørn Andersen,
Brønshøj

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste