Fik Hahn-Meitner "afgørende betydning for fremtiden"?
Sidste måned havde Weekendavisen en artikel om opdagelsen af fission som
giver lige meget ære til de to , tæt-samarbejdende Berlin-forskere, der
publicerede ved WW2-start og det betød at WW2-slut skete pr to atombomber.
Men TV-programmer bliver ved at våse at de to fik "afgørende konsekvens for
fremtiden"..
De efterfølgende 53 år har ikke mærket så meget til a-kraft og a-bomber, at
dette videnskabelige fremskridt kan sammenlignes med fx opdagelsen af
elektricitet, motorer, halvledere, gæring, hjulet, ilden, husdyrbrug,
kæledyrsbrug og snese af andre , store, og reelt-epokegørende,
videnskabelige fremskridt.
Tænk blot på hvordan fx den tyske organiske kemi i 1800-tallet har skabt
plastik, farvestoffer, kosmetik og medicin, der på godt og ondt har påvirket
folks trivsel og hverdag langt mere gennemgribende end den opreklamerede
fission og fusion.
Japan havde lidt uigenkaldeligt kæmpenederlag ved Philipinersøsslag 1944, og
det var et spørgsmål om kort tid før de overgav sig også uden abombe. Ti
gange flere dræbtes af brandbomber over blot Tokyo end af de to abomber
tilsammen.
Koldkrig blev ikke varm pga frygt for radioaktiv spredning, og
konventionelle våben har vist sig så forbedrede ved Mellemøst-krige at
abombe-arseneler i dag må ses som spild.. Afskrækkelse krævede dem ikke.
Akraft for givet et løft til forbrugernes energi-økonomi i visse lande, især
Frankrig og Japan, men der er kul og olie nok og stribevis af
underudnyttede, ikke-fossil muligheder (især vandkraft) så din og min
hverdag var ikke blevet meget anderledes, hvis der aldrig havde været en
Becquerel, Geiger, Ramsay, Chadwick, Curie, Rutherford, Fermi, Frauenhofer,
Kirchhoff, Bunsen, Mendelejef og Hahn for nu at nævne de største bagmænd for
udnyttelsen af fissions-energi.
Opreklameringen af isotop-legen har meget at gøre med, at fysik som
undervisnings og forsknings jobskabelse indlemmede filosofi i sit
arbejdsområde, og et særligt Newton-udvidende paradigme er opdigtet omkring
relativitetsteorien - der ikke fremskyndede abomben med et sekund.
Paradigmepjattet bygger på også Maxwell, Lorentz, SChrødinger,Bohr,
Heisenberg og især Planck, og har vistnok ikke bidraget til bedre lasere
eller anden forbruger-elektronik, så alle bør kunne blive enige om at
opreklameringen holder ikke vand og holder næppe til tidens tand - om 100 år
er næsten alting glemt og Edison og Røntgen, Liebig og Bunsen,
dampmaskinopfinderne og computeropfinderne vil overstråle atomfysikerne med
mange soles lyskraft i analysen af videnskabshistoriske kæmpeskridt.
Det er ikke syg konspirationsteori at sige at alt i dag er om PR og science
ville være sikker på at få respekt som WW2-vinderen og det var for
gammeldags at hægte det op på radar, flykonstruktion og ubådsfornyelser
alene, så abombe iscenesattes som grand finale og stillehavskrigen kunne
måske have været vundet et år før, men blev trukket i langdrag for at
abomben kunne være færdig og være malerisk punktum på USA's tronbestigelse
som verdensejer.
Hvad har vi vundet ved at nå klodens to ispoler, månen, oceanbunden og de
højeste bjerge. Intet. Det er et andet eksempel på at vi og vore
skattepenge vildledes af bureaukraternes snu PR.
Fordi der var succes for forskerligegyldigheder i atomfysik, er
DNA-forskning blevet forkælet med endnu større bevilginger der har affødt
endnu mindre forbrugergavn og iscenesættelse er ren skitzo fx når man ikke
tør forsøge menneskelig kloning fordi etiksnak som er skønlitteratur er
gjort megastort i visse debatøres fantasi - en kurs der blev lagt da
Einstein-Bohr slog sig op på pacifisme for at dække over at de ikke havde
tøj på mht fysik.
Hvad gør du selv, vil nogen spørge, når jeg så indbildsk langer ud efter
universitetprofessionelle som jeg selv engang stilede efter at blive og
måske er misundelig på. Er følgende svar godt, jeg har publiceret
videnskabeligt om urininkontinensselvhjælp og det kommer nu frem at hvis
sådant blev nyttiggjort ville enorme antal institutionsanbragte kunne slippe
for et værre-end-kz helvede med tvungne psykofarmaka.
Jeg har engang spist ½ nozinon-pille , mit livs eneste psykofarmaka-indtag,
så jeg ved , at vi byder afvigere et liv med værre tvang end hvad
Auschwitz-arbejdslejren udsatte sine fanger for.
Min ellers-pligtetiske mor beroligede eller angst-flugtede sig en sjælden
gang med lidt restenil og lidt stesolid, frivilligt, og det gav hende ikke
øget trivsel,
Når hun en sjælden gang virkelighedsflugtede fra husmorensomheden med
sherry, havde hun det bedre.
|