/ Forside / Interesser / Andre interesser / Spiritisme / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Spiritisme
#NavnPoint
frk.fidus 995
pallebhan.. 385
Dr.Mark 244
Nordsted1 240
mango 230
Rellom 230
dova 203
jakjoe 200
svendgive.. 200
10  enligmorh.. 200
Om vor kosmiske farveblindhed
Fra : Rado


Dato : 28-12-07 21:53



Om vor kosmiske farveblindhed

En vinterdag tidligt i 1958 siger Martinus ved den obligatoriske
formiddagste: "Per, jeg er ikke rigtigt oplagt til at skrive i dag.
Hvad siger du til en rask travetur i den friske luft. Jeg ser, det har
sneet i nat, og jeg tror, Frederiksberg Have må være et rent ferige at
besøge. Skal vi ikke tage en tur i Frederiksberg Have? - det er jo
ikke så langt herfra"

Jeg var naturligvis straks med på ideen, og da vi nåede frem til vort
bestemmelsessted, viste det sig, at Martinus ingenlunde havde
overdrevet. Luften var forholdsvis mild, og det var blikstille. Alt lå
hen i jomfruelig uberørthed, hvidt i hvidt i kontrast til stammernes
og grenenes sorte og mørkegrå filigranmønstre, og det var næsten med
andagt i sindet, vi trådte ind i den smukke have, hvor fine drys af
nattens sne nu og da svævede gennem luften, når en fugl enten landede
eller lettede i trækronerne.

Som vi går dér og i tavshed nyder det skønne sceneri, falder et
spørgsmål mig pludselig ind. Et spørgsmål, der skulle vise sig at få
store konsekvenser for min fremtidige kosmologiske løbebane. Jeg siger
til Martinus: "Jeg tænker på, at nu går vi her med hver sin oplevelse
af dette skønne sceneri. Der er bare den forskel, at DU har kosmisk
bevidsthed, Martinus, hvad jeg som bekendt ikke har. Men hvad er
egentlig forskellen i dette øjeblik? Hvordan ser denne verden ud for
dig med kosmisk bevidsthed? Eller rettere sagt: hvordan ser VERDEN i
det hele taget ud for den kosmiske bevidsthed - altså til forskel fra,
når man IKKE har kosmisk bevidsthed? Hvad er helt præcist den dybere
forskel?"

"Det er faktisk et interessant spørgsmål", svarer Martinus efter lidt
betænkningstid og tilføjer: "men samtidig vanskeligt at besvare. For
der gives mange forskellige svar med hver sit sigte, og hvilket af dem
skal man vælge. Dog, der gives ét, som foruden at være forholdsvis
enkelt også dækker alle de øvrige, samtidig med at det ved netop sin
enkelhed trækker alle de andre med sig".

"Hvordan mener du..?"

"Jo, for den kosmiske bevidsthed er verden frem for alt en permanent
opretholdt manifestation eller tilkendegivelse af et bagved
eksisterende guddommeligt princip eller NOGET, der uden denne
tilkendegivelse ikke ville vide af hverken sig selv eller noget som
helst andet. Og ALT, hvad der sker, er led i denne tilkendegivelse,
der altså finder sted hele tiden, og altid har gjort det."

"Det lyder meget imponerende", indskyder jeg, "men alligevel: er dét
virkeligt det hele?"

"Det er i hvert fald mere end noget andet forskellen på at have
kosmisk bevidsthed og ikke have kosmisk bevidsthed, når vi taler om
vort forhold til verden" svarede Martinus, og tilføjede: "Også nu i
dette øjeblik. Du for dit vedkommende ser denne have som et smukt
panorama i hvidt, gråt og sort, og det gør jeg naturligvis også.

Men ved siden af dette ser jeg også alle de virkemidler - faktisk
tricks - som det guddommelige Noget har i anvendelse for at opretholde
sceneriet. Og jeg kan indstille mig på dem med lige præcis den
nøjagtighed og skarphed, jeg ønsker.

Lad mig bruge et billede: på en vis måde kan man sammenligne
forskellen på os to med et menneske, der ser i farver, og et menneske,
der er totalt farveblind, og altså kun kan se i sort-hvidt. Ja, det er
faktisk et godt billede, for det er nøjagtigt den samme have, vi nu
ser, du og jeg. Men jeg får mere med, end du gør, nemlig 'farverne',
hvis du forstår, og dét er forskellen. Så længe, man ikke har kosmisk
bevidsthed, er man i en vis forstand kosmisk farveblind".

"Men du ser dem altså ikke med øjnene, Martinus. Altså farverne, som
du kalder de guddommelige virkemidler" "Nej, jeg ser dem i ånden så at
sige, altså i bevidstheden, og jeg ser dem ved hjælp af intuitionen,
der sætter mig i stand til at benytte den form for sansning, jeg
kalder sansning fra oven.

Denne måde at sanse på, kendes i princippet af alle mennesker, men på
et lavere plan end intuitionens, nemlig intelligensens plan, hvor den
bl.a. viser sig som menneskets evne til at tænke logisk og 'se'
sammenhængen mellem forekommende virkninger og deres årsager. Og læg
mærke til, at denne måde at 'se' på ikke sker ved hjælp af øjnene,
hvorimod den sker i ånden, i bevidstheden. Og således også med
intuitionen for mit vedkommende. Men altså på et højere
erkendelsesplan."

Og Martinus fortsætter: "Det er også værd at tænke på, at vore
nærmeste brødre og søstre i udviklingen - nemlig dyrene - ikke ejer
denne evne; eller i hvert fald så godt som ikke. Som følge af deres
endnu svage intelligens er de så at sige logik-blinde. Og på samme
måde er menneskene kosmisk blinde, fordi deres intuition endnu er for
svag til at kunne befordre den højeste form for sansning fra oven, der
gives, og som er grundlaget for kosmisk bevidsthed."

"Det er altså dette, der er årsag til mange menneskers materialisme og
ateisme", bemærker jeg. "Ja, netop! Og jo mere, des mere intelligente,
de er. For med intelligensen gennemskuer de på den ene side
sammenhængene mellem naturfænomenerne og naturlovene, uden at kunne få
øje på de dybereliggende grunde til disse sammenhænge. Og på den anden
side lammer intelligensen samtidig det, man kan kalde 'troens
nådegave', der på et instinktmæssigt og følelsesmæssigt plan
organiskautomatisk lader det enkelte menneske erkende de samme
dybereliggende sammenhænge i naturen, som intuitionen befordrer. Men
vel at mærke uden at forstå dem intellektuelt og derfor uden mulighed
for at forklare dem nærmere.

Alt dette sætter intelligensen på et tidspunkt ud af kraft og
efterlader dermed mennesket som virkeligt kosmisk blindt. Som et
væsen, der på et snævert fysisk erfaringsgrundlag er overbevist om, at
hele verden blot er et sjælløst miskmask af stoffer, energier,
naturlove og tilfældigheder, og ikke kan se, at den faktisk er et
produkt af overlagt skabelse, bag hvilken der befinder sig en skaber
med tilhørende skabeevne og projektvirksomhed.

Dette vil imidlertid ændre sig med ét slag i samme øjeblik,
intuitionen træder i virksomhed. Ja, om det så blot er for en brøkdel
af et sekund. I et lysende glimt vil det berørte menneske pludselig se
naturen i ALLE dens dimensioner og samtidig erkende det skabende ophav
bagved. Det vil med andre ord pludselig se det HELE; få kosmisk
farvesyn, for at blive i billedet fra før. Dog, dette er jo på den
anden side ikke almindeligt endnu, og så længe dét er tilfældet, må
man nøjes med hvad jeg og andre med højere sanser kan fortælle om
virkeligheden. Det er jo dette, der er vores opgave: at vidne om det,
vi kan se, for dem, som endnu ikke kan se.

Men det er jo da også altid en begyndelse og vil i øvrigt bane vej for
den personlige oplevelse af disse ting, før eller senere. For jo mere,
man indstiller sig på dem i bevidstheden, og des mere man tænker i
disse baner, jo lettere bliver det for intuitionen at bryde igennem.
Dog forudsat at også de moralske betingelser er til stede. For kosmisk
sansning er naturligvis også uden videre ensbetydende med fuld adgang
til alle naturens mange hemmeligheder, og i de forkerte hænder vil
disse hemmeligheder kunne afstedkomme de frygteligste lidelser og
ulykker. Ikke blot for det enkelte menneske selv, men for hele
menneskeheden - ja, for hele jordkloden og livet på den.

Derfor er netop manglende moralske kvalifikationer også en trofast
vogter af al adgang til højere sansning og dermed en afgørende
hindring for opnåelse af kosmisk bevidsthed i utide. Dette er
simpelthen en konsekvens af den guddommelige alkærlighed i dens
samspil med den ligeledes guddommelige almagt og alvidenhed - dvs. den
evige guddoms tre hovedegenskaber...........


"Det er både utroligt interessant og fantastisk vidunderligt",
udbryder jeg efter nogen tid med tavshed fra begge sider. "Men hvordan
så med de enkelte virkemidler; det du kalder 'farverne'. Hvordan ser
du dem, Martinus?"

"Jeg tænkte det nok", svarede Martinus med et skælmsk glimt i øjet.
"Det ene svar ville føre det næste spørgsmål med sig. Nuvel, i dette
tilfælde volder det dog ingen vanskeligheder at besvare det, idet
samtlige guddommelige virkemidler er knyttet til noget forholdsvis
kendt, nemlig det fænomen videnskaben kalder ENERGI, og som i
virkeligheden bare er et andet ord for universets skabeevne. For uden
energi ville der ikke ske noget som helst i universet; ja universet
selv ville slet ikke eksistere. For når det kommer til stykket, er
også dette et spørgsmål om energi. Helt og holdent.

Dette forstår man ganske vist også i videnskaben, men i sin
materialistiske indstilling og kosmiske blindhed indser man ikke den
dybere betydning af det. Nemlig at vi med energibegrebet har fat i en
grundlæggende og i virkeligheden åndelig egenskab ved et levende væsen
i kosmisk format eller målestok. Altså Gud, der jo med Jesu ord netop
er ÅND.

Det, vi kalder energi, er nemlig uden videre Guds skabeevne, og netop
denne rummer det forråd af virkemidler, med hvilke Gud frembringer den
materielle verden. Hele universet og herunder også denne smukke have
med dens træer og buske og fine snedække, dens dyr og fugle og alt
muligt andet. Altsammen befinder det sig i gæld til Guds skabeevne.
Dette er helt klart for intuitionen på principielt samme måde, som det
er klart for intelligensen, at der er sammenhæng mellem fx. et lyn og
det efterfølgende tordenskrald. Og vi har her i disse to opfattelser
af energibegrebet et nyt eksempel på den forskel, der kendetegner
dette at have kosmisk bevidsthed i modsætning til dette ikke at have
kosmisk bevidsthed, når vi taler om verden.

Og det drejer sig vel at mærke stadigvæk ikke om øjnene og den evne
til at se, der knytter sig til disse. For verdensaltets energi er som
ydre fænomen lige så usynlig for mennesket med kosmisk bevidsthed, som
den er det for mennesket uden kosmisk bevidsthed - fx.
videnskabsmanden, der studerer naturen og universet. For begges
vedkommende sker erkendelsen af energiens eksistens og betydning
derimod i ånden og hviler i pagt hermed helt og holdent på sansning
fra oven, således som jeg tidligere har forklaret.

Men i videnskabs mandens tilfælde begrænser denne sansning sig til at
finde sted på et rent intelligensplan, der udelukkende lader ham se
energien som et blot og bart materielt generalprincip, han på næsten
mekanisk vis kan gøre ansvarlig for verdens måde at opføre sig på.
Hvorimod den samme sansning for det kosmisk bevidste menneskes
vedkommende hovedsageligt sker på intuitionsplanet, der til forskel
fra intelligensplanet lader vedkommende se energien som en levende og
besjælet skabeevne med tilknytning til en tilsvarende levende skaber.
Altså som et aktiv for et levende væsen, der udfylder og omspænder
hele universet."

resten kan læses her:

http://www.sfinksen.dk/pbj/sol/sol-maane.pdf


--
Rado

Protester imod EUs intelligent design resolution:
http://www.petitiononline.com/id108/petition.html

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste