/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Skole eller ej... (laaangt!)
Fra : Iben Holst


Dato : 31-10-07 11:12

Hej,

Kunne I give mig et par ord med på vejen som jeg skal overveje inden jeg
afgør om min datter skal begynde i skole næste år eller ej? Vi har i og for
sig god tid endnu, men jeg synes ikke der er nogen grund til at hun starter
i det sædvanlige skolebørns-projekt fra januar, hvis der allerede nu er god
grund til at formode at hun ikke skal starte i skole før i 2009.

Hun bliver 5 år primo december. Hun er lige som jeg selv har været i en
årrække: tilbageholdende og meget genert. Hun er meget intens til at opleve
tingene omkring hende - meget nysgerrig og elsker at komme ud til nye
oplevelser. Men på trods af snart 2 år i børnehaven er der stadig voksne som
hun er genert over for og tør bl.a. heller ikke selv spørge sine bedste
veninder om de vil vinke sammen med hende - i hvert fald ikke når jeg er
tilstede - og derfor finder hun ikke så nemt nye bekendtskaber, heller ikke
i ferieperioder hvor veninderne ikke lige er der. Hun ved altid hvad hun vil
og ikke vil og selv over for en voksen hun ikke kender, skal hun nok få det
slået fast.

Hun blev passet hjemme af 2 unge piger i huset fra hun var 10 mdr til hun
startede i dagpleje da hun var omkring 2 1/2 år. Overgangen til dagplejen
gik super fordi det passede lige nøjagtig med at hun var klar. En måned
tidligere ville have givet en svær start. Helt det samme da hun startede i
bhv. 1 md. efter sin 3 års fødselsdag og da var vi glade for at vi ikke lod
os presse af kommunen til at sende hende tidligere i bvh.

Socialt generelt, med familien i baghånden når vi er ude til forskellige
begivenheder/oplevelser, er hun kommet rigtig langt. Meget længere end jeg
selv var i dén alder. Jeg tror hun også der, har det ligesom jeg selv har
haft og stadig af og til kan have, at det er meget nemmere at træffe nye
bekendtskaber uden for de sædvanlige rammer i forbindelse med ændringer i
livet, som f.eks. skiftet fra bhv. til skole vil være. Temmelig underligt
egentligt, men jeg tror det har noget at gøre med at nye bekendtskaber som
ikke kender noget til een i forvejen, stort set heller ikke har nogen
forventninger til os og ikke har puttet os i en boks på forhånd "sådan er
du"...(jeg ved godt at børn ikke lige tænker sådan).
For nogle uger siden opdagede hun, at en mand i den anden ende af byen har
høns, katte, kaniner, etc. og så satte hun sig bare i hovedet at der skulle
vi ind en dag. Hun turde godt nok ikke selv spørge om vi måtte se dyrene,
men da hun først var kommet ind var hun fuldstændig ligeglad med at hun slet
ikke kendte manden og snakkede gevaldigt med ham. Et par uger efter fik han
sit barnebarn på besøg og vi spurgte om de 2 ville lege sammen. Det ville de
gerne, men meget overraskende valgte min datter at hun ville op til dém og
lege. Og for første gang oplevede jeg at hun var hos nogle hun egentlig ikke
kendte og at jeg bare kunne køre og komme igen senere. Da jeg kom efter 3
timer ville hun slet ikke med hjem. Det var et rigtig stort skridt hun tog
dén dag men slet ikke i overensstemmelse med at hun ikke tidligere har
villet besøge sin bedste veninde fra bhv?!?! - som hun dog gerne vil nu
efter denne oplevelse...

Hun kan genkende alle bogstaver i alfabetet i vilkårlig rækkefølge og kan
skrive af med en flot skrift. Vores ældste søn som lige fra start af
børnehaveklasse faktisk også havde en pæn skrift, skriver ikke meget pænere
end hende selvom han går i 2. klasse. Hun kan skrive sit navn og genkende og
opremse tallene op til 23. Hun er lettere perfektionist, så hvis hun sætter
sig noget i hovedet hun vil lære, kan hun det også inden længe.

Jeg ved med mig selv at jeg havde brug for at have nogen ved min side i
hendes alder - ikke mindst fordi jeg slet ikke selv har oplevet hverken
dagpleje, børnehave og børnehaveklasse. Men derfor ved jeg også at man med
mellemrum har brug for at få et puf til at tage et skridt selv, om man vil
eller ej, og ved at man uanset resultatet, får det SÅ godt efterfølgende
fordi man selvfølgelig kan mærke at man har overskredet en grænse og at det
i sig selv er en sejr.

Min datter "mistede" sin første veninde i bhv. da hun startede i skole i år.
Siden da har hun selv talt meget om at komme i skole og derfor ved jeg også
at hun allerede nu mentalt er ved at forberede sig til skolen selvom hun
selvfølgelig ikke reelt ved hvad det vil sige.Da hun meget ofte har været
med til hente og bringe sin bror og være med til arrangementer på skolen
kender hun hele 0.-3. klasses område og SFO´en. Så de ydre rammer vil ikke
være nye for hende. Hun ser sin bror lave lektier hver dag og for at hun
ikke keder sig enormt imens og forstyrrer, laver hun også "lektier" ved at
sidde og skrive bogstaver og tal af.

MEN børnehaven synes ikke at der er noget belæg for at hun skal i skole i
2008. Ene og alene baseret på hendes generthed og tilbageholdenhed. Hun er
simpelthen ikke frembrusende nok. Samtidig siger de at de ikke er et øjeblik
i tvivl om at hun på alle andre områder helt klart ville skulle afsted.

Jeg selv var ked af at gå i skole fra 1.- 9. klasse - men havde et
fantastisk år i 10. hvor vi fik helt nye lærer. De forstod at tage mig for
den jeg var fremfor at lade mig blive i den boks jeg var blevet puttet i af
de andre lærer, som iøvrigt sagde direkte til mine forældre, at jeg aldrig
ville få en uddannelse og ville bruge det meste af mit liv på kontanthjælp
fordi jeg var så genert. De nye lærer udfordrede de mig og fremhævede først
alle de ting jeg var god til, så jeg fik overskud og motivation til at tage
fat i de ting jeg ikke var så god til. Og pludselig var jeg næsten lige så
aktiv med fingeren i vejret i timerne som mine klassekammerater. Noget jeg
gjorde alt for at undgå fra 1.- 9. Og med den fokus der er på børnene i dag
især fra 0. - 3. klasse med en kontaktpædagog som ekstra hånd i timerne og
som efterfølgende skaber kontakten i SFO kan jeg ikke forestille mig at min
datter skulle falde igennem som jeg selv gjorde. Ikke mindst fordi hun er
mere udadvendt end jeg selv var...

Vi skal til skolebørnsmøde i denne uge og i næste skal vi have et
individuelt møde. Hvordan skal jeg gribe det an - hvilke overvejelser skal
jeg gøre mig og hvad er jeres synspunkt bare ud fra det jeg har skrevet om
hende. Jeg synes det er vigtigt at alle aspekter er gennemlyst, selvom min
egen umiddelbare holdning er at hun skal i skole næste år.

Iben



 
 
Per Vadmand (31-10-2007)
Kommentar
Fra : Per Vadmand


Dato : 31-10-07 11:31

Iben Holst wrote:
> Hej,
>
> Kunne I give mig et par ord med på vejen som jeg skal overveje inden
> jeg afgør om min datter skal begynde i skole næste år eller ej?

Det kan besvares ganke kort: Hvis du er i tvivl, så lad være. Der er ingen,
der tager skade af at vente et år, me man kan tage stor skade af at begynde
for tidligt. Så enkelt er det faktisk.

Per V


--
Læs om min nye bog her:
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm !



Ukendt (31-10-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 31-10-07 12:00


"Iben Holst" <iben@holst.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:472855d8$0$15874

> Vi skal til skolebørnsmøde i denne uge og i næste skal vi have et
> individuelt møde.

Umiddelbart vil jeg mene, at hun godt kan starte i skole. Det er jo ikke
alle børn, der er lige fremfusende, men skolen med dens opgaver / indlæring
og gode venner kan helt sikkert være med til, at bygge hendes selvtillid op-
tror jeg.

Hvis det ikke skulle gå sådan er muligheden jo også for, at hun kan tage et
år ekstra i bh.kl.

Der kommer som regel en besøgsdag i bh.kl. for kommende skolebørn. Her kan
du i hvert fald få en god ide om, hvordan hun klare skolelivet, men den dag
kommer jo nok først i foråret engang svjh.

--
Mvh. www.tjekmig.dk




Rikke og Per (31-10-2007)
Kommentar
Fra : Rikke og Per


Dato : 31-10-07 15:43


"Iben Holst" <iben@holst.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:472855d8$0$15874$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej,
>


Min mellemste er startet et år "for sent" i skole og ved den lejlighed sagde
en meget klog pædagog til os, at man skal gøre sig klart, hvad det er
man/barnet vil opnå ved at forblive i børnehaven...bliver din datter mindre
genert af et år mere i børnehaven??...og er det vigtigt??...Er børnehaven
det bedste/eneste sted at opnå dette??... Er det bare hendes natur at være
genert og går det væk på et år???...Som denne pædagog sagde, så skal børn
ikke bare hænge "til tørre" i børnehaven, der skal være et formål.

Held og lykke med beslutningen.

Rikke



Kristian Damm Jensen (31-10-2007)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 31-10-07 16:31

Iben Holst wrote:
> Hej,
>
> Kunne I give mig et par ord med på vejen som jeg skal overveje inden
> jeg afgør om min datter skal begynde i skole næste år eller ej? Vi
> har i og for sig god tid endnu, men jeg synes ikke der er nogen grund
> til at hun starter i det sædvanlige skolebørns-projekt fra januar,
> hvis der allerede nu er god grund til at formode at hun ikke skal
> starte i skole før i 2009.

Jeg tillader mig at undlade at læse hele dit indlæg. Undskyld.

Jeg vil nøjes med at citere min søster, folkeskolelærer gennem 25 år og med
mange års erfaring med de mindste klasser: "Hvis man er i tvivl, skal man
vente. Hvis det er en dreng, skal man vente uanset om man er i tvivl."

<snip>

--
Venlig hilsen /Best regards
Kristian Damm Jensen



Inger Pedersen (31-10-2007)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 31-10-07 18:59


"Kristian Damm Jensen" <kristiandamm@yahoo.dk> skrev i en meddelelse

> Jeg vil nøjes med at citere min søster, folkeskolelærer gennem 25 år og
> med mange års erfaring med de mindste klasser: "Hvis man er i tvivl, skal
> man vente. Hvis det er en dreng, skal man vente uanset om man er i tvivl."

Enig.

Selvfølgelig skal der være en ide med at blive i børnehaven - men det skal
der sørme osse med at komme i skole! De yndige små skal ikke hænge til tørre
NOGEN af stederne.
Jeg har oplevet en del, der er kommet for tidligt i skole, men har til dato
ikke mødt én, der var kommet der for sent (forstå mig ret

Hilsen Inger




Ukendt (31-10-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 31-10-07 21:09


"Inger Pedersen" <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4728c260$0$90262

> Jeg har oplevet en del, der er kommet for tidligt i skole, men har til
> dato ikke mødt én, der var kommet der for sent (forstå mig ret

Synes så, at der ventes for længe nogengange. Børn er meget hurtige til, at
lære ting i 4-6 års alderen. Ja, drengene kan have lidt krudt i r*ven
nogengange, men hvis det hele går op i leg til de er 7 -8 år gamle, så er
det ikke sikkert, at de gider skolen, når de endelig får lov....

--
Mvh. www.tjekmig.dk




Marianne (31-10-2007)
Kommentar
Fra : Marianne


Dato : 31-10-07 18:58

Et supplement til de øvrige besvarelser:

Hvordan er forholdene i den skole, hun skal starte i? Her i Kbh er der nu op
til 28 børn i klasserne og 2-4 af børnene er opmærksomhedskrævende over
normalen. Almindelige vanskeligheder såsom sprog, ikke at kunne passe på
sine ting, at kunne håndtere en række skiftende lærere, 'familiære
omstændigheder' etc. er der selvfølgelig også.

Problemet er næppe børnehaveklassen, men de følgende år i de små klasser.

Jeg tror, det er generelt, i hvert fald i de større byer., og det er *meget*
let at blive overset, hvis man er lidt tilbageholdende af sig.

I mine øjne skal din datter vente - efter din beskrivelse at dømme.



mvh
marianne




Bodil Grove Christen~ (02-11-2007)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 02-11-07 07:22


"Iben Holst" <iben@holst.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:472855d8$0$15874$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej,
>
> Kunne I give mig et par ord med på vejen

Hej Iben.

Når jeg læser din beskrivelse, ville jeg tænke, at
hun er parat til skolestart. Det skal nok gå, fordi
hun er interesseret i skolearbejdet - og som du så
med manden med kaninerne, - interessen får hende til
at bryde sin barrierer mht. at være genert.

Min egen yngste datter var meget genert i de yngste
klasser - det har hun aldrig været derhjemme, hvor
hun er dronningen i huset - men har klaret sig fint,
og har haft veninder nok hele tiden.

Kristians bemærkning omkring forskellen på drenge
og piger er også værd at tage i betragtning - den holder
vand - piger er meget tidligere skoleparat end drenge.

Men når det er sagt, så er det jer selv som forældre,
der skal mærke efter i maven - er hun parat på alle
områder.

Mvh.Bodil - mor til fem og skolelærer.




Iben Holst (04-11-2007)
Kommentar
Fra : Iben Holst


Dato : 04-11-07 10:04

Mange tak for jeres svar!

Iben



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste