---

Vi lever i en højteknologisk Verden, men gang på gang må vi høre om skibe
der synker og fortabes, selvom de synker langsomt grundet et mindre hul i
skroget. Eller fly der styrter ned og alle passagerer dør, fordi flyet ikke
har udstyr til at bremse faldet, f.eks. flere skærme, der udløses gradvist
og passer i størrelse og styrke til farten. Huller i skibe må kunne stoppes
af en dykker der isætter et passende legeme i hullet, eller der påsættes
magnet-gummimåtter ell. lign., der blot fires ned.
Hvorfor skyr man de simple og i nogens øjne latterlige metoder, når de rent
faktisk kan redde masser af liv og værdier?

--
M.V.H
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Hej Preben

> Hvorfor skyr man de simple og i nogens øjne latterlige metoder, når
> de rent faktisk kan redde masser af liv og værdier?

Fordi det nok ikke kan betale sig.

--
Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:4748be14$0$15874$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Preben
>
> > Hvorfor skyr man de simple og i nogens øjne latterlige metoder, når
> > de rent faktisk kan redde masser af liv og værdier?
>
> Fordi det nok ikke kan betale sig.

Der er tale om store værdier, der kunne reddes med små midler, men det
vigtigste er naturligvis at redde liv.

--
M.V.H
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Hej Preben

> Der er tale om store værdier, der kunne reddes med små midler, men det
> vigtigste er naturligvis at redde liv.

Hvis der fandtes simple midler der kunne rede store værdier, ja så blev
de helt sikkert brugt.

--
Mvh Max

---

Preben Riis Sørensen skrev:

>Hvorfor skyr man de simple og i nogens øjne latterlige metoder, når de rent
>faktisk kan redde masser af liv og værdier?

Rent faktisk? Har du nogle eksempler?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev
>
> Rent faktisk? Har du nogle eksempler?


Det er jo netop problemet, man bruger ikke disse simple midler.

Men du mener måske at de ikke virker, og hvorfor mener du så det?

--
M.V.H
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen skrev:

>Men du mener måske at de ikke virker, og hvorfor mener du så det?

Nu har du omtalt nogle muligheder i meget generelle vendinger, så
man kan ikke kategorisk sige at de virker eller ikke virker. Der
er bare en hoben problemer du ikke har styr på.

Vil en faldskærm der skal kunne udrette noget effektivt til at
bremse et flyfald, blive for tung? Og hvad med hele
udløserapparaturet? - det vejer også noget. Og det skal
vedligeholdes. Vil passagererne betale den ekstra pris? Vil
miljøet kunne klare den ekstra brændstofafbrændingsbelastning -
og hvor mange mennesker vil den dræbe?

Kan en dykker stoppe en læk i et skib - uanset størrelsen? Skal
alle skibe til at ansætte en dykker der keder sin røv i laser til
en svimlende høj gage? Hvor længe kan en dykker arbejde i
arktiske have? Hvor mange forskellige propper skal skibet slæbe
rundt på? Vil passagererne betale den ekstra pris? Vil den
løbende udgift overstige prisen for et sunket skib engang
imellem? Vil miljøet kunne klare den ekstra
brændstofafbrændingsbelastning - og hvor mange mennesker vil den
dræbe?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev
> Vil en faldskærm der skal kunne udrette noget effektivt til at
> bremse et flyfald, blive for tung? Og hvad med hele
> udløserapparaturet? - det vejer også noget. Og det skal
> vedligeholdes. Vil passagererne betale den ekstra pris? Vil
> miljøet kunne klare den ekstra brændstofafbrændingsbelastning -
> og hvor mange mennesker vil den dræbe?

I generelle vendinger tror jeg du ser spøgelser.

>
> Kan en dykker stoppe en læk i et skib - uanset størrelsen?

Nej, men det har vist sig at de lækager der sender utallige skibe på havets
bund er forbavsende små.

>Skal
> alle skibe til at ansætte en dykker der keder sin røv i laser til
> en svimlende høj gage?

Nej han skal flyves/sejles til havaristen.

>Hvor længe kan en dykker arbejde i
> arktiske have?

Vist ikke noget problem der.

> Hvor mange forskellige propper skal skibet slæbe
> rundt på? Vil passagererne betale den ekstra pris?

De betaler i forvejen dyre forsikringer der skal dække de mange havarier.
Nogen af de penge kan betale de nye tiltag. I princippet skal ingen skibe
have udstyr med, det kan leveres efter behov.

--
M.V.H
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen skrev:

> Hvorfor skyr man de simple og i nogens øjne latterlige metoder, når de rent
> faktisk kan redde masser af liv og værdier?

I et vist omfang forsøger man da også at gøre det bedre. Der er fx
kommet faldskærme til mindre fly [1] og dobbeltskrog til skibe [2], men
anvendelsen af sådanne konstruktioner er ikke "idiotsikker" og skal
stadig ses i relation til hvad det egentlig afhjælper. Fx synes langt de
fleste ulykker med større fly at ske i situationer hvor det er svært at
se, at en skærm vil gøre mere nytte end hvis man fx brugte "kapaciteten"
til installere andet udstyr der i stedet forhindre ulykken i at opstå
eller udvikle sig.

[1] http://en.wikipedia.org/wiki/Cirrus_Aircraft_Parachute_System
[2] http://en.wikipedia.org/wiki/Double_hull


Mvh,
--
Filip Larsen

---

"Filip Larsen" <filip@nospam.dk> skrev >
> I et vist omfang forsøger man da også at gøre det bedre. Der er fx
> kommet faldskærme til mindre fly [1] og dobbeltskrog til skibe [2], men
> anvendelsen af sådanne konstruktioner er ikke "idiotsikker" og skal
> stadig ses i relation til hvad det egentlig afhjælper.

Uskyldige menneskers død.

> Fx synes langt de
> fleste ulykker med større fly at ske i situationer hvor det er svært at
> se, at en skærm vil gøre mere nytte end hvis man fx brugte "kapaciteten"
> til installere andet udstyr der i stedet forhindre ulykken i at opstå
> eller udvikle sig.

I fly mener jeg ikke at man er udsat for at skulle vælge en sikkerhedsfaktor
væk frem for en anden, og en faldskærmsløsning koster kun mange penge indtil
den er udviklet, og i flyverdenen er det småpenge.

Jeg mener også stadig at rigtig mange mennesker kunne reddes hvis der
fandtes en 'nødbremse'.

--
M.V.H
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:47496198$0$2098$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Filip Larsen" <filip@nospam.dk> skrev >
>> I et vist omfang forsøger man da også at gøre det bedre. Der er fx
>> kommet faldskærme til mindre fly [1] og dobbeltskrog til skibe [2], men
>> anvendelsen af sådanne konstruktioner er ikke "idiotsikker" og skal
>> stadig ses i relation til hvad det egentlig afhjælper.
>
> Uskyldige menneskers død.
>
>> Fx synes langt de
>> fleste ulykker med større fly at ske i situationer hvor det er svært at
>> se, at en skærm vil gøre mere nytte end hvis man fx brugte "kapaciteten"
>> til installere andet udstyr der i stedet forhindre ulykken i at opstå
>> eller udvikle sig.
>
> I fly mener jeg ikke at man er udsat for at skulle vælge en
> sikkerhedsfaktor
> væk frem for en anden, og en faldskærmsløsning koster kun mange penge
> indtil
> den er udviklet, og i flyverdenen er det småpenge.
>
> Jeg mener også stadig at rigtig mange mennesker kunne reddes hvis der
> fandtes en 'nødbremse'

Problemet med dit forslag er nok, at det er meget få fly, der "falder ned
fra himlen". De fleste forulykker under start og landing, hvor de er så tæt
på jorden, at ikke nok så mange faldskærme kunne nå et bremse noget som
helst.

Omkring skibe, er det igen de færreste der synker fordi, der går hul i
skroget, selv om det sker ind i mellem. Lang flere skibe kuldsejler fordi
lasdten forskubber sig, eller fordi de bliver ramt af "skæve" søer.

Så når man ikke installerer den slags udstyr, er det nok ikke fordi det vil
værev flovt, men alene fordi det ikke kan betale sig.

Jan

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:47496198$0$2098$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Filip Larsen" <filip@nospam.dk> skrev >
>> I et vist omfang forsøger man da også at gøre det bedre. Der er fx
>> kommet faldskærme til mindre fly [1] og dobbeltskrog til skibe [2], men
>> anvendelsen af sådanne konstruktioner er ikke "idiotsikker" og skal
>> stadig ses i relation til hvad det egentlig afhjælper.
>
> Uskyldige menneskers død.
>
>> Fx synes langt de
>> fleste ulykker med større fly at ske i situationer hvor det er svært at
>> se, at en skærm vil gøre mere nytte end hvis man fx brugte "kapaciteten"
>> til installere andet udstyr der i stedet forhindre ulykken i at opstå
>> eller udvikle sig.
>
> I fly mener jeg ikke at man er udsat for at skulle vælge en
> sikkerhedsfaktor
> væk frem for en anden, og en faldskærmsløsning koster kun mange penge
> indtil
> den er udviklet, og i flyverdenen er det småpenge.
>
> Jeg mener også stadig at rigtig mange mennesker kunne reddes hvis der
> fandtes en 'nødbremse'.
>
> --
>
Faldskærm til mindre fly har været i brug i mange år. I Tyskland er der
lovkrav om, at alle ultralette fly skal have faldskærm monteret.
Men de bruges meget sjældent, da alle piloter foretrækker en nødlanding,
hvis det er muligt.
Grunden er den, at flyet bliver ødelagt hvis man udløser faldskærmen, da det
giver et voldsomt ryk i flyet.
Skulle der monteres faldskærme på et større fly, ville det forøge vægten
ganske betydeligt. Og jeg tror helt ærligt ikke at fladskærme ville kunne nå
at virke før flyet rammer jorden.
Tænk på, at flyet måske har en hastighed på 800 km/t.
Denne hastighed skal bremses ned med stadig større faldskærme. Starter man
med for stor en skærm, vil flyet blive revet istykker.
Noget helt andet er, at statistisk er det meget sjælden et fly styrter ned.
Piloter siger ofte, at det farligste i forbindelse med flyvning, er selve
køreturen i bil ud til flyvepladsen.
Hilsen Matthias
Pilot på ultralet fly

---

"Matthias H Matthiessen" <matthiessenSLET@dioder.dk> skrev
> Faldskærm til mindre fly har været i brug i mange år. I Tyskland er der
> lovkrav om, at alle ultralette fly skal have faldskærm monteret.
> Men de bruges meget sjældent, da alle piloter foretrækker en nødlanding,
> hvis det er muligt.
> Grunden er den, at flyet bliver ødelagt hvis man udløser faldskærmen, da
det
> giver et voldsomt ryk i flyet.
> Skulle der monteres faldskærme på et større fly, ville det forøge vægten
> ganske betydeligt. Og jeg tror helt ærligt ikke at fladskærme ville kunne
nå
> at virke før flyet rammer jorden.
> Tænk på, at flyet måske har en hastighed på 800 km/t.

Formoder at skærmen kun skal bruges, når man har bragt flyet ned på
stallhastighed, afsluttet med et max. næseløft.

> Denne hastighed skal bremses ned med stadig større faldskærme. Starter man
> med for stor en skærm, vil flyet blive revet istykker.

Det er her udviklingen skal lægges.

> Noget helt andet er, at statistisk er det meget sjælden et fly styrter
ned.
> Piloter siger ofte, at det farligste i forbindelse med flyvning, er selve
> køreturen i bil ud til flyvepladsen.

For ikke at tale om den vanvittige taxaen rundt med flyet i
lufthavnen.......
--
M.V.H
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:4749931b$0$2089$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Matthias H Matthiessen" <matthiessenSLET@dioder.dk> skrev
>> Faldskærm til mindre fly har været i brug i mange år. I Tyskland er der
>> lovkrav om, at alle ultralette fly skal have faldskærm monteret.
>> Men de bruges meget sjældent, da alle piloter foretrækker en nødlanding,
>> hvis det er muligt.
>> Grunden er den, at flyet bliver ødelagt hvis man udløser faldskærmen, da
> det
>> giver et voldsomt ryk i flyet.
>> Skulle der monteres faldskærme på et større fly, ville det forøge vægten
>> ganske betydeligt. Og jeg tror helt ærligt ikke at fladskærme ville kunne
> nå
>> at virke før flyet rammer jorden.
>> Tænk på, at flyet måske har en hastighed på 800 km/t.
>
> Formoder at skærmen kun skal bruges, når man har bragt flyet ned på
> stallhastighed, afsluttet med et max. næseløft.
>
>> Denne hastighed skal bremses ned med stadig større faldskærme. Starter
>> man
>> med for stor en skærm, vil flyet blive revet istykker.
>
> Det er her udviklingen skal lægges.

Den holder jo ikke en meter.
Tænk dog på hvor store faldskærmene skal være for at bære et stort fly.
Flyet vil jo blive fyldt op med faldskærme istedet for passagerer.
Hilsen Matthias

---

Matthias H Matthiessen skrev:

> Flyet vil jo blive fyldt op med faldskærme istedet for passagerer.

Jamen, så er målet jo også nået: Det sparer menneskeliv.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Hej Bertel

>> Flyet vil jo blive fyldt op med faldskærme istedet for passagerer.
>
> Jamen, så er målet jo også nået: Det sparer menneskeliv.

Nej, passagerene må jo vælge andre veje og det er farligere, så
det koster flere menneskeliv. :)

--
Mvh Max

---

Preben Riis Sørensen skrev den 25-11-2007 00:06:
> Vi lever i en højteknologisk Verden, men gang på gang må vi høre om skibe
> der synker og fortabes, selvom de synker langsomt grundet et mindre hul i
> skroget.

hvad er et "mindre hul" på et stort containerskib?




> Eller fly der styrter ned og alle passagerer dør, fordi flyet ikke
> har udstyr til at bremse faldet, f.eks. flere skærme, der udløses gradvist
> og passer i størrelse og styrke til farten. Huller i skibe må kunne stoppes
> af en dykker der isætter et passende legeme i hullet, eller der påsættes
> magnet-gummimåtter ell. lign., der blot fires ned.

jamen, det opfinder du bare!

jeg er sikker på, at diverse sikkerhedsfirmaer gerne vil hjælpe dig med
financieringen.

> Hvorfor skyr man de simple og i nogens øjne latterlige metoder, når de rent
> faktisk kan redde masser af liv og værdier?
>

Jeg tror faktisk, at du ville kunne tjene store penge ved at opfinde
simple og i nogens øjne latterlige metoder.


Så gå du bare igang med at opfinde sådanne metoder.




--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

Carsten Riis <carsten.riis@gmail.com> wrote:

> Preben Riis Sørensen skrev den 25-11-2007 00:06:
> > Vi lever i en højteknologisk Verden, men gang på gang må vi høre om skibe
> > der synker og fortabes, selvom de synker langsomt grundet et mindre hul i
> > skroget.
>
> hvad er et "mindre hul" på et stort containerskib?
>
>
>
>
> > Eller fly der styrter ned og alle passagerer dør, fordi flyet ikke
> > har udstyr til at bremse faldet, f.eks. flere skærme, der udløses gradvist
> > og passer i størrelse og styrke til farten. Huller i skibe må kunne stoppes
> > af en dykker der isætter et passende legeme i hullet, eller der påsættes
> > magnet-gummimåtter ell. lign., der blot fires ned.
>
> jamen, det opfinder du bare!
>
> jeg er sikker på, at diverse sikkerhedsfirmaer gerne vil hjælpe dig med
> financieringen.
>
> > Hvorfor skyr man de simple og i nogens øjne latterlige metoder, når de rent
> > faktisk kan redde masser af liv og værdier?
> >
>
> Jeg tror faktisk, at du ville kunne tjene store penge ved at opfinde
> simple og i nogens øjne latterlige metoder.
>
>
> Så gå du bare igang med at opfinde sådanne metoder.

I de gamle træskibes tid (sejlskibene) havde man ekstra sejl og
presenninger, som brugtes når skibet sprang en mindre læk (et bord som
løsnede sig, f.eks.). Sejlet/presenningen blev trukket ned om kølen og
dannede en dæmpning af lækagen, som så kunne midlertidigt udfyldes fra
indersiden.
mvh
erling

---

Det lyder da godt nok, at en dykker skal flyves/sejles ud til et skib, der
er i havsnød.

Bare hav i mente, at ved mange kæntringsulykker går det meget stærk (også
fordi lasten begynder at forskubbe sig), så du har ikke tid til at
flyve/sejle en dykker derud.....

Desuden tager det også lang til at flyve til en havarist midt i f.eks.
Stillehavet. Du skal også tænke over, at det er jo ikke i alt slags vejr, at
du kan sætte en mand ned på et skib.

Umiddelbart er idéerne lige til højrefoden, men hvis de bliver tænkt
igennem, må de betegnes som urealistiske. Det er i alt for mange
situationer, man ikke kan bruge det.

Mvh Jan A.
"Erling Hansen" <preeh-dh@mail.dkspree> skrev i en meddelelse
news:1i85jk2.8kkuw1dph9xwN%preeh-dh@mail.dkspree...
> Carsten Riis <carsten.riis@gmail.com> wrote:
>
>> Preben Riis Sørensen skrev den 25-11-2007 00:06:
>> > Vi lever i en højteknologisk Verden, men gang på gang må vi høre om
>> > skibe
>> > der synker og fortabes, selvom de synker langsomt grundet et mindre hul
>> > i
>> > skroget.
>>
>> hvad er et "mindre hul" på et stort containerskib?
>>
>>
>>
>>
>> > Eller fly der styrter ned og alle passagerer dør, fordi flyet ikke
>> > har udstyr til at bremse faldet, f.eks. flere skærme, der udløses
>> > gradvist
>> > og passer i størrelse og styrke til farten. Huller i skibe må kunne
>> > stoppes
>> > af en dykker der isætter et passende legeme i hullet, eller der
>> > påsættes
>> > magnet-gummimåtter ell. lign., der blot fires ned.
>>
>> jamen, det opfinder du bare!
>>
>> jeg er sikker på, at diverse sikkerhedsfirmaer gerne vil hjælpe dig med
>> financieringen.
>>
>> > Hvorfor skyr man de simple og i nogens øjne latterlige metoder, når de
>> > rent
>> > faktisk kan redde masser af liv og værdier?
>> >
>>
>> Jeg tror faktisk, at du ville kunne tjene store penge ved at opfinde
>> simple og i nogens øjne latterlige metoder.
>>
>>
>> Så gå du bare igang med at opfinde sådanne metoder.
>
> I de gamle træskibes tid (sejlskibene) havde man ekstra sejl og
> presenninger, som brugtes når skibet sprang en mindre læk (et bord som
> løsnede sig, f.eks.). Sejlet/presenningen blev trukket ned om kølen og
> dannede en dæmpning af lækagen, som så kunne midlertidigt udfyldes fra
> indersiden.
> mvh
> erling

---

Hej Erling

> I de gamle træskibes tid (sejlskibene) havde man ekstra sejl og
> presenninger, som brugtes når skibet sprang en mindre læk (et bord som

Ja og alligevel sank de, skaderne skete ofte i hårdt vejr og så begynder
man ikke bare at bakse et sejl omkring skibet. Idag har skibe pumper der
kan klare huller i skroget, er hullerne større end pumperne kan klare,
ja så hjælper en havariprop eller en pressening nok ikke.

--
Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev
> Idag har skibe pumper der
> kan klare huller i skroget, er hullerne større end pumperne kan klare,
> ja så hjælper en havariprop eller en pressening nok ikke.

Det er jo netop der det ville hjælpe.

--
M.V.H
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Hej Preben

>> Idag har skibe pumper der
>> kan klare huller i skroget, er hullerne større end pumperne kan
>> klare, ja så hjælper en havariprop eller en pressening nok ikke.
>
> Det er jo netop der det ville hjælpe.

Hvor ?

--
Mvh Max

---

Pressening? Og hvis nu hullet er 10 meter under havets overflade? Skal det
ikke være en tyk pressening for at kunne klare det pres?

Næ, idéen er på papiret god, men i praksis fungerer det bare ikke.

Til orienteing har skibe ikke pumper ombord, der kan klare huller i skroget.
Skibe har f.eks. ballastpumper ombord til ballast. Kommer der hul til en
ballasttank, sker der ikke umiddelbart mere ved det. Dækslerne er jo
spændte. Dog skal den forringede stabilitet kompenseres af de øvrige
ballasttanke.

Mvh Jan A.

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:4749ef83$0$2092$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev
>> Idag har skibe pumper der
>> kan klare huller i skroget, er hullerne større end pumperne kan klare,
>> ja så hjælper en havariprop eller en pressening nok ikke.
>
> Det er jo netop der det ville hjælpe.
>
> --
> M.V.H
> Preben Riis Sørensen
> preben@esenet.dk
>
>

---

Erling Hansen skrev den 25-11-2007 21:02:

> I de gamle træskibes tid (sejlskibene) havde man ekstra sejl og
> presenninger, som brugtes når skibet sprang en mindre læk (et bord som
> løsnede sig, f.eks.). Sejlet/presenningen blev trukket ned om kølen og
> dannede en dæmpning af lækagen, som så kunne midlertidigt udfyldes fra
> indersiden.

hehehe, i de gode gamle dage.

der var skibene nok heller ikke så store som idag




--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

Hej Carsten

> hehehe, i de gode gamle dage.

Intet har gjort så meget for de gode gamle dage som
en dårlig hukommelse :)

--
Mvh Max

---

Carsten Riis <carsten.riis@gmail.com> wrote:

> Erling Hansen skrev den 25-11-2007 21:02:
>
> > I de gamle træskibes tid (sejlskibene) havde man ekstra sejl og
> > presenninger, som brugtes når skibet sprang en mindre læk (et bord som
> > løsnede sig, f.eks.). Sejlet/presenningen blev trukket ned om kølen og
> > dannede en dæmpning af lækagen, som så kunne midlertidigt udfyldes fra
> > indersiden.
>
> hehehe, i de gode gamle dage.
>
> der var skibene nok heller ikke så store som idag

he-he og ha-ha - hvem f..... har talt om 'gode gamle dage'? Det var
blot en konstatering af, at trådens problem har været angrebet under
andre forhold og til andre tider. Man pudser sgu da heller ikke næse på
en ko med en Kleenex.
erling

---

Erling Hansen skrev den 27-11-2007 08:44:
> Man pudser sgu da heller ikke næse på
> en ko med en Kleenex.

Netop!
Køer har nyst i mange århundreder og der har vist aldrig været
synderligt behov for at pudse næse på dem.

Jeg formoder dog, at du fortolker dit ordsprog anderledes end jeg lige
gjorde

--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

Hej Carsten

> Køer har nyst i mange århundreder og der har vist aldrig været
> synderligt behov for at pudse næse på dem.

Et dyr der kan stikke tungen op i næsen har vel ikke brug for
at få pudset næse :)

--
Mvh Max

---

Preben Riis Sørensen skrev:

> Vi lever i en højteknologisk Verden, men gang på gang må
> vi høre om skibe der synker og fortabes, selvom de synker
> langsomt grundet et mindre hul i skroget. [...]
> Huller i skibe må kunne stoppes af en dykker der isætter et
> passende legeme i hullet, eller der påsættes magnet-gummimåtter
> ell. lign., der blot fires ned.
> Hvorfor skyr man de simple og i nogens øjne latterlige metoder,
> når de rent faktisk kan redde masser af liv og værdier?

Efter Estonia-katastrofen, foreslog jeg at den skibstype,
som har en kæmpe overbygning og næsten ikke har noget
under vandlinjen, skulle være forsynet med fire store
"pontoner" eller "air-bags", som hurtigt kunne udløses og
forhindre et forlis.

Mit forslag mødte vist mest overbærende moro blandt de
"skibskyndige" dengang.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere

---

On Nov 25, 12:06 am, "Preben Riis Sørensen" <pre...@esenet.dk> wrote:
> Vi lever i en højteknologisk Verden, men gang på gang må vi høre om skibe
> der synker og fortabes, selvom de synker langsomt grundet et mindre hul i
> skroget. Eller fly der styrter ned og alle passagerer dør, fordi flyet ikke
> har udstyr til at bremse faldet, f.eks. flere skærme, der udløses gradvist
> og passer i størrelse og styrke til farten. Huller i skibe må kunne stoppes
> af en dykker der isætter et passende legeme i hullet, eller der påsættes
> magnet-gummimåtter ell. lign., der blot fires ned.
> Hvorfor skyr man de simple og i nogens øjne latterlige metoder, når de rent
> faktisk kan redde masser af liv og værdier?
>
> --
> M.V.H
> Preben Riis Sørensen
> pre...@esenet.dk

I sidste ende er det et spørsgmål om økonomi. Jeg har en gang set et
regnestykke, hvor FAA ansætter værdien af et liv til et par millioner
dollars eller så, regner på hvor mange liv der spares ved et eller
andet tiltag, og sammenholder det med den samlede omkostning forbundet
med indførelsen.

F.eks. hvis man tvang alle jetfly til at flyve med det væsentligt
mindre flygtige brændstof som militærfly anvender, så kunne man jo
spare en del indebrændte passagerer, men det kan ikke betale sig !!
(og lige netop dette tiltag er det vist selve flyindustrien som
opponerer pga omkostninger).

Den slags regnestykker anvendes mange steder - et næsten herostratisk
berømt tilfælde var Ford Pinto http://en.wikipedia.org/wiki/Ford_Pinto
- kig længere nede under Safety Problems, og se hvordan det var
billigere at lade folk futte af.

---

cpeter skrev:

> Den slags regnestykker anvendes mange steder - et næsten herostratisk
> berømt tilfælde var Ford Pinto http://en.wikipedia.org/wiki/Ford_Pinto
> - kig længere nede under Safety Problems, og se hvordan det var
> billigere at lade folk futte af.

Kik endnu længere nede og se at det måske slet ikke var Fords
beregninger, men nogle som National Highway Traffic Safety
Administration havde lavet.

Jeg er dog ikke i tvivl om at alle firmaer (hvor det er aktuelt)
laver analyser hvor de sammenholder priserne for to alternativer
hvor skader eller dødsfald indgår på den ene side. Det ville være
idiotisk andet.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

On Nov 25, 12:06 am, "Preben Riis Sørensen" <pre...@esenet.dk> wrote:
> Vi lever i en højteknologisk Verden, men gang på gang må vi høre om skibe
> der synker og fortabes, selvom de synker langsomt grundet et mindre hul i
> skroget. Eller fly der styrter ned og alle passagerer dør, fordi flyet ikke
> har udstyr til at bremse faldet, f.eks. flere skærme, der udløses gradvist
> og passer i størrelse og styrke til farten. Huller i skibe må kunne stoppes
> af en dykker der isætter et passende legeme i hullet, eller der påsættes
> magnet-gummimåtter ell. lign., der blot fires ned.
> Hvorfor skyr man de simple og i nogens øjne latterlige metoder, når de rent
> faktisk kan redde masser af liv og værdier?
>
> --
> M.V.H
> Preben Riis Sørensen
> pre...@esenet.dk

Ser ud til at nogen har læst dit indlæg og implementeret dine forslag:
http://www.slate.com/id/2179606/nav/fix/