/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Returret ubrugelige DVDer
Fra : Bjarne


Dato : 16-11-07 18:22

Jeg ved ikke, om det er rigtigt at spørge her, men ellers vil jeg være
taknemmelig for en henvisning til, hvem der kan vide det.

Jeg har for nyligt købt en DVD-boks, som endelig kom i forgårs.
(Inden da var den oprindelige pakke forsvundet undervejs, men jeg fik
sendt en ny)

Problemet er nu, at vores DVD-afspiller ikke vil lege med de nye DVDer.
men siger, at der er fejl på dem. (Jeg har prøvet tre)

DVD-afspilleren kan afspille alle vore andre skiver, herunder de
amerikanske.

De nye DVD-er laver også en unhandled exception i Windows Mediaplayer,
når de kommer i computeren, men kan dog spilles med et andet program.
Nu er der bare det, at jeg skal se dem i TV og ikke på computeren.

DVD-afspilleren er født kodefri, og mit gæt er, at der måske er lavet et
eller andet med DVD-erne, så de ikke skal kunne afspilles på en kodefri
afspiller. Men det er bare et gæt. Faktum er imidlertid, at jeg ikke kan
bruge dem, selvom de næppe har mekaniske defekter.

Hvordan er jeg stillet? Kan jeg afvise dem som defekte eller som
ubrugelige eller hvad skal jeg gøre?

Og kan jeg sende dem retur på modtagerens regning eller skal jeg lægge
ud for porto?

vh

Bjarne

 
 
Jesper Lund (16-11-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 16-11-07 18:46

Bjarne wrote:

> Jeg ved ikke, om det er rigtigt at spørge her, men ellers vil jeg være
> taknemmelig for en henvisning til, hvem der kan vide det.

Den juridiske side af sagen er forholdsvis banal. Hvis discene er
defekte, er det en mangel som du kan reklamere over.

Spørgsmålet er så om discene er defekte eller det er din DVD afspiller
som der er noget galt med?

> DVD-afspilleren er født kodefri, og mit gæt er, at der måske er lavet et
> eller andet med DVD-erne, så de ikke skal kunne afspilles på en kodefri
> afspiller. Men det er bare et gæt. Faktum er imidlertid, at jeg ikke kan
> bruge dem, selvom de næppe har mekaniske defekter.

Nu er dette ikke en teknik gruppe, men lad mig alligevel indskyde at den
forklaring ikke holder vand. Man kan *ikke* fremstile en regionskodet
DVD, som ikke kan afspilles på kodefri DVD afspillere. Lille forbehold:
der findes dog noget som hedder RCE, og som i teorien skulle blokere
kodefri afspillere. Det virker bare ikke i praksis (på alle de kodefri
afspillere som jeg har haft fingrene i), og hvis det virkede ville du se
et skærmbillede som fortæller dig at din afspiller har den forkerte
regionskode. Endelig bruges RCE på meget få disce, og kun på R1 så vidt
jeg ved.

En mere sandsynlig forklaring er dette: Visse DVDere er udstyret med
kopibeskyttelsessystemer, som er så "smarte" at discene ikke kan afspille
i mange DVD afspillere. Nogle gange kan dette løses ved en firmware
upgradering, men langt fra altid.

> Hvordan er jeg stillet? Kan jeg afvise dem som defekte eller som
> ubrugelige eller hvad skal jeg gøre?

Jeg ville klart reklamere over dette som en defekt ved discene (det har
jeg selv gjort i lignende situationer; det er vel sket 1-2 gange ud af
omkring 500 disce). Anfør at din DVD afspiller kan klare alle andre
disce, undtagen denne.

> Og kan jeg sende dem retur på modtagerens regning eller skal jeg lægge
> ud for porto?

Berettigede reklamationer skal ske uden udgift for dig, men forhandleren
kan bede dig lægge ud for portoen.

--
Jesper Lund

N_B_DK (16-11-2007)
Kommentar
Fra : N_B_DK


Dato : 16-11-07 20:25

"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> wrote in message
news:473dd762$0$2105$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk

> Lille forbehold: der findes dog noget som hedder RCE, og som i
> teorien skulle blokere kodefri afspillere. Det virker bare ikke i
> praksis (på alle de kodefri afspillere som jeg har haft fingrene i),

Det virker jo, har flere skiver som ikke vil afspilles når DVD afspilleren
er kodefri, men sætter jeg den til reg1 afspilles den fint, så jo RCE
fungerer.

--
MVH. N_B_DK
LTO robot købes.
http://www.youtube.com/watch?v=qORF1V-a8Ng&mode=related&search=


HKJ (16-11-2007)
Kommentar
Fra : HKJ


Dato : 16-11-07 20:36

N_B_DK wrote:
>> Lille forbehold: der findes dog noget som hedder RCE, og som i
>> teorien skulle blokere kodefri afspillere. Det virker bare ikke i
>> praksis (på alle de kodefri afspillere som jeg har haft fingrene i),
>
> Det virker jo, har flere skiver som ikke vil afspilles når DVD
> afspilleren er kodefri, men sætter jeg den til reg1 afspilles den fint,
> så jo RCE fungerer.

Det afhænger helt af dvd afspilleren, nogle afspiller kan godt afspille
alle regioner selvom der bruges RCE diske, andre kan ikke.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste