Jens Thomsen skrev:
>> Hvis man ønsker at dæmpe lyd fra overboen, tale etc., bør man bruge et
>> tungt materiale til dæmpning. Et eller flere lag gips er udemærket.
> Planen var eet lag gips, men jeg tror jeg sætter to op nu jeg er igang.
> Sætter det med forskudte samlinger og 5 mm fra væggen og så en silicone fuge.
> Andet man bør gøre?
Det vigtigste er at spekulere over hvorledes det nye loft fastgøres i
det gamle. Jo dårligere det til at overføre "vibrationer" fra det
gamle til det nye, jo bedre er det. Det er selvfølgelig et kompromis,
da loftet selvfølgelig skal side godt fast. Jeg har kun lidt erfaring
med at lave lofter. Jeg ved ikke om man kan få en stabil konstruktion
ved at have to lag lægter (det nederste på tværs), og sørge for at
de to lag gips ikke bliver skruet fast 10-15 cm fra krydsene. Således
at gipsloftet ikke har lodret forbindelse med gulvet ovenfor.
Fugerne til væggen tror jeg kun har en ubetydelig virkning. Hvis
det var teknisk muligt ville et nyt loft der kun var fastgjort
til væggene være en fordel.
>> Blot at fylde 100 mm rockwool mellem gulv og loft gør stort set
>> ingenting ved støjen.
> Præcis! Jeg var meget overrasket over at det _intet_ tog af musikken!
Ja, lyddæmpning er mange ting. For at simplificere det, kan man
splitte støj op i tre ting: ekko, gennemtrængning (fx. luft gulv luft)
og mekanisk overført (fx. højtalerbund gulv loft).
Materialer som Rockwool er rigtig gode til at fjerne ekko. Det har
gjort, at mange har den misforståelse, at det også er godt til at
dæmpe lydgennemtrængning. Men det er det faktisk elendigt til.
For at dæmpe lydgennemtræning, gælder det om at have så mange
kg pr. kvm som muligt. Så her er gips bedre end rockwool. Den høje
vægt gør, at luftet har svært ved at sætte materialet i svingninger.
Desværre er faste materialer bedre til at overføre vibrationer
end luft. Det kendes fra barndommens telefoner med to dåser og en snor.
Mekanisk overført fjernes bedst ved adskillelse.
Ved dit loft er problemet gennemtrængning og mekanisk overført støj,
så Rockwool er det forkerte materiale. Det ideelle ville være et
tungt gulv og et tungt loft uden mekanisk forbindelse overhovedet. Det
er selvfølgeligt ikke muligt, men du kan forsøge at komme tæt på.
For at vise hvor dårlig materialer som Rockwool er, plejer jeg
at anbefale følgende forsøg. Tag et æggeur der pipper (eller en
mobiltelefon), prøv at dæmpe det ved at lægge et håndklæde over
(et eller to lag), derefter prøv med en dyb tallerken. Du vil opdage
at tallerkenen dæmper meget mere. Prøv at løft tallerkenen et par
millimeter i den ene side og hør hvor vigtigt det er at støjdæmpning
er tæt.
Ivar Magnusson
--
Træt af Outlook Express?
Prøv MesNews:
http://LexInfo.dk/MesNews/