Hej
I forbindelse med generel opstramning af sikkerheden i en virksomhed (lad os
kalde den "virk-A"), bliver samtlige medarbejdere (gamle og nye) pålagt at
underskrive en erklæring om fortrolighed. Denne erklæring indeholder 6
hovedafsnit, hvoraf jeg har spørgsmål til et afsnit omhandlende "access to
computer resources".
I et underafsnit står:
"I acknowledge and agree that I have the ultimate responsibility for the use
of the corporate identity assigned to me and my password."
Brugerid og passwords flyder pt. i klartekst hen over virksomhedens
intranet, så enhver der har adgang til virksomhedens intranet kan uden
større besvær "snuse" sig frem til andre ansattes brugerid/password. Der er
i erklæringen ingen forbehold for _hvem_ der bruger id/password. Der er
derfor et antal medarbejdere som ikke er særlig trygge ved at underskrive
erklæringen.
For mig lyder det som om man ved underskrift af denne erklæring accepterer
et større ansvar for (mis)brug af brugernavn/password, end hvis man ikke
underskriver.
1: Er man beskyttet af Dansk lovgivning, så der reelt ingen juridisk forskel
er før og efter uderskrift?
2: Er det lovligt at pålægge medarbejdere at underskrive en erklæring som
den ovenstående, vel vidende at ingen medarbejder kan garantere for
indholdet (da det reelt er udenfor medarbejderens kontrol)?
Nyt scenarie: "virk-A" køber nu sine produkter af "virk-B", men forlanger
samme erklæring fra "virk-B"s medarbejdere.
3: Kan man som medarbejder i en anden virksomhed ("virk-B") der fungerer som
leverandør til "virk-A", uden videre og uden kompensation pålægges at
underskrive samme erklæring?
3.a: Vil underskrift af erklæringen fritage "virk-B" for ansvar for
medarbejderens handlinger, når medarbejderen ikke har handlet med onde
hensigter? Med andre ord: Kan "virk-B" nogensinde sende sorteper videre til
medarbejderen, når denne ikke har handlet med onde hensigter?
4: Er en sådan erklæring at betragte som en kontraktændring?
Det bemærkes i parantes, at erklæringen ikke er genstand for forhandling, og
af virksomhederne ikke betragtes som kontraktændring. Medarbejderne er ansat
under funktionærloven.
Kun svar med seriøst juridisk indhold. På forhånd tak for svar der falder i
den kategori
Mvh
Michael