/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Udlæg i faktura
Fra : @net


Dato : 05-10-07 08:24

Hej

Historien kort. Vi har fået lavet en opgave som sælger har erkendt skal
laves om. Nu får vi så igår et brev fra Skat om at de pr 12.09.07 har gjort
udlæg i sælgers tilgodehavende hos os. Vi kan dokumentere at sælger har
erkendt sin fejl og accepteret ikke at modtage pengene før opgaven er udført
tilfredsstillende. Er vi forskelligt stillet om vi har gjort indsigelser FØR
eller EFTER 12.09.07?

Mvh og på forhånd tak

Anette



 
 
Martin Jørgensen (05-10-2007)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 05-10-07 18:27

>>>>> "@net" == @net <kaasing@hotmail-slet.dk> writes:

@net> Hej Historien kort. Vi har fået lavet en opgave som sælger
@net> har erkendt skal laves om. Nu får vi så igår et brev fra
@net> Skat om at de pr 12.09.07 har gjort udlæg i sælgers
@net> tilgodehavende hos os. Vi kan dokumentere at sælger har
@net> erkendt sin fejl og accepteret ikke at modtage pengene før
@net> opgaven er udført tilfredsstillende. Er vi forskelligt
@net> stillet om vi har gjort indsigelser FØR eller EFTER
@net> 12.09.07?

Med risiko for at huske forkert og misforstå problemet, så er der vel
tale om at skat er i god tro og ikke har fået at vide at der ikke er
tale om et tilgodehavende før arbejdet er fuldført, hvilket betyder at
det du spørger om er hvorvidt hensynet til skat (som er i god tro)
vejer tungere end hensynet til dig. Det er godtnok meget lang tid
siden jeg sidst så sådan en opgave, så med (stor) risiko for at huske
forkert og uden at jeg gad tjekke svaret/mine noter, så mener jeg
umiddelbart at der er tale om et simpelt gældsbrev, dvs. GBL kap. 3 og
dernæst gælder § 27, hvilket vil sige at skat ikke kan gøre udlæg i
fordringen før den bliver en "fordring" så at sige. En senere
erhverver får ikke bedre ret end den oprindelige fordringshaver.

Hvordan bevis-spørgsmålet er osv, ved jeg ikke og derudover så er der
også noget med at udlæg vejer tungere end godtroende senere erhververe
(hmm. måske egentligt irrelevant lige netop her) men jeg er sikker på
at Codexx supplerer med noget mere om lidt og evt. retter mig hvis jeg
tager fejl i at du bare hurtigst muligt skal fortælle skat at sælger
ikke har noget tilgode, før han har færdiggjort arbejdet - som
aftalt. Rent logisk, virker argumentation (nærmere slut-resultatet) da
ihvertfald også rigtig nok - medmindre jeg har overset noget, Codexx?


Best regards
Martin Jørgensen

--
-----------------------------------------------
This space and text line is available for rent.

@net (05-10-2007)
Kommentar
Fra : @net


Dato : 05-10-07 20:27


"Martin "Jørgensen"" skrev
> Med risiko for at huske forkert og misforstå problemet, så er der vel
> tale om at skat er i god tro og ikke har fået at vide at der ikke er
> tale om et tilgodehavende før arbejdet er fuldført, hvilket betyder at
> det du spørger om er hvorvidt hensynet til skat (som er i god tro)
> vejer tungere end hensynet til dig. Det er godtnok meget lang tid
> siden jeg sidst så sådan en opgave, så med (stor) risiko for at huske
> forkert og uden at jeg gad tjekke svaret/mine noter, så mener jeg
> umiddelbart at der er tale om et simpelt gældsbrev, dvs. GBL kap. 3 og
> dernæst gælder § 27, hvilket vil sige at skat ikke kan gøre udlæg i
> fordringen før den bliver en "fordring" så at sige. En senere
> erhverver får ikke bedre ret end den oprindelige fordringshaver.
>
> Hvordan bevis-spørgsmålet er osv, ved jeg ikke og derudover så er der
> også noget med at udlæg vejer tungere end godtroende senere erhververe
> (hmm. måske egentligt irrelevant lige netop her) men jeg er sikker på
> at Codexx supplerer med noget mere om lidt og evt. retter mig hvis jeg
> tager fejl i at du bare hurtigst muligt skal fortælle skat at sælger
> ikke har noget tilgode, før han har færdiggjort arbejdet - som
> aftalt. Rent logisk, virker argumentation (nærmere slut-resultatet) da
> ihvertfald også rigtig nok - medmindre jeg har overset noget, Codexx?
>
>
> Best regards
> Martin Jørgensen
>
> --
> -----------------------------------------------
> This space and text line is available for rent.

OK - som jeg forstår dig (med de forbehold du tager) så har Skat ikke krav
på pengene før sælger ville have haft det under normale omstændigheder
uanset om udlæget er gjort før, eller efter vi har fortalt sælger at det
ikke er godt nok og vi derfor tilbageholder pengene. Det er jo godt nok
Tak for svaret.

Mvh
Anette



Carsten Riis (05-10-2007)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 05-10-07 20:44

@net skrev den 05-10-2007 21:27:

> OK - som jeg forstår dig (med de forbehold du tager) så har Skat ikke krav
> på pengene før sælger ville have haft det under normale omstændigheder
> uanset om udlæget er gjort før, eller efter vi har fortalt sælger at det
> ikke er godt nok og vi derfor tilbageholder pengene. Det er jo godt nok
> Tak for svaret.


Eller populært sagt: Du skal ikke sende pengene til sælger, men til
Skat. Men først når du alligevel ville have sendt dem til sælger.

Jeg ville - i din situation - skynde mig at sende et brev eller maile
til sagsbehandleren og fortælle, hvordan sagen ser ud fra dit perspektiv.


--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

Codexx (06-10-2007)
Kommentar
Fra : Codexx


Dato : 06-10-07 03:48

Martin "Jørgensen" wrote:
>medmindre jeg har overset noget, Codexx?

Essensen var vist god nok. SKAT skriver selv følgende:

D.5.8.6 Simple gældsbreve og simple fordringer
Alle andre gældsbreve og fordringer end de, der er nævnt i GBL § 11, stk. 2,
eller som er fondsaktiver, er omfattet af gældsbrevslovens kapitel 3 om
simple fordringer, hvad enten der er tale om skriftlige eller mundtlige
fordringer.

D.5.8.6.1 Sikringsakt
Der kræves ingen egentlig sikringsakt ved udlæg i simple gældsbreve eller
simple fordringer.

Ved overdragelse af simple gældsbreve eller simple fordringer får
erhververen ikke bedre ret end overdrageren, hverken over for gældsbrevets
eller fordringens skyldner eller over for en tidligere indehaver af
fordringen, jf. GBL § 27. En overdragelse kan med andre ord ikke bevirke, at
skyldneren mister sine indsigelser. De indsigelser, skyldneren havde mod
overdrageren, kan han således også gøre gældende mod erhververen - selv om
erhververen var i god tro.

Hvis der er foretaget et udlæg i fordringen, skal en godtroende erhverver af
fordringen respektere udlægget, medmindre den godtroende erhverver før
udlæggets foretagelse har foretaget denuntiation over for fordringens
skyldner, jf. forudsætningsvist GBL § 31, stk. 2.

Efter RPL § 526, stk. 1 og 2, er et udlæg beskyttet over for skyldnerens
retsforfølgende kreditorer fra dets foretagelse, hvorfor disse andre
kreditorer skal respektere det foretagne udlæg.

Hvis det simple gældsbrev eller den simple fordring er knyttet til et
dokument, bør dette efter RPL § 523, stk. 2, tages i forvaring af fogeden.
Dette er ikke for at iagttage en sikringsakt, idet en sådan som nævnt ikke
er påkrævet, men derimod af hensyn til legitimationsvirkningen i RPL § 524,
hvor rådighedsfratagelse kan få betydning.

D.5.8.6.2 Legitimationsvirkning
Efter GBL § 29 frigøres skyldneren uanset overdragelsen af det simple
gældsbrev eller den simple fordring ved betaling til overdrageren, medmindre
skyldneren vidste eller burde vide, at det simple gældsbrev eller den simple
fordring var overdraget.

Hvis en person, der er legitimeret som fordringshaver, transporterer en
simpel fordring til først A og dernæst B, og fordringens skyldner ikke har
kendskab og ikke burde have kendskab til overdragelsen til A, men derimod
får meddelelse om overdragelsen til B, frigøres skyldneren ved betaling til
B, selv om fordringen i virkeligheden tilkom A, fordi B var i ond tro, jf.
GBL § 31, stk. 2. Noget andet er, at A i dette tilfælde for det lidte tab
vil kunne kræve erstatning af B. Den frigørende virkning for skyldneren
indtræder også, hvis A var en udlægshaver, eller såfremt både A og B var
udlægshavere.

For at udlægshaveren kan blive legitimeret over for skyldner, skal han
derfor give skyldner underretning om det foretagne udlæg.
Inddrivelsesmyndigheden skal derfor altid give underretning til skyldner,
når der foretages udlæg i simple gældsbreve eller simple fordringer. Der
skal anmodes om kvittering fra skyldner for, at han har modtaget
underretningen.

Efter RPL § 524 bliver gældsbrevs- eller fordringsdebitor ved betaling til
udlægshaver frigjort under samme betingelser som ved betaling efter
overdragelse af gældsbrevet eller fordringen.

------------------------

Det eneste man IKKE må gøre er at betale til den oprindelige
"sælger"/kreditor!!

/Bacher



@net (06-10-2007)
Kommentar
Fra : @net


Dato : 06-10-07 07:04

Jeg er glad for de sidste linier i dit indlæg, for det andet var da noget
fagsnak der ville noget Har dog lige et tillægsspsm. Du skriver:

"> Hvis der er foretaget et udlæg i fordringen, skal en godtroende erhverver
af
> fordringen respektere udlægget, medmindre den godtroende erhverver før
> udlæggets foretagelse har foretaget denuntiation over for fordringens
> skyldner, jf. forudsætningsvist GBL § 31, stk. 2."

På brevet fra skat er overskriften: "Denuntiation - fordring". Hvad betyder
ordet, og har det nogen betydning for os? Sender gerne hele ordlyden af
brevet hvis det har relevans. Jeg har sendt mail til sagsbehandleren
(pantefoged) om hvordan vi ser sagen.

Mvh og tak for hjælpen
Anette


"Codexx" skrev
>
> Essensen var vist god nok. SKAT skriver selv følgende:
>
> D.5.8.6 Simple gældsbreve og simple fordringer
> Alle andre gældsbreve og fordringer end de, der er nævnt i GBL § 11, stk.
> 2, eller som er fondsaktiver, er omfattet af gældsbrevslovens kapitel 3 om
> simple fordringer, hvad enten der er tale om skriftlige eller mundtlige
> fordringer.
>
> D.5.8.6.1 Sikringsakt
> Der kræves ingen egentlig sikringsakt ved udlæg i simple gældsbreve eller
> simple fordringer.
>
> Ved overdragelse af simple gældsbreve eller simple fordringer får
> erhververen ikke bedre ret end overdrageren, hverken over for gældsbrevets
> eller fordringens skyldner eller over for en tidligere indehaver af
> fordringen, jf. GBL § 27. En overdragelse kan med andre ord ikke bevirke,
> at skyldneren mister sine indsigelser. De indsigelser, skyldneren havde
> mod overdrageren, kan han således også gøre gældende mod erhververen -
> selv om erhververen var i god tro.
>
> Hvis der er foretaget et udlæg i fordringen, skal en godtroende erhverver
> af fordringen respektere udlægget, medmindre den godtroende erhverver før
> udlæggets foretagelse har foretaget denuntiation over for fordringens
> skyldner, jf. forudsætningsvist GBL § 31, stk. 2.
>
> Efter RPL § 526, stk. 1 og 2, er et udlæg beskyttet over for skyldnerens
> retsforfølgende kreditorer fra dets foretagelse, hvorfor disse andre
> kreditorer skal respektere det foretagne udlæg.
>
> Hvis det simple gældsbrev eller den simple fordring er knyttet til et
> dokument, bør dette efter RPL § 523, stk. 2, tages i forvaring af fogeden.
> Dette er ikke for at iagttage en sikringsakt, idet en sådan som nævnt ikke
> er påkrævet, men derimod af hensyn til legitimationsvirkningen i RPL §
> 524, hvor rådighedsfratagelse kan få betydning.
>
> D.5.8.6.2 Legitimationsvirkning
> Efter GBL § 29 frigøres skyldneren uanset overdragelsen af det simple
> gældsbrev eller den simple fordring ved betaling til overdrageren,
> medmindre skyldneren vidste eller burde vide, at det simple gældsbrev
> eller den simple fordring var overdraget.
>
> Hvis en person, der er legitimeret som fordringshaver, transporterer en
> simpel fordring til først A og dernæst B, og fordringens skyldner ikke har
> kendskab og ikke burde have kendskab til overdragelsen til A, men derimod
> får meddelelse om overdragelsen til B, frigøres skyldneren ved betaling
> til B, selv om fordringen i virkeligheden tilkom A, fordi B var i ond tro,
> jf. GBL § 31, stk. 2. Noget andet er, at A i dette tilfælde for det lidte
> tab vil kunne kræve erstatning af B. Den frigørende virkning for
> skyldneren indtræder også, hvis A var en udlægshaver, eller såfremt både A
> og B var udlægshavere.
>
> For at udlægshaveren kan blive legitimeret over for skyldner, skal han
> derfor give skyldner underretning om det foretagne udlæg.
> Inddrivelsesmyndigheden skal derfor altid give underretning til skyldner,
> når der foretages udlæg i simple gældsbreve eller simple fordringer. Der
> skal anmodes om kvittering fra skyldner for, at han har modtaget
> underretningen.
>
> Efter RPL § 524 bliver gældsbrevs- eller fordringsdebitor ved betaling til
> udlægshaver frigjort under samme betingelser som ved betaling efter
> overdragelse af gældsbrevet eller fordringen.
>
> ------------------------
>
> Det eneste man IKKE må gøre er at betale til den oprindelige
> "sælger"/kreditor!!
>
> /Bacher
>
>



Martin Jørgensen (06-10-2007)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 06-10-07 10:50

>>>>> "@net" == @net <kaasing@hotmail-slet.dk> writes:

@net> Jeg er glad for de sidste linier i dit indlæg, for det andet
@net> var da noget fagsnak der ville noget Har dog lige et
@net> tillægsspsm. Du skriver:

@net> "> Hvis der er foretaget et udlæg i fordringen, skal en
@net> godtroende erhverver af
>> fordringen respektere udlægget, medmindre den godtroende
>> erhverver før udlæggets foretagelse har foretaget denuntiation
>> over for fordringens skyldner, jf. forudsætningsvist GBL § 31,
>> stk. 2."

@net> På brevet fra skat er overskriften: "Denuntiation -
@net> fordring". Hvad betyder ordet, og har det nogen betydning
@net> for os? Sender gerne hele ordlyden af brevet hvis det har

Denuntiation = "Underretning". Fordring = krav.

http://www.boligsiden.dk/abcleksikon_ce.htm

Det andet er tinglysning, men det behøves ikke her (det behøves
nogengange, f.eks. fast ejendomshandel, men ikke her ; man kan vel
ikke engang tinglyse en simpel fordring? hmm.).

@net> relevans. Jeg har sendt mail til sagsbehandleren
@net> (pantefoged) om hvordan vi ser sagen.

Det er fint. Så ved både i, firmaet selv og skat hvem der med
frigørende virkning skal betales til når den dag kommer. Hvis i ikke
betaler til skat, risikerer i at betale 2 gange hvorefter i må slås
med at få penge tilbage fra firmaet, men det lader til at firmaet
skylder penge ud så i risikerer at pengene går tabt og er væk inden i
kigger jer om. Nogen firmaer i denne situation går konkurs og hvis det
sker så skal i stadigvæk kun betale til skat.


Best regards
Martin Jørgensen

--
-----------------------------------------------
This space and text line is available for rent.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste