/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Trukket til incasso af Bonniers. (
Fra : -= JF =-


Dato : 01-10-07 21:44

Jeg har i længere tid holdt Komputer For Alle til min 13-årige søn.
Da han ikke længere havde lyst til at læse bladet opsagde jeg mit
abonnement – og fra det tidspunkt gik alt galt :-/

Jeg opsagde mit abonnement på 'min personlige side' på deres websted.
Et par uger efter opsigelsen modtog jeg et dog alligevel et blad.
Jeg returnerede bladet, og gjorde på plastomslaget opmærksom på at
abonnementet var opsagt.

Så ville jeg logge ind på den personlige side for endnu engang at opsige
abonnementet, men blev afvist med besked om at mit abonnementsnummer
ikke var gyldigt. Dette tolkede jeg som at mit abonnement rent faktisk
var opsagt, og at det ekstra blad blot var en 'smutter'.

Men måneden efter modtager jeg endnu et blad.
Dette blad bliver ligeledes returneret med besked om at abonnementet var
opsagt.

Jeg ringer til bladet og forklarer situationen. Damen jeg taler med slår
mig op på skærmen og siger at ”Det ser mærkeligt ud” og at hun vil vende
tilbage når hun har haft lejlighed til at undersøge det nærmere.
Jeg hørte dog aldrig fra hende eller andre fra Bonniers – Og bladene kom
fortsat i postkassen hver måned.

Efter nogen tid modtager jeg en rykkerskrivelse fra Bonniers, lydende på
alle de blade jeg efterhånden har modtaget siden min opsigelse.

Jeg sender Bonniers et brev hvori jeg redegør for forløbet. Som svar får
jeg et brev hvori Bonniers spørger om jeg har kopi af mine to henvendelser.
Da min første henvendelse skete på en kontaktformular på bladets egen
hjemmeside har jeg ikke mulighed for at have en kopi af denne, og jeg
har naturligvis ikke en kopi af min telefonsamtale med bladet. Dette
gjorde jeg opmærksom på i mit næste brev til Bonniers, men det brev fik
jeg aldrig svar på.

På nær de to blade jeg har returneret, har jeg stadig alle de blade jeg
har modtaget siden min opsigelse.
Bladene ligger uåbnede, og klar til returnering, hvilket jeg har gjort
Bonniers opmærksom på, men heller ikke det har de reageret på.

Efter noget tid fik jeg et brev fra en advokat med besked om at jeg
ville blive kaldt til incasso.
Jeg sendte advokaten et brev med min udlægning af forløbet, hvorefter
også han spurgte efter kopi at min opsigelse og telefonsamtale :-/

Hvad vil gruppen råde mig til - for jeg har dælme ikke lyst til at
skulle betale, blot fordi Bonniers tilsyneladende har rod i deres systemer.

--
Mvh. John

The only reason I would take up exercising is
so that I could hear heavy breathing again.

 
 
Kim Ludvigsen (02-10-2007)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 02-10-07 00:51

Den 01-10-07 22.43 skrev -= JF =- følgende:

> Efter noget tid fik jeg et brev fra en advokat med besked om at jeg
> ville blive kaldt til incasso.
> Jeg sendte advokaten et brev med min udlægning af forløbet, hvorefter
> også han spurgte efter kopi at min opsigelse og telefonsamtale :-/
>
> Hvad vil gruppen råde mig til - for jeg har dælme ikke lyst til at
> skulle betale, blot fordi Bonniers tilsyneladende har rod i deres systemer.

Du skulle have sendt dem et brev helt i starten og have beholdt en kopi,
så havde du stået noget bedre. Nu er det et spørgsmål, om Bonnier tror
på, at du har sendt blade tilbage og prøvet at kontakte dem. Ikke at det
står og falder med det, for i sidste ende er det et spørgsmål, om en
dommer tror på dig eller Bonnier. Men det er selvfølgeig irriterende at
skulle spilde tid på at rende i retten, selvom du skulle ende med at vinde.

Du har vel ikke et telefonabonnement, hvor du får en regning med en
oversigt over de kaldte numre? Hvis du kan fremlægge sådan en, er jeg
overbevist om, at Bonnier opgiver med det samme.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Synkroniser dine data med Allway Sync. Programmet kan synkronisere
mellem pc og USB-nøgle eller mellem forskellige netværkssteder.
http://kimludvigsen.dk

Hauge (02-10-2007)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 02-10-07 05:29

Kim Ludvigsen wrote:
> Du har vel ikke et telefonabonnement, hvor du får en regning med en
> oversigt over de kaldte numre? Hvis du kan fremlægge sådan en, er jeg
> overbevist om, at Bonnier opgiver med det samme.

Sådan en specifikation kan man normalt bestille gratis ved sin teleudbyder,
i hvert fald hvis denne er TDC.
Man ringer bare til kundeservice, og beder om en specifikation for en
bestemt periode.

Mvh Hauge



Holst (02-10-2007)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 02-10-07 09:15


Hauge wrote:

> Sådan en specifikation kan man normalt bestille gratis ved sin teleudbyder,
> i hvert fald hvis denne er TDC.

Har man login til tdconline.dk, så kan man typisk også se den der.

Henning (02-10-2007)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 02-10-07 08:22

On Tue, 02 Oct 2007 01:51:10 +0200, Kim Ludvigsen
<usenet@kimludvigsen.dk> wrote:

>Den 01-10-07 22.43 skrev -= JF =- følgende:
>
>> Efter noget tid fik jeg et brev fra en advokat med besked om at jeg
>> ville blive kaldt til incasso.
>> Jeg sendte advokaten et brev med min udlægning af forløbet, hvorefter
>> også han spurgte efter kopi at min opsigelse og telefonsamtale :-/
>>
>> Hvad vil gruppen råde mig til - for jeg har dælme ikke lyst til at
>> skulle betale, blot fordi Bonniers tilsyneladende har rod i deres systemer.
>
>Du skulle have sendt dem et brev helt i starten og have beholdt en kopi,

Proceduren er, at man logger ind via www.kudeservice.nu . Her kan du
bl.a. vælge at opsige abonnement. Det vil derfor ikke være nødvendigt,
set fra Bonniers synspunkt, med et "rigtigt" brev.


Kim Ludvigsen (02-10-2007)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 02-10-07 14:30

Den 02-10-07 09.22 skrev Henning følgende:
> On Tue, 02 Oct 2007 01:51:10 +0200, Kim Ludvigsen
> <usenet@kimludvigsen.dk> wrote:
>>
>>Du skulle have sendt dem et brev helt i starten og have beholdt en kopi,
>
> Proceduren er, at man logger ind via www.kudeservice.nu . Her kan du
> bl.a. vælge at opsige abonnement. Det vil derfor ikke være nødvendigt,
> set fra Bonniers synspunkt, med et "rigtigt" brev.

Det skriver JF, at han har gjort, så det har altså ikke været nok i
dette tilfælde. Det brev, jeg henviser til, skal selvfølgelig først
sendes, når afmeldingen ikke virker.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Gratis backup med Ceren Backup.
http://kimludvigsen.dk

Bo Warming (29-10-2007)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 29-10-07 07:07

"Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> skrev i en meddelelse
news:470247c6$0$69236$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Den 02-10-07 09.22 skrev Henning følgende:
>> On Tue, 02 Oct 2007 01:51:10 +0200, Kim Ludvigsen
>> <usenet@kimludvigsen.dk> wrote:
>>>
>>>Du skulle have sendt dem et brev helt i starten og have beholdt en kopi,

KAn byret dømme at betale hvis man aldrig har sat underskrift på
abbonementbestilling?
Hvis alt tyder på at andre har bestilt i dit navn men du har ignoreret
leverancer og troet det var junkmail?



-= JF =- (02-10-2007)
Kommentar
Fra : -= JF =-


Dato : 02-10-07 19:42

Kim Ludvigsen skrev:
>
> Du skulle have sendt dem et brev helt i starten og have beholdt en kopi,
> så havde du stået noget bedre. Nu er det et spørgsmål, om Bonnier tror

Det kan du, set i bakspejlet, have ret i.
Men når der nu er en decideret funktion på hjemmesiden til at opsige
abonnementet er det nærliggende at bruge det.
Desuden skrev jeg to breve til dem om problemet, men kopierne gik til da
harddisken crashede.

Desuden er en kopi af sådan et brev ikke det papir værd det er trykt på.
Jeg kan principielt sætte mig og skrive brevet nu og påstå at jeg har
sendt det.
Skulle jeg have gjort noget anderledes skulle jeg have sendt det
anbefalet - Men jeg havde ikke fantasi til at forestille mig at der
kunne gå så meget koks i en så banal handling som at opsige et
abonnement på et månedsblad!


> dommer tror på dig eller Bonnier. Men det er selvfølgeig irriterende at
> skulle spilde tid på at rende i retten, selvom du skulle ende med at vinde.

Det er faktisk møg irriterende at jeg skal spilde min tid fordi de har
fejlet.

> Du har vel ikke et telefonabonnement, hvor du får en regning med en
> oversigt over de kaldte numre? Hvis du kan fremlægge sådan en, er jeg
> overbevist om, at Bonnier opgiver med det samme.

Jo, men for det første ligger det nu et lille års tid tilbage i tiden,
og er dermed nok svært at finde frem til. Desuden har jeg sandsynligvis
ringet fra fastnettet på arbejdet.

--
Mvh. John

The only reason I would take up exercising is
so that I could hear heavy breathing again.

Jesper Lund (02-10-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 02-10-07 19:58

-= JF =- wrote:

> Kim Ludvigsen skrev:
>>
>> Du skulle have sendt dem et brev helt i starten og have beholdt
>> en kopi, så havde du stået noget bedre. Nu er det et spørgsmål,
>> om Bonnier tror
>
> Det kan du, set i bakspejlet, have ret i.
> Men når der nu er en decideret funktion på hjemmesiden til at
> opsige abonnementet er det nærliggende at bruge det.

Hvis Bonnier opfordrer til eller "forlanger" (mere eller mindre) at man
bruger deres webside til opsigelser, og hvis systemet ikke er indrettet
til at generere f.eks. en email kvittering, kan det muligvis bruges
*mod* Bonnier.

Jeg erindrer en sag for nogle år siden om aflevering af videofilm til
Blockbuster (eller en anden videobiks) gennem en brevsprække. Kunden
påstod at filmen var afleveret, men videobiksen mente noget andet. Da
systemet ikke var indrettet på at udskrive en kvittering, fik kunden
medhold i at filmen var afleveret på grundlag af sin påstand herom. Så
vidt jeg husker sagen; men søg selv på forbrug.dk -- der mener jeg at
sagen er.



-= JF =- (02-10-2007)
Kommentar
Fra : -= JF =-


Dato : 02-10-07 20:08

Jesper Lund skrev:
>
> Hvis Bonnier opfordrer til eller "forlanger" (mere eller mindre) at man
> bruger deres webside til opsigelser, og hvis systemet ikke er indrettet
> til at generere f.eks. en email kvittering, kan det muligvis bruges
> *mod* Bonnier.

Nu er det efterhånden så lang tid siden at jeg ikke med bestemthed kan
huske alle detaljer. Jeg kan ærligt talt ikke huske om jeg fik en
kvittering fra systemet.


> vidt jeg husker sagen; men søg selv på forbrug.dk -- der mener jeg at
> sagen er.

Tak skal du have! Jeg vil prøve at søge.

--
Mvh. John

The only reason I would take up exercising is
so that I could hear heavy breathing again.

Bertel Lund Hansen (02-10-2007)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 02-10-07 21:15

-= JF =- skrev:

> Desuden er en kopi af sådan et brev ikke det papir værd det er trykt på.

Jo da, det er den i høj grad.

> Jeg kan principielt sætte mig og skrive brevet nu og påstå at jeg har
> sendt det.

Ja. Alle beviser kan forfalskes. De der skal tage stilling i en
evt. sag, skal vurdere hele bevisførelsen og hvilken styrke de
vil tillægge de enkelte dele.

> Skulle jeg have gjort noget anderledes skulle jeg have sendt det
> anbefalet -

Det er ikke nødvendigt, men der er mange der tror det. Et
almindeligt brev regnes for fremkommet, hvilket vil sige at
modtageren skal kunne bevise at han *ikke* har fået det hvis det
er hans påstand.

> Men jeg havde ikke fantasi til at forestille mig at der
> kunne gå så meget koks i en så banal handling som at opsige et
> abonnement på et månedsblad!

Det havde jeg heller ikke før jeg havde fulgt dk.forbruger i et
par måneder. Nu gemmer jeg kvitteringer i 5 år, og jeg har også
gemt de mails jeg har fået som svar på mine opsigelser af to
webhoteller.

PS. Mails kan også forfalskes.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

-= JF =- (03-10-2007)
Kommentar
Fra : -= JF =-


Dato : 03-10-07 21:21

Bertel Lund Hansen skrev:

>> Skulle jeg have gjort noget anderledes skulle jeg have sendt det
>> anbefalet -
>
> Det er ikke nødvendigt, men der er mange der tror det. Et
> almindeligt brev regnes for fremkommet, hvilket vil sige at
> modtageren skal kunne bevise at han *ikke* har fået det hvis det
> er hans påstand.

Se, DET lyder som noget jeg kan bruge!
Har du en paragraf?



--
Mvh. John

The only reason I would take up exercising is
so that I could hear heavy breathing again.

Bertel Lund Hansen (04-10-2007)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 04-10-07 13:53

-= JF =- skrev:

>> Det er ikke nødvendigt, men der er mange der tror det. Et
>> almindeligt brev regnes for fremkommet, hvilket vil sige at
>> modtageren skal kunne bevise at han *ikke* har fået det hvis det
>> er hans påstand.

> Se, DET lyder som noget jeg kan bruge!
> Har du en paragraf?

Nej, det er praksis.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Ejvind Kruse (02-10-2007)
Kommentar
Fra : Ejvind Kruse


Dato : 02-10-07 07:45

-= JF =- wrote:
> Jeg har i længere tid holdt Komputer For Alle til min 13-årige søn.
> Da han ikke længere havde lyst til at læse bladet opsagde jeg mit
> abonnement – og fra det tidspunkt gik alt galt :-/
>
> Jeg opsagde mit abonnement på 'min personlige side' på deres websted.
> Et par uger efter opsigelsen modtog jeg et dog alligevel et blad.
> Jeg returnerede bladet, og gjorde på plastomslaget opmærksom på at
> abonnementet var opsagt.

De har åbenbart ikke ændret praksis siden jeg afbestilte i 1999.

Dengang opsagde jeg mit abonnement på samme måde som dig.

Men bladene blev ved med at vælte ind, så jeg ringede, men nej,
det var sandelig ikke godt nok, det skulle have været opsagt pr.
brev, jeg sagde de kunde rende mig, og sendte bladene retur hver
gang de kom, de stoppede dog med at komme efter et halvt år.

Så da der kom et brev fra deres inkassoafdeling, sendte jeg dem en kort
forklaring om handlingsforløbet, det var åbenbart nok til at de fattede,
at jeg nok temmelig sikkert _havde_ opsagt mit abonnement på ret vis,
jeg hørte aldrig mere.

Eller det vil sige, inkassoafdelingen sendte et par breve mere, som jeg
sendte retur, det første med henvisning til mit første brev, det andet smed
jeg blot i en postkasse igen.

--
Ejvind



-= JF =- (02-10-2007)
Kommentar
Fra : -= JF =-


Dato : 02-10-07 19:47

Ejvind Kruse skrev:

> Så da der kom et brev fra deres inkassoafdeling, sendte jeg dem en kort
> forklaring om handlingsforløbet, det var åbenbart nok til at de fattede,
> at jeg nok temmelig sikkert _havde_ opsagt mit abonnement på ret vis,
> jeg hørte aldrig mere.

Jeg fik også et brev fra incassoafd. som jeg besvarede, men det brev
reagerede de ikke på.

Nu er sagen sendt til advokat, så derflyver breve frem og tilbage mellem
os i lind strøm :-/

Jeg 'tør' ikke rigtigt sidde advokaten overhørig. Han har lidt flere
muligheder for at 'spille med musklerne' end Bonniers kundeservice


--
Mvh. John

The only reason I would take up exercising is
so that I could hear heavy breathing again.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste