On 12 Sep., 22:57, "Jesper Lund" <use...@jesperlund.com> wrote:
> Codexx wrote:
> > Bemærk § 1
>
> Hvem checker egentlig det? Tinglysningskontoret?
Jeps, jf. lovens § 6. Se også U.1998.29H , gengivet nedenfor:
H.K. 10. november 1997 i sag 307/1997
(Ida Heide-Jørgensen, C. Haubek, Bjarne Bjørnskov Jensen).
Reinhart Bein (adv. Peter Meyer, Haderslev) mod tinglysningsdommeren i
Sønderborg.
Vestre Landsrets kendelse af 27. februar 1997
Landsdommerne Ida Heide-Jørgensen og C. Haubek udtaler:
Efter det oplyste har tinglysningsdommeren vurderet de foreliggende
oplysninger således, at der er tvivl om, hvorvidt kærende, Reinhart
Bein, har bopæl i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 28. august
1986 om erhvervelse af fast ejendom § 1, stk. 1, 1. led, og at
betingelserne for at tinglyse skødet endeligt således ikke er opfyldt.
Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering og stemmer
derfor for at tiltræde, at tinglysningen er sket med frist, således at
Justitsministeriet får lejlighed til at tage stilling til, om kærende,
Reinhart Bein, har bopæl i Danmark.
Da der ikke ved denne afgørelse er taget stilling til andet end
spørgsmålet om, hvorvidt skødet skal lyses endeligt eller med frist
til indhentelse af en afgørelse fra Justitsministeriet, er der intet
grundlag for at imødekomme de kærendes begæring om, at der indhentes
en præjudiciel afgørelse fra EF-domstolen, jf. EF-traktatens artikel
177.
Dommer Bjarne Bjørnskov Jensen udtaler:
Det følger af § 1 i lov om erhvervelse af fast ejendom, jf.
lovbekendtgørelse nr. 566 af 28. august 1986, at personer, der i
lovens forstand har bopæl i Danmark, kan erhverve fast ejendom her i
landet uden justitsministerens tilladelse. I tilfælde, hvor
bopælsbetingelsen er opfyldt, kan der således ikke - hverken for
danske eller udenlandske personer - i forbindelse med tinglysning af
adkomstdokument efter lovens § 6 stilles krav om, at tilladelse fra
justitsministeren forevises, og der kan derfor heller ikke, hvis sådan
tilladelse ikke foreligger, ske lysning med frist til indhentelse
heraf.
Som tinglysningssystemet er indrettet, er det ikke muligt herigennem
at føre en effektiv kontrol med, om erhververe af faste ejendomme
opfylder lovens betingelser. Dels vil det være ret tilfældigt, om
tinglysningsdommeren i de situationer, hvor spørgsmålet kan rejses,
får mistanke om, at bopælsbetingelsen eventuelt ikke er opfyldt, dels
er tinglysningsproceduren ikke egnet til mere udførlig bevisførelse om
spørgsmålet.
Tinglysningsdommeren må derfor i almindelighed forlade sig på de ved
anmeldelsen givne oplysninger om erhververens bopæl. Giver
oplysningerne anledning til tvivl om, hvorvidt betingelserne er
opfyldt, kan der vel stilles krav om yderligere dokumentation til
belysning af spørgsmålet. En endelig afklaring heraf kan imidlertid
ikke finde sted som led i den prøvelse, der kan foretages i
forbindelse med tinglysningsekspeditionen. I tilfælde, hvor der rejses
spørgsmål om bopælsbetingelsen, må tinglysningsdommeren således på det
skriftlige grundlag, der foreligger, foretage en konkret prøvelse af,
om der er en sådan rimelig tvivl, om betingelsen er opfyldt, at
erhververen må henvises til at indhente tilladelse fra
justitsministeren. I modsat fald bør der ske lysning uden frist efter
lovens § 6. En endelig afklaring af spørgsmålet må herefter i givet
fald finde sted i forbindelse med en sag efter lovens § 10.
Det fremgår af tinglysningsdommerens udtalelser i forbindelse med
kæremålet, at der ikke er foretaget nogen prøvelse af, om kærende, der
har været tilmeldt folkeregisteret i Sydals Kommune siden 1. august
1993, har bopæl i Danmark i den betydning, begrebet har i loven om
erhvervelse af fast ejendom. Det oplyses i dommerens udtalelse af 8.
november 1996 som begrundelse herfor, at det er fast praksis i
tilfælde, hvor en udenlandsk statsborger, der har haft
folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år, anmelder et
adkomstdokument til tinglysning, at lyse dokumentet med frist til
indhentelse af Justitsministeriets tilladelse. Det er ikke oplyst,
hvad den nævnte praksis bygger på. En praksis som anført er imidlertid
i strid med loven, og for så vidt angår udlændinge, der er EU-borgere,
antagelig tillige i strid med EU-retten, idet den generelt indebærer,
at udenlandske statsborgere, der har, men ikke tidligere har haft,
bopæl her i landet, ikke kan få tinglyst adkomst på en erhvervelse,
som de efter loven har et retskrav på at opnå, uden at indhente
tilladelse fra Justitsministeriet. Da tinglysningsdommeren således
ikke, som det efter loven må kræves, har taget stilling til, om
kærende, der som anført siden 1993 har haft folkeregisteradresse her i
landet, kan antages at opfylde betingelsen om bopæl i Danmark, stemmer
jeg herefter for at hjemvise afgørelsen til tinglysningsdommeren til
fornyet prøvelse.
Der afsiges kendelse i overensstemmelse med stemmeflertallet.
Højesterets kendelse.
I tidligere instanser er truffet afgørelse af tinglysningsdommeren i
Sønderborg den 6. september 1996 og afsagt kendelse af Vestre Landsret
den 27. februar 1997. Landsrettens kendelse er med
Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragt for Højesteret af kærende,
Reinhart Bein, med påstand om, at tinglysningsdommerens afgørelse
ophæves for så vidt angår påtegningen »lyst med frist til 1.4.97 til
indhentelse af Justitsministeriets tilladelse til erhvervelse af
sommerhus«.
Indkærede, tinglysningsdommeren i Sønderborg, har ikke udtalt sig i
anledning af kæremålet til Højesteret.
Vestre Landsrets afdeling K har henholdt sig til den afsagte
kendelse.
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Walsøe, Asbjørn Jensen og Lene
Pagter Kristensen.
Kæremålet angår spørgsmålet, om tinglysningsdommeren i Sønderborg har
været berettiget til at bringe lovbekendtgørelse nr. 566 af 28. august
1986 om erhvervelse af fast ejendom med senere ændring (herefter
benævnt erhvervelsesloven) i anvendelse over for Reinhart Bein i
forbindelse med hans erhvervelse i august 1996 af ejendommen matr. nr.
57 Sønderby, beliggende Vesterby 2, Vejnæs, Sydals.
Det fremgår af sagen, at Reinhart Bein i 1993 erhvervede ejendommen
Vesterby 1, Kegnæs, Sydals, og at han og hans hustru, som begge er
tyske statsborgere, siden 1. august 1993 har været tilmeldt
folkeregistret i Danmark med bopæl på den erhvervede ejendom. De opgav
samtidig deres hidtidige bopæl i Tyskland. Reinhart Bein var tidligere
ansat som luftkaptajn i Lufthansa, Hamburg Afdeling, og har siden sin
afsked i 1993 oppebåret pension fra dette selskab. Ved betinget skøde
af 8. >> 31 >> august 1996 erhvervede han ejendommen matr. nr. 57
Sønderby, beliggende Vesterby 2, Kegnæs, Sydals. Skødet blev den 6.
september 1996 af tinglysningsdommeren i Sønderborg lyst med frist til
den 1. april 1997 til indhentelse af Justitsministeriets tilladelse
til erhvervelse af sommerhus. Beins advokat påkærede denne afgørelse
til Vestre Landsret, som ved kendelse af 27. februar 1997 stadfæstede
afgørelsen.
Tinglysningsdommeren udtalte under kæresagens behandling i Vestre
Landsret bl.a. følgende i en skrivelse af 8. november 1996:
»Ved afgørelsen om tinglysning af dokumentet for så vidt angår matr.
nr. 57 Sønderby med frist til den 1. april 1997 til indhentelse af
justitsministeriets tilladelse, er det ikke lagt til grund, at
kærende, Reinhart Bein, har bopæl i Danmark, som begrebet bopæl må
forstås i § 6 sammenholdt med § 1 i lov om erhvervelse af fast
ejendom.
Det er derimod lagt til grund, at kærende har været tilmeldt
folkeregistret i Sydals Kommune siden den 1. august 1993.
Det er fast praksis, når en udenlandsk statsborger, der har haft
folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år, anmelder et dokument
om erhvervelse af fast ejendom til fritidsbrug til tinglysning, lyses
dokumentet med frist til indhentelse af justitsministeriets
tilladelse.
Den omstændighed, at en udenlandsk statsborger er tilmeldt
folkeregistret i Danmark, er ikke ensbetydende med, at han uden
justitsministeriets tilladelse kan erhverve fast ejendom til
fritidsbrug her i landet. Det er justitsministeriet, der ud fra en
samlet bedømmelse vurderer, om anmelderen opfylder betingelserne for
erhvervelse af fast ejendom. ...«
Reinhart Beins advokat har gjort gældende, at Justitsministeriets
tilladelse efter erhvervelsesloven er ufornøden, da Bein på
købstidspunktet havde fast og varig bopæl i Danmark. Det fremgår af
lovens § 1 og § 6 samt lovens forarbejder, at Justitsministeriets
tilladelse ikke er påkrævet i en sådan situation. Advokaten har
endvidere anført, at den af tinglysningsdommeren fulgte praksis er i
strid med erhvervelsesloven og - f.s.v.a. EU-borgere - tillige med
art. 6 i Traktaten om Det Europæiske Fællesskab, idet denne praksis
betyder en forskelsbehandling af danske og udenlandske statsborgere.
Advokaten har subsidiært anmodet om, at sagen forelægges EF-Domstolen
med henblik på besvarelse af præjudicielle spørgsmål vedrørende
fortolkningen af EU-Traktatens art. 6.
Højesterets bemærkninger.
Personer, der ikke har bopæl i Danmark, og som ej heller har haft
bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år, kan efter
erhvervelseslovens § 1 kun erhverve fast ejendom her i landet med
justitsministerens tilladelse. Det fremgår af forarbejderne til
erhvervelsesloven, jf. Folketingstidende 1959/60, Tillæg A, spalte
289, at der alene foreligger bopæl her i landet i lovens forstand,
såfremt den pågældende har sit faste og varige hjem inden for rigets
grænser. Dette er i bemærkningerne det anførte sted uddybet således:
»Der stilles ikke krav om en bestemt varighed af bopælen. En kortere
tids ophold er tilstrækkelig, når det må antages, at den pågældende
har til hensigt at blive her for bestandig, og selv ophold af længere
varighed er utilstrækkeligt uden nærmere prøvelse af hensigten og
formålet med opholdet«.
Tinglysningsdommeren skal efter lovens § 6 påse overholdelse af lovens
§ 1 ved adkomstdokumenters anmeldelse til tinglysning. Om denne
kontrol hedder det i bemærkningerne til § 6 bl.a. (spalte 292): »Er
dommeren bekendt med, at en erhvervelse i medfør af denne lov er
betinget af justitsministeriets tilladelse, eller har han grundet
formodning herom, må han bringe lovens bestemmelser i anvendelse
uanset skødets angivelse af køberens bopæl eller hjemsted, men det kan
ikke forlanges, at dommerne skal foretage nærmere undersøgelser i så
henseende.«
Det forhold, at Reinhart Bein er tysk statsborger og endnu ikke har
været bosat her i landet i et tidsrum af i alt 5 år, er ikke i sig
selv tilstrækkeligt til at skabe en begrundet formodning om, at han
ikke opfylder erhvervelseslovens bopælskrav. Det har herefter ikke
alene på dette grundlag været berettiget at betinge endelig lysning af
hans skøde af indhentelse af Justitsministeriets tilladelse i medfør
af erhvervelsesloven.
Ifølge de oplysninger, Reinhart Bein er fremkommet med under hele
sagen, har han boet her i landet siden 1993, han har ikke bopæl andre
steder, og han har angiveligt til hensigt at blive boende, hvilket han
tillige har ret til, så længe han opfylder kravene i art. 1 i Rådets
direktiv af 28. juni 1990 om opholdsret for lønmodtagere og
selvstændige, der er ophørt med erhvervsaktivitet (90/365). Der er
således ikke efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger
om hans forhold grundlag for at formode, at han ikke skulle have sit
faste og varige hjem her i landet.
Herefter tager Højesteret kærendes påstand til følge.
Thi bestemmes:
Landsrettens kendelse ændres, således at kærende, Reinhard Beins,
betingede skøde til ejendommen Vesterby 2, Kegnæs, Sydals, lyses uden
frist til indhentelse af Justitsministeriets tilladelse.
I kæremålsomkostninger for landsret og Højesteret betaler statskassen
15.000 kr. til kærende inden 14 dage efter denne højesteretskendelses
afsigelse.
Kæremålsafgiften skal betales tilbage til kærende.
/Bacher
|