I forbindelse med en anden tråd, kommer jeg i tanker om en "sjov"
oplevelse, fra dengang jeg skulle forsøge mig på Mellemøsten.
Jeg var jo blevet spurgt om det kunne interessere at komme en tur
derned, for at se hvad det var for noget. Med erfaren guide og det
hele.
Det kunne man jo ikke sige nej til, og jeg skulle så mødes med den
kollega der også skulle derned, for at få lidt råd og vejledning.
Et af rådene var, at man skulle have en hængekøje med, som så kunne
spændes ud under vogntoget, i skygge, da det simpelthen var for varmt
at sove i hytten.
Det var en glimragende idé. Man sov rigtigt godt og så køligt som det
nu kunne lade sig gøre.
Det eneste problem var, at vognkonstruktørerne ikke havde forudset
dette tiltag, for da jeg vågnede første gang en af de her
minaretskrigere begyndte at kalde til bøn, var jeg så forskrækket, at
jeg baldrede kraniet lige op i en vange. *LOL*
Det er muligvis også forklaringen på, hvorfor jeg er blevet som jeg
er.
)) En arbejdsskade.
Nå, men det er det samme som soldaterlivet. Meget sjovere bagefter.
--
Venlig hilsen
Folmer