---

Spørgsmålet er følgende:

Kan man, ved at forsøge at afværge fare for skibsforlis, eller skade på
skib, i en havn, på grund af unormale vindforhold eller vandstand, pådrage
sig erstatningsansvar for eventuelle skader på båden som følge af denne
handling?

MVH
Egon

---

Egon Stich skrev den 30-09-2007:
> Spørgsmålet er følgende:
>
> Kan man, ved at forsøge at afværge fare for skibsforlis, eller skade på skib,
> i en havn, på grund af unormale vindforhold eller vandstand, pådrage sig
> erstatningsansvar for eventuelle skader på båden som følge af denne handling?
>
> MVH
> Egon

Som udgangspunkt kun hvis du har handlet culpøst (uagtsomt eller
forsætligt) og hvis der foreligger årsagsforbindelse og adækvans.

Der findes dog muligvis regler i søloven om objektivt ansvar, dog ikke
nogen som jeg kender til.

--
Mvh. stud.jur. Christian Madsen

---

Christian Madsen skrev den 30-09-2007:
> Egon Stich skrev den 30-09-2007:
>> Spørgsmålet er følgende:
>>
>> Kan man, ved at forsøge at afværge fare for skibsforlis, eller skade på
>> skib, i en havn, på grund af unormale vindforhold eller vandstand, pådrage
>> sig erstatningsansvar for eventuelle skader på båden som følge af denne
>> handling?
>>
>> MVH
>> Egon
>
> Som udgangspunkt kun hvis du har handlet culpøst (uagtsomt eller forsætligt)
> og hvis der foreligger årsagsforbindelse og adækvans.
>
> Der findes dog muligvis regler i søloven om objektivt ansvar, dog ikke nogen
> som jeg kender til.

Du skal samtidig være opmærksom på, at reglerne om nødret muligvis kan
begrunde, at du ikke ifalder erstatningsansvar. Det kræver dog at disse
er opfyldt. :)

--
Mvh. stud.jur. Christian Madsen

---

Christian Madsen wrote:
> Christian Madsen skrev den 30-09-2007:
Klip

>> Som udgangspunkt kun hvis du har handlet culpøst (uagtsomt eller
>> forsætligt) og hvis der foreligger årsagsforbindelse og adækvans.
>>
>> Der findes dog muligvis regler i søloven om objektivt ansvar, dog
>> ikke nogen som jeg kender til.
>
> Du skal samtidig være opmærksom på, at reglerne om nødret muligvis kan
> begrunde, at du ikke ifalder erstatningsansvar. Det kræver dog at
> disse er opfyldt. :)

Straffelovens § 14 - Nødret:
*En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var
nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og
lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet
betydning.*

Populært sagt, så kan man jfr. nødretsreglen ofre et mindre retsgode til
fordel for et større retsgode.
Så vidt jeg husker, så er der endog meget vide grænser for denne "ofring",
såfremt der er tale om en nødvendig afværgelse af truende skade på person.

Ellers kan det jo godt være, at forsikringsselskaberne rejser
erstatningskrav i forskellige sammenhænge, så det skal da blive spændende at
se, hvad tråden fører til i den henseende.
Personligt har jeg dog svært ved at forestille mig, at selskaberne går i små
sko, hvis det rent faktisk forholder sig sådan, at selskabet er sluppet for
at skulle udbetale et større erstatningsbeløb.

Mvh
Torben

---

TOSB skrev den 30-09-2007:
> Christian Madsen wrote:
>> Christian Madsen skrev den 30-09-2007:
> Klip
>
>>> Som udgangspunkt kun hvis du har handlet culpøst (uagtsomt eller
>>> forsætligt) og hvis der foreligger årsagsforbindelse og adækvans.
>>>
>>> Der findes dog muligvis regler i søloven om objektivt ansvar, dog
>>> ikke nogen som jeg kender til.
>>
>> Du skal samtidig være opmærksom på, at reglerne om nødret muligvis kan
>> begrunde, at du ikke ifalder erstatningsansvar. Det kræver dog at
>> disse er opfyldt. :)
>
> Straffelovens § 14 - Nødret:
> *En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var
> nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og
> lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet
> betydning.*
>

Du kan bruge princippet i STRFL § 14, men ikke direkte, da denne kun
omhandler straf og ikke erstatningsansvar.

--
Mvh. stud.jur. Christian Madsen

---

Christian Madsen wrote:

Klip

> Du kan bruge princippet i STRFL § 14, men ikke direkte, da denne kun
> omhandler straf og ikke erstatningsansvar.

Jeps - derfor skal det blive spændende at se, om der er nogen, der finder ud
af, hvilken praksis forsikringsselskaberne evt. kører efter - subsidiært om
man hver især har forskellige holdninger til det i selskaberne.

mvh
Torben

---

TOSB skrev den 30-09-2007:
> Christian Madsen wrote:
>
> Klip
>
>> Du kan bruge princippet i STRFL § 14, men ikke direkte, da denne kun
>> omhandler straf og ikke erstatningsansvar.
>
> Jeps - derfor skal det blive spændende at se, om der er nogen, der finder ud
> af, hvilken praksis forsikringsselskaberne evt. kører efter - subsidiært om
> man hver især har forskellige holdninger til det i selskaberne.
>
> mvh
> Torben

De kører som det helt klare udgangspunkt efter retspraksis, idet den
skadevolder som forsikringsselskabet ønsker at gøre regres mod i modsat
fald vil anlægge et civilt søgsmål, og den vej igennem få gennemtvunget
sin ret.

--
Mvh. stud.jur. Christian Madsen

---

Christian Madsen wrote:
> > De kører som det helt klare udgangspunkt efter retspraksis, idet den
> skadevolder som forsikringsselskabet ønsker at gøre regres mod i
> modsat fald vil anlægge et civilt søgsmål, og den vej igennem få
> gennemtvunget sin ret.

Tjah - det er godt nok ikke min oplevelse igennem mere end 30 år med
berigtigelse af sager, hvor forsikringsselskaberne i rigt mål ville have
kunnet gøre deres krav gældende, men ikke gjorde det (ikke sager i relation
til søfarten).

Lad os nu se, om ikke der blandt denne tråds læsere er nogen, der har en
viden om, hvad selskaberne gør. Selvfølgelig kan man sikkert finde eksempler
erstatningssager, der afviger fra normalbilledet, men som ikke har noget at
gøre med den praksis, der ellers er gældende.

Mvh
Torben

---

TOSB skrev den 30-09-2007:
> Christian Madsen wrote:
>> > De kører som det helt klare udgangspunkt efter retspraksis, idet den
>> skadevolder som forsikringsselskabet ønsker at gøre regres mod i
>> modsat fald vil anlægge et civilt søgsmål, og den vej igennem få
>> gennemtvunget sin ret.
>
> Tjah - det er godt nok ikke min oplevelse igennem mere end 30 år med
> berigtigelse af sager, hvor forsikringsselskaberne i rigt mål ville have
> kunnet gøre deres krav gældende, men ikke gjorde det (ikke sager i relation
> til søfarten).
>

Jeg tror det er meget få (læs: ingen) selskaber, som undlader at gøre
krav gældende hvor de kan, men nok om det. (med mindre der foreligger
helt særlige omstændigheder)



> Lad os nu se, om ikke der blandt denne tråds læsere er nogen, der har en
> viden om, hvad selskaberne gør. Selvfølgelig kan man sikkert finde eksempler
> erstatningssager, der afviger fra normalbilledet, men som ikke har noget at
> gøre med den praksis, der ellers er gældende.

Selskaberne gør hvad der er juridisk korrekt, hvilket er helt i
overenstemmelse med almindelige rets- og samfundsteori.

Hvis selskaberne (til borgerens ulempe) gør krav gældende, som de reelt
ikke efter dansk ret har, kommer sagen for retten, og her vil det
juridisk korrekte resultat (næsten) altid blive det endelige.
Forsikringsselskabet vil næste gang i langt de fleste tilfælde følge
hvad de nu ved er praksis på området, idet der ellers blot bliver
anlagt en ny retssag (med mindre de regner med at den pågældende ikke
anlægger sag)

>
> Mvh
> Torben

--
Mvh. stud.jur. Christian Madsen

---

Christian Madsen wrote:
Klip


> Hvis selskaberne (til borgerens ulempe) gør krav gældende, som de
> reelt ikke efter dansk ret har, kommer sagen for retten, og her vil
> det juridisk korrekte resultat (næsten) altid blive det endelige.
> Forsikringsselskabet vil næste gang i langt de fleste tilfælde følge
> hvad de nu ved er praksis på området, idet der ellers blot bliver
> anlagt en ny retssag (med mindre de regner med at den pågældende ikke
> anlægger sag)
>

Hej Christian
Man smider ikke gode penge efter dårlige, og du har sikkert hørt om begrebet
procesøkonomi samt forlig indgået før en dom afsiges.
Lad det nu ligge - de juridiske principper er gode nok, men der er en verden
til forskel, når de skal praktiseres i det kapitalistiske samfund.
Den gode gamle læresætning "der er forskel på teori og praksis" gælder også
nutildags.

Lad os afvente og se, om nogen finder "svaret".

Fortsat god weekend - selvom der ikke er meget tilbage

Mvh
Torben

---

TOSB skrev den 30-09-2007:
> Christian Madsen wrote:
> Klip
>
>
>> Hvis selskaberne (til borgerens ulempe) gør krav gældende, som de
>> reelt ikke efter dansk ret har, kommer sagen for retten, og her vil
>> det juridisk korrekte resultat (næsten) altid blive det endelige.
>> Forsikringsselskabet vil næste gang i langt de fleste tilfælde følge
>> hvad de nu ved er praksis på området, idet der ellers blot bliver
>> anlagt en ny retssag (med mindre de regner med at den pågældende ikke
>> anlægger sag)
>>
>
> Hej Christian
> Man smider ikke gode penge efter dårlige, og du har sikkert hørt om begrebet
> procesøkonomi samt forlig indgået før en dom afsiges.
> Lad det nu ligge - de juridiske principper er gode nok, men der er en verden
> til forskel, når de skal praktiseres i det kapitalistiske samfund.
> Den gode gamle læresætning "der er forskel på teori og praksis" gælder også
> nutildags.
>

Og det jeg henviser til er netop praksis.
Det er klart at man ikke anlægger sag, hvis det ikke kan betale sig..
Men skaden på både og lignende beløber sig ofte (går jeg da ud fra) til
forholdvis betydelige summer.

> Lad os afvente og se, om nogen finder "svaret".
>

Hvad er det præcis du vil have svaret på?? Hvordan en ansvarsforsikring
vil forholde sig i forhold til tegneren, hvordan en tingsforsikring vil
forholde sig i forhold til skadevolderen, og i hvilke situationer??

Jeg mener faktisk, at jeg har givet svaret. Hvis ikke, må du uddybe dit
spørgsmål. :)

> Fortsat god weekend - selvom der ikke er meget tilbage
>
> Mvh
> Torben

--
Mvh. stud.jur. Christian Madsen

---

Christian Madsen wrote:
Klip

> Hvad er det præcis du vil have svaret på?? Hvordan en
> ansvarsforsikring vil forholde sig i forhold til tegneren, hvordan en
> tingsforsikring vil forholde sig i forhold til skadevolderen, og i
> hvilke situationer??
> Jeg mener faktisk, at jeg har givet svaret. Hvis ikke, må du uddybe
> dit spørgsmål. :)
>

Hej Christian

Nu er det ved at være EOD for mit vedkommende.
Jeg har ikke stillet spørgsmål, men blot givet mit besyv med ud fra min
tidligere nævnte "ringe" erfaring igennem mere end 30 år i forbindelse med
berigtigelse af sager, hvor forsikringsselskaber har kunnet gøre
erstatningskrav gældende (godt nok i andre sager, der ikke helt er
sammenlignelige med det her, men alligevel siger det mig noget om, hvordan
man tackler tingene i praksis).

Denne tråd tager ikke udgangspunkt i en konkret sag, så det er lidt svært at
fortsætte den principielle diskussion incl. påstand om, hvad der er praksis.

Der er alt for "hvad nu hvis" og så videre.

Sådan som jeg har forstået tråden, der form. er afledt af den anden tråd
vedr. højvande i Kolding, så taler vi altså om, hvorvidt man er
ansvarspådragende, hvis man slækker på fortøjninger på en fremmed båd, der
ellers ville lide skade - samt i forbindelse med bugsering/fritrækning af en
grundstødt og deslige.

Lad nu andre komme til med et kvalificeret svar, når det er blevet
dagligdag. En elller flere får nok tid til at undersøge sagen nærmere i den
kommende tid.

Mvh
Torben

---

TOSB skrev den 30-09-2007:
> Christian Madsen wrote:
> Klip
>
>> Hvad er det præcis du vil have svaret på?? Hvordan en
>> ansvarsforsikring vil forholde sig i forhold til tegneren, hvordan en
>> tingsforsikring vil forholde sig i forhold til skadevolderen, og i
>> hvilke situationer??
>> Jeg mener faktisk, at jeg har givet svaret. Hvis ikke, må du uddybe
>> dit spørgsmål. :)


> Sådan som jeg har forstået tråden, der form. er afledt af den anden tråd
> vedr. højvande i Kolding, så taler vi altså om, hvorvidt man er
> ansvarspådragende, hvis man slækker på fortøjninger på en fremmed båd, der
> ellers ville lide skade - samt i forbindelse med bugsering/fritrækning af en
> grundstødt og deslige.
>
> Lad nu andre komme til med et kvalificeret svar, når det er blevet dagligdag.
> En elller flere får nok tid til at undersøge sagen nærmere i den kommende
> tid.
>

Hvorfor mener du ikke at mit (juridiske) svar er kvalificeret?? Jeg har
3 gange forklaret dig hvordan forsikringsselskabet vil gøre i
forskellige situationer, men hvis du ikke tror på det, er det helt fint
med mig. :) - jeg ved, at det er rigtigt. :)

> Mvh
> Torben

--
Mvh. stud.jur. Christian Madsen

---

Christian Madsen wrote:
> TOSB skrev den 30-09-2007:
>> Lad nu andre komme til med et kvalificeret svar, når det er blevet
>> dagligdag. En elller flere får nok tid til at undersøge sagen
>> nærmere i den kommende tid.

Jeg fik nok ikke skrevet det lille ord "også" med i sætningen, som så skulle
lyde: Lad nu også andre komme til med et kvalificeret svar .....
På det tidspunkt "kørte" tråden kun med dig og mig - derfor min opfordring.
Du kan læse her i tråden fra den 1/10 kl. 14:52, hvilket svar SørenH har
fået fra Pantaenius, så selvom du *ved*, hvad forsikringsselskaberne vil
gøre i forskellige situationer, så holder den viden vist ikke helt vand.

Jeg afsluttede min del af debatten med dig med et EOD, fordi vores "snak"
ikke ville føre nogen videre (EOD bruges i forbindelse med udtrykket End Of
Discussion), men det blev det så ikke helt !

Beklager hvis jeg med det manglende "også" kom til at træde på din faglige
stolthed.


> Hvorfor mener du ikke at mit (juridiske) svar er kvalificeret?? Jeg
> har 3 gange forklaret dig hvordan forsikringsselskabet vil gøre i
> forskellige situationer, men hvis du ikke tror på det, er det helt
> fint med mig. :) - jeg ved, at det er rigtigt. :)

Med venlig hilsen
Torben

---

TOSB skrev den 01-10-2007:
> Christian Madsen wrote:
>> TOSB skrev den 30-09-2007:
>>> Lad nu andre komme til med et kvalificeret svar, når det er blevet
>>> dagligdag. En elller flere får nok tid til at undersøge sagen
>>> nærmere i den kommende tid.
>
> Jeg fik nok ikke skrevet det lille ord "også" med i sætningen, som så skulle
> lyde: Lad nu også andre komme til med et kvalificeret svar .....
> På det tidspunkt "kørte" tråden kun med dig og mig - derfor min opfordring.
> Du kan læse her i tråden fra den 1/10 kl. 14:52, hvilket svar SørenH har
> fået fra Pantaenius, så selvom du *ved*, hvad forsikringsselskaberne vil
> gøre i forskellige situationer, så holder den viden vist ikke helt vand.
>
> Jeg afsluttede min del af debatten med dig med et EOD, fordi vores "snak"
> ikke ville føre nogen videre (EOD bruges i forbindelse med udtrykket End Of
> Discussion), men det blev det så ikke helt !
>
> Beklager hvis jeg med det manglende "også" kom til at træde på din faglige
> stolthed.
>
>
>> Hvorfor mener du ikke at mit (juridiske) svar er kvalificeret?? Jeg
>> har 3 gange forklaret dig hvordan forsikringsselskabet vil gøre i
>> forskellige situationer, men hvis du ikke tror på det, er det helt
>> fint med mig. :) - jeg ved, at det er rigtigt. :)
>
> Med venlig hilsen
> Torben

på hvilke punkter mener du vi er uenige?

Jeg er klar over, at man ofte vil forsøge at rette et krav i mod
skadevolder, selvom man måske ikke har et sådan, men (og nu ved jeg
ikke om jeg har sagt før (læs: 3 gange)), man kan blot anlægge retssag,
hvilket en ansvarsforsikring self. også vil gøre, såfremt de ikke
mener, at deres forsikringstegner har handlet ansvarspådragende.

--
Mvh. stud.jur. Christian Madsen

---

"Christian Madsen" have@none.com

Snip. en hel masse.

Christian M, Muliget du har ret i en masse ved studiobordet.
Kender du noget til praksis?
Har du båd?
Hvilken båd?
Og i så fald, hvor meget erfaring har du / antal år?

Da du opklarer en masse vedr. juridiske spørgsmål, er vi sikkert mange
der taknemmelige.
Ved du noget om det også er sådan i praksis ?

> Jeg er klar over, at man ofte vil forsøge at rette et krav i mod
> skadevolder, selvom man måske ikke har et sådan, men (og nu ved jeg
> ikke om jeg har sagt før (læs: 3 gange)), man kan blot anlægge
> retssag, hvilket en ansvarsforsikring self. også vil gøre, såfremt de
> ikke mener, at deres forsikringstegner har handlet ansvarspådragende.
>
> --
> Mvh. stud.jur. Christian Madsen

Igen har du muligvis ret. men vi er i en sejladsgruppe - hvor
hjælpsomhed går forud. fremfor § normalt.

Mvh. "Thulfen"
>
>

---

Per Nordahl skrev den 02-10-2007:
> "Christian Madsen" have@none.com
>
> Snip. en hel masse.
>
> Christian M, Muliget du har ret i en masse ved studiobordet.
> Kender du noget til praksis?

Jeg har naturligvis i forbindelse med studiet læst en masse sager, som
jo netop er udtryk for praksis.

Desuden er det min opfattelse, at selskaberne forsøger at indrette sig
efter det juridisk korrekte, idet de pågældende personer i modsat fald
kan anlægge sag.

> Har du båd?

Nej

> Hvilken båd?

Ingen

> Og i så fald, hvor meget erfaring har du / antal år?

Mht. at sejle? ca. 4 år som yngre.

Med jura?? Jeg læser på 5. semester, og har altså gennemgået erstatning
uden for kontakt på 1-2 semester.

>
> Da du opklarer en masse vedr. juridiske spørgsmål, er vi sikkert mange der
> taknemmelige.
> Ved du noget om det også er sådan i praksis ?
>
>> Jeg er klar over, at man ofte vil forsøge at rette et krav i mod
>> skadevolder, selvom man måske ikke har et sådan, men (og nu ved jeg ikke om
>> jeg har sagt før (læs: 3 gange)), man kan blot anlægge retssag, hvilket en
>> ansvarsforsikring self. også vil gøre, såfremt de ikke mener, at deres
>> forsikringstegner har handlet ansvarspådragende.
>>
>> -- Mvh. stud.jur. Christian Madsen
>
> Igen har du muligvis ret. men vi er i en sejladsgruppe - hvor hjælpsomhed går
> forud. fremfor § normalt.

Indlægget er faktisk også postet i dk.videnskab.jura, og det er hefra
jeg har svaret.

>
> Mvh. "Thulfen"
>>
>>

--
Mvh. stud.jur. Christian Madsen

---

"TOSB" <tsbach@fjernnyka.dk> skrev i en meddelelse
news:b62f4$46ffe09d$5293eedf$14685@news.arrownet.dk...
>
> Ellers kan det jo godt være, at forsikringsselskaberne rejser
> erstatningskrav i forskellige sammenhænge, så det skal da blive spændende
> at se, hvad tråden fører til i den henseende.
> Personligt har jeg dog svært ved at forestille mig, at selskaberne går i
> små sko, hvis det rent faktisk forholder sig sådan, at selskabet er
> sluppet for at skulle udbetale et større erstatningsbeløb.
>
> Mvh
> Torben

Jamen det gør de.
Går i små sko.
Jeg er sikker på, at andre i sejlgruppen kan komme med exempler på dette.
Jeg kender kun sådanne "von hörensagen".

MVH
Egon

---

Egon Stich wrote:
> Spørgsmålet er følgende:
>
> Kan man, ved at forsøge at afværge fare for skibsforlis, eller skade
> på skib, i en havn, på grund af unormale vindforhold eller
> vandstand, pådrage sig erstatningsansvar for eventuelle skader på
> båden som følge af denne handling?

Jeg kan ikke helt følge dig, kan du konstruere et eksempel?

/Bacher

---

"Codexx" <jensbacher@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:46ffe0a0$0$17154$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Egon Stich wrote:
>> Spørgsmålet er følgende:
>>
>> Kan man, ved at forsøge at afværge fare for skibsforlis, eller skade
>> på skib, i en havn, på grund af unormale vindforhold eller
>> vandstand, pådrage sig erstatningsansvar for eventuelle skader på
>> båden som følge af denne handling?
>
> Jeg kan ikke helt følge dig, kan du konstruere et eksempel?
>
> /Bacher


Havn.
Båd fortøjret med to trosser til broen fra forenden.
Agterenden med to trosser til to pæle.

Vandet stiger, lad os sige en meter.
Båden kommer til at hænge i trosserne, der nu er for korte.
En forbipasserende forlænger trosserne, for at undlade at vandet stiger over
båden, og derved forårsage sænkning af samme.
Ejeren kan ikke kontaktes.
Derefter falder vandet, og trosserne er nu for lange, så båden kan få
kontakt til broen, og derved beskadiges.

Den hjælpsomme har afværget at båden synker, men samtidig forårsaget, at der
senere opstår skader på samme.

Der kan konstrueres mange andre scenarier, men princippet er det samme.
Afhjælpning af stor skade medfører mindre skade.

Hvor står man?

MVH
Egon

---

Egon Stich wrote:
> Havn.
> Båd fortøjret med to trosser til broen fra forenden.
> Agterenden med to trosser til to pæle.
>
> Vandet stiger, lad os sige en meter.
> Båden kommer til at hænge i trosserne, der nu er for korte.
> En forbipasserende forlænger trosserne, for at undlade at vandet
> stiger over båden, og derved forårsage sænkning af samme.
> Ejeren kan ikke kontaktes.

Det er et udemærket eksempel på "uanmodet forretningsførelse".

> Derefter falder vandet, og trosserne er nu for lange, så båden kan få
> kontakt til broen, og derved beskadiges.

Hvis "redningsauktionen" har været forsvarlig (en alm. culpabedømmelse) er
den forpipasserende ikke erstatningsansvarlig for skader på det reddede.

> Den hjælpsomme har afværget at båden synker, men samtidig forårsaget,
> at der senere opstår skader på samme.
>
> Der kan konstrueres mange andre scenarier, men princippet er det
> samme. Afhjælpning af stor skade medfører mindre skade.
>
> Hvor står man?

Som udgangspunkt godt.

/Bacher

---

Men er der ikke tale om en bjærgning? Hvis ja kan mindre skader jo modregnes
i bjærgelønnen. Jeg ved godt at vi skal hjælpe hinanden men burde
forsikringsselskaberne ikke betale bjærgeløn til de venlige sjæle der
nedbringer skaders omfang ved en aktiv indsats. Lønnen kunne evt. bruges til
at støtte de frivilige beredskaber.

/S


"Egon Stich" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i meddelelsen
news:4700c0dd$1$38678$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Codexx" <jensbacher@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:46ffe0a0$0$17154$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> Egon Stich wrote:
>>> Spørgsmålet er følgende:
>>>
>>> Kan man, ved at forsøge at afværge fare for skibsforlis, eller skade
>>> på skib, i en havn, på grund af unormale vindforhold eller
>>> vandstand, pådrage sig erstatningsansvar for eventuelle skader på
>>> båden som følge af denne handling?
>>
>> Jeg kan ikke helt følge dig, kan du konstruere et eksempel?
>>
>> /Bacher
>
>
> Havn.
> Båd fortøjret med to trosser til broen fra forenden.
> Agterenden med to trosser til to pæle.
>
> Vandet stiger, lad os sige en meter.
> Båden kommer til at hænge i trosserne, der nu er for korte.
> En forbipasserende forlænger trosserne, for at undlade at vandet stiger
> over båden, og derved forårsage sænkning af samme.
> Ejeren kan ikke kontaktes.
> Derefter falder vandet, og trosserne er nu for lange, så båden kan få
> kontakt til broen, og derved beskadiges.
>
> Den hjælpsomme har afværget at båden synker, men samtidig forårsaget, at
> der senere opstår skader på samme.
>
> Der kan konstrueres mange andre scenarier, men princippet er det samme.
> Afhjælpning af stor skade medfører mindre skade.
>
> Hvor står man?
>
> MVH
> Egon
>
>
>

---

"Egon Stich" skrev

> Kan man, ved at forsøge at afværge fare for skibsforlis, eller skade på
> skib, i en havn, på grund af unormale vindforhold eller vandstand,
> pådrage sig erstatningsansvar for eventuelle skader på båden som følge af
> denne handling?

Man kan altid pådrage sig et erstatningsansvar, men man vil i hvert enkelt
tilfælde tage hensyn til de faktiske omstændigheder.

En alm og nogenlunde fastsat skillelinie er hvad angår undvigelse i
trafikken.

Man skal selvfølgelig som bilist undgår at påkøre mennesker uanset
materielle omkostninger.
Hunde og større dyr stort set ligeså.
Men hvis man laver en større skade for at undgå en due, kan man nemt ende
med erstatningsansvaret.

Man kan forestille sig at man for at redde en fremmed båd for mulige skader
under et større stormvejr, vælger at flytte den, hvis den så synker under
aktionen, fordi man ikke er helt fortrolig med betjeningen, så er jeg ikke
sikker på at bådens ejer eller forsikring er helt tilfreds.

mvh
Alex Christensen

---

>Man kan forestille sig at man for at
>redde en fremmed båd for mulige skader
>under et større stormvejr, vælger at
>flytte den, hvis den så synker under
>aktionen, fordi man ikke er helt
>fortrolig med betjeningen, så er jeg ikke
>sikker på at bådens ejer eller
>forsikring er helt tilfreds.
>
>mvh
>Alex Christensen

Det er den ekstreme situation. Som jeg læser spørgsmålet vil jeg
hellere sige:

På grund af højvande er en båd truet med at blive trukket ned,
eller fortøjningerne truer med at springe. Så slækker man
fortøjningerne så båden overlever, men til gengæld ligger båden
nu så slækt, så den da vandet begynder at falde, gnaver imod en
pæl eller lignende og får en skade.

Er det nu den der har slækket fortøjningen der er skyldig
i "gnaveskaden" eller gjorde han en god gerning ved at forhindre
båden i at rive sig løs eller synke.

Hilsen John

---

john lundsgaard wrote:

Case 1:

> På grund af højvande er en båd truet med at blive trukket ned,
> eller fortøjningerne truer med at springe. Så slækker man
> fortøjningerne så båden overlever, men til gengæld ligger båden
> nu så slækt, så den da vandet begynder at falde, gnaver imod en
> pæl eller lignende og får en skade.
>
> Er det nu den der har slækket fortøjningen der er skyldig
> i "gnaveskaden" eller gjorde han en god gerning ved at forhindre
> båden i at rive sig løs eller synke.



Case 2:

En sejler er gået på grund ude på sjællandsrev. En motorbåd kommer forbi
og tilbyder sin assistance. Den grundstødte skipper fastgører et solidt
stykke tov på en fortøjningsklampe (normalt et solidt fastgøringssted på
en båd) og kaster over til motorbåden. Da motorbåden trækker med mere og
mere kraft og båden ikke rokker sig ud af flækken, ryger klampen
tilsidst af samt en del af dækket bliver beskadiget. Hvem har nu ansvaret?


Case 3:

Stort set samme som ovenfor, blot på landjorden. En mercedes taxa er
kørt rigtig godt og grund fast i en snedrive. Forbi kommer en off
road'er og tilbyder sin hjælp. Taxaen er "kun" udstyret med de
sædvanlige standard trækøjer. Trækket bliver så stort at det øje brækker
af og en del af den indfarvede kofanger ryger med af. Øjet fortsætter
sin færd i gennem luften og rammer op i bagruden på off road'eren og
denne går i stykker. Hvem har ansvaret og hvor stor en del af det?


For case 2 og 3: Hvis det er den hjælpende der får ansvaret, kunne
vedkommende så have garderet sig ved at få den nødstedte til at
underskrive en erklæring om at den nødstedte bærer det fulde ansvar?


Case 4: (en der ind i mellem bliver diskuteret ude på vores havn)

En båd skal på land og der bliver bestilt en professionel kran der er
vant til at håndtere både. Båd ejeren hjælper med at sætte
løftestropperne på og assisterer ellers med at styre båden så den ikke
snorer rundt når den kommer op i luften. I midlertig a) smutter en af
stropperne eller b) knækker en af stropperne mens båden hænger 5 - 10 m
over landjorden og båden falder til jorden med et ordentlig brag og
bliver totalskadet. Hvem er ansvarlig? Ejer fordi han deltog aktivt i
selve optagningen eller kranføren fordi han ikke sikrede sig godt nok at
stroppen blev hvor den skulle/ var i orden / stærk nok til båden? Eller
noget helt tredje?
Rygtet går på havnen at lige så snart kranen nærmer sig båden, skal man
gå væk og lade kranføreren (og evt. hjælper) om arbejdet. Hvis man
bliver og bidrager med råd/hjælp kan man (delvist) blive draget til ansvar.


Der er sikkert flere cases, men det er nogen af de typiske en bådejer
kan komme ud for.

- Lars

---

Lars Kristensen wrote:
> john lundsgaard wrote:
>
> Case 1:
>> Er det nu den der har slækket fortøjningen der er skyldig
>> i "gnaveskaden" eller gjorde han en god gerning ved at forhindre
>> båden i at rive sig løs eller synke.

Se mit svar til Egon.

>
> Case 2:
>
> En sejler er gået på grund ude på sjællandsrev. En motorbåd kommer
> forbi og tilbyder sin assistance. Den grundstødte skipper fastgører
> et solidt stykke tov på en fortøjningsklampe (normalt et solidt
> fastgøringssted på en båd) og kaster over til motorbåden. Da
> motorbåden trækker med mere og mere kraft og båden ikke rokker sig ud
> af flækken, ryger klampen tilsidst af samt en del af dækket bliver
> beskadiget. Hvem har nu
> ansvaret?

Da det er ejeren af båden der selv har valgt stedet hvor trossen fastgøres
på hans båd, må det også være ham der bærer ansvaret for skaden. Ihvertfal
så længe modparten ikke er professionel bugserservice. Juridisk set har
ejeren af motorbåden ikke handlet "culpøst" = der er ikke noget at bebrejde
ejeren af motorbåden.

> Case 3:
>
> Stort set samme som ovenfor, blot på landjorden. En mercedes taxa er
> kørt rigtig godt og grund fast i en snedrive. Forbi kommer en off
> road'er og tilbyder sin hjælp. Taxaen er "kun" udstyret med de
> sædvanlige standard trækøjer. Trækket bliver så stort at det øje
> brækker af og en del af den indfarvede kofanger ryger med af. Øjet
> fortsætter sin færd i gennem luften og rammer op i bagruden på off
> road'eren og
> denne går i stykker. Hvem har ansvaret og hvor stor en del af det?

Som udgangspunkt gælder der det samme som for case 2. Der er ikke tale om en
færdselsskade, så intet objektivt ansvar. Jeg kan i øvrigt en sjov historie
om et par friske værnepligtige i en Magirus med spil, som trak en personbil
midt over i et forsøg på flotbringning

> For case 2 og 3: Hvis det er den hjælpende der får ansvaret, kunne
> vedkommende så have garderet sig ved at få den nødstedte til at
> underskrive en erklæring om at den nødstedte bærer det fulde ansvar?
>
>
> Case 4: (en der ind i mellem bliver diskuteret ude på vores havn)
>
> En båd skal på land og der bliver bestilt en professionel kran der er
> vant til at håndtere både. Båd ejeren hjælper med at sætte
> løftestropperne på og assisterer ellers med at styre båden så den ikke
> snorer rundt når den kommer op i luften. I midlertig a) smutter en af
> stropperne eller b) knækker en af stropperne mens båden hænger 5 - 10
> m over landjorden og båden falder til jorden med et ordentlig brag og
> bliver totalskadet. Hvem er ansvarlig? Ejer fordi han deltog aktivt i
> selve optagningen eller kranføren fordi han ikke sikrede sig godt nok
> at stroppen blev hvor den skulle/ var i orden / stærk nok til båden?
> Eller noget helt tredje?
> Rygtet går på havnen at lige så snart kranen nærmer sig båden, skal
> man gå væk og lade kranføreren (og evt. hjælper) om arbejdet. Hvis man
> bliver og bidrager med råd/hjælp kan man (delvist) blive draget til
> ansvar.

Mit umidlbare bud er at kranføreren som den professionelle part, som minimum
burde have efterset hjælpernes arbejde, så med mindre hjælperen ud fra /sin/
viden kan siges at have hand uforsigtigt bærer kranføreren (dvs. hans
arbejdsgiver jf. DL 3-19-2) ansvaret. Der gælder generelt en strengere
bedømmelse af hvornår fagmænd/eksperter har handlet culpøst.

/Bacher

---

"Codexx" <jensbacher@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4700d75c$0$17145$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>>
>> En sejler er gået på grund ude på sjællandsrev. En motorbåd kommer
>> forbi og tilbyder sin assistance. Den grundstødte skipper fastgører
>> et solidt stykke tov på en fortøjningsklampe (normalt et solidt
>> fastgøringssted på en båd) og kaster over til motorbåden. Da
>> motorbåden trækker med mere og mere kraft og båden ikke rokker sig ud
>> af flækken, ryger klampen tilsidst af samt en del af dækket bliver
>> beskadiget. Hvem har nu
>> ansvaret?
>
> Da det er ejeren af båden der selv har valgt stedet hvor trossen fastgøres
> på hans båd, må det også være ham der bærer ansvaret for skaden. Ihvertfal
> så længe modparten ikke er professionel bugserservice. Juridisk set har
> ejeren af motorbåden ikke handlet "culpøst" = der er ikke noget at
> bebrejde ejeren af motorbåden.


Der går nogle frygtelige historier i sejlerkredse om sådanne tilfælde.
Her skulle forsikringsselskaber have gået efter den hjælpsomme, og krævet
erstatning af samme, eller rettere, hans ansvarsforsikring.


MVH
Egon

---

Der findes så mange regler at det ofte kan virke svært at
overskue dem og finde ud af hvad der er de rigtige anvendelser i
den situation man står i.

Det er normalt at vi der færdes på vandet hjælper hinanden om
der ønskes en hjælpende hånd; men reglerne siger faktisk kun at
det er gældende til søs, at man skal hjælpe. Selvfølgelig ud fra
de muligheder der er til stede.

I havn er reglerne lidt anderledes og de lokale havnereglementer
kan være meget forskellige. Se bare dette uddrag:
------------
Alle både der har en fast plads i havnen skal mindst være
ansvarsforsikret. Joller kan eventuelt være forsikret i
husstandens almindelige forsikring.

Alle både skal fortøjes, så båden under alle forhold holdes
inden for den anviste plads, og ikke forvolder skade på
havneanlæg eller andre både. Ingen del af båden må rage uden for
pælene i havnebassinet.
Slæbejoller må kun anbringes ved bådene, hvis det kan ske uden
gene for andre.

Hvis en båd, efter havneudvalgets skøn, er forladt i havnen, er
udvalget berettiget til at fjerne den, opbevare den, eller på
anden måde disponere over den på ejerens regning og risiko.
-------------

Almindeligvis er det heller ikke lovligt at betræde en båd. gør
f.eks. en havneassistent eller havnefoged det, kan det medføre
afskedigelse. Båden er at betragte som privat ejendom.

Hver enkelt bådejer skal føre et tilstrækkeligt og effektivt
tilsyn med sin båd.
Sker der noget med båden vil havnefogeden kontakte ejeren.
Heldigvis plejer vi at hjælpe hinanden; men man bør altid tage
situationen i betragtning og først tænke på sig selv og ikke
udføre dumdristige handlinger der kan give en selv skader.
Når der f.eks. er så højvande i en havn, at selv broerne står
under vand, er det ofte ikke tilrådeligt at gå ud på dem for at
se til båden. Om der sker skade på båd eller bro er mindre
væsentligt end ens liv og førlighed.
Det er væsentligt at man har materiel og havneplads der kan
opfylde kravet til at båden holdes på plads ved alle de
forekommende vandstandshøjder og vindstyrker.
Som vejledning til dette har myndighederne udarbejdet en række
bestemmelser som det er godt at følge.

Den måde der skal fortøjes på imellem pæle og bro er der skrevet
om en hel del gange. Lidt tegning på et stykke papir for max. og
min. vandstand med indtegning af båd og fortøjninger vil hjælpe
utroligt på forståelsen. Det kræver selvfølgelig at pladsen har
den rigtige længde i forhold til bådlængden og at pælene er
tilstrækkeligt høje. Er disse forhold i orden kan man bruge
faste fortøjningsøjer. Det vil også letter fortøjningen til hver
gang at blive udført rigtigt.
Desværre ses ofte at en båd bliver fortøjet stramt og at ejeren
tillige sætter en kort og kraftig kæde fra slagbjælken på broen
med lås til et øje på båden i samme højde som bjælken.
En sådan båd synker desværre hver gang vandstanden stiger.

Mvh/Harding


john lundsgaard <john@highfield-ranch.dk> skrev:
>Det er den ekstreme situation. Som jeg læser spørgsmålet vil
jeg
>hellere sige:
>
>På grund af højvande er en båd truet med at blive trukket ned,
>eller fortøjningerne truer med at springe. Så slækker man
>fortøjningerne så båden overlever, men til gengæld ligger båden
>nu så slækt, så den da vandet begynder at falde, gnaver imod en
>pæl eller lignende og får en skade.
>
>Er det nu den der har slækket fortøjningen der er skyldig
>i "gnaveskaden" eller gjorde han en god gerning ved at
forhindre
>båden i at rive sig løs eller synke.
>
>Hilsen John

---

"Egon Stich" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i en meddelelse
news:46ffcc05$0$98079$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Spørgsmålet er følgende:
>
> Kan man, ved at forsøge at afværge fare for skibsforlis, eller skade på
> skib, i en havn, på grund af unormale vindforhold eller vandstand,
> pådrage sig erstatningsansvar for eventuelle skader på båden som følge af
> denne handling?
>
> MVH
> Egon
>

Den er svær Egon.

Nu kan jeg se der er både jura stud. m.v. der har svaret, og den slags har
jeg ikke forstand på.

Men, hvordan er ejerforholdende? er båden din, eller er du den flinke person
der gerne vil redde en anden...

Hvis båden ikke er din, hvem afgør så om du er en kompetent person? (det var
ikke personligt, det tror jeg du er).
og hvis der sker skade, er skaden så et følge at det du har gjort eller var
det sket alligevel? har du evt. forværet situationen?


Jeg ved godt at når der er fare på færde, så handler vi, eller mange
instinktivt og forsøger at redde så meget som muligt.
hvilket jeg også synes er en god idé.

Bagsiden er så jura... tag bare "Seest" ulykken, så hvor mange
forsikringsselskaber der har forsøgt at fedte regningen af
på andre. tro mig... de gør hvad de kan for at spare 1 milloin...

Jeg ved ikke om der er tidligere sager det evt. har dannet precedens. Men
jeg giver dig ret. det ville være rart at vide hvordan man
skal forholde sig og ikke mindst hvad man risikerer ved at være hjælpsom.
her tænker jeg atter på dem der har hjulpet andre fri af en grund
for derefter at blive præsenteret for en erstatning.

Mvh
JR



--------------------------------------------------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 27278 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.

---

>>>>> "Egon" == Egon Stich <egon-stich snabela mail.dk> writes:

Egon> Spørgsmålet er følgende: Kan man, ved at forsøge at afværge
Egon> fare for skibsforlis, eller skade på skib, i en havn, på
Egon> grund af unormale vindforhold eller vandstand, pådrage sig
Egon> erstatningsansvar for eventuelle skader på båden som følge
Egon> af denne handling?

Sikkert.


Best regards
Martin Jørgensen

--
-----------------------------------------------
This space and text line is available for rent.

---

On 1 Okt., 13:02, "Codexx" <jensbac...@hotmail.com> wrote:

> Det er et udemærket eksempel på "uanmodet forretningsførelse".

Enig, eksemplet er som taget ud af en eksamensopgave på jurastudiets
første år.

En vurdering alene ud fra det her beskrevne vil være, at "hjælperen"
ikke ifalder erstatningsansvar, men de videre omstændigheder skal
naturligvis undersøges. Hvad har man f.eks. gjort for at finde frem
til bådens ejer? Burde man f.eks. gøre andre i havnen (evt.
myndighederne) opmærksom på, hvad man har foretaget sig, osv. osv.

Mvh
Kevin Borbye Edelvang

---

Egon Stich skrev:
> Spørgsmålet er følgende:
>
> Kan man, ved at forsøge at afværge fare for skibsforlis, eller skade på
> skib, i en havn, på grund af unormale vindforhold eller vandstand,
> pådrage sig erstatningsansvar for eventuelle skader på båden som følge
> af denne handling?
>
> MVH
> Egon
>

Nåede at ringe til mit forsikringsselskab - Pantaenius - inden jeg
rejser væk en uges tid.
Selvom mange gode kræfter er kommet med både juridiske og
erfaringsmæssige indlæg, så syns jeg der manglede en kommentar fra
forsikringsselskaberne.

Og ja, - man kan meget let pådrage sig erstatningsansvar (såkaldt culpa)
i forbindelse med at afværge fare, bjærge osv.

MEN: denne culpa (sjovt ord f'resten) ophæves af en ansvarsfrigørelse
hvis skaden er sket uden forsæt og selvfølgelig uden at være direkte
tåbelig.
En sådan er del af almindelig intern sagsbehandling, og havner kun i
retten i grænsetilfælde.
Som een skrev i et indlæg: Man kommer til at påføre en mindre skade for
at afværge en større, og det straffes man selvfølgelig ikke for, -
hverken i juridisk forstand eller som følge af forsikringspraksis!

Så: Ryger klampen ved en bugsering (osse selv om reddende skib selv har
lagt om klampen), får en båd som er reddet fra druknedøden ved at man
slækker dens trosser under højvande senere skrammer, eller i andre
lignende tilfælde, har man udøvet skade (culpa) men reddes af den (ret
logiske) ansvarsfrigørelse.

Pantaenius vil slet ikke udelukke at der er brådne kar i branchen
(særdeles diplomatisk formuleret) som gør som de små hanhunde: Prøver om
det går!
Men da man sædvanligvis vil anmelde et sådant erstatningskrav til sin
personlige (familie-)ansvarsforsikring, vil de dér hurtigt få lukket
sådn et forsøg.

Vi skal altså gøre som vi instinktivt vil gøre som erfarne sejlere:
Hjælpe når der er fare for tab eller beskadigelse af materiel, men
selvfølgelig holde hovedet koldt, og ikke foretage os noget åbenlyst
tåbeligt.

Pantaenius er sikre på at danske forsikringsselskaber generelt ikke har
anden juridisk eller skadesbehandlingsmæssig praksis en udenlandske
selskaber, og mener at eksempler som det jeg selv hørte i Skåre skyldes
rygter, - måske forårsaget af få selskaber som er mere agressive end
flertallet, men som altså ikke har juraen bag sig.

Og nu skal båden snart op! - suk!
SørenH
Marie af Næstved

---

Søren skrev :
........................MEN: denne culpa (sjovt ord f'resten)
> SørenH
> Marie af Næstved
Det er såmænd ganske almindelig latin : culpa = synd, skyld, fejl.
De fleste akademiske "fagsprog" indeholder en masse latin med rødder
tilbage til middelalderen eller endnu længere tilbage. Det er derfor,
man stadig underviser i latin i dele af gymnasieskolen som en
forberedelse til universitetet.

Med bedste hilsner
fra
BoA

som håber på måske sæsonens sidste sejltur i eftermiddag

---

BoA skrev:
> Søren skrev :
> .......................MEN: denne culpa (sjovt ord f'resten)
>> SørenH
>> Marie af Næstved
> Det er såmænd ganske almindelig latin : culpa = synd, skyld, fejl.
> De fleste akademiske "fagsprog" indeholder en masse latin med rødder
> tilbage til middelalderen eller endnu længere tilbage. Det er derfor,
> man stadig underviser i latin i dele af gymnasieskolen som en
> forberedelse til universitetet.
>
> Med bedste hilsner
> fra
> BoA
>
> som håber på måske sæsonens sidste sejltur i eftermiddag

Hverken de jugurtinske eller puniske krige i Mikkelsen indeholdt så vidt
jeg husker noget om "culpa", men det er måske fordi magt- og sejrherrene
aldrig har ligget under for synd, skyld eller fejl ?! - jvnfør nutidig
dansk udenrigspolitik
SørenH
Marie af Næstved

---

SørenH skrev:
>
> Hverken de jugurtinske eller puniske krige i Mikkelsen indeholdt så
> vidt jeg husker noget om "culpa", men det er måske fordi magt- og
> sejrherrene aldrig har ligget under for synd, skyld eller fejl ?! -
> jvnfør nutidig dansk udenrigspolitik
> SørenH
> Marie af Næstved




BoA

---

"SørenH" <soren@FJERNhelefamilien.dk> skrev i en meddelelse
news:4700edaf$0$17155$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Egon Stich skrev:
>> Spørgsmålet er følgende:
>>
>> Kan man, ved at forsøge at afværge fare for skibsforlis, eller skade
>> på skib, i en havn, på grund af unormale vindforhold eller
>> vandstand, pådrage sig erstatningsansvar for eventuelle skader på
>> båden som følge af denne handling?
>>
>> MVH
>> Egon
>>
>
> Nåede at ringe til mit forsikringsselskab - Pantaenius - inden jeg
> rejser væk en uges tid.
> Selvom mange gode kræfter er kommet med både juridiske og
> erfaringsmæssige indlæg, så syns jeg der manglede en kommentar fra
> forsikringsselskaberne.

Ringede til Pantaenius, foranlediget af diskusionen. (ca. 3 uger siden).
Spørgsmålet var at hvis jeg gik til assistance, kunne/ville jeg så
overtage ansvaret for anden båd ?
Svaret var at, så længe det var normalt forsvarligt at prøve at hjælpe -
var der ingen problemer. Uanset evntl. skade.
Da jeg er ansvar + kasko-dækket kunne evntl. tvivlsspørgsmål kun være
ml. forsikringsselskaberne / modparten osv.
I alle tilfælde ville jeg blive holdt skadesløs. Det var jo bla. derfor
jeg var forsikret.
Jeg spurgte ligeledes at det med at udfylde alle mulige papiere i høj
sø, således at haveristen påtager sig et hvert ansvar for hvad der måtte
ske, skulle jeg ikke bruge tid på / bekymre mig om.
Kom det til en sag ville de ( Pantaenius ) ordne det fornødne.

Håber det opklarer lidt forsikringsforhold / forståelse, og ikke kun
paragraffer. Ellers skal vi vel over i jura-gruppen ?

Mvh. "Thulfen"
>
> Og ja, - man kan meget let pådrage sig erstatningsansvar (såkaldt
> culpa) i forbindelse med at afværge fare, bjærge osv.
>
> MEN: denne culpa (sjovt ord f'resten) ophæves af en ansvarsfrigørelse
> hvis skaden er sket uden forsæt og selvfølgelig uden at være direkte
> tåbelig.
> En sådan er del af almindelig intern sagsbehandling, og havner kun i
> retten i grænsetilfælde.
> Som een skrev i et indlæg: Man kommer til at påføre en mindre skade
> for at afværge en større, og det straffes man selvfølgelig ikke for, -
> hverken i juridisk forstand eller som følge af forsikringspraksis!
>
> Så: Ryger klampen ved en bugsering (osse selv om reddende skib selv
> har lagt om klampen), får en båd som er reddet fra druknedøden ved at
> man slækker dens trosser under højvande senere skrammer, eller i andre
> lignende tilfælde, har man udøvet skade (culpa) men reddes af den (ret
> logiske) ansvarsfrigørelse.
>
> Pantaenius vil slet ikke udelukke at der er brådne kar i branchen
> (særdeles diplomatisk formuleret) som gør som de små hanhunde: Prøver
> om det går!
> Men da man sædvanligvis vil anmelde et sådant erstatningskrav til sin
> personlige (familie-)ansvarsforsikring, vil de dér hurtigt få lukket
> sådn et forsøg.
>
> Vi skal altså gøre som vi instinktivt vil gøre som erfarne sejlere:
> Hjælpe når der er fare for tab eller beskadigelse af materiel, men
> selvfølgelig holde hovedet koldt, og ikke foretage os noget åbenlyst
> tåbeligt.
>
> Pantaenius er sikre på at danske forsikringsselskaber generelt ikke
> har anden juridisk eller skadesbehandlingsmæssig praksis en
> udenlandske selskaber, og mener at eksempler som det jeg selv hørte i
> Skåre skyldes rygter, - måske forårsaget af få selskaber som er mere
> agressive end flertallet, men som altså ikke har juraen bag sig.
>
> Og nu skal båden snart op! - suk!
> SørenH
> Marie af Næstved

---

Per Nordahl wrote:
>
> Ringede til Pantaenius, foranlediget af diskusionen. (ca. 3 uger siden).
> Spørgsmålet var at hvis jeg gik til assistance, kunne/ville jeg så
> overtage ansvaret for anden båd ?
> Svaret var at, så længe det var normalt forsvarligt at prøve at hjælpe -
> var der ingen problemer. Uanset evntl. skade.
> Da jeg er ansvar + kasko-dækket kunne evntl. tvivlsspørgsmål kun være
> ml. forsikringsselskaberne / modparten osv.
> I alle tilfælde ville jeg blive holdt skadesløs. Det var jo bla. derfor
> jeg var forsikret.
> Jeg spurgte ligeledes at det med at udfylde alle mulige papiere i høj
> sø, således at haveristen påtager sig et hvert ansvar for hvad der måtte
> ske, skulle jeg ikke bruge tid på / bekymre mig om.
> Kom det til en sag ville de ( Pantaenius ) ordne det fornødne.

Yes, så kender vi Pantaenius' umiddelbare holdning. Spørgsmålet er så om
andre selskaber også overholder samme etik og ikke forsøger at tørre
skylden af på den hjælpende person. Vi har jo alle oplevet eller hørt om
folk der har oplevet forsikringselskaber forsøge at tørre de mest
oplagte sager af på uskyldige folk.

>
> Håber det opklarer lidt forsikringsforhold / forståelse, og ikke kun
> paragraffer. Ellers skal vi vel over i jura-gruppen ?
>

Ehm, Per ..., Disse indlæg bliver krydspostet til jura-gruppen. Det er
der bl.a. Christian Madsen har set indlægne.
Det er selvfølgelig en mindre overtrædelse af fundatsen at ingen har
gjort opmærksom på krydspostningen sker og at fortsætte med at
krydsposte. Men da de kompetente personer udi lovgivningen sidder i jura
gruppen og de intresserede læsere sidder i sejlads gruppen, er der en
lille smule fornuft i at krydsposte.

- Lars

---

"Lars Kristensen" skrev

>Vi har jo alle oplevet eller hørt om folk der har oplevet
>forsikringselskaber forsøge at tørre de mest oplagte sager af på uskyldige
>folk.

Navnlig hørt om, folk er generelt nogle sladderkællinger.

Det betyder ikke at det ikke kan være rigtigt, nogle historier er
selvopfyldende.
Et typisk eksempel er at een fortæller han har haft indbrud, alle i nærheden
fortæller ham at han endelig skal skrive mindst det dobbelte på
skadesanmeldelsen.
Taksatoren ryster på hovedet når han gennemgår anmeldelsen, og trækker det
halve fra.
Forsikringstageren tænker, det var godt jeg skrev rigeligt, og fortæller sin
oplevelse videre.
Så efterhånden "ved" alle at forsikringselskaberne kun er ude på at snyde
folk.

F.eks. skrev Egon Stich
"Jamen det gør de.
Går i små sko.
Jeg er sikker på, at andre i sejlgruppen kan komme med exempler på dette.
Jeg kender kun sådanne "von hörensagen"."

Det er jo tydeligt han ikke ved en brik om emnet, men har hørt noget, og når
tilstrækkelig mange har hørt noget, må det være rigtigt.

Ham her føler sig sikkert også snydt og fortæller det til alle han møder.
http://www.ankeforsikring.dk/layouts/ViewDocument.aspx?Type=1&ID=231972

Der er på ankenævnets hjemmeside en del kendelser hvor forsikringtageren har
fået medhold, så det er ikke umuligt at få ret i en klage, hvis man føler
sig uretfærdigt behandlet.

Angående ansvar ville jeg ikke være spor bange for at hjælpe andre
mennesker, af frygt for at et forsikringsselskab skulle komme efter mig.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
news:47023c65$0$21924$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> F.eks. skrev Egon Stich
> "Jamen det gør de.
> Går i små sko.
> Jeg er sikker på, at andre i sejlgruppen kan komme med exempler på dette.
> Jeg kender kun sådanne "von hörensagen"."
>
> Det er jo tydeligt han ikke ved en brik om emnet, men har hørt noget, og
> når
> tilstrækkelig mange har hørt noget, må det være rigtigt.

Det kan vi jo så spørge en del mennesker fra Seest om

Men bortset fra dette:
Lad os ikke skændes om sådant.
Tværtimod vil jeg takke for de gode svar, Juragruppen har leveret.
Jeg mener da, at sagen er blevet ikke så lidt bedre belyst herved, end den
har været hidtil.
Sådanne spørgsmål har jo været oppe at vende i sejlgruppen flere gange, og
jeg synes det er rart, at vi har kunnet få slået nogle pinde gennem
misopfattelser, der har været i sagen.

MVH
Egon

---

"Egon Stich" skrev

> Det kan vi jo så spørge en del mennesker fra Seest om

Ja det kan vi, og svaret vil være at selskaberne er nogle dumme svin der
ikke vil give de ramte et nyt hus.

Nogle skadesramte ikke er enige med deres selskab om skadens størrelse og
dens udbedring.
Det kan skyldes påholdenhed fra selskabets side eller grådighed fra den
skadesramte, eller begge dele.
Jeg kan sagtens forstå at man helst vil have et nyt hus, jeg kan også forstå
at selskabet hellere vil reparere det gamle for den halve pris.

Det der falder i øjnene er at ingen har beskyldt Seest beboerne for
grådighed, det er selskaberne der er den stygge ulv.

mvh
Alex Christensen