|
| hvilke Herrer? Fra : S. Mikkelsen |
Dato : 11-07-01 08:52 |
|
Salme af David.
Herren sagde til min herre:
»Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
som en skammel for dine fødder!«
Hvem er de to herrer der snakkes om hér?
S.
| |
Ole Madsen (11-07-2001)
| Kommentar Fra : Ole Madsen |
Dato : 11-07-01 09:48 |
|
S. Mikkelsen <ssm@io.dk> wrote in message news:3B4C059C.7C57739F@io.dk...
> Salme af David.
>
> Herren sagde til min herre:
> »Sæt dig ved min højre hånd,
> indtil jeg får lagt dine fjender
> som en skammel for dine fødder!«
>
> Hvem er de to herrer der snakkes om hér?
Faderen sagde til Jesus.
Ole
| |
Peter Westh (11-07-2001)
| Kommentar Fra : Peter Westh |
Dato : 11-07-01 12:55 |
|
"S. Mikkelsen" <ssm@io.dk> skrev i en meddelelse
news:3B4C059C.7C57739F@io.dk...
> Salme af David.
>
> Herren sagde til min herre:
> »Sæt dig ved min højre hånd,
> indtil jeg får lagt dine fjender
> som en skammel for dine fødder!«
>
> Hvem er de to herrer der snakkes om hér?
Det første Herre gengiver det hebraiske YHWH, jahve, guds navn.
Det andet gengiver Adon, der netop betyder herre, men normalt i relativt
jordnær betydning; en konge, en hersker etc.
Meget naturligt har kristne set salme 110, linie 1 som en profeti om
Kristus. (Matt 22,44. ApG 2,34-35. Hebr 1,13. 1 Kor 15,25. Ef 1,20-22. Fil
2,9-11. Hebr 10,12-13).
Fra et historisk synspunkt vil man formodentlig sige, at herre nr. 2 er
David som omtales i 3. person, og at salmen som helhed giver et ganske
rammende udtryk for den gudekonge-ideologi, der var almindeligt udbredt i
nærorienten. Dette synes da også tydeligt i den videre tekst:
v2 Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion,
hersk midt blandt dine fjender!
v3 Dit folk møder villigt frem på din kampdag.
»På hellige bjerge har jeg født dig
som dug af morgenrødens moderskød.«
v4 Herren har svoret og angrer det ikke:
»Du er præst for evigt
på Melkisedeks vis.«
v5 Herren er ved din højre side,
på sin vredes dag knuser han konger.
v6 Han holder dom blandt folkene,
han dynger ligene op,
han knuser hoveder ud over den vide jord.
v7 Af bækken ved vejen drikker han,
derfor kan han løfte hovedet.
MVH
Peter
| |
S. Mikkelsen (11-07-2001)
| Kommentar Fra : S. Mikkelsen |
Dato : 11-07-01 23:43 |
|
det må betyde at herren Jesus var Davids herre..
hvor mærkeligt det end lyder.
Peter Westh wrote:
> "S. Mikkelsen" <ssm@io.dk> skrev i en meddelelse
> news:3B4C059C.7C57739F@io.dk...
> > Salme af David.
> >
> > Herren sagde til min herre:
> > »Sæt dig ved min højre hånd,
> > indtil jeg får lagt dine fjender
> > som en skammel for dine fødder!«
> >
> > Hvem er de to herrer der snakkes om hér?
>
> Det første Herre gengiver det hebraiske YHWH, jahve, guds navn.
>
> Det andet gengiver Adon, der netop betyder herre, men normalt i relativt
> jordnær betydning; en konge, en hersker etc.
>
> Meget naturligt har kristne set salme 110, linie 1 som en profeti om
> Kristus. (Matt 22,44. ApG 2,34-35. Hebr 1,13. 1 Kor 15,25. Ef 1,20-22. Fil
> 2,9-11. Hebr 10,12-13).
>
> Fra et historisk synspunkt vil man formodentlig sige, at herre nr. 2 er
> David som omtales i 3. person, og at salmen som helhed giver et ganske
> rammende udtryk for den gudekonge-ideologi, der var almindeligt udbredt i
> nærorienten. Dette synes da også tydeligt i den videre tekst:
>
> v2 Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion,
> hersk midt blandt dine fjender!
> v3 Dit folk møder villigt frem på din kampdag.
>
> »På hellige bjerge har jeg født dig
> som dug af morgenrødens moderskød.«
>
> v4 Herren har svoret og angrer det ikke:
> »Du er præst for evigt
> på Melkisedeks vis.«
>
> v5 Herren er ved din højre side,
> på sin vredes dag knuser han konger.
> v6 Han holder dom blandt folkene,
> han dynger ligene op,
> han knuser hoveder ud over den vide jord.
>
> v7 Af bækken ved vejen drikker han,
> derfor kan han løfte hovedet.
>
> MVH
>
> Peter
| |
Peter Westh (13-07-2001)
| Kommentar Fra : Peter Westh |
Dato : 13-07-01 11:14 |
|
"S. Mikkelsen" <ssm@io.dk> skrev i en meddelelse
news:3B4CD66F.4B538D81@io.dk...
> det må betyde at herren Jesus var Davids herre..
> hvor mærkeligt det end lyder.
Ja, det er så der, en "videnskabelig" og en kristen tekstlæsning må skilles.
For en historiker går tiden forlæns, og med den enhver form for kausalitet.
David kan for en historiker ikke have vidst noget om Jesus. Derimod lader
teksten sig udmærket forstå ud fra dens formodede historiske kontekst, og
man kan tydeligt se, at den nærorientalske gudekonge-ideologi blev en
væsentlig del af baggrunden for forestillingen om Kristus.
Men er det ikke muligt for en kristen at forene det historiske og det
religiøse perspektiv? Således at man kan læse teksten historisk, men stadig
se den som et forvarsel af en slags, et spor? At åbenbaringen ligger i
ideerne historiske udvikling på en eller anden måde?
Eller simpelthen opfatte NTs udnyttelse af GT som et udslag af, at de nu var
den tids måde at legitimere sig på?
MVH
Peter
| |
|
|