Da min gamle Golf III med ADZ motor, som efterhånden har rundet 280.000
km, havde en mærkbar sitren i trækket ved svag gasgivning, fik den i dag
en rensning med et par Bell-Add-produkter.
Først blev der hældt ServiceRens 1B i benzintanken som umiddelbart efter
blev tanket fuld. Dette produkt skulle rense indsprøjtningssystemet.
ServiceRens 1 er dette produkt:
http://www.belladd.dk/home.asp?ServiceRens%201B=&ContentID=155
Berefter blev indsugningsslange og diverse andet plast afmonteret så
dysen (monopoint indsprøjtning) og spjældet blev tilgængelig.
Jeg havde forventet at se en smule sod på spjæld og andre dele, men
fandt intet af dette. I stedet var det hele pakket ind i en ensartet
lysebrun oliefilm.
ServiceRens 4 som var indkøbt til at fjerne den forventede sod blev
sprøjtet på de tilgængelige dele og mens det virkede et par minutter
blev alt undtaget luftslangen monteret igen.
Herefter blev motoren startet og den resterende del af produktet blev
sprøjtet ind i luftindtaget, hvorefter en 15-20min frisk køretur
afsluttede opgaven.
ServiceRens 4 er dette produkt:
http://www.belladd.dk/home.asp?ServiceRens%204=&ContentID=147
Ved driftvarm motor kunne jeg efterfølgende ikke mærke/fremprovokere den
mærkbare sitren. I morgen skal det så testes om dette også gælder ved
kold motor.
Efterfølgende er jeg kommet til at tænke på (Nu kommer vi så til mit
spørgsmål):
Den oliefilm jeg fandt i indsugningen kommer vel fra
krumtapudluftningen, ikke sandt?
Er det normalt med en sådan oliefilm i indsugfningen eller kunne en for
flink krumtapudluftning være årsag til et svagt olieforbrug?
Hvor sidder krumtapudluftningen i øvrigt på en ADZ motor?
Mvh
Claus