/ Forside / Karriere / Uddannelse / Undervisning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Undervisning
#NavnPoint
Nordsted1 2466
miritdk 1120
svendgive.. 884
ans 760
gert_h 695
Benjamin... 670
pifo 635
Uffe29 610
frieda 592
10  Balcanard 580
Er pædagogikken på læreruddannelserne
Fra : Per Rønne


Dato : 30-08-07 06:45

I dagens JP bringes på:


en kronik om pædagogik, der kan have interesse bredt i
uddannelsessystemet, fra folkeskolen til universitetet. Jeg citerer fra
kronikken:

> Kronik: Hvilken pædagogik?
>
> Af Axel Michelsen, professor, Odense og Helle Michelsen, lærer, Odense
>
> Offentliggjort 30.08.07 kl. 03:00
>
> Direktør Jens Thorhauge refererer i JP-kronik 23/7 anbefalingerne fra et
> udvalg, der har haft til opgave at "opstille modeller for at styrke
> uddannelsesforskningen og samspillet mellem forskning, uddannelse og
> efter- og videreuddannelse". Blandt anbefalingerne er ansættelse af flere
> forskere inden for uddannelsesforskning samt et ønske om, at et nyt Forum
> for Uddannelsesforskning skal kunne diktere institutionernes uddannelse af
> undervisere.
>
> For læsere uden kendskab til de faktiske forhold lyder forslagene nok
> meget rimelige. Hvorfor skal man f.eks. kunne blive professor uden at have
> haft pædagogikum? Og hvem vil ikke gerne reducere frafaldet i
> uddannelsessystemet? Det er ikke svært at gætte på, at anbefalingerne vil
> blive positivt modtaget af rektorer og andre beslutningstagere. Det vil
> være selvmord at argumentere imod.
>
> Når vi alligevel mener, at rapportens anbefalinger bør tages med flere
> spisefulde salt, skyldes det vore erfaringer med den professionelle danske
> pædagogik, der nu ønsker at gå sin sejrsgang over hele landet. I den
> læreruddannelse, som den ene af os gennemførte for få år siden, fyldte
> pædagogikken meget, men indholdet var mest teori, især forskellige
> teoretikeres højtflyvende tanker om undervisning. Selvom der på
> seminarierne er indlagt perioder med praktik i studietiden, bliver de
> studerendes praktiske erfaringer ikke altid sammenholdt med teorierne.
> Teorierne blev gennemgået, uden at lærerne lod dem præge deres egen
> undervisning. Og ikke et ord om, hvordan man får lille Brian til at stoppe
> den vilde jagt gennem klassen og sætte sig ned og høre efter. Intet om den
> stille mobning i klasserne, der pludselig kan eksplodere. Og ingen
> antydning af, at mange adfærdsvanskelige elever kan have forældre, der
> også er "uden for pædagogisk rækkevidde". Og så videre.
>
> En del nyuddannede lærere oplever efter ansættelsen at få ansvaret for en
> af de klasser, som de erfarne lærere har frabedt sig. En sådan umulig
> klasse kan have en lang forhistorie af konflikter mellem elever og lærere,
> mellem eleverne indbyrdes, og mellem lærere og den del af forældrene, der
> enten ikke engagerer sig eller vil bestemme alt. Håndteringen af en sådan
> klasse er hård kost, også for ældre erfarne lærere. For den nyuddannede
> bliver opgaven let til både den første og den sidste pædagogiske
> udfordring. Det er ikke så underligt, at en del nyuddannede lærere
> forlader faget.
>
> På universiteterne, hvor den anden af os har undervist i over 40 år, er
> det sjældent et stort problem at få ro i timerne. De pædagogiske
> overvejelser er bl.a. bestemt af de meget store forskelle i de studerendes
> forudsætninger for at følge undervisningen. Bøgerne er i naturvidenskab
> alle på engelsk, og mange studerende må bruge en god del af det første år
> på at tilegne sig engelsk på et tilstrækkeligt højt niveau. Nogle
> biologistuderende har så megen fornemmelse for f.eks. fysik, at de kan
> følge en argumentation med henvisninger til fysikkens love, men de fleste
> har på forhånd mentalt lukket af over for de eksakte naturvidenskaber.
> Endelig er nogle studerende klart ikke studieegnede, da de mangler de
> nødvendige forudsætninger.
>
> I vore dage kan man kun blive ansat som universitetslærer, hvis man tager
> et kursus i undervisningsmetoder, der varetages af professionelle forskere
> i pædagogik. De holder også foredrag for universiteternes øvrige lærere,
> men dem bliver man ikke meget klogere af. Indholdet er meget abstrakt (men
> en god lejlighed til at lære nye fremmedord). Man leder forgæves efter
> jordnære overvejelser, for ikke at sige praktiske råd. Ved et af disse
> foredrag, der oven i købet var obligatorisk for et helt fakultets lærere,
> fremgik det tydeligt, at pædagogik"eksperten" slet ingen praktisk erfaring
> havde. Figurerne var nemlig ulæselige for alle, der ikke sad på første
> række! Der var eksempler på alle de elementære fejl ved figurer til
> visning i PowerPoint: for små tal og bogstaver, forkerte sammensætninger
> af farver, for mange data i hver figur, osv.
>
> Vender vi os nu mod Jens Thorhauges kronik, så er den præget af en
> umådelig tiltro til kvaliteten af seminariernes undervisning i pædagogik.
> Ikke desto mindre tilskrives en mangelfuld pædagogisk indsats og forskning
> hovedansvaret for den manglende læsefærdighed hos en del af befolkningen!
> Hertil er dels at sige, at læseindlæring og læseundervisning desværre ikke
> altid er en del af danskfaget på seminariet. Desuden kan en manglende evne
> til at læse måske også have noget at gøre med, hvordan eleverne tilbringer
> resten af døgnet. Man lærer ikke megen læsning af at se fodbold på tv.
>
> Der er dog også en anden faktor, der i de kommende år vil forværre dette
> problem. Elever med problemer af personlig eller indlæringsmæssig art har
> hidtil i vid udstrækning fået specialundervisning. De flyttes nu tilbage
> til folkeskolen. Motivet er at spare penge, men officielt er begrundelsen
> et fromt ønske om at skabe "en rummelig folkeskole"!
>
> Også det store frafald ved bacheloruddannelserne skyldes i følge Jens
> Thorhauge en mangelfuld pædagogik. Alle tilmeldte er selvfølgelig
> kvalificerede, for de har jo bestået en adgangsgivende eksamen (og de
> dimiterende skolers vurdering er selvfølgelig slet ikke påvirket af, at de
> betales for antallet af beståede elever). De er også allesammen motiverede
> - selv de, der først tilmeldte sig, da de ikke kunne komme ind på deres
> drømmestudium.
>
> Det er selvfølgelig en ret subjektiv bedømmelse, om man anser en
> studerende for at være kvalificeret, men i nogle tilfælde er det dog ikke
> så svært. At unge indvandrere, der helt mangler et skriftsprog, kan blive
> optaget på et universitetsstudium, tyder dels på en umådelig pengegriskhed
> hos de dimitterende skoler og desuden på en manglende medfølelse med de
> unge, der nu går deres livs største nederlag i møde. Det er et mørkt
> kapitel i vor behandling af de nye danskere.
>
> Vi er enige med Jens Thorhauge i, at der mangler fokus på pædagogik på
> alle niveauer af uddannelsessystemet. Men vi mener, at pædagogikken skal
> være jordnær og relevant for de reelle problemer i uddannelserne. Det
> foreslåede Forum for Uddannelsesforskning kan måske gøre nytte, hvis det
> bliver bemandet med praktikere. Et flertal af teoretiske tågehorn vil blot
> føre til endnu flere kurser a la seminariernes og universiteternes
> pædagogiske ørkenvandringer. Der er brug for konkrete undersøgelser,
> f.eks. af hvilken information der bør gives henholdsvis verbalt og
> visuelt. Er der på dette sted i pensum behov for en differentieret
> undervisning? Osv.
>
> Der er imidlertid også et andet problem, der kræver grundig overvejelse.
> Hvad er målet for de enkelte uddannelser? Fra folkeskolen er det velkendt,
> at det ikke er et trivielt spørgsmål, hvad der er vigtigst. At blive "et
> helt menneske" eller at have kontante færdigheder i læsning, regning osv?
> På de videregående uddannelser er de fleste undervisere ikke enige med
> politikernes opfattelse af, at en kort uddannelsestid er vigtigere end en
> faglig fordybelse. Et konkret eksempel illustrerer hvorfor.
> ...
[Eksemplet må læses på JPs hjemmeside]

Ja, påstanden fra professoren og folkeskolelæreren [åbenbart mand og
kone] er altså at det pædagogiske indhold i læreruddannelserne er for
luftigt, for abstrakt, for teoretisk, og at det der er brug for er noget
mere konkret ... kan det genkendes ?

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

 
 
Per Rønne (30-08-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 30-08-07 06:45

Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:

> I dagens JP bringes på:
>
>
> en kronik om pædagogik, der kan have interesse bredt i
> uddannelsessystemet, fra folkeskolen til universitetet. Jeg citerer fra
> kronikken:

Linket glemt:

<http://jp.dk/meninger/kronik/article1065008.ece>
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (30-08-2007)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 30-08-07 13:10


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1i3neim.102i4q31xp2rgmN%per@RQNNE.invalid...
> Ja, påstanden fra professoren og folkeskolelæreren
[åbenbart mand og
> kone] er altså at det pædagogiske indhold i
> læreruddannelserne er for
> luftigt, for abstrakt, for teoretisk, og at det der er brug
> for er noget
> mere konkret ... kan det genkendes ?

Eftersom man har skåret gevaldigt ned på pædagogikken på
seminarierne, kan det naturligvis genkendes, men det er vås at
der mangler praktikere i det felt. Man skaber her en kunstig
skillelinje mellem "teori og praksis" - i virkeligheden er de
to sider af samme sag. Men man kan godt kritisere seminarierne
for at være for "boglige" - hvilket ikke er det samme som for
teoretiske.

Med andre ord: kronikken virker rimelig fornuftig ved første
gennemlæsning, men tenderer mod en form for prakticisme
fremfor det man kunne kalde "gold" teori.

Nogle ting er altså genkendelige - andre ting holder ikke for
en nærmere prøvelse.

Når universiteterne optager unge, der hævdes at være
ukvalificerede, skyldes det at man lægger for meget vægt på
karakterer fremfor modenhed og studieparathed. Og det med at
man lader flere folk komme igennem af hensyn til pengene, er
vel ikke værre end det, universiteterne gør. De er jo også
studerende-afhængig i forhold til midlerne - med andre ord:
væk med adgangsbegrænsning og pengerelationer og lad eksaminer
og punkttests afgøre hvordan den studerende klarer sig -det
vil give en større uafhængighed for universiteterne, fremfor
at bevillingerne skal følge antallet af beståede studerende.



Lars Stokholm (30-08-2007)
Kommentar
Fra : Lars Stokholm


Dato : 30-08-07 22:33

On 2007-08-30, Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:
> Ja, påstanden fra professoren og folkeskolelæreren [åbenbart mand og
> kone] er altså at det pædagogiske indhold i læreruddannelserne er for
> luftigt, for abstrakt, for teoretisk, og at det der er brug for er noget
> mere konkret ... kan det genkendes ?

Ikke blandt mange lærerstuderende tror jeg, men jeg er helt enig. Jeg har
lige afsluttet pædagogik (bl.a.) på lærerseminariet, men kan ikke bruge det
til en pind. Hverken Rousseau, Dewey, Klafki, Freinet eller nogen af de
utallige andre støvede personligheder vi er blevet undervist i, kan hjælpe
mig med de opgaver jeg mødes med i folkeskolen.

Jo, vi har da inddraget vores logbog fra praktikken en enkelt gang eller
to, men det tog et par lektioner og så var det slut. Så vidt jeg husker
(det drukner i pædagogiske teorier) handlede det vist blot om at adskille
observation, analyse og fortolkning fra hinanden. Noget i den stil.

Nu er vi begyndt på faget Almen didaktik, hvor jeg forstår vi kommer til
at bruge meget tid på at lave undervisningsplaner. Fedt! ...men der er jo
ufatteligt mange andre læreropgaver end lige dén.

Jeg har gennem et år haft en del timer som tilkaldevikar og ikke bare én
gang har jeg trukket linjer til noget jeg har lært på seminariet. Måske
en smule fra praktikken. Dén vender jeg tilbage til.

Så hvis du spørger mig rammer kronikken plet. Det der er brug for er mere
praktisk undervisning i alle de pædagogiske fag. Ellers er de ingen nytte
til. Hvorfor der heller ikke er mere praktik har været mig et mysterium fra
starten. Den eneste måde at lære hvad lærerjobbet handler om er ved at
udføre det. De problemer man under praktikken støder på, burde være centrum
for undervisningen i de pædagogiske fag. Drop de pædagogiske tænkere og
deres virkelighedsfjerne teorier.

Hvorfor jeg, som jeg skrev i starten, tilsyneladende er en af de få i
erhvervet der er kritisk overfor den pædagogiske undervisning, kan jeg
simpelthen ikke begribe. Spørger jeg rundt omkring hvad den skal bruges til
får jeg i bedste fald et... ja... luftigt svar.

Jeg tror der i miljøet er for stor enighed om at Bertel Haarder er en
idiot og at pædagogik er et centralt fag (som det er). Punktum.

Wilstrup (31-08-2007)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 31-08-07 00:10


"Lars Stokholm" <lars.stokholm@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:46d737a9$0$47124$892e7fe2@authen.yellow.readfreenews.net...


Du og andre lærestuderende, og såmænd også mig selv da jeg gik
på seminariet - efterlyser mere praktik i uddannelsen.

Det er imidlertid en stor misforståelse at man tror at man kan
drage generelle teser ud af praksis. De pædagogiske fag er
ikke en facitliste, hvorfra man kan hente hjælp til den
praktiske pædagogik - fagene skal virke som en epistemologisk
rettesnor til at forstå hvorfor man handler som man gør -både
børn og voksne.

Jeg forstår godt ønsket om at pædagogikken skal være mere
praksisorienteret, men det er faktisk ikke noget der gavner
væsentligt- man kan nemlig komme ud på en skole, hvor ens
praktiske erfaring ikke er nogen nytte til, men hvor en
teoretisk viden om, hvordan og hvorfor er guld værd.

Det er ikke mere prakticisme vi skal have i folkeskolen blandt
lærerne, men et større teoretisk beredskab, så man ved hvad
man gør, når man gør det - hvilke tanker der ligger bag i de
ting man gør.
Ellers risikerer du jo at tro at eleverne blot er "tomme kar",
der skal fyldes op -akkurat som en tidligere pædagogik i
praksis gik ud på.

Du kan og skal drage dine egne erfaringer i praksis, men du
skal have teorierne i baghovedet, således at du også er i
stand til at forklare hvorfor du gør som du gør - især nyttigt
over for forældrene.



Zeki (31-08-2007)
Kommentar
Fra : Zeki


Dato : 31-08-07 16:06

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1i3neim.102i4q31xp2rgmN%per@RQNNE.invalid...

Problemet - som jeg ser det - er ikke at pædagogikken er for teoretisk ift
det praktiske, men at det seminarierne kan tilbyde er for virkelighedsfjernt
fra den daglige dag på en folkeskole, hvor det forventes at man er IT
superbruger, kan håndtere konflikter, være psykolog og alskens ting som ikke
læres på seminariet.




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste