---

Hej alle

Og især hej Piger - det er nemlig bl.a. jer jeg har sværest ved at
forstå

Seriøst, et spørgsmål, eller en tanke jeg har så pokkers svært ved at
forstå, kunne jeg godt tænke mig at dele med alle jer andre...

Det er ikke nogen hemmelighed at min lille kæreste, Nicolai, er
infantilist - altså en lille trold der tænder på at få ble på, en
sutteflaske, blive madet oig generelt blive behandlet som en baby, dog
er bleen vist det vigtigeste.

Det er heller ikke nogen hemmelighed at jeg suverent nyder at være
Storebror, altså praktiserer en del af min kærlighed ved at være den der
giver ham ble på, den der mader ham, sikrer at sutteflasken er den rette
og at det rette tøjdyr er der når han engang imellem får en
godnathistorie.

Men jeg fatter ikke at jeg bliver opfattet af andre infantelister som
noget ganske unikt - at jeg synes det er sjovt at være en
kæreste/partner der er Storebror/Far (eller Storesøster/Mor/Tante for
det heteroseksuelle), gør er jeg er en af de ganske ganske få?

Jeg har simpelthen ikke længere tal på hvor mange (primært
heteroseksuelle) fyre jeg har snakket med, som mistede deres
kæreste/kone/(fyr) på det grundlag...

Hvordan de tog modet til sig og fortalte deres nye potentielle kæreste
at de var til bleer og evt. babybehandling, og det eneste de behøvede af
hende, var at kunne acceptere denne af deres lyst, og hverken behøvede
at deltage eller andet - den rene og skære accept havde været en god
start.

Men hvad går galt? Hvorfor sker der det at pigen i 99 udaf 100 tilfælde
beslutter at fyren pludselig ikke duer til et forhold, at han skal
droppes, at deres ægteskab på ophøre og at han er syg, pervers og helt
forkert?

Jeg FATTER det ikke, og hver eneste gang prøver jeg at forklare disse
fyre at der findes MASSERE af søde piger/kvinder, der IKKE har det samme
indskrænkede forhold til seksuallitet som de piger/kvinder de har mødt,
men mine argumenter begynder at være lidt tynde...

Jeg tror at der sikker er nogle af disse fyre der sikkert har været
nogle sølle kvaj, der ikke har været værd for pigen at holde fat på, og
at hun måske har brugt deres seksuallitet som en årsag, som en slags
forsvarmekanisme.

Men måske er problemet et helt andet, altså en del af den kvindelige
psyke som jeg ikke forstår?

Piger/kvinder - hvordan ville I have det hvis I havde mødt en sød fyr,
der en aften forklarede jer at han havde brug for at fortælle om sine
inderste fantasier, og det var bleer, og det var vigtigt for ham at I
accepterede det?

At accept var det primære, og at en aaaaaanelse deltagelse fra jeres
side omkring at engang imellem give hgam bleen på e.l. blive blive
gengældt med stor taknemmelighed, men at accept af hans fantasi var mere
end nok?

Jeg glæder mig meget til et svar - der er sgu' en stak rigtigt søde
heterofyre der har mistet lidt af deres tiltro til at de søde piger
findes - og hvor sært det end lyder - denne tiltro vil jeg gerne
genskabe...


René
www.rene.hjorth.com

---

In article <75fjktkicolkpalaq4dupi82k7ei0dlmah@4ax.com>,
rhjorth@spamcop.net says...
> Hej alle

Hej René

> Men hvad går galt? Hvorfor sker der det at pigen i 99 udaf 100 tilfælde
> beslutter at fyren pludselig ikke duer til et forhold, at han skal
> droppes, at deres ægteskab på ophøre og at han er syg, pervers og helt
> forkert?

Jeg kan selvfølgeligt kun tale for mig...men jeg orbinder bleer,
sutteflaske og det, du beskriver som en del af infantilisme, med børn. Og
derfor ville jeg have meget svært ved at have en kæreste, der tændte på
det. Jeg ved ikke, om jeg ville kunne acceptere, at det var hans fantasi,
men jeg ved, at jeg ikke ville deltage i det. Jeg ønsker ikke at skulle
være mor for min kæreste....slet ikke i seksuelle sammenhænge.

Og jeg ved godt, at infantilisme sikkert er meget mere end det - men
sådan ville jeg føle, at det hang sammen. Måske fordi jeg ikke selv
tænder på det...giver det mening?

> Men måske er problemet et helt andet, altså en del af den kvindelige
> psyke som jeg ikke forstår?

Måske...jeg ved det ikke. Men for mig ville det helt klart tale til en
slags "moderinstinkt", som jeg ikke ville føle mig godt tilpas ved at
inddrage i min seksuelle verden.

> Jeg glæder mig meget til et svar - der er sgu' en stak rigtigt søde
> heterofyre der har mistet lidt af deres tiltro til at de søde piger
> findes - og hvor sært det end lyder - denne tiltro vil jeg gerne
> genskabe...

Jeg tror, at du har ret i, at der findes piger, som ikke ville have
problemer med det - måske også selv tændte på det. Men måske det også
handler om, at infantilisme ikke er så velkendt og accepteret seksuel
præference? For nogle klinger det måske hen i retning af pædofili? Eller
måske er det bare mig, der lever i en lille osteklokke...havde aldrig
hørt om det, før jeg begyndte at læse dss

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*

---

On Mon, 9 Jul 2001 18:04:39 +0200, Kirstine <minipip@mail.dk> wrote:


>For nogle klinger det måske hen i retning af pædofili?

Måske, men jeg forstår simpelthen ikke hvorfor! Men det er netop noget
jeg har præciseret gang på gang når jeg er blevet interviewet.

Jeg ønsker ikke at have sex med børn. Jeg vil selv være barnet!

Der er i øvrigt en del, for hvem infantilismen ikke er speciel
seksuelt, men mere en livsstil. Det er det i og for sig også med mig,
med den forskel at jeg kan lide at kombinere det med sex til noget der
er endnu bedre.

>Eller
>måske er det bare mig, der lever i en lille osteklokke...havde aldrig
>hørt om det, før jeg begyndte at læse dss

Det forstår jeg så heller ikke. Jeg har været i TV henved 10 gange
(sikkert 20 med genudsendelserne), i aviser mindst ligeså mange gange,
i radio osv. Så meget at mange af mine venner på et tidspunkt var ved
at brække sig over at se mig alle vegne <G>. Så jeg troede egentlig
ikke der ikke var nogen som havde set det.

- Nicolai


--
http://infantilism.org - Yes, diapers and sex do mix!
http://babylai.infantilism.org - personal pics, movies & info

---

In article <f52kktk1co5i5t6itrsnba6h3qt1657ejc@4ax.com>,
nicolai@spamcop.net says...
> On Mon, 9 Jul 2001 18:04:39 +0200, Kirstine <minipip@mail.dk> wrote:
>
>
> >For nogle klinger det måske hen i retning af pædofili?
>
> Måske, men jeg forstår simpelthen ikke hvorfor! Men det er netop noget
> jeg har præciseret gang på gang når jeg er blevet interviewet.
>
> Jeg ønsker ikke at have sex med børn. Jeg vil selv være barnet!

Det var heller ikke helt det, jeg mente. Men for nogle kan det måske
føles som om, at de selv har pædofile tendenser, hvis de accepterer - og
eventuelt deltager i - deres partners infantilisme.

> Der er i øvrigt en del, for hvem infantilismen ikke er speciel
> seksuelt, men mere en livsstil. Det er det i og for sig også med mig,
> med den forskel at jeg kan lide at kombinere det med sex til noget der
> er endnu bedre.

Og fred være med det - så længe I er glade for Jeres liv

> >Eller
> >måske er det bare mig, der lever i en lille osteklokke...havde aldrig
> >hørt om det, før jeg begyndte at læse dss
>
> Det forstår jeg så heller ikke. Jeg har været i TV henved 10 gange
> (sikkert 20 med genudsendelserne), i aviser mindst ligeså mange gange,
> i radio osv. Så meget at mange af mine venner på et tidspunkt var ved
> at brække sig over at se mig alle vegne <G>. Så jeg troede egentlig
> ikke der ikke var nogen som havde set det.

Jo...der var lige en enkelt...

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*

---

Mon, 9 Jul 2001 18:04:39 +0200 skrev Kirstine <minipip@mail.dk>

Hej Kirstine,

Tak fordi du svarede.

>Jeg kan selvfølgeligt kun tale for mig...men jeg orbinder bleer,
>sutteflaske og det, du beskriver som en del af infantilisme, med børn.

Det kan jeg jo godt forstå, og det er da også derfor det for mange
klinger lidt forkert.

>Og derfor ville jeg have meget svært ved at have en kæreste, der tændte på
>det. Jeg ved ikke, om jeg ville kunne acceptere, at det var hans fantasi,

Jamen, acceptere kan man vel altid, når blot det ikke er amoralsk?

Altså, jeg kunne godt acceptere det hvis Nicolai f.eks. tændte på
kaffekander (dog uden at forstå det), men hvor f.ek.s vold eller børn
ville være komplet uacceptabelt.

>men jeg ved, at jeg ikke ville deltage i det. Jeg ønsker ikke at skulle
>være mor for min kæreste....slet ikke i seksuelle sammenhænge.

Heller ikke en sjældent gang imellem, hvis han blev 1000 glad for det?

>Og jeg ved godt, at infantilisme sikkert er meget mere end det - men
>sådan ville jeg føle, at det hang sammen. Måske fordi jeg ikke selv
>tænder på det...giver det mening?

Ja, men alligevel - engang imellem gør man da noget for sin kæreste bare
for at gøre ham/hende glad - også uden selv at tænde på det?

>Måske...jeg ved det ikke. Men for mig ville det helt klart tale til en
>slags "moderinstinkt", som jeg ikke ville føle mig godt tilpas ved at
>inddrage i min seksuelle verden.

Fidusen med mange infantilister er at det kan deles i rollespil for sig
og sex for sig; så det at give ham en ble på, en sutteflaske og nusse
lidt om ham, kun ville være en slags kærlighed - og den sex der dyrker 4
timer eller 4 dage efter, er jo ikke et efterspil på dette?

>Jeg tror, at du har ret i, at der findes piger, som ikke ville have
>problemer med det - måske også selv tændte på det. Men måske det også
>handler om, at infantilisme ikke er så velkendt og accepteret seksuel
>præference?

Næh, men er det nødvendigt?

For mig er accept af et andet menneske ikke afhængig af den generelle
accept, men min helt egen personlige verden og moral.

>For nogle klinger det måske hen i retning af pædofili?

Kun for dem der ikke har 1 msec. tålmodighed til at høre at det IKKE er
tilfældet!


René
www.rene.hjorth.com

---

Rene' Hjorth wrote:
>
> Mon, 9 Jul 2001 18:04:39 +0200 skrev Kirstine <minipip@mail.dk>

> >Og jeg ved godt, at infantilisme sikkert er meget mere end det - men
> >sådan ville jeg føle, at det hang sammen. Måske fordi jeg ikke selv
> >tænder på det...giver det mening?
>
> Ja, men alligevel - engang imellem gør man da noget for sin kæreste bare
> for at gøre ham/hende glad - også uden selv at tænde på det?

Man bør ikke gøre noget der byder en imod. Eksempelvis ville
jeg ikke acceptere at blive røvpulet selv om en eventuel
kæreste tændte nok så meget på det. Det er simpelthen en af
mine grænser.

> >For nogle klinger det måske hen i retning af pædofili?
>
> Kun for dem der ikke har 1 msec. tålmodighed til at høre at det IKKE er
> tilfældet!

Størstedelen af befolkningen.

> René
> www.rene.hjorth.com

--
Peter Knutsen

---

Mon, 09 Jul 2001 23:24:38 +0200 skrev Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>

Hej Peter,

>> >Og jeg ved godt, at infantilisme sikkert er meget mere end det - men
>> >sådan ville jeg føle, at det hang sammen. Måske fordi jeg ikke selv
>> >tænder på det...giver det mening?
>> Ja, men alligevel - engang imellem gør man da noget for sin kæreste bare
>> for at gøre ham/hende glad - også uden selv at tænde på det?
>Man bør ikke gøre noget der byder en imod.

Nej, bestemt ikke - men Kirstine skrev jo blot at det ikke var noget der
tændte hende, ikke at det var hende i den grad imod. Og hvis der er
nogle man kan gøre for sin elskede, der ikke er en selv imod, vælger de
fleste vel at går lidt for at gøre deres elskede glade.

>> >For nogle klinger det måske hen i retning af pædofili?
>> Kun for dem der ikke har 1 msec. tålmodighed til at høre at det IKKE er
>> tilfældet!
>Størstedelen af befolkningen.

Jaja, men hvis man sidder og ens potentielle/kæreste/ægtemand krænger
sin sjæl ud, har man lidt tålmodighed, hvis man er blot lidt
menneskelig.


René
www.rene.hjorth.com

---

Rene' Hjorth wrote:
>
> Mon, 09 Jul 2001 23:24:38 +0200 skrev Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>
>
> Hej Peter,

Hej

> >> Ja, men alligevel - engang imellem gør man da noget for sin kæreste bare
> >> for at gøre ham/hende glad - også uden selv at tænde på det?
> >Man bør ikke gøre noget der byder en imod.
>
> Nej, bestemt ikke - men Kirstine skrev jo blot at det ikke var noget der
> tændte hende, ikke at det var hende i den grad imod. Og hvis der er
> nogle man kan gøre for sin elskede, der ikke er en selv imod, vælger de
> fleste vel at går lidt for at gøre deres elskede glade.

Ja, det er jeg enig i at man selvfølgelig bør.

Men jeg tror også at det er udbredt at man føler sig skidt tilpas
i anderledes kontekster. Ikke bare at man er kold over for f.eks.
en stærk (eller mild) ageplay kontekst, men at man oplever den
som ubehagelig og fremmedartet. Man føler sig hæmmet og ved ikke
hvordan man skal reagere.

Så mon ikke de fleste piger rent faktisk flader ind under
kategorien "skidt tilpas mht. infantilistisk kontekst" og
ikke bare "ligeglad med"?

> >> >For nogle klinger det måske hen i retning af pædofili?
> >> Kun for dem der ikke har 1 msec. tålmodighed til at høre at det IKKE er
> >> tilfældet!
> >Størstedelen af befolkningen.
>
> Jaja, men hvis man sidder og ens potentielle/kæreste/ægtemand krænger
> sin sjæl ud, har man lidt tålmodighed, hvis man er blot lidt
> menneskelig.

Ikke gennemsnitsmennesket.

> René

--
Peter Knutsen

---

Wed, 11 Jul 2001 03:09:54 +0200 skrev Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>

Hej Peter,

>Så mon ikke de fleste piger rent faktisk flader ind under
>kategorien "skidt tilpas mht. infantilistisk kontekst" og
>ikke bare "ligeglad med"?

Jo, det tyder det rent faktisk på (desværre).

>> Jaja, men hvis man sidder og ens potentielle/kæreste/ægtemand krænger
>> sin sjæl ud, har man lidt tålmodighed, hvis man er blot lidt menneskelig.
>Ikke gennemsnitsmennesket.

Ej Peter, her vil jeg beholde min naturlige naividitet, og mene/tro at
overfor sin kæreste er man mere lydhør, i det mindste et par sekunder
ekstra.


René
www.rene.hjorth.com

---

Rene' Hjorth wrote:
>
> Wed, 11 Jul 2001 03:09:54 +0200 skrev Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>
>
> Hej Peter,

Hej

> >> Jaja, men hvis man sidder og ens potentielle/kæreste/ægtemand krænger
> >> sin sjæl ud, har man lidt tålmodighed, hvis man er blot lidt menneskelig.
> >Ikke gennemsnitsmennesket.
>
> Ej Peter, her vil jeg beholde min naturlige naividitet, og mene/tro at
> overfor sin kæreste er man mere lydhør, i det mindste et par sekunder
> ekstra.

Jeg har kun det svar, at jeg ikke er født som kyniker.

> René

--
Peter Knutsen

---

In article <pf1kktsgl8ihnbcp7suppi337jrget3s6p@4ax.com>,
rhjorth@spamcop.net says...
> Mon, 9 Jul 2001 18:04:39 +0200 skrev Kirstine <minipip@mail.dk>

> >Og derfor ville jeg have meget svært ved at have en kæreste, der tændte på
> >det. Jeg ved ikke, om jeg ville kunne acceptere, at det var hans fantasi,
>
> Jamen, acceptere kan man vel altid, når blot det ikke er amoralsk?

Jo, det burde man jo nok kunne. Jeg tror bare, at det ville føles så
langt væk fra den opfattelse, jeg ellers har af en kæreste, at det ville
blive enormt svært for mig....selvom jeg ikke fordømmer infantilisme og
generelt mener, at man skal bekende sig til den
fetisch/seksualitet/livsstil, som man selv har det bedst med, så er det
ikke det samme som, at jeg ville kunne leve med, at min partner tænder på
det.

Ligesom jeg ønsker alle de, der lever i et S/M forhold alt det
bedste...men jeg ville ikke selv have en kæreste, der var erklæret S
eller M.

> Altså, jeg kunne godt acceptere det hvis Nicolai f.eks. tændte på
> kaffekander (dog uden at forstå det), men hvor f.ek.s vold eller børn
> ville være komplet uacceptabelt.

Det forstår jeg da godt, og jeg har det på samme måde med nogle ting. Jeg
ville ikke have problemer med, at min kæreste tændte på kaffekander - og
jeg ville nok heller ikke have noget imod, at termokanden kom med ind i
sengen nogle gange. Det ville nok ikke sige mig en pind, men det ville på
den anden side heller ikke "forstyrre" - in lack of a better word - min
generelle opfattelse af ham.

> >men jeg ved, at jeg ikke ville deltage i det. Jeg ønsker ikke at skulle
> >være mor for min kæreste....slet ikke i seksuelle sammenhænge.
>
> Heller ikke en sjældent gang imellem, hvis han blev 1000 glad for det?

Nej, for jeg ville føle mig dårligt tilpas ved det.

> >Og jeg ved godt, at infantilisme sikkert er meget mere end det - men
> >sådan ville jeg føle, at det hang sammen. Måske fordi jeg ikke selv
> >tænder på det...giver det mening?
>
> Ja, men alligevel - engang imellem gør man da noget for sin kæreste bare
> for at gøre ham/hende glad - også uden selv at tænde på det?

Helt bestemt...men for mig er det stor forskel på ikke at tænde på noget,
og så føle sig utilpas ved noget.

> >Måske...jeg ved det ikke. Men for mig ville det helt klart tale til en
> >slags "moderinstinkt", som jeg ikke ville føle mig godt tilpas ved at
> >inddrage i min seksuelle verden.
>
> Fidusen med mange infantilister er at det kan deles i rollespil for sig
> og sex for sig; så det at give ham en ble på, en sutteflaske og nusse
> lidt om ham, kun ville være en slags kærlighed - og den sex der dyrker 4
> timer eller 4 dage efter, er jo ikke et efterspil på dette?

Nej, det er det måske ikke....men sådan ville det nok føles for mig.
Måske det er mig, der ikke evner at skille tingene ad.

> >Jeg tror, at du har ret i, at der findes piger, som ikke ville have
> >problemer med det - måske også selv tændte på det. Men måske det også
> >handler om, at infantilisme ikke er så velkendt og accepteret seksuel
> >præference?
>
> Næh, men er det nødvendigt?

Det burde det nok ikke være. Det var bare en strøtanke...

> For mig er accept af et andet menneske ikke afhængig af den generelle
> accept, men min helt egen personlige verden og moral.

Helt enig....men min personlige verden og moral er også stærkt præget af,
hvad jeg er vant til og har hørt om.

> >For nogle klinger det måske hen i retning af pædofili?
>
> Kun for dem der ikke har 1 msec. tålmodighed til at høre at det IKKE er
> tilfældet!

Fair nok...igen var det bare en strøtanke.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*

---

Tue, 10 Jul 2001 08:11:42 +0200 skrev Kirstine <minipip@mail.dk>

Hej Kirstine,

>> Jamen, acceptere kan man vel altid, når blot det ikke er amoralsk?
>Jo, det burde man jo nok kunne. Jeg tror bare, at det ville føles så
>langt væk fra den opfattelse, jeg ellers har af en kæreste, at det ville
>blive enormt svært for mig...

Okay? Tak fordi du prøver at forklare det alligevel - det er vigtigt
for mig at prøve at forstå hvad det er for nogle mekanismer der lægger
bag.

>selvom jeg ikke fordømmer infantilisme og generelt mener, at man skal bekende sig
>til den fetisch/seksualitet/livsstil, som man selv har det bedst med, så er det ikke det
>samme som, at jeg ville kunne leve med, at min partner tænder på det.

Nej, det er det vel ikke... Det var også derfor jeg spurgte hér istedet
for "gennemsnitspiger" - nettop fordi jeg ved at I hér er tolerante og
åbentsindede, og derfor kunne snakke mere frit om det hele.

>> Heller ikke en sjældent gang imellem, hvis han blev 1000 glad for det?
>Nej, for jeg ville føle mig dårligt tilpas ved det.

Ok, så skal du heller ikke gøre det. Vi har alle nogle grænser af typen
der ikke skal overskrides.

>Helt bestemt...men for mig er det stor forskel på ikke at tænde på noget,
>og så føle sig utilpas ved noget.

Afgjort!

>> Fidusen med mange infantilister er at det kan deles i rollespil for sig
>> og sex for sig; så det at give ham en ble på, en sutteflaske og nusse
>> lidt om ham, kun ville være en slags kærlighed - og den sex der dyrker 4
>> timer eller 4 dage efter, er jo ikke et efterspil på dette?
>
>Nej, det er det måske ikke....men sådan ville det nok føles for mig.
>Måske det er mig, der ikke evner at skille tingene ad.

Jeg ved det ikke - jeg er blot interesseret i at vide hvilke tanker du
og de andre gør jer, for at bedre kunne forstå "jer quinder"


René
www.rene.hjorth.com

---

In article <ugjmktktbk4om4qg86ufd1q99d1mb5afc0@4ax.com>,
rhjorth@spamcop.net says...
> Tue, 10 Jul 2001 08:11:42 +0200 skrev Kirstine <minipip@mail.dk>


Hej René


> >Jo, det burde man jo nok kunne. Jeg tror bare, at det ville føles så
> >langt væk fra den opfattelse, jeg ellers har af en kæreste, at det ville
> >blive enormt svært for mig...
>
> Okay? Tak fordi du prøver at forklare det alligevel - det er vigtigt
> for mig at prøve at forstå hvad det er for nogle mekanismer der lægger
> bag.

Det var da så lidt...selvom jeg egentligt ikke selv synes, at jeg har
forklaret mig særligt godt. Og jo mere jeg tænker over det, jo mere får
jeg en fornemmelse af, at det for mig meget handler om, at det er sådan
et helt ukendt område.

Jeg kommer sådan til at tænke på den gang, jeg slæbte min kæreste til
julefrokost med Pan Idræt - han var sq ikke meget for det. Han havde en
idé om, at han måtte lime sin smækre popo fast til stolen med Carlsons
Superklister for at undgå tilnærmelser *GG* Og det endte med at blive en
rigtigt dejlig aften for os begge, for da han først opdagede, at der ikke
var nogle, der bed, så slappede han af og åbnede sig for oplevelsen. At
han så græd sine modige tårer på den mandlige races vegne over nogle de
lesbiske kvinder, han så derinde, er en anden historie *GG*

Så måske ville jeg føle det anderledes, hvis jeg vidste mere om det eller
kendte nogle, der dyrkede det....frygten for det ukendte kan jo være
temmelig magtfuld.

> >Nej, det er det måske ikke....men sådan ville det nok føles for mig.
> >Måske det er mig, der ikke evner at skille tingene ad.
>
> Jeg ved det ikke - jeg er blot interesseret i at vide hvilke tanker du
> og de andre gør jer, for at bedre kunne forstå "jer quinder"

*hehe* good luck!

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*

---

Tue, 10 Jul 2001 21:44:40 +0200 skrev Kirstine <minipip@mail.dk>

Hej Kirstine,

>Jeg kommer sådan til at tænke på den gang, jeg slæbte min kæreste til
>julefrokost med Pan Idræt - han var sq ikke meget for det. Han havde en
>idé om, at han måtte lime sin smækre popo fast til stolen med Carlsons
>Superklister for at undgå tilnærmelser *GG*

Ja, han skulle bare vide at det ikke var hans "smækre popo" fyrene var
interesseret i, snarer redskabet på den anden side

>Så måske ville jeg føle det anderledes, hvis jeg vidste mere om det eller
>kendte nogle, der dyrkede det....frygten for det ukendte kan jo være
>temmelig magtfuld.

Dén sætning er jeg glad for, for den viser at der er "håb" for mine
venner, så de har en ekstra *mulighed* udover ensomhed og at "blive
bøsse"

>> Jeg ved det ikke - jeg er blot interesseret i at vide hvilke tanker du
>> og de andre gør jer, for at bedre kunne forstå "jer quinder"
>*hehe* good luck!

Ja, jeg ved det - dødsdømt projekt på forhånd!


René
www.rene.hjorth.com

---

In article <dmbpktg06h8jj6r8f7691tu8ub9ov6sujv@4ax.com>,
rhjorth@spamcop.net says...
> Tue, 10 Jul 2001 21:44:40 +0200 skrev Kirstine <minipip@mail.dk>

Hej René

> >Jeg kommer sådan til at tænke på den gang, jeg slæbte min kæreste til
> >julefrokost med Pan Idræt - han var sq ikke meget for det. Han havde en
> >idé om, at han måtte lime sin smækre popo fast til stolen med Carlsons
> >Superklister for at undgå tilnærmelser *GG*
>
> Ja, han skulle bare vide at det ikke var hans "smækre popo" fyrene var
> interesseret i, snarer redskabet på den anden side

*hehe* Godt han ikke selv fik den tanke..så havde jeg aldrig fået ham
afsted.

> >Så måske ville jeg føle det anderledes, hvis jeg vidste mere om det eller
> >kendte nogle, der dyrkede det....frygten for det ukendte kan jo være
> >temmelig magtfuld.
>
> Dén sætning er jeg glad for, for den viser at der er "håb" for mine
> venner, så de har en ekstra *mulighed* udover ensomhed og at "blive
> bøsse"

Jeg tror helt sikkert, at der er håb

Jeg har tænkt lidt over det med at elske og acceptere....hvis min kæreste
kom og fortalte mig, at han tændte på infantilisme, så ville jeg sikkert
blive enormt forskrækket og måske også en smule ked af det i første
omgang. Men jeg elsker ham jo helt forfærdeligt meget, og jeg tror, at
jeg ville være villig til at gå meget langt for hans skyld. Og så var
det, at jeg kom til at overveje, at det måske kunne være, at jeg ville
ændre opfattelse af det hele undervejs.

På den anden side er jeg heller ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville
have sagt fra og have fravalgt ham på stedet, hvis han havde fortalt mig
det som noget af det første.

Faktisk ikke særligt pænt, for jeg vil jo også gerne have, at han er
ærlig overfor mig. Men det nok nemmere at unddrage sig et ansvar for at
udvide sine grænser og gå på opdagelse i noget, der skræmmer lidt, hvis
man ikke har særlig mange følelser involveret. Nogle gange tror jeg
faktisk, at det kan være en fordel at lade være med at fremstå alt for
kompleks i starten af et forhold, selvom det er en slags bedrag....

Puha...det blev lidt rodet, men jeg håber, at det giver mening

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*

---

minipip (Kirstine) skrev:
> Faktisk ikke særligt pænt, for jeg vil jo også gerne have, at han er
> ærlig overfor mig. Men det nok nemmere at unddrage sig et ansvar for at
> udvide sine grænser og gå på opdagelse i noget, der skræmmer lidt, hvis
> man ikke har særlig mange følelser involveret. Nogle gange tror jeg
> faktisk, at det kan være en fordel at lade være med at fremstå alt for
> kompleks i starten af et forhold, selvom det er en slags bedrag....
>
> Puha...det blev lidt rodet, men jeg håber, at det giver mening

Det giver god mening. Der kan være ting i begyndelsen der hellere skal
lades være usagt. Depression er et andet eksempel. Hvis jeg nævnte det
ret tidligt, så ville snakken begynde at dreje sig om det. Og
medlidenhed hjælper ikke, hvis det er en kæreste man har brug for.

--
Gunnar Vestergaard
668 - Neighbour of the Beast

---

Wed, 11 Jul 2001 23:05:46 +0200 skrev Kirstine <minipip@mail.dk>

Hej Kirstine,

>> Dén sætning er jeg glad for, for den viser at der er "håb" for mine
>> venner, så de har en ekstra *mulighed* udover ensomhed og at "blive
>> bøsse"
>Jeg tror helt sikkert, at der er håb

Heldigt! Det at konvertere dem ville sikkert også blive lidt svært

>Jeg har tænkt lidt over det med at elske og acceptere....hvis min kæreste
>kom og fortalte mig, at han tændte på infantilisme, så ville jeg sikkert
>blive enormt forskrækket og måske også en smule ked af det i første
>omgang. Men jeg elsker ham jo helt forfærdeligt meget, og jeg tror, at
>jeg ville være villig til at gå meget langt for hans skyld. Og så var
>det, at jeg kom til at overveje, at det måske kunne være, at jeg ville
>ændre opfattelse af det hele undervejs.

Det var egentlig også sådan jeg ville have troet at det forholdt sig.
På den anden side, hvis han kom efter f.eks. 5 år og indrømme at det
havde været en fantasi for hele hans liv, ville man vel også blive noget
stødt over at han ikke havde haft nok tillid til én at sige det noget
før.

Må jeg forresten bruge ovennævnte sætning til at give dem håb? Jeg skal
selvfølgelig nok holde dig helt anonym? Må jeg også spørge hvor gammel
du er, så jeg kan angive det?

>På den anden side er jeg heller ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville
>have sagt fra og have fravalgt ham på stedet, hvis han havde fortalt mig
>det som noget af det første.
>
>Faktisk ikke særligt pænt, for jeg vil jo også gerne have, at han er
>ærlig overfor mig. Men det nok nemmere at unddrage sig et ansvar for at
>udvide sine grænser og gå på opdagelse i noget, der skræmmer lidt, hvis
>man ikke har særlig mange følelser involveret. Nogle gange tror jeg
>faktisk, at det kan være en fordel at lade være med at fremstå alt for
>kompleks i starten af et forhold, selvom det er en slags bedrag....

Du har ret i begge dele, nemlig at det måske virker uærligt, men at det
derudover godt kan være en alt for stor mundfuld at sluge, når
følelserne ikke er helt engageret endnu.

>Puha...det blev lidt rodet, men jeg håber, at det giver mening

Det giver meget mening - tusind tak.


René
www.rene.hjorth.com

---

In article <cp6rkts5aall2qpqagjid3oom7d19fgifh@4ax.com>,
rhjorth@spamcop.net says...
> Wed, 11 Jul 2001 23:05:46 +0200 skrev Kirstine <minipip@mail.dk>

Hej René

> >Jeg har tænkt lidt over det med at elske og acceptere....hvis min kæreste
> >kom og fortalte mig, at han tændte på infantilisme, så ville jeg sikkert
> >blive enormt forskrækket og måske også en smule ked af det i første
> >omgang. Men jeg elsker ham jo helt forfærdeligt meget, og jeg tror, at
> >jeg ville være villig til at gå meget langt for hans skyld. Og så var
> >det, at jeg kom til at overveje, at det måske kunne være, at jeg ville
> >ændre opfattelse af det hele undervejs.
>
> Det var egentlig også sådan jeg ville have troet at det forholdt sig.
> På den anden side, hvis han kom efter f.eks. 5 år og indrømme at det
> havde været en fantasi for hele hans liv, ville man vel også blive noget
> stødt over at han ikke havde haft nok tillid til én at sige det noget
> før.

Det er jo det, man ville. På den anden side burde man så måske fokusere
på, at han vælger at dele denne fantasi med lige netop dig - dét er da en
tillidserklæring...tror ikke der står nogle steder, at der er en
forældelsesfrist på at udvise tillid Det er bare ikke så nemt, når man
står i situationen.

Måske man skal forsøge at tænke i andre baner. For det første, så ved man
jo godt, at nogle ting er det næsten umuligt at få fortalt...uanset hvor
meget man elsker og stoler på et andet menneske, fordi angsten for
reaktionen er stærk. For det andet er man måske selv medvirkende til, at
det tager ham så lang tid. Jeg ved da, at jeg nok kan være ret så
firkantet på nogle områder, og jeg har for eksempel sagt meget
konsekvent, at jeg *ikke* vil være med til S/M. Faktisk - når nu jeg
tænker over det - uden overhovedet at gøre plads til, at dét måske var en
fantasi hos ham. Så derfor kan han jo netop godt gå med en frygt for, at
jeg vil være lige så firkantet, hvis han åbner op for noget helt
andet....

Et forhold er jo et samspil mellem to mennesker, så man er selv med til
at definere, hvordan den anden opfatter ens grænser, mulige reaktioner og
synspunkter - også inden man overhovedet har taget emnet op.

> Må jeg forresten bruge ovennævnte sætning til at give dem håb? Jeg skal
> selvfølgelig nok holde dig helt anonym? Må jeg også spørge hvor gammel
> du er, så jeg kan angive det?

Hvis du tror, at de vil kunne bruge det, så for min skyld ingen alarm
Jeg er 25.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*

---

Thu, 12 Jul 2001 15:20:05 +0200 skrev Kirstine <minipip@mail.dk>

Hej Kirstine,

>... tror ikke der står nogle steder, at der er en
>forældelsesfrist på at udvise tillid Det er bare ikke så nemt, når man
>står i situationen.

Næh, klogt tænkt...

>Jeg ved da, at jeg nok kan være ret så
>firkantet på nogle områder, og jeg har for eksempel sagt meget
>konsekvent, at jeg *ikke* vil være med til S/M. Faktisk - når nu jeg
>tænker over det - uden overhovedet at gøre plads til, at dét måske var en
>fantasi hos ham. Så derfor kan han jo netop godt gå med en frygt for, at
>jeg vil være lige så firkantet, hvis han åbner op for noget helt
>andet....

Ja... men på den anden side må man formode at han kender dig så godt at
han ved, at selvom du tidligere har meldt så kategorisk ud, betydet det
ikke at du ikke vil høre om hans fantasier - heller ikke hvis du skulle
være overlappende.

>Hvis du tror, at de vil kunne bruge det, så for min skyld ingen alarm

Tak, jeg har planer om at brygge noget "støtte" sammen en dag, så de kan
se at det måske nok er sværere at være infantilist når man ikke er
bøsse, men at det i hvertfald ikke er umuligt!


René
www.rene.hjorth.com

---

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:pf1kktsgl8ihnbcp7suppi337jrget3s6p@4ax.com...

Hej René

> Jamen, acceptere kan man vel altid, når blot det ikke er
amoralsk?

Nej det tror jeg ikke. Det kommer i høj grad an på om man selv
er involveret i det som skal accepteres.
Og jeg ville føle mig som involveret, hvis det var mig han
fantaserede om. Jeg ville sikkert også føle, at jeg ikke kunne
give/være det han gerne ville have, og det ville jeg ikke bryde
mig om.

> Altså, jeg kunne godt acceptere det hvis Nicolai f.eks. tændte
på
> kaffekander (dog uden at forstå det), men hvor f.ek.s vold
eller børn
> ville være komplet uacceptabelt.

Kaffekander er jo altså heller ikke en selv vel?


> Heller ikke en sjældent gang imellem, hvis han blev 1000 glad
for det?

Det tror jeg ikke. Det ville som Søs er inde på kompromittere
min helhedsopfattelse af ham og af hans maskulinitet.

> Ja, men alligevel - engang imellem gør man da noget for sin
kæreste bare
> for at gøre ham/hende glad - også uden selv at tænde på det?

Der er forskel på at være ligeglad og så have det dårligt med
noget.

> Fidusen med mange infantilister er at det kan deles i rollespil
for sig
> og sex for sig; så det at give ham en ble på, en sutteflaske og
nusse
> lidt om ham, kun ville være en slags kærlighed - og den sex der
dyrker 4
> timer eller 4 dage efter, er jo ikke et efterspil på dette?

Når jeg er forelsket så hænger det sammen for mig. Sexualitet,
kærtegn, hygge og dagligdag. Det er en helhed som jeg ikke
skiller ad.

> >For nogle klinger det måske hen i retning af pædofili?
>
> Kun for dem der ikke har 1 msec. tålmodighed til at høre at det
IKKE er
> tilfældet!

Det ved jeg nu ikke. Hvis min kæreste fantaserede om at være
baby og om at jeg tændte på det og blev ophidset af det, så synes
jeg personligt at han rent faktisk fantaserer om at jeg tænder på
barnlige træk......altså noget i retning af pædofili.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

Tue, 10 Jul 2001 18:55:56 +0200 skrev "Puk" <powder@worldonline.dk>

Hej Puk,

>> Altså, jeg kunne godt acceptere det hvis Nicolai f.eks. tændte
>> på kaffekander (dog uden at forstå det)
>Kaffekander er jo altså heller ikke en selv vel?

Næh, men hvis vi skulle kører eksemplet helt ud, ville det svare til at
jeg fandt kaffekanden frem til ham og gav ham den at lege med,
forklarede at den var pænt blå, whatever... derved han man jo blot en
meget passiv rolle?

Men det basale er stadig hvordan accept er til stede, så det ville også
være problem at vide at hvis du f.eks. accepterede hans (ensomme)
blelege, ville problemet også være at du vidste at han fantaserede om at
det var dig der gav ham dem på?

>Der er forskel på at være ligeglad og så have det dårligt med
>noget.

Som sagt: Afgjort & Enig!


René
www.rene.hjorth.com

---

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:qsbpktkbtl0orhomm9cpignef95jpj3uat@4ax.com...

Hej René

> Næh, men hvis vi skulle kører eksemplet helt ud, ville det
svare til at
> jeg fandt kaffekanden frem til ham og gav ham den at lege med,
> forklarede at den var pænt blå, whatever... derved han man jo
blot en
> meget passiv rolle?

Hmmmmmmm, man skal man spille en rolle mens man gør det? Noget
som måske ikke er foreneligt med det syn man ellers har på sin
partner? Skal man stikke tuden af en gammeldagskaffekande op i
endetarmen på sin kæreste?

For mig er det altså meget det her med at skulle være mor eller
storesøster for en som jeg også dyrker sex med. Det er ligesom
mere kædet til mig end at vise en kaffekande frem.

> Men det basale er stadig hvordan accept er til stede, så det
ville også
> være problem at vide at hvis du f.eks. accepterede hans
(ensomme)
> blelege, ville problemet også være at du vidste at han
fantaserede om at
> det var dig der gav ham dem på?

Det tror jeg ja. Men jeg har jo ikke oplevet det, og som
Kirstine også er inde på, så er der forskel på at forholde sig
til et fiktivt eksempel og så at stå med al sin kærlighed til en
konkret person. Det er derfor jeg skriver "tror".
Men ja jeg tror jeg i det hele taget ville have det lidt dårligt
med at min partner havde en lyst som var det vildeste dejlige for
ham, som han fantaserede om at jeg deltog i, men som gik helt på
tværs af, hvad jeg selv synes er vildt dejligt.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

Thu, 12 Jul 2001 07:52:25 +0200 skrev "Puk" <powder@worldonline.dk>

Hej Puk,

>Skal man stikke tuden af en gammeldagskaffekande op i
>endetarmen på sin kæreste?

Uha nej da! Måske begynder lignelsen at skride her...

>For mig er det altså meget det her med at skulle være mor eller
>storesøster for en som jeg også dyrker sex med. Det er ligesom
>mere kædet til mig end at vise en kaffekande frem.

Ok, jeg forstår hvad du mener.

>> ... ville problemet også være at du vidste at han
>> fantaserede om at det var dig der gav ham dem på?
>Det tror jeg ja.

Æv

>Men ja jeg tror jeg i det hele taget ville have det lidt dårligt
>med at min partner havde en lyst som var det vildeste dejlige for
>ham, som han fantaserede om at jeg deltog i, men som gik helt på
>tværs af, hvad jeg selv synes er vildt dejligt.

Ok, men det giver mig en god idé om hvordan at kunne rådgive lidt mere
"heteroseksuelt"...


René
www.rene.hjorth.com

---

Hej Rene.
"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:pf1kktsgl8ihnbcp7suppi337jrget3s6p@4ax.com...
> Mon, 9 Jul 2001 18:04:39 +0200 skrev Kirstine <minipip@mail.dk>

> >Jeg kan selvfølgeligt kun tale for mig...men jeg orbinder bleer,
> >sutteflaske og det, du beskriver som en del af infantilisme, med børn.

Sådan har jeg det også.

> >Og derfor ville jeg have meget svært ved at have en kæreste, der tændte
på
> >det. Jeg ved ikke, om jeg ville kunne acceptere, at det var hans fantasi,
>
> Jamen, acceptere kan man vel altid, når blot det ikke er amoralsk?

Enig.

> >men jeg ved, at jeg ikke ville deltage i det. Jeg ønsker ikke at skulle
> >være mor for min kæreste....slet ikke i seksuelle sammenhænge.
>
> Heller ikke en sjældent gang imellem, hvis han blev 1000 glad for det?
>
> >Og jeg ved godt, at infantilisme sikkert er meget mere end det - men
> >sådan ville jeg føle, at det hang sammen. Måske fordi jeg ikke selv
> >tænder på det...giver det mening?
>
> Ja, men alligevel - engang imellem gør man da noget for sin kæreste bare
> for at gøre ham/hende glad - også uden selv at tænde på det?

Nej, jeg har haft de børn jeg skal ha, og jeg gider simpelthen ikke det
arbejde igen - jeg har SÅ rigeligt i at have skiftet ble på mit barnebarn -
noget jeg helst undgår hvis det er muligt.

> >Måske...jeg ved det ikke. Men for mig ville det helt klart tale til en
> >slags "moderinstinkt", som jeg ikke ville føle mig godt tilpas ved at
> >inddrage i min seksuelle verden.

Enig.

> Fidusen med mange infantilister er at det kan deles i rollespil for sig
> og sex for sig; så det at give ham en ble på, en sutteflaske og nusse
> lidt om ham, kun ville være en slags kærlighed - og den sex der dyrker 4
> timer eller 4 dage efter, er jo ikke et efterspil på dette?
>
Jeg ville ikke kunne skille det ad, ikke være sikker på at det forholdt sig
sådan. For jeg tror at jeg selv ville tænkte tilbage på situationen og tænde
helt af.

På nøjagtig samme måde vi af og til flækker totalt samme i grin, over noget
der er foregået før - men som vi begge kan grine højt af, og bagefter elske
hedt og kærligt.

Kærlige hilsner
J¤mfruen)

---

Hej René :0)

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:75fjktkicolkpalaq4dupi82k7ei0dlmah@4ax.com...

> Seriøst, et spørgsmål, eller en tanke jeg har så pokkers svært ved at
> forstå, kunne jeg godt tænke mig at dele med alle jer andre...

[Snip - et meget tankevækkende indlæg]

For mit vedkommende tror jeg, at der ville være tale om flere forskellige
ting.
For det første synes jeg, at det Kirstine skriver vækker genklang indeni mig
*vinker til Kirstine*

For det andet, så er noget at det der tænder f.eks. mig jo netop når manden
fremstår som "stærk" og også helst (noget af tiden *SF*) dominerende - og
det ville jo slet ikke hænge sammen med infantilisme, hvor jeg skulle (sådan
ville jeg opfatte det) agere mor for min partner.

Psykologisk sidder jeg med nogle lidt ustrukturerede tanker om, at jeg et
eller andet sted måske gerne vil have lov at opfatte manden som jægeren, den
udfarende kraft, den beskyttende, den hvis skulder jeg kan hvile panden
mod... og så tror jeg ikke, jeg ville være i stand til at separere de
forskellige dele - men ville komme til at lade seksualiteten influere på mit
syn på manden som helhed, og det ville slå skår i mit indre billede af ham,
som værende det førnævnte.

Egentlig kan jeg godt føle lidt, at det burde være noget man kan sætte sig
ud over - og bare nyde seksualiteten, uanset hvilket udtryk den får - når nu
man elsker hinanden, men i praksis tror jeg ikke det ville lykkedes mig.

Tusinde hilsner
Søs, som måske burde have tænkt lidt længere over dette, inden jeg flikkede
indlægget sammen.

---

In article <3b49f378$0$379$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
sott@post.tele.dk says...

> For mit vedkommende tror jeg, at der ville være tale om flere forskellige
> ting.
> For det første synes jeg, at det Kirstine skriver vækker genklang indeni mig
> *vinker til Kirstine*

*vinker tilbage*

> Psykologisk sidder jeg med nogle lidt ustrukturerede tanker om, at jeg et
> eller andet sted måske gerne vil have lov at opfatte manden som jægeren, den
> udfarende kraft, den beskyttende, den hvis skulder jeg kan hvile panden
> mod... og så tror jeg ikke, jeg ville være i stand til at separere de
> forskellige dele - men ville komme til at lade seksualiteten influere på mit
> syn på manden som helhed, og det ville slå skår i mit indre billede af ham,
> som værende det førnævnte.

Jeg sad faktisk lige og tænkte noget tilsvarende. At jeg ville have
enormt svært ved at føle mig "beskyttet" af manden, hvis infantilisme var
en del af hans seksualitet. På den måde er det vel nok to forskellige,
seksuelle præferencer, der støder sammen. Han skal helst være den sotre,
stærke....i seksuel forstand ville jeg ikke kunne forbinde det med ble og
sutteflaske, fordi det for mig netop signalerer svaghed og behov for
beskyttelse.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*

---

On Mon, 9 Jul 2001 20:08:17 +0200, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:

>For det andet, så er noget at det der tænder f.eks. mig jo netop når manden
>fremstår som "stærk" og også helst (noget af tiden *SF*) dominerende - og
>det ville jo slet ikke hænge sammen med infantilisme, hvor jeg skulle (sådan
>ville jeg opfatte det) agere mor for min partner.

Det fik mig lige til at tænke på en situation hos SMil Århus, hvor vi
holdt foredrag for mange år siden. Vi kom til den konklusion, at den
dominerende part i et SM forhold er masokisten. Det samme gør sig
gældende her. Det er jo babyen/masokisten der bestemmer hvor langt det
skal gå, det er jo i virkeligheden dem der sætter grænser.

Og så er babyer jo nogle små egoistiske størrelser, som kræver
opmærksomhed hele tiden <G>.

- Nicolai
--
http://infantilism.org - Yes, diapers and sex do mix!
http://babylai.infantilism.org - personal pics, movies & info

---

Nicolai wrote:

> Det fik mig lige til at tænke på en situation hos SMil Århus, hvor vi
> holdt foredrag for mange år siden. Vi kom til den konklusion, at den
> dominerende part i et SM forhold er masokisten. Det samme gør sig
> gældende her. Det er jo babyen/masokisten der bestemmer hvor langt det
> skal gå, det er jo i virkeligheden dem der sætter grænser.

Ja selvfølgelig er det da masochisten der bestemmer i et S/m-
forhold, og m-personen (subben) der bestemmer i et D/s-forhold.
Det er da børnelærdom

> Og så er babyer jo nogle små egoistiske størrelser, som kræver
> opmærksomhed hele tiden <G>.

Fuldstændig ligesom subber, hvilket jo bekræfter min kælehypotese
om at D/s altid har et element af "age play" selv om det ofte
er implicit.

> - Nicolai

--
Peter Knutsen

---

Hej Nicolai :0)

"Nicolai" <nicolai@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:pc2kktkkku9v27kat0eo68tlncq37q920h@4ax.com...

> Det fik mig lige til at tænke på en situation hos SMil Århus, hvor vi
> holdt foredrag for mange år siden. Vi kom til den konklusion, at den
> dominerende part i et SM forhold er masokisten. Det samme gør sig
> gældende her. Det er jo babyen/masokisten der bestemmer hvor langt det
> skal gå, det er jo i virkeligheden dem der sætter grænser.
>
> Og så er babyer jo nogle små egoistiske størrelser, som kræver
> opmærksomhed hele tiden <G>.

Tro mig, _det_ ved jeg godt - jeg har jo haft hele tre styks *G*

Jeg er slet ikke i tvivl om, at den "store" ikke bare kan gøre som han/hun
vil, og at bebs sætter grænserne. Men det ændrer ikke ved noget for mig...

Tusinde hilsner
Søs

---

Mon, 9 Jul 2001 20:08:17 +0200 skrev "Sott" <sott@post.tele.dk>

Hej Sott,

>*vinker til Kirstine*

Så vinker jeg også - hun er nemlig sød :)

>For det andet, så er noget at det der tænder f.eks. mig jo netop når manden
>fremstår som "stærk" og også helst (noget af tiden *SF*) dominerende - og
>det ville jo slet ikke hænge sammen med infantilisme, hvor jeg skulle (sådan
>ville jeg opfatte det) agere mor for min partner.

Det kan faktisk godt kombineres - der er ingen tvivl om at de store
beslutninger hér i huset tages af Nicolai, der som regel er ham der får
det sidste ord - men når vi snakket om rollespil og sex, kan jeg sagtens
kan dominere ham seksuelt...

>Psykologisk sidder jeg med nogle lidt ustrukturerede tanker om, at jeg et
>eller andet sted måske gerne vil have lov at opfatte manden som jægeren, den
>udfarende kraft, den beskyttende, den hvis skulder jeg kan hvile panden
>mod...

Jamen for pokker, det er jo en håbløs gammeldags kønsopfattelse - han
kvindesagskampen vtterligt spildt de sidste 2-300 år?

Sorry, det var slet ikke ment så skarp, og jeg er meget glad for at du
prøver at forklare mig det.

>syn på manden som helhed, og det ville slå skår i mit indre billede af ham,
>som værende det førnævnte.

Orv, hvis jeg nogensinde siger det til andre - kommer jeg til at fremstå
som en fuldblods mandschauvinist

>Egentlig kan jeg godt føle lidt, at det burde være noget man kan sætte sig
>ud over - og bare nyde seksualiteten, uanset hvilket udtryk den får - når nu
>man elsker hinanden, men i praksis tror jeg ikke det ville lykkedes mig.

Jamen, det er da et præcist svar. Jeg forstår godt hvad du siger, men
jeg forstår dig ikke - men som du ved respekterer jeg dig højt, og er
glad for dit svar.


René
www.rene.hjorth.com

---

Hej Renè :0)

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:ua3kktk4gpo162ota2dnvkdvlsl1rvs390@4ax.com...

> Så vinker jeg også - hun er nemlig sød :)

Jepser - og her i weekenden fandt jeg også ud af, at hun er lidt fræk

> Det kan faktisk godt kombineres - der er ingen tvivl om at de store
> beslutninger hér i huset tages af Nicolai, der som regel er ham der får
> det sidste ord - men når vi snakket om rollespil og sex, kan jeg sagtens
> kan dominere ham seksuelt...

Jamen, jeg kan ikke kombinere det i hovedet alligevel...
Jeg kommer i tanke om, at jeg ofte under "ophedede diskussioner" har tænkt,
at mænd i langt mere udpræget grad er fragmentariske, mens kvinder bruger
megen energi på også at strukturere og "samle" indeni hovedet... måske er
det det, der gør at seksualiteten betyder så meget for hvordan jeg generelt
opfatter min partner, jeg danner helheder...
(altså overstående er kun udtryk for hvad jeg har tænkt - ikke, at jeg føler
mig overbevist om, at sådan er det bare..)

> Jamen for pokker, det er jo en håbløs gammeldags kønsopfattelse - han
> kvindesagskampen vtterligt spildt de sidste 2-300 år?
>
> Sorry, det var slet ikke ment så skarp, og jeg er meget glad for at du
> prøver at forklare mig det.

Jeg har ikke noget imod at føle mig gammeldags længere - skal jeg være helt
ærlig, så kunne jeg da ofte godt tænke mig en mand der kunne forsørge mig,
og så stod jeg og ventede med maden klar, når han fik fri fra arbejde og
ungerne havde mig hjemme... og jeg ville bage og nusse og hygge... og det
ville højst sandsynligt slet, slet ikke fungere for mig... men jeg kan da
godt indimellem have den her lyst til at være "a woman behind the man"... og
ikke skulle være så pokkers aktiv og udfarende som man f.eks. oftest er nødt
til at være jobmæssigt.

Jeg er nok meget gammeldags følelsesmæssigt, hmmm...... og seksuelt... det
her kan jeg vist ikke forklare... Men altså jeg kan f.eks. vildt godt lide
tanken om at være min mands, at jeg glæder ham, at han "ejer" mig osv.
Det harmonerer bare slet ikke i mit hovede, med at jeg skulle udøve
baby-care på ham...
Tænk, så ville jeg nok have det bedre med at udøve baby-care på en vildt
fremmed. Det kunne jeg måske endda se det sjove/hyggelige i... ved ikke
hvorfor tingene ændre karakter, i samme øjeblik jeg er involveret i en mand
følelsesmæssigt...

> Orv, hvis jeg nogensinde siger det til andre - kommer jeg til at fremstå
> som en fuldblods mandschauvinist

Mandschauvanisme er ikke pr. default en negativ ting - det er når den bruges
som skalkeskjul for nedsættende behandling af sin kvinde, at den er kørt af
sporet. Hvis mandschauvanisme f.eks. defineres som en hævdelse af ældgamle
mandlige værdier - så synes jeg på mange måder det er helt fint *G*
Jeg er vist i mit milde hjørne i dag *LOL*

> >Egentlig kan jeg godt føle lidt, at det burde være noget man kan sætte
sig
> >ud over - og bare nyde seksualiteten, uanset hvilket udtryk den får - når
nu
> >man elsker hinanden, men i praksis tror jeg ikke det ville lykkedes mig.
>
> Jamen, det er da et præcist svar. Jeg forstår godt hvad du siger, men
> jeg forstår dig ikke - men som du ved respekterer jeg dig højt, og er
> glad for dit svar.

Lyder dejligt.....

Tusinde hilsner
Søs

---

Tue, 10 Jul 2001 11:49:02 +0200 skrev "Sott" <sott@post.tele.dk>

Hej Sott,

>> Så vinker jeg også - hun er nemlig sød :)
>Jepser - og her i weekenden fandt jeg også ud af, at hun er lidt fræk

Uhh, den slags tør jeg slet ikke høre om...

>Jeg kommer i tanke om, at jeg ofte under "ophedede diskussioner" har tænkt,
>at mænd i langt mere udpræget grad er fragmentariske, mens kvinder bruger
>megen energi på også at strukturere og "samle" indeni hovedet... måske er
>det det, der gør at seksualiteten betyder så meget for hvordan jeg generelt
>opfatter min partner, jeg danner helheder...

Interessant...

>Jeg har ikke noget imod at føle mig gammeldags længere - skal jeg være helt
>ærlig, så kunne jeg da ofte godt tænke mig en mand der kunne forsørge mig,
>og så stod jeg og ventede med maden klar, når han fik fri fra arbejde og
>ungerne havde mig hjemme... og jeg ville bage og nusse og hygge...

Hov, den slags tanker er slet ikke reserveret til jer kvinder - selvom
jeg ved detb overhovedet ikke kunne fungere, er jeg da heller ikke fri
for tanken om at gå og nusse rundt herhjemme og tilberede et festmåltid
til når Nicolai komme hjem :)

>Det harmonerer bare slet ikke i mit hovede, med at jeg skulle udøve
>baby-care på ham...

Som sagt forstår jeg hvad du siger, og fashineres af hvor forskellig
vore tanker dog kan være...

>Hvis mandschauvanisme f.eks. defineres som en hævdelse af ældgamle
>mandlige værdier - så synes jeg på mange måder det er helt fint *G*

Tro mig, hvis en mand komme til at være fortaler fro den samme holdning,
bliver han af de fleste opfattet som et antikveret mosefund, der burde
skamme sig!

Knus!


René
www.rene.hjorth.com

---

Hej René :0)

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:fkkmkt4b6j14g4lnphnqhmdn951m233nvh@4ax.com...

> Uhh, den slags tør jeg slet ikke høre om...



> >Jeg har ikke noget imod at føle mig gammeldags længere - skal jeg være
helt
> >ærlig, så kunne jeg da ofte godt tænke mig en mand der kunne forsørge
mig,
> >og så stod jeg og ventede med maden klar, når han fik fri fra arbejde og
> >ungerne havde mig hjemme... og jeg ville bage og nusse og hygge...
>
> Hov, den slags tanker er slet ikke reserveret til jer kvinder - selvom
> jeg ved detb overhovedet ikke kunne fungere, er jeg da heller ikke fri
> for tanken om at gå og nusse rundt herhjemme og tilberede et festmåltid
> til når Nicolai komme hjem :)

På en eller anden måde er det (ofte) frustrerende at rumme disse
modsatrettede (instinktive) følelser/lyster, for langt størstedelen af tiden
er det ikke muligt at tilgodese de behov, som følger i kølvandet, og derfor
ender man (jeg) med uopfyldte behov. Uopfyldte behov kan godt sænke et
ellers højt tilfredshedsniveau.

> Som sagt forstår jeg hvad du siger, og fashineres af hvor forskellig
> vore tanker dog kan være...

Det er vel derfor man kan kommunikere hele livet og stadig ikke være
"færdige".... en evig proces mod større forståelse :0)

> >Hvis mandschauvanisme f.eks. defineres som en hævdelse af ældgamle
> >mandlige værdier - så synes jeg på mange måder det er helt fint *G*
>
> Tro mig, hvis en mand komme til at være fortaler fro den samme holdning,
> bliver han af de fleste opfattet som et antikveret mosefund, der burde
> skamme sig!

Ja, og hvis en kvinde taler om, at hun gerne vil ind til sin femininitet, og
(gisp) at hun finder noget af sin største glæde - i at glæde den mand hun
elsker... så kommer kvindesagsforkæmperne efter hende. For det er svært at
bevare et nuanceret syn på det, og forholde sig til, at det ikke
nødvendigvis medfører at kvinden så laver alt i hjemmet, og manden sidder
med en øl foran tv'et :-/

Selv antikverede mosefund kan være sexede *G*

Tusinde hilsner
Søs

---

Rene' Hjorth <rhjorth@spamcop.net> skrev:
> Mon, 9 Jul 2001 20:08:17 +0200 skrev "Sott" <sott@post.tele.dk>
> >Psykologisk sidder jeg med nogle lidt ustrukturerede tanker om, at jeg et
> >eller andet sted måske gerne vil have lov at opfatte manden som jægeren, den
> >udfarende kraft, den beskyttende, den hvis skulder jeg kan hvile panden
> >mod...
>
> Jamen for pokker, det er jo en håbløs gammeldags kønsopfattelse - han
> kvindesagskampen vtterligt spildt de sidste 2-300 år?

Det er bare skønt at det er sådan. Og det vil nok fortsætte.

--
Gunnar Vestergaard
668 - Neighbour of the Beast

---

Rene' Hjorth wrote:
>
> Hej alle

Hej

> Og især hej Piger - det er nemlig bl.a. jer jeg har sværest ved at
> forstå

Jamen så er du jo ikke så forskellig fra os rigtige mænd ali'vel...
Vi synes nemlig osse at piger er smadderunderlige

> Seriøst, et spørgsmål, eller en tanke jeg har så pokkers svært ved at
> forstå, kunne jeg godt tænke mig at dele med alle jer andre...
>
> Det er ikke nogen hemmelighed at min lille kæreste, Nicolai, er
> infantilist - altså en lille trold der tænder på at få ble på, en
> sutteflaske, blive madet oig generelt blive behandlet som en baby, dog
> er bleen vist det vigtigeste.

Ja, det er der jeg ikke helt kan følge jer. Aldersrollespil
er rigtig sjovt, og fedt, men det fede er da netop at man
stimulerer hinanden, altså ekstra-stimulation ud over den
rent seksuelle. Den "lille" tænder på at føle sig tryg og
beskyttet og lidt ejet, og den "store" tænder på at give
tryghed og beskyttelse og lidt på at eje (eller mere end
lidt hvis han er til D/s).

Men for Nicolai er bleen det vigtigste, og det lyder som
noget fetiscisme, hvor samspillet kommer i anden række.

Det skægge er at signaler pingponger frem og tilbage mellem
en selv og partneren, og man bliver mere og mere stimuleret,
fordi man begge to tænder på konteksten og den anden (adfærd,
udseende og så videre).

Og så her jeg naturligvis heller aldrig forstået fetichisme.
En pige er mest sexet iført langt hår, bare tæer og så et
meget lille og kort stykke kjole-agtigt tøj. Jeg gider slet
ikke alt det der med højhælede sko, smykker og dyrt tøj med
indviklede farver og mønstre.



En helt anden ting er så at jeg synes at bleer og drenge
generelt er hamrende usexede, men det er jo detaljer.

En anden ting, ihvertfald halvvejs på detailniveau, er
at jeg synes at "spædbørn" er for små. Regressionen er så
voldsom at den er svær at tage seriøst. Desuden synes
jeg heller ikke at man kan tillade sig at spanke eller
bolle "blebørn".

> Det er heller ikke nogen hemmelighed at jeg suverent nyder at være
> Storebror, altså praktiserer en del af min kærlighed ved at være den der
> giver ham ble på, den der mader ham, sikrer at sutteflasken er den rette
> og at det rette tøjdyr er der når han engang imellem får en
> godnathistorie.

Du får da bare stimuleret dine beskytterinstinkter. Det er den
naturligste ting i verden. I princippet er det mere naturligt
end at få stimuleret ens seksuelle instinkter. (Jeg har et
eksempel som ville være hamrende off-topic herinde, omkring
hvordan bøssegener i bestemte situationer giver god biologisk
mening. Spørg i e-mail eller i dk.videnskab hvis du er
nysgerrig)

> Men jeg fatter ikke at jeg bliver opfattet af andre infantelister som
> noget ganske unikt - at jeg synes det er sjovt at være en

Hvad mener du? Nu kan jeg slet ikke forstå hvad du skriver.
Hvorfor opfatter infantilisterne dig som unik?

> kæreste/partner der er Storebror/Far (eller Storesøster/Mor/Tante for
> det heteroseksuelle), gør er jeg er en af de ganske ganske få?

Det venstreorienterede samfund som vi er vokset op i gør alt
hvad det kan for at undertrykke og udslette folks naturlige
instinkter, især beskytterinstinkter og kønsinstinkter.

> Jeg har simpelthen ikke længere tal på hvor mange (primært
> heteroseksuelle) fyre jeg har snakket med, som mistede deres
> kæreste/kone/(fyr) på det grundlag...
>
> Hvordan de tog modet til sig og fortalte deres nye potentielle kæreste
> at de var til bleer og evt. babybehandling, og det eneste de behøvede af
> hende, var at kunne acceptere denne af deres lyst, og hverken behøvede

Jeg kan da godt se problemet. Hvis en pige hører at hendes nye
kæreste er vild med at få ble på, så forestiller hun sig jo at
der vil være en tredjeperson der går ind og tilfredsstiller
kærestens behov. Og det bryder hun sig ikke spor om. (hint:
piger kan osse godt ha' ejerfornemmelser, det er slet ikke
noget vi mænd har patent på)

> at deltage eller andet - den rene og skære accept havde været en god
> start.

Ejerfornemmelser. Pardannelsesinstinkt. Det er helt naturligt
at ønske at være to og at gøre så meget som muligt sammen.
Vi accepterer naturligvis at hinanden har venner/veninder af
samme køn, uden de store problemer, men ideen er at sex og
alt hvad der ligner er noget som man kun gør med hinanden.
Så er der enkelte personer hvor instinkterne ikke er skruet
rigtig på plads (især mænd), plus der er en masse kultur som
modsiger vores instinkter og opfordrer til at man boller med
alt og alle og undlade at binde sig.

> Men hvad går galt? Hvorfor sker der det at pigen i 99 udaf 100 tilfælde
> beslutter at fyren pludselig ikke duer til et forhold, at han skal
> droppes, at deres ægteskab på ophøre og at han er syg, pervers og helt
> forkert?

Fordi at feministernes og de andre venstresnoedes prædiken ikke
kan lave om på de instinkter som er blevet rafinneret gennem
hundrede tusinde generationer indtil de virker imponerende godt
i den naturlige situation hvor de er udviklet.

Piger vil gerne beskyttes, og har svært ved at opfatte sig selv
som "den store" i et seksuelt forhold. Det går mod de instinkter
som de fleste piger er født med.

Vi mænd har heller ikke et udseende der stimulerer beskytter-
instinkterne hos andre. Helt konkret er vi betydeligt større
end piger er, og hvis man ser ordentligt efter så vil man kon-
statere at piger bliver ved med at bevare et neotont (barnligt)
udseende gennem det meste af livet - det er slitage og overvægt
og manglende vedligeholdelse der får piger til at se gamle ud,
ikke en fremskreden alder i sig selv. Stik modsat med os mænd,
vi forandrer os voldtsomt udseende-mæssigt fra vi bliver født
og til vi er et sted i 20'erne.

Alt i alt opfordrer *vi* ikke gennem vores udseende pigerne til
at de skal tage sig af os. Altså lige opnær de der drenge fra
popgrupperne der er lidt vilde (og meget pjattede) og som ofte
ser unaturligt unge ud (ligner teenagere selv om de er midt i
20'erne) og derfor hos pigerne inspirerer fantasier om at
"tage sig af" og "få sat skik på".

Vores adfærd kan godt være neoton ved festlige lejligheder
(de fleste mænd bliver ved med at lege gennem hele livet.
Computerspil, sport, rollespil, brætspil...) og det må
utvivlsomt virke en smule stimulerende på pigerne, men
altså ikke nok.

> Jeg FATTER det ikke, og hver eneste gang prøver jeg at forklare disse
> fyre at der findes MASSERE af søde piger/kvinder, der IKKE har det samme
> indskrænkede forhold til seksuallitet som de piger/kvinder de har mødt,
> men mine argumenter begynder at være lidt tynde...

Der er selvfølgelig nogle piger der kan tolerere en infantilistisk
mand, og endda nogle få der ville blive glade for at møde end, men
de udgør et mindretal.

> Jeg tror at der sikker er nogle af disse fyre der sikkert har været
> nogle sølle kvaj, der ikke har været værd for pigen at holde fat på, og
> at hun måske har brugt deres seksuallitet som en årsag, som en slags
> forsvarmekanisme.

Det er der også. Men helt sikkert ikke dem alle sammen.

> Men måske er problemet et helt andet, altså en del af den kvindelige
> psyke som jeg ikke forstår?

Dit udgangspunkt er vel ikke at mænd og kvinder har de samme
instinkter?

> Piger/kvinder - hvordan ville I have det hvis I havde mødt en sød fyr,
> der en aften forklarede jer at han havde brug for at fortælle om sine
> inderste fantasier, og det var bleer, og det var vigtigt for ham at I
> accepterede det?
>
> At accept var det primære, og at en aaaaaanelse deltagelse fra jeres
> side omkring at engang imellem give hgam bleen på e.l. blive blive
> gengældt med stor taknemmelighed, men at accept af hans fantasi var mere
> end nok?

Nej men pigerne kan ikke tro på at han så ikke vil gå til en
tredjeperson for at få sine behov opfyldt. Det er en meget stor
del af problemet. Det byder deres instinker voldsomt imod at
han har et (mere eller mindre) seksuelt behov som de ikke kan
(eller vil) opfylde.

> Jeg glæder mig meget til et svar - der er sgu' en stak rigtigt søde
> heterofyre der har mistet lidt af deres tiltro til at de søde piger
> findes - og hvor sært det end lyder - denne tiltro vil jeg gerne
> genskabe...

Det lyder ikke spor sært. Jeg er da også idealist. Når jeg
hører at bøsserne i Danmark er holdt op med at bruge kondomer,
så kommer det jo egentlig ikke mig spor ved (den eneste bøsse
jeg tilnærmelsesvis kender er dig). Men jeg bliver alligevel
bekymret og tænker lidt over om der mon er noget jeg kan gøre
ved sagen (det var der så ikke på daværende tidspunkt).

Ikke noget mærkeligt i det, det er helt naturligt.

> René

--
Peter Knutsen

Her er et link til et website som ikke handler om infantilisme.
Det er det eneste "ageplay" site jeg har kunnet finde, det
handler om ældre "børn".
<http://www.mybdsm.com/pages/Vamp/lgl/intro.html>

---

On Mon, 09 Jul 2001 21:11:11 +0200, Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>
wrote:

Hej Peter,

Jeg blander mig også lige, da jeg synes noget af det du skriver
fortjener et svar herfra.

>Men for Nicolai er bleen det vigtigste, og det lyder som
>noget fetiscisme, hvor samspillet kommer i anden række.

Det svinger noget, men i hovedtræk har du ret. Til gengæld er
babylegene det der gør det fedt for René at være med.

>En anden ting, ihvertfald halvvejs på detailniveau, er
>at jeg synes at "spædbørn" er for små. Regressionen er så
>voldsom at den er svær at tage seriøst. Desuden synes
>jeg heller ikke at man kan tillade sig at spanke eller
>bolle "blebørn".

Nu er det heller ikke lige spædbarn som jeg vil være, det vil
simpelthen være for kedelig.

Det er svær prøcis at beskrive det, fordi det man tager lidt fra flere
aldersgrupper og kombinerer. Og så tager man nogle ting med som slet
ikke hører hjemme, fordi jeg tænder på det.

Jeg tror ikke jeg er typisk for en AB (voksen baby). Jeg er nok noget
mere avanceret.

Jeg håber så sandelig ikke at man spanker eller boller børn, uanset
hvilken alder de har. Med mindre de er over 15 <G>. Men i vores
rollespil, så har jeg ikke noget problem med at der indgår lidt smæk,
eller lidt "behandling" af numsen eller tissemanden.

Egentlig sex er sjældent set sammen med blelegene, det er som oftest 2
forskellige ting.

Jeg sad lidt og overvejede Sott og Kirstines kommentarer, og for mig
ser det ud som om de tror at blelegene er nogen der foregår døgnet
rundt, alle ugens dage.

Det virker på mig som om de vil kaste århundredes kønskamp over styr
for at få en mand der er den stærke.

Det er jo bare en leg vi leger en gang imellem. Og selvom fantasien om
at blive tvunget til at være baby i lang tid, kan virke spændende, så
ville jeg komme til at kede mig efter et par timer. Jeg er for
intelligent til kun at være baby.

- Nicolai
--
http://infantilism.org - Yes, diapers and sex do mix!
http://babylai.infantilism.org - personal pics, movies & info

---

Nicolai wrote:
>
> On Mon, 09 Jul 2001 21:11:11 +0200, Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>
> wrote:
>
> Hej Peter,

Helt i orden.

> Jeg blander mig også lige, da jeg synes noget af det du skriver
> fortjener et svar herfra.
>
> >Men for Nicolai er bleen det vigtigste, og det lyder som
> >noget fetiscisme, hvor samspillet kommer i anden række.
>
> Det svinger noget, men i hovedtræk har du ret. Til gengæld er
> babylegene det der gør det fedt for René at være med.

OK.

> >En anden ting, ihvertfald halvvejs på detailniveau, er
> >at jeg synes at "spædbørn" er for små. Regressionen er så
> >voldsom at den er svær at tage seriøst. Desuden synes
> >jeg heller ikke at man kan tillade sig at spanke eller
> >bolle "blebørn".
>
> Nu er det heller ikke lige spædbarn som jeg vil være, det vil
> simpelthen være for kedelig.

Jeg er ikke helt stærk i definitionerne mht. spædbørn og
blebørn ogsåvidre. Hvad fiktiv aldersgruppe snakker vi om?

> Det er svær prøcis at beskrive det, fordi det man tager lidt fra flere
> aldersgrupper og kombinerer. Og så tager man nogle ting med som slet

Ja, jeg ved godt at aldersrollespil yderst sjældent handler
om en konkret defineret aldersgruppe. Men man kan jo alligevel
godt snakke om forskellige typer. LGL har en lang liste af
aldersgrupper som hun alle synes er sjove, men på forskellig
måde. Jeg kan godt lide slavepiger der opfører sig lidt
barnligt, sådan henad midten af teenage årene eller lidt yngre.

Jeg mener, så behøver de ikke at være alt for barnlige og
ustrukturerede, men kan stadig lade som om de er naive og
enormt nysgerrige.

Det handler dels om kommunikation (jeg kommer mildt sagt
dårligt ud af det med folk under ca 10 år, uanset kontekst)
og dels om "legalitet". Det føles perverst og kontrainstinktivt
at tænde på og dyrke sex med en person der opfører sig som et
lille barn. Eller sagt på en anden måde: blodfordelingen
virker ikke som den skal.

Det virker også utroværdigt hvis en person der opfører sig
som en 5- eller 10-årig er enormt nysgerrig og interesseret
i sex.

> ikke hører hjemme, fordi jeg tænder på det.

Hvad for eksempel?

Nåja, spanking er en ting, som de færreste vel har oplevet
som børn.

> Jeg tror ikke jeg er typisk for en AB (voksen baby). Jeg er nok noget
> mere avanceret.

Måske.

> Jeg håber så sandelig ikke at man spanker eller boller børn, uanset
> hvilken alder de har. Med mindre de er over 15 <G>. Men i vores

Jeg er principielt modstander af at man tildeler og fratager folk
rettigheder på baggrund af kronologisk alder, men for langt
størstedelen af befolkningen passer en aldersgrænse på 15 år
udmærket. Det er således kun et lille mindretal der under-
trykkes af lovgivningen.

> rollespil, så har jeg ikke noget problem med at der indgår lidt smæk,
> eller lidt "behandling" af numsen eller tissemanden.

Jeg synes det føles dybt perverst at dyrke D/s uden at der er
sex indblandet. Sådan lidt distanceret. Jeg vil hellere helt
tæt på og gøre det personligt og intimt. Asexuel D/s kan nemt
komme til at virke følelseskoldt, overfladisk og stiliseret.

> Egentlig sex er sjældent set sammen med blelegene, det er som oftest 2
> forskellige ting.

Ja, det er vel svært for Rene at bolle dig når du har ble på

> Jeg sad lidt og overvejede Sott og Kirstines kommentarer, og for mig
> ser det ud som om de tror at blelegene er nogen der foregår døgnet
> rundt, alle ugens dage.

Jeg har faktisk aldrig rigtig tænkt over blelege, men det jeg har
hørt er da også om folk der godt kan lide at have en tynd ble på
meget af dagen, f.eks. mens de går på arbejde.

> Det virker på mig som om de vil kaste århundredes kønskamp over styr
> for at få en mand der er den stærke.

De har sat sig ud over den politiske ideologi og fundet tilbage
til deres medfødte naturlige instinkter.

> Det er jo bare en leg vi leger en gang imellem. Og selvom fantasien om
> at blive tvunget til at være baby i lang tid, kan virke spændende, så
> ville jeg komme til at kede mig efter et par timer. Jeg er for
> intelligent til kun at være baby.

Endnu en grund til at jeg ikke er til helt små "børn". Dem kan
man ikke føre en intelligent samtale med. Dvs. så skal man
hele tiden til have pigen til at skifte mellem at være voksen
og lille. Jeg er nok den dovne type der er til 24/7 fordi det
er nemmere at finde ud af - man skal ikke hele tiden huske
på om hun er "i rolle" eller ej. Desuden, hvis der er tale om
"mild ageplay" så er forskellen på "i rolle" og "udenfor rolle"
væsentligt mindre, så man slipper for forstyrrende overgange.

> - Nicolai

--
Peter Knutsen

---

On Tue, 10 Jul 2001 00:01:05 +0200, Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>
wrote:

>Jeg er ikke helt stærk i definitionerne mht. spædbørn og
>blebørn ogsåvidre. Hvad fiktiv aldersgruppe snakker vi om?

Hvis jeg skal sætte definition på, så må det være en dreng på 5 år,
som endnu ikke er pottetrænet.

Men det er svært, for hvis jeg skal liste de ting op, som jeg tænder
på, er det bl.a. bleskifte, blive madet, blive puslet om,
umynddiggjort ved at blive klædt/af på af en anden, få børstet tænder
af en anden, blive vasket af en anden. Så jeg er måske i virkeligheden
på et lidt yngre plan.

Men som sagt, så er det også lidt kedeligt at være så ung at man ikke
kan være interaktiv med verden omkring dig.

En del tænder også på at være noget ældre (10-12-15 år), og få ble på
og blive behandlet som baby, som straf fordi de tisser i sengen
og/eller opfører sig barnligt.

>Det virker også utroværdigt hvis en person der opfører sig
>som en 5- eller 10-årig er enormt nysgerrig og interesseret
>i sex.

Ja, når vi snakker babyalderen, så er det jo ikke så meget sex.

>> ikke hører hjemme, fordi jeg tænder på det.

>Hvad for eksempel?

>Nåja, spanking er en ting, som de færreste vel har oplevet
>som børn.

Numselege.... Lavement.... For nu at nævne et par stykker.

>tæt på og gøre det personligt og intimt. Asexuel D/s kan nemt
>komme til at virke følelseskoldt, overfladisk og stiliseret.

Jeg tror jeg forstår hvad du mener. Men de fleste vi har haft besøg af
her, er heteroseksuelle, derfor er det meget sjældent vi kan blande
sex med i det.

>Jeg har faktisk aldrig rigtig tænkt over blelege, men det jeg har
>hørt er da også om folk der godt kan lide at have en tynd ble på
>meget af dagen, f.eks. mens de går på arbejde.

Det er, som jeg tidligere har skrevet, for mange i høj grad en
livsstil. Og livsstilen kan være at have ble på 24/7.

Men jeg gør det ikke, ikke mindst fordi jeg jo er ret åben og
offentlig, og derfor synes jeg ikke jeg skal blande arbejde og den del
af min fritid mere sammen end højest nødvendigt.

- Nicolai
--
http://infantilism.org - Yes, diapers and sex do mix!
http://babylai.infantilism.org - personal pics, movies & info

---

Mon, 09 Jul 2001 21:11:11 +0200 skrev Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>

Hej Peter!

>Jamen så er du jo ikke så forskellig fra os rigtige mænd ali'vel...
>Vi synes nemlig osse at piger er smadderunderlige

Ja, ikk'? På den anden side er det vel blot interessant med lidt daglig
mystik?

>Aldersrollespil
>er rigtig sjovt, og fedt, men det fede er da netop at man
>stimulerer hinanden, altså ekstra-stimulation ud over den
>rent seksuelle. Den "lille" tænder på at føle sig tryg og
>beskyttet og lidt ejet, og den "store" tænder på at give
>tryghed og beskyttelse og lidt på at eje (eller mere end
>lidt hvis han er til D/s).

100% korrekt - det er hovedet på sømmet!

>Men for Nicolai er bleen det vigtigste, og det lyder som
>noget fetiscisme, hvor samspillet kommer i anden række.

Måske er det begge dele vi snakker om? (han ER jo kompleks) - både
aldersrollespil og en blefetish i en skønsom forvirring, og hvor jeg kan
blande de signer jeg har lyst til, fra begge verdenen, som de virker
bedst, og lade ham derved hoppe ind- og ud af de forskellige roller.

>Det skægge er at signaler pingponger frem og tilbage mellem
>en selv og partneren, og man bliver mere og mere stimuleret,
>fordi man begge to tænder på konteksten og den anden (adfærd,
>udseende og så videre).

Ja, præcist.

>En helt anden ting er så at jeg synes at bleer og drenge
>generelt er hamrende usexede, men det er jo detaljer.

Præcist - jeg synes at bleer er usexede, men at drenge(fyre) er (kan
være) sexede, og at se de samme fyre blive sendt af bleerne, gør
kombinationen sexet

>En anden ting, ihvertfald halvvejs på detailniveau, er
>at jeg synes at "spædbørn" er for små. Regressionen er så
>voldsom at den er svær at tage seriøst. Desuden synes
>jeg heller ikke at man kan tillade sig at spanke eller
>bolle "blebørn".

Igen har du ret, hvilket nok også er en årsag til at vi ikke dyrker sex
når det er aldersrollespil vi har gang i - du dyrker ikke sex med en
baby!

Det burde jeg måske fokusere på - men rollespillet er typisk at jeg
giver Nicolai den storte babytur med ble, sutteflaske, babytøj og det
hele, og han så kan sidde og putte ind til mig mens vi ser tegnefilm.

AT samme hændelse så stadig kan findes I hans fantasi når vi senere
eller en anden dag dyrker traditionel sex, er en ganske anden ting.

Men kærligheden er der plads til, mon ikke der er plads til kælen
omsorg!

>> Storebror, altså praktiserer en del af min kærlighed ved at være den der
>> giver ham ble på, den der mader ham, sikrer at sutteflasken er den rette
>Du får da bare stimuleret dine beskytterinstinkter. Det er den
>naturligste ting i verden. I princippet er det mere naturligt
>end at få stimuleret ens seksuelle instinkter.

Ja, igen har du enestående ret.

>(Jeg har et eksempel som ville være hamrende off-topic herinde, omkring
>hvordan bøssegener i bestemte situationer giver god biologisk
>mening. Spørg i e-mail eller i dk.videnskab hvis du er
>nysgerrig)

Interessant - vi gerne se en e-mail om det!

>> Men jeg fatter ikke at jeg bliver opfattet af andre infantelister som
>> noget ganske unikt - at jeg synes det er sjovt at være en
>Hvad mener du? Nu kan jeg slet ikke forstå hvad du skriver.
>Hvorfor opfatter infantilisterne dig som unik?

Fordi jeg godt kan li' at være Storebror, fordi jeg accepterer at
Nicolai har de lyster han har, fordi jeg respekterer ham på grund af
hans lyster og på trods af hans lyster, at jeg er den jeg er.

Det synes jeg overhovedet ikke er noget særligt - udover basis
ingrediens nr. 1 i ethvert kærligt forhold, men for næsten dem alle
sammen har de prøvet præcist det modsatte, men afvisning, intolerence,
opbrud og skilsmisse

>Det venstreorienterede samfund som vi er vokset op i gør alt
>hvad det kan for at undertrykke og udslette folks naturlige
>instinkter, især beskytterinstinkter og kønsinstinkter.

Om det er venstreorienteret ved jeg ikke, men vores verden er helt klart
lagt an på at beskyttertrangen KUN kommer fra morene, hvis det er fra en
far, storebror eller onkel, bliver mange pludselig mistænksomme...

>Jeg kan da godt se problemet. Hvis en pige hører at hendes nye
>kæreste er vild med at få ble på, så forestiller hun sig jo at
>der vil være en tredjeperson der går ind og tilfredsstiller
>kærestens behov. Og det bryder hun sig ikke spor om. (hint:
>piger kan osse godt ha' ejerfornemmelser, det er slet ikke
>noget vi mænd har patent på)

Jamen, det hendes nye kæreste ønsker et at hun giver ham lov til selv at
tage ble på, at blot acceptere det - og derudover drømme om at det er
HENDE der giver ham den på.

>Så er der enkelte personer hvor instinkterne ikke er skruet
>rigtig på plads (især mænd), plus der er en masse kultur som
>modsiger vores instinkter og opfordrer til at man boller med
>alt og alle og undlade at binde sig.

Desværre, ja.

>> Men hvad går galt? Hvorfor sker der det at pigen i 99 udaf 100 tilfælde
>> beslutter at fyren pludselig ikke duer til et forhold, at han skal
>> droppes, at deres ægteskab på ophøre og at han er syg, pervers og helt
>> forkert?
>
>Fordi at feministernes og de andre venstresnoedes prædiken ikke
>kan lave om på de instinkter som er blevet rafinneret gennem
>hundrede tusinde generationer indtil de virker imponerende godt
>i den naturlige situation hvor de er udviklet.

Det virker jo som om at du har ret, på grundlag af hvad de modige og
ærlige piger her i konferencen skriver - måske var det også basalt set
hvad jeg troede (frygtede), men selv opfattede som en 100% gammeldags
forklaring.

Ak ja, barn af en pædagog

>Der er selvfølgelig nogle piger der kan tolerere en infantilistisk
>mand, og endda nogle få der ville blive glade for at møde end, men
>de udgør et mindretal.

Suk, det er sørgeligt, men du har ret...

Men helt ærligt - der går så mange storke-stupide fyre rundt med en pige
om halsen, og disse dejlige, intelligenbte og følsomme fyre kan ikke
finde en sød pige - ak, verdenen er uretfærdigt

>> Men måske er problemet et helt andet, altså en del af den kvindelige
>> psyke som jeg ikke forstår?
>
>Dit udgangspunkt er vel ikke at mænd og kvinder har de samme
>instinkter?

Gudfader bevares nej Kvinder er et folk for sig

>> Jeg glæder mig meget til et svar - der er sgu' en stak rigtigt søde
>> heterofyre der har mistet lidt af deres tiltro til at de søde piger
>> findes - og hvor sært det end lyder - denne tiltro vil jeg gerne
>> genskabe...
>
>Det lyder ikke spor sært. Jeg er da også idealist. Når jeg
>hører at bøsserne i Danmark er holdt op med at bruge kondomer,
>så kommer det jo egentlig ikke mig spor ved (den eneste bøsse
>jeg tilnærmelsesvis kender er dig). Men jeg bliver alligevel
>bekymret og tænker lidt over om der mon er noget jeg kan gøre
>ved sagen (det var der så ikke på daværende tidspunkt).

Well, tak min ven - at jeg ikke har brugt kondom i over 8 år, har så en
ganske andet årsag, såsom monogami og deslige

Men, ja - du har ret, jeg er idealist og forstår ikke mennesker små
problematikker, når de kommer i vejen for kærligheden.


René
www.rene.hjorth.com

---

Rene' Hjorth wrote:
>
> Mon, 09 Jul 2001 21:11:11 +0200 skrev Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>
>
> Hej Peter!

Hej

> >Jamen så er du jo ikke så forskellig fra os rigtige mænd ali'vel...
> >Vi synes nemlig osse at piger er smadderunderlige
>
> Ja, ikk'? På den anden side er det vel blot interessant med lidt daglig
> mystik?

Joda, jeg har længe haft en mistanke om at det er en af grundene
til at piger er så spændende.

> >Aldersrollespil
> >er rigtig sjovt, og fedt, men det fede er da netop at man
> >stimulerer hinanden, altså ekstra-stimulation ud over den
> >rent seksuelle. Den "lille" tænder på at føle sig tryg og
> >beskyttet og lidt ejet, og den "store" tænder på at give
> >tryghed og beskyttelse og lidt på at eje (eller mere end
> >lidt hvis han er til D/s).
>
> 100% korrekt - det er hovedet på sømmet!



> >Men for Nicolai er bleen det vigtigste, og det lyder som
> >noget fetiscisme, hvor samspillet kommer i anden række.
>
> Måske er det begge dele vi snakker om? (han ER jo kompleks) - både

Piger er også komplekse - en af grundene til at de er sjove
at forfølge og lege med.

> aldersrollespil og en blefetish i en skønsom forvirring, og hvor jeg kan
> blande de signer jeg har lyst til, fra begge verdenen, som de virker
> bedst, og lade ham derved hoppe ind- og ud af de forskellige roller.

Lyder rodet.

> >En helt anden ting er så at jeg synes at bleer og drenge
> >generelt er hamrende usexede, men det er jo detaljer.
>
> Præcist - jeg synes at bleer er usexede, men at drenge(fyre) er (kan
> være) sexede, og at se de samme fyre blive sendt af bleerne, gør
> kombinationen sexet

Det handler i høj grad om at den anden person er tændt. Hvis
jeg render ind i en pige som er helt vild med at gå med sandaler,
fordi hun så føler sig mere feminin, så kan jeg da godt
acceptere det, fordi i sidste ende får jeg det sjovere når hun
er glad og tændt.

> >En anden ting, ihvertfald halvvejs på detailniveau, er
> >at jeg synes at "spædbørn" er for små. Regressionen er så
> >voldsom at den er svær at tage seriøst. Desuden synes
> >jeg heller ikke at man kan tillade sig at spanke eller
> >bolle "blebørn".
>
> Igen har du ret, hvilket nok også er en årsag til at vi ikke dyrker sex
> når det er aldersrollespil vi har gang i - du dyrker ikke sex med en
> baby!

Nej.

Men så forsvinder lidt af pointen vel? Alt det besvær og så får
du ikke engang nogen belønning for det...

> Det burde jeg måske fokusere på - men rollespillet er typisk at jeg
> giver Nicolai den storte babytur med ble, sutteflaske, babytøj og det
> hele, og han så kan sidde og putte ind til mig mens vi ser tegnefilm.

Jeg tror ikke jeg ville kunne blive fuldstændig aseksuel.
Hvis jeg sidder og putter med en slavepige, så er det da
fordi jeg er helt vildt glad for hende. Måske kæler jeg
lidt for hende. Men princippet er at hun ikke kan vide om
der pludselig skal dyrkes sex.

> AT samme hændelse så stadig kan findes I hans fantasi når vi senere
> eller en anden dag dyrker traditionel sex, er en ganske anden ting.
>
> Men kærligheden er der plads til, mon ikke der er plads til kælen
> omsorg!

Joda. Men jeg ville befinde mig bedst hvis situationen når som
helst kunne blive seksuel. Det meste af tiden boller man jo
ikke, men laver andre ting.

> >(Jeg har et eksempel som ville være hamrende off-topic herinde, omkring
> >hvordan bøssegener i bestemte situationer giver god biologisk
> >mening. Spørg i e-mail eller i dk.videnskab hvis du er
> >nysgerrig)
>
> Interessant - vi gerne se en e-mail om det!

OK. Du må naturligvis gerne videresende den til din dreng, hvis
du har lyst.

> >> Men jeg fatter ikke at jeg bliver opfattet af andre infantelister som
> >> noget ganske unikt - at jeg synes det er sjovt at være en
> >Hvad mener du? Nu kan jeg slet ikke forstå hvad du skriver.
> >Hvorfor opfatter infantilisterne dig som unik?
>
> Fordi jeg godt kan li' at være Storebror, fordi jeg accepterer at

Mht. de med storebror/forælder så er jeg ikke helt sikker på
hvor jeg ville stå. På den anden side er det jo aldrig formelt.
Jeg ville aldrig foreslå at pigen skulle begyndte at kalde mig
"far". Det er nok mest en stemning af "ældre person med ansvar,
yngre person uden".

> Nicolai har de lyster han har, fordi jeg respekterer ham på grund af
> hans lyster og på trods af hans lyster, at jeg er den jeg er.

Ud over det, er du jo også selv i høj grad med på legen.

> Det synes jeg overhovedet ikke er noget særligt - udover basis
> ingrediens nr. 1 i ethvert kærligt forhold, men for næsten dem alle
> sammen har de prøvet præcist det modsatte, men afvisning, intolerence,
> opbrud og skilsmisse

Det er altid sørgeligt når den slags sker. Omvendt synes jeg
også det er sørgeligt og patetisk når folk bliver sammen
selv om de vile trives bedre hver for sig.

> >Det venstreorienterede samfund som vi er vokset op i gør alt
> >hvad det kan for at undertrykke og udslette folks naturlige
> >instinkter, især beskytterinstinkter og kønsinstinkter.
>
> Om det er venstreorienteret ved jeg ikke, men vores verden er helt klart
> lagt an på at beskyttertrangen KUN kommer fra morene, hvis det er fra en
> far, storebror eller onkel, bliver mange pludselig mistænksomme...

Så snakker vi vist snarere om plejeinstinkter, der er noget
lidt andet (forskellen er dog meget diffus).

Hvis en mand går på gaden og ser et barn blive overfaldet, så
vil han da naturligvis forsvare barnet. Intet suspekt i det.

Men jeg kan godt se hvad du mener mht. andre situationer. En
mand der ser et grædende barn, og forsøger at trøste det,
han vil blive mistænkt for skumle hensigter.

Og helt generelt er beskytterinstintet ildeset, selv om det
sjældent anses for at være direkte skummelt. Snarere gammel-
dags og latterligt.

> >Jeg kan da godt se problemet. Hvis en pige hører at hendes nye
> >kæreste er vild med at få ble på, så forestiller hun sig jo at
> >der vil være en tredjeperson der går ind og tilfredsstiller
> >kærestens behov. Og det bryder hun sig ikke spor om. (hint:
> >piger kan osse godt ha' ejerfornemmelser, det er slet ikke
> >noget vi mænd har patent på)
>
> Jamen, det hendes nye kæreste ønsker et at hun giver ham lov til selv at
> tage ble på, at blot acceptere det - og derudover drømme om at det er
> HENDE der giver ham den på.

Det kan måske hjælpe, ja. Men jeg tror stadig at mange opfatter
det seksuelle som noget man er to om, dvs. hun vil stadig
mistænke ham for at være opsat på at finde en der kan lege
med ham.

> >> Men hvad går galt? Hvorfor sker der det at pigen i 99 udaf 100 tilfælde
> >> beslutter at fyren pludselig ikke duer til et forhold, at han skal
> >> droppes, at deres ægteskab på ophøre og at han er syg, pervers og helt
> >> forkert?
> >
> >Fordi at feministernes og de andre venstresnoedes prædiken ikke
> >kan lave om på de instinkter som er blevet rafinneret gennem
> >hundrede tusinde generationer indtil de virker imponerende godt
> >i den naturlige situation hvor de er udviklet.
>
> Det virker jo som om at du har ret, på grundlag af hvad de modige og
> ærlige piger her i konferencen skriver - måske var det også basalt set

Du har ret mht. at de er modige og ærlige. Det kan have svære
konsekvenser hvis en pige i dagens Danmark indrømmer at have
naturlige tilbøjeligheder.

> hvad jeg troede (frygtede), men selv opfattede som en 100% gammeldags
> forklaring.

> Ak ja, barn af en pædagog

Hvis du ikke var bøsse, så havde jeg givet dig at knus, af ren
og skær sympati. Men jeg tør altså ikke

> >Der er selvfølgelig nogle piger der kan tolerere en infantilistisk
> >mand, og endda nogle få der ville blive glade for at møde end, men
> >de udgør et mindretal.
>
> Suk, det er sørgeligt, men du har ret...
>
> Men helt ærligt - der går så mange storke-stupide fyre rundt med en pige
> om halsen, og disse dejlige, intelligenbte og følsomme fyre kan ikke
> finde en sød pige - ak, verdenen er uretfærdigt

Ingen tvivl om det. Som jeg plejer at sige: piger er for dumme.
De træffer igen og igen de forkerte valg, og vi lader dem
slippe afsted med det, uden kritik, fordi de har bryster.

> >> Men måske er problemet et helt andet, altså en del af den kvindelige
> >> psyke som jeg ikke forstår?
> >
> >Dit udgangspunkt er vel ikke at mænd og kvinder har de samme
> >instinkter?
>
> Gudfader bevares nej Kvinder er et folk for sig

Rart at høre at du er enig

> >Det lyder ikke spor sært. Jeg er da også idealist. Når jeg

> Well, tak min ven - at jeg ikke har brugt kondom i over 8 år, har så en
> ganske andet årsag, såsom monogami og deslige

Jeg troede da at det først var for nylig, du havde fundet Nicolai.

> Men, ja - du har ret, jeg er idealist og forstår ikke mennesker små
> problematikker, når de kommer i vejen for kærligheden.
>
> René
> www.rene.hjorth.com

--
Peter Knutsen

---

Tue, 10 Jul 2001 00:02:45 +0200 skrev Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>

Hej Peter,

>Det handler i høj grad om at den anden person er tændt. Hvis
>jeg render ind i en pige som er helt vild med at gå med sandaler,
>fordi hun så føler sig mere feminin, så kan jeg da godt
>acceptere det, fordi i sidste ende får jeg det sjovere når hun
>er glad og tændt.

Jeps, lidt det samme er hvad jeg kan være med på - udover at jeg går et
skridt videre i hvad jeg tænder på, som I dit eksempel at tænde på at
være den der "giver sandalen på".

>Men så forsvinder lidt af pointen vel? Alt det besvær og så får
>du ikke engang nogen belønning for det...

Uhhh, tro mig beløningen ér der - på mange måder, at se glæden hos ham
ved at have fået en meget dejlig oplevelse, og at senere selv blive
tilfredsstillet ved den ultimative afsutning

Sådan er det selvfølgelig kun engang imellem, når vi dyrker sex ofte
traditionel sex (onani på hinanden eller en 69'er), og infantilisem kun
er med på et sidespor i hans fantasi.

>Jeg tror ikke jeg ville kunne blive fuldstændig aseksuel.

Ehm, den slags kærtegn opfatter jeg som kærlighed når det er med Nicolai

>Hvis jeg sidder og putter med en slavepige, så er det da
>fordi jeg er helt vildt glad for hende. Måske kæler jeg
>lidt for hende. Men princippet er at hun ikke kan vide om
>der pludselig skal dyrkes sex.

Jeg forstår dig fint, men situationen er nok en anden.

>Mht. de med storebror/forælder så er jeg ikke helt sikker på
>hvor jeg ville stå. På den anden side er det jo aldrig formelt.
>Jeg ville aldrig foreslå at pigen skulle begyndte at kalde mig
>"far". Det er nok mest en stemning af "ældre person med ansvar,
>yngre person uden".

Eller Storebror og Lillesøster?

>Det er altid sørgeligt når den slags sker. Omvendt synes jeg
>også det er sørgeligt og patetisk når folk bliver sammen
>selv om de vile trives bedre hver for sig.

Ja, for pokker - er selv lykkelig skilsmissebarn af forældre der selv så
hvor grænsen var, og blevet meget "større" mennesker af det.

>Hvis en mand går på gaden og ser et barn blive overfaldet, så
>vil han da naturligvis forsvare barnet. Intet suspekt i det.
>
>Men jeg kan godt se hvad du mener mht. andre situationer. En
>mand der ser et grædende barn, og forsøger at trøste det,
>han vil blive mistænkt for skumle hensigter.
>
>Og helt generelt er beskytterinstintet ildeset, selv om det
>sjældent anses for at være direkte skummelt. Snarere gammel-
>dags og latterligt.

Nemlig, nemlig og nemlig!

>> Jamen, det hendes nye kæreste ønsker et at hun giver ham lov til selv at
>> tage ble på, at blot acceptere det - og derudover drømme om at det er
>> HENDE der giver ham den på.
>
>Det kan måske hjælpe, ja. Men jeg tror stadig at mange opfatter
>det seksuelle som noget man er to om, dvs. hun vil stadig
>mistænke ham for at være opsat på at finde en der kan lege
>med ham.

Ja, det giver mening - jeg havde lidt det samme problem i starten hvor
jeg følte mig meget utilstrækkelig omkring vores lege, og var frygtelig
jaloux hvis han var i nærheden af andre infantilister... fjollet!

>> Ak ja, barn af en pædagog
>Hvis du ikke var bøsse, så havde jeg givet dig at knus, af ren
>og skær sympati. Men jeg tør altså ikke

Hehe, tak alligevel!

>> Men helt ærligt - der går så mange storke-stupide fyre rundt med en pige
>> om halsen, og disse dejlige, intelligenbte og følsomme fyre kan ikke
>> finde en sød pige - ak, verdenen er uretfærdigt
>
>Ingen tvivl om det. Som jeg plejer at sige: piger er for dumme.
>De træffer igen og igen de forkerte valg, og vi lader dem
>slippe afsted med det, uden kritik, fordi de har bryster.

Ja, god dobbelthumor!

>> Well, tak min ven - at jeg ikke har brugt kondom i over 8 år, har så en
>> ganske andet årsag, såsom monogami og deslige
>Jeg troede da at det først var for nylig, du havde fundet Nicolai.

Næh, jeg "fandt" ham primo '93 og havde før det levet i (næsten)cøllibat
3-4 år.


René
www.rene.hjorth.com

---

Rene' Hjorth wrote:
>
> Tue, 10 Jul 2001 00:02:45 +0200 skrev Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>
>
> Hej Peter,

Hej

> >Det handler i høj grad om at den anden person er tændt. Hvis
> >jeg render ind i en pige som er helt vild med at gå med sandaler,
> >fordi hun så føler sig mere feminin, så kan jeg da godt
> >acceptere det, fordi i sidste ende får jeg det sjovere når hun
> >er glad og tændt.
>
> Jeps, lidt det samme er hvad jeg kan være med på - udover at jeg går et
> skridt videre i hvad jeg tænder på, som I dit eksempel at tænde på at
> være den der "giver sandalen på".

Det ville jeg også. Dels kunne der jo ellers opstå en nagende
frygt for at der så var en anden der hjalp hende med at få
sandaler på, og dels så fører det jo direkte til at hun er
i bedre humør og dermed sjovere at lege med.

> >Mht. de med storebror/forælder så er jeg ikke helt sikker på
> >hvor jeg ville stå. På den anden side er det jo aldrig formelt.
> >Jeg ville aldrig foreslå at pigen skulle begyndte at kalde mig
> >"far". Det er nok mest en stemning af "ældre person med ansvar,
> >yngre person uden".
>
> Eller Storebror og Lillesøster?

Nøh, ikke specielt. Det er da muligt at jeg kunne gå med på det
hvis jeg rendte ind i en pige der var til den slags incest
play, men det er ikke noget jeg synes er spændende.

I virkeligheden er forskellen jo forøvrigt ligegyldig.

> >> Jamen, det hendes nye kæreste ønsker et at hun giver ham lov til selv at
> >> tage ble på, at blot acceptere det - og derudover drømme om at det er
> >> HENDE der giver ham den på.
> >
> >Det kan måske hjælpe, ja. Men jeg tror stadig at mange opfatter
> >det seksuelle som noget man er to om, dvs. hun vil stadig
> >mistænke ham for at være opsat på at finde en der kan lege
> >med ham.
>
> Ja, det giver mening - jeg havde lidt det samme problem i starten hvor
> jeg følte mig meget utilstrækkelig omkring vores lege, og var frygtelig
> jaloux hvis han var i nærheden af andre infantilister... fjollet!

Fordi du var bange for at han ville lege med de andre
infantilister, eller hvad?

> >> Men helt ærligt - der går så mange storke-stupide fyre rundt med en pige
> >> om halsen, og disse dejlige, intelligenbte og følsomme fyre kan ikke
> >> finde en sød pige - ak, verdenen er uretfærdigt
> >
> >Ingen tvivl om det. Som jeg plejer at sige: piger er for dumme.
> >De træffer igen og igen de forkerte valg, og vi lader dem
> >slippe afsted med det, uden kritik, fordi de har bryster.
>
> Ja, god dobbelthumor!

Det er faktisk ret alvorligt ment.

> >> Well, tak min ven - at jeg ikke har brugt kondom i over 8 år, har så en
> >> ganske andet årsag, såsom monogami og deslige
> >Jeg troede da at det først var for nylig, du havde fundet Nicolai.
>
> Næh, jeg "fandt" ham primo '93 og havde før det levet i (næsten)cøllibat
> 3-4 år.

Hvorfor cølibat?

> René
> www.rene.hjorth.com

--
Peter Knutsen

---

Wed, 11 Jul 2001 23:06:09 +0200 skrev Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>

Hej Peter,

>> Ja, det giver mening - jeg havde lidt det samme problem i starten hvor
>> jeg følte mig meget utilstrækkelig omkring vores lege, og var frygtelig
>> jaloux hvis han var i nærheden af andre infantilister... fjollet!
>
>Fordi du var bange for at han ville lege med de andre
>infantilister, eller hvad?

Næh, for den slags uskyldige lege kunne jeg godt give ham lov til (nu) -
problemet var mere at jeg fandt min egen deltagelse meget
utilstrækkelig, så når han lege med andre, var jeg helt sikker på at det
ville være meget bedre end at lege med mig...

Den gang indså jeg ikke at det som ved sex er langt bedre når kærlighed
er med, også er langt bedre at lege rollespil når der er kærlighed med i
"basispakken"

>> Næh, jeg "fandt" ham primo '93 og havde før det levet i (næsten)cøllibat
>> 3-4 år.
>Hvorfor cølibat?

Frygten for AIDS. På daværende tidspunkt hed rådgivning at oralsex var
lige så farligt som analsex, og selvom jeg havde mine tvivl, var jeg
sikker på at hvis jeg skulle dyrke oralsex med en fyr, var jeg ikke 100%
sikker på mig selv om at jeg ville bruge gummi.

For derfor at være sikker på at kunne styre mig, valgte jeg afholdenhed.
Noget som jeg normalt ville have meget meget svært ved, men på det
tidspunkt var jeg ved at få nok af sex, det var noget der blev dyrket
4-5-6-7-8-9-10 gange næsten hver aften/nat, med en ny fyr hver gang, og
gennem en del år, så...


René
www.rene.hjorth.com

---

> >Hvorfor cølibat?
>
> Frygten for AIDS. På daværende tidspunkt hed rådgivning at oralsex var
> lige så farligt som analsex, og selvom jeg havde mine tvivl, var jeg
> sikker på at hvis jeg skulle dyrke oralsex med en fyr, var jeg ikke 100%
> sikker på mig selv om at jeg ville bruge gummi.

Er det så ligeså farligt ?
Er det ikke kun hvis man har rifter eller sluger adskillige liter ?

---

Sat, 14 Jul 2001 14:03:55 +0200 skrev "Christian 'CeeJay' Jensen"
<newsgroups@ceejay.cjb.nOt>

Hej Christian,

>> >Hvorfor cølibat?
>>
>> Frygten for AIDS. På daværende tidspunkt hed rådgivning at oralsex var
>> lige så farligt som analsex, og selvom jeg havde mine tvivl, var jeg
>> sikker på at hvis jeg skulle dyrke oralsex med en fyr, var jeg ikke 100%
>> sikker på mig selv om at jeg ville bruge gummi.
>
>Er det så ligeså farligt ?
>Er det ikke kun hvis man har rifter eller sluger adskillige liter ?

Det magiske ord i sætningen er *daværende*

Nu i disse oplyste tider ved man godt at risikoen er langt mindre ved
oralsex end ved analsex, og med den rette leverandør sluger jeg gerne
adskillige litere, men det vidste man bare ikke dengang, såeh...



René
www.rene.hjorth.com

---

> >> Frygten for AIDS. På daværende tidspunkt hed rådgivning at oralsex var
> >> lige så farligt som analsex, og selvom jeg havde mine tvivl, var jeg
> >> sikker på at hvis jeg skulle dyrke oralsex med en fyr, var jeg ikke 100%
> >> sikker på mig selv om at jeg ville bruge gummi.
> >
> >Er det så ligeså farligt ?
> >Er det ikke kun hvis man har rifter eller sluger adskillige liter ?
>
> Det magiske ord i sætningen er *daværende*
>
> Nu i disse oplyste tider ved man godt at risikoen er langt mindre ved
> oralsex end ved analsex, og med den rette leverandør sluger jeg gerne
> adskillige litere, men det vidste man bare ikke dengang, såeh...

Så .. jeg kan slikke lige så meget fisse jeg har lyst til ?

---

Mon, 16 Jul 2001 00:20:41 +0200 skrev "Christian 'CeeJay' Jensen"
<newsgroups@ceejay.cjb.nOt>

Hej Christian,

>Så .. jeg kan slikke lige så meget fisse jeg har lyst til ?

Det aner jeg vitterligt ikke, men tror at du kan - prøv at søge på
nettet...

Men hvorfor skulle du dog praktisere en så usmagelig idé?


René
www.rene.hjorth.com

---

> Hej Christian,

Hej René

> >Så .. jeg kan slikke lige så meget fisse jeg har lyst til ?
>
> Det aner jeg vitterligt ikke, men tror at du kan - prøv at søge på
> nettet...

Efter F eller info ? *gg*

> Men hvorfor skulle du dog praktisere en så usmagelig idé?

Fordi det er fedt! :D
... og som du kan se på billederne fra sidste DSS fest har jeg tungen til at
"fordybe" mig. *sf*

Og man må jo benytte sig af de fordele naturen har skænket en ;)

Mvh
CeeJay

---

Wed, 18 Jul 2001 15:32:50 +0200 skrev "Christian 'CeeJay' Jensen"
<newsgroups@ceejay.cjb.nOt>

Hej Christian,

>> >Så .. jeg kan slikke lige så meget fisse jeg har lyst til ?
>> Det aner jeg vitterligt ikke, men tror at du kan - prøv at søge på
>> nettet...
>Efter F eller info ? *gg*

Du kan sikkert finde begge dele.

>> Men hvorfor skulle du dog praktisere en så usmagelig idé?
>Fordi det er fedt! :D

Bvadr! Og undskyld alle piger - det er faktisk rigtigt uopdragent af
mig...

>.. og som du kan se på billederne fra sidste DSS fest har jeg tungen til at
>"fordybe" mig. *sf*

Hov, et præcist billede, tak!


René
www.rene.hjorth.com

---

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> wrote in message news:0otblt42cf6ijev51cu46bm0kd4qcm6f9j@4ax.com...
> Hov, et præcist billede, tak!


Kønt er det ikke, men her er det

http://www.mandezonen.dk/dss/juli2001/036.jpg

--
John Sahl, Webmaster på http://www.websetter.dk
Se vores nyeste projekt på http://www.MandeZonen.dk
MandeZonen, når du har fået nok af /Tidens Kvinder/

---

Uhm...sjovt at se de billeder, men I ku da godt have smidt nogle navne ved
*SG*

Hygge fra Anita - der nu vil daffe ned og tæve en buddy i pool


"John Sahl" <johnsahl@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
newsD57.3172$Qn.234837@news000.worldonline.dk...
> "Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> wrote in message
news:0otblt42cf6ijev51cu46bm0kd4qcm6f9j@4ax.com...
> > Hov, et præcist billede, tak!
>
>
> Kønt er det ikke, men her er det
>
> http://www.mandezonen.dk/dss/juli2001/036.jpg
>
> --
> John Sahl, Webmaster på http://www.websetter.dk
> Se vores nyeste projekt på http://www.MandeZonen.dk
> MandeZonen, når du har fået nok af /Tidens Kvinder/
>

---

"Anita" <anita@mail1.stofanet.dk> wrote in message
news:3b570ffa$0$3239$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> Uhm...sjovt at se de billeder, men I ku da godt have smidt nogle navne ved
> *SG*
>
> Hygge fra Anita - der nu vil daffe ned og tæve en buddy i pool

hvis du er nysgerrig nok kræver det ikke stort andet end at du smider en
mail afsted til enten john eller mig eller en anden der har deltaget i
festen og får en forklaring)
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

Thu, 19 Jul 2001 17:56:13 +0200 skrev "John Sahl"
<johnsahl@worldonline.dk>

Hej John,

>Kønt er det ikke, men her er det
>http://www.mandezonen.dk/dss/juli2001/036.jpg

Well, det forklarede da i al tydelighed hvorfor han er populær hos
pigerne til at give oralsex...


René
www.rene.hjorth.com

---

"Christian 'CeeJay' Jensen" <newsgroups@ceejay.cjb.nOt> skrev i en
meddelelse news:3b521702$0$318$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > >> Frygten for AIDS. På daværende tidspunkt hed rådgivning at oralsex
var
> > >> lige så farligt som analsex, og selvom jeg havde mine tvivl, var jeg
> > >> sikker på at hvis jeg skulle dyrke oralsex med en fyr, var jeg ikke
100%
> > >> sikker på mig selv om at jeg ville bruge gummi.
> > >
> > >Er det så ligeså farligt ?
> > >Er det ikke kun hvis man har rifter eller sluger adskillige liter ?
> >
> > Det magiske ord i sætningen er *daværende*
> >
> > Nu i disse oplyste tider ved man godt at risikoen er langt mindre ved
> > oralsex end ved analsex, og med den rette leverandør sluger jeg gerne
> > adskillige litere, men det vidste man bare ikke dengang, såeh...
>
> Så .. jeg kan slikke lige så meget fisse jeg har lyst til ?
>
> Med mindre du lieg har en lille bitte rift i mundhulen, og hun har en
lille rift også.. for så er der givindst..

---

Rene' Hjorth wrote:
>
> Mon, 09 Jul 2001 21:11:11 +0200 skrev Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>

> >(Jeg har et eksempel som ville være hamrende off-topic herinde, omkring
> >hvordan bøssegener i bestemte situationer giver god biologisk
> >mening. Spørg i e-mail eller i dk.videnskab hvis du er
> >nysgerrig)
>
> Interessant - vi gerne se en e-mail om det!

Jeg har skrevet teksten, men jeg er lidt i tvivl mht. adressen.
Hvis jeg sender til det der spamcop.net-noget, får jeg så FBI
og Hagen Jørgensen på halsen...? Jeg har ren straffeattest og
vil gerne blive ved med det.

> René
> www.rene.hjorth.com

--
Peter Knutsen

---

On Tue, 10 Jul 2001 01:09:45 +0200, Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>
wrote:

Pis med dig Peter

>> Interessant - vi gerne se en e-mail om det!
>
>Jeg har skrevet teksten, men jeg er lidt i tvivl mht. adressen.
>Hvis jeg sender til det der spamcop.net-noget, får jeg så FBI
>og Hagen Jørgensen på halsen...? Jeg har ren straffeattest og
>vil gerne blive ved med det.

hvis man ikke lever på kanten med loven i kampen for et bedre samfund
så er det enten døende eller så er man selv
MvH
Bo

---

Tue, 10 Jul 2001 01:09:45 +0200 skrev Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>

Hej Peter,

>> Interessant - vi gerne se en e-mail om det!
>Jeg har skrevet teksten, men jeg er lidt i tvivl mht. adressen.

alternativt: rene snabela hjorth punktum com

>Hvis jeg sender til det der spamcop.net-noget, får jeg så FBI
>og Hagen Jørgensen på halsen...?

Næh, men hvis du sender mig rendyrker spam, er det nemmere for mig at
klage til din udbyder

>Jeg har ren straffeattest og vil gerne blive ved med det.

Ditto, forøvrigt.


René
www.rene.hjorth.com

---

Rene' Hjorth wrote:
>
> skrev Peter Knutsen

> >Hvis jeg sender til det der spamcop.net-noget, får jeg så FBI
> >og Hagen Jørgensen på halsen...?
>
> Næh, men hvis du sender mig rendyrker spam, er det nemmere for mig at
> klage til din udbyder

Så får du det på spamcop.net-adressen. Næst efter min rene
straffeattest er mit ry for dovenskab noget af det jeg nødigst
vil miste.

> René

--
Peter Knutsen

---

On Mon, 09 Jul 2001 16:37:19 +0200, Rene' Hjorth <rhjorth@spamcop.net>
wrote:



Hej Rene

>Det er heller ikke nogen hemmelighed at jeg suverent nyder at være
>Storebror, altså praktiserer en del af min kærlighed ved at være den der
>giver ham ble på,

hmm jeg kan godt om end meget moderete udgave nikke gendkendene til de
følser der ligger bag - tror jeg -

men det er sgu svært at forklare .. jeg har godt nok ikke lige noget
behov for ble etc.
men som jeg ser det er det well den dybeste måde man kan hengive sig
til et andet menneske på - i begge roler og mon ikke den er der i
mellem alle mennekser der elsker hianden ? at man tager sig af
hiandens indre barn og tager sig retten til at være det .
oprigtig kærlighed udpsirnegr sig well af kærlighed til hele det andet
menneske og når vi er i berøring med vores infantiel behov & udtryg er
det måske nok det sted i livet hvor vi er mest hudløse ærlige over for
hianden og når man der formår at gi sig selv til hianden .

med infantil udtryg tænker jeg på raseri sorg ubetinget spontan
glæde impulsiv adfærd tvil tillid en tilid og hengivenhed og akcept
som man kun finder i et godt forhold mellem forældre - barn .

jeg ved ikke om jeg skøjter på tynd is med hvad jeg prøver at sige ?
men kort og på rigs dansk det er rart bare at kunne lade gå nogen
gange og den anden bare alder en gøre det og tager sig af det men det
er lige så fedt at gøre det for den anden.

Kærlighed er well på mange måder også et udtryge for glæden ved at
give og være .



>Men jeg fatter ikke at jeg bliver opfattet af andre infantelister som
>noget ganske unikt - at jeg synes det er sjovt at være en
>kæreste/partner der er Storebror/Far (eller Storesøster/Mor/Tante for
>det heteroseksuelle), gør er jeg er en af de ganske ganske få?

Det tror jeg sgu ikke - øhh det er nok bare ikke alle der lever det så
konsikvent ud - men jeg tror ikke det hjerte der banker bag bliver
mindre af det ?

>Hvordan de tog modet til sig og fortalte deres nye potentielle kæreste
>at de var til bleer og evt. babybehandling, og det eneste de behøvede af
>hende, var at kunne acceptere denne af deres lyst, og hverken behøvede
>at deltage eller andet - den rene og skære accept havde været en god
>start.

tjaa jeg ville nu ikke have nogen problemer i at gøre det altså være
stroebroderen - men .. som jeg sagde til den Yberlieg hvis jeg nogen
sinde ender i ble på et pusle bord , hvad jeg ikke gør så bliver dte
den bedts bevarede hemlighed siden mordet på Kennedy og Hoffas
forsvinden :)

>
>Men hvad går galt? Hvorfor sker der det at pigen i 99 udaf 100 tilfælde
>beslutter at fyren pludselig ikke duer til et forhold, at han skal
>droppes, at deres ægteskab på ophøre og at han er syg, pervers og helt
>forkert?

altså freYa ville ikke hæve et øjebryn - men ok hun er jo også unik -
men jeg formoder det er angst for noget ukendte ....
>
>Jeg FATTER det ikke, og hver eneste gang prøver jeg at forklare disse
>fyre at der findes MASSERE af søde piger/kvinder, der IKKE har det samme
>indskrænkede forhold til seksuallitet som de piger/kvinder de har mødt,
>men mine argumenter begynder at være lidt tynde...

dine agumenter er sgu sikkert udemærkede - men man skal arldrig
undervudere den almene angst for det ukendte .

>
>Jeg tror at der sikker er nogle af disse fyre der sikkert har været
>nogle sølle kvaj, der ikke har været værd for pigen at holde fat på, og
>at hun måske har brugt deres seksuallitet som en årsag, som en slags
>forsvarmekanisme.

Nu er det jo på mange måder sådan ganske ofte i en hetro seksuel
relation at det er manden der ihvertilfælled ud af til har
overblikket og er den der styre - selv om de fleste selvføligt godt
ved at det er løgn ikke sagt at de forholder sig omvendt - men at det
skifter man lidt til .... men på samme måde som de felste hetro
seksuelle mænd kan lide at kvinder er femienine definer det for hvad
det er - men til lejligheden introverteret .

så tror jeg at brikerne falder lidt fra hianden - hvis han pludseligt
virker *svag* eller lige frem dyrker sin egen *hjælpeløshed* hvad jeg
så i stedet vil kalde hengivenhed -
men liegsom med den her pædefoli forening der har været til megen
debat så er det skide svært at rocke ved det grundligene i hvad der er
*rigtigt* for er der en ting mennesker er panisek angste for så er det
at miste ointerinegs sansen om den så bare er bygget på dogmatisk vane
tænkning repetasion & hæmet impuls handling - jamen så er det stadigt
en meget tynd virkelighed navneligt fordi den der ejer den egentligt
ikke ejer den men holder sammen på sig selv - ved at være efter et
mønster i stedet efter konklusioner dyrt købte i livserfaring
fejltagelser succes nederlag daglidags trumelum mødet med det ukendet
a t tage det til sig og gro ved det osv.



>Men måske er problemet et helt andet, altså en del af den kvindelige
>psyke som jeg ikke forstår?

måske ? men jeg tror i sin egen erkendelse og efterlevelse af behov -
må man som grund forudsætning gøre sig en forestilling om den man
stiller forventningen til kan på en eller ande adfærds tanke mæssige
måde relatere til den givne situation og der er du nok lige ambisiøs
nok på vegne af mange

>Jeg glæder mig meget til et svar - der er sgu' en stak rigtigt søde
>heterofyre der har mistet lidt af deres tiltro til at de søde piger
>findes - og hvor sært det end lyder - denne tiltro vil jeg gerne
>genskabe...


nahh det er well ikke så sært ? at tillæge andre menneske de bedste
intensioner - men det er jo stadigt en for fler talet s syn en
karekter afvigene adfærd - som de ikke kan nikke gendkende til - de
store menneske kan rumme tanken om at de ikke kan forstå alt -
de små bliver bange & fjendtlige - så fuck them anyway Grr .. :)

Bedste hilsner
Bo
>
>
>René
>www.rene.hjorth.com

---

Tue, 10 Jul 2001 04:05:00 +0200 skrev Chokmak alias Rabias The dog
<chokmah777@hotmail.com skift till 999>

Hej Bo,

Tak for et flot og sødt brev.

>men som jeg ser det er det well den dybeste måde man kan hengive sig
>til et andet menneske på - i begge roler og mon ikke den er der i
>mellem alle mennekser der elsker hianden ? at man tager sig af
>hiandens indre barn og tager sig retten til at være det .

Præcist!!!

>oprigtig kærlighed udpsirnegr sig well af kærlighed til hele det andet
>menneske og når vi er i berøring med vores infantiel behov & udtryg er
>det måske nok det sted i livet hvor vi er mest hudløse ærlige over for
>hianden og når man der formår at gi sig selv til hianden .

Nemlig!!!

>så tror jeg at brikerne falder lidt fra hianden - hvis han pludseligt
>virker *svag* eller lige frem dyrker sin egen *hjælpeløshed* hvad jeg
>så i stedet vil kalde hengivenhed -

Ja, det er klart hvad det hele tyder på - desværre...

>de store menneske kan rumme tanken om at de ikke kan forstå alt -
>de små bliver bange & fjendtlige - så fuck them anyway Grr .. :)

Jeg skal nok give din optimisme videre


René
www.rene.hjorth.com

---

On Wed, 11 Jul 2001 22:29:07 +0200, Rene' Hjorth <rhjorth@spamcop.net>
wrote:

Hej Rene
>
>Tak for et flot og sødt brev.

fornøjelsen min

>
>>de store menneske kan rumme tanken om at de ikke kan forstå alt -
>>de små bliver bange & fjendtlige - så fuck them anyway Grr .. :)
>
>Jeg skal nok give din optimisme videre

ja gør det - men sig også at det måske handler om at levere buskabet i
mange små pakker - så den der skal have budkabet for en go lang tid
til at fordøje det og forstå det rigtigt - fordi det stikker dybt i
alle , hvorfor fan tror du folk reagere så voldsomt :) ? hvis de ikke
bare havde lidt af det i sig selv ?
MvH
Bo
>
>
>René
>www.rene.hjorth.com

---

Chokmak alias Rabias The dog skrev i en meddelelse news:f8mkkt41pu6db1hg60k3e5293okfpq1n1p@4ax.com...

Hej Rene og Bo

Jeg er endelig kommet hertil i denne lange tråd og har
hele tiden haft lyst til at give mit besyv med, men har
syntes, det var enormt svært. Svært, fordi jeg, selvom
jeg læste og læste, ikke kunne finde ud af, hvordan
jeg havde det med emnet. Jeg ville imidlertid ikke bare
opgive, fordi jeg mht så mange andre ting har oplevet,
hvordan mine grænser har flyttet sig.

Men Bo skriver noget, jeg kan genkende og forholde
mig til, og som måske sætter det lidt mere på plads
indeni mig.
Det bliver vist lidt rodet, men nu prøver jeg alligevel.

Rene' Hjorth skrev:
> >Det er heller ikke nogen hemmelighed at jeg suverent nyder at være
> >Storebror, altså praktiserer en del af min kærlighed ved at være den der
> >giver ham ble på,

> hmm jeg kan godt om end meget moderete udgave nikke gendkendene til de
> følser der ligger bag - tror jeg -

> men det er sgu svært at forklare .. jeg har godt nok ikke lige noget
> behov for ble etc.
> men som jeg ser det er det well den dybeste måde man kan hengive sig
> til et andet menneske på - i begge roler og mon ikke den er der i
> mellem alle mennekser der elsker hianden ? at man tager sig af
> hiandens indre barn og tager sig retten til at være det .
> oprigtig kærlighed udpsirnegr sig well af kærlighed til hele det andet
> menneske og når vi er i berøring med vores infantiel behov & udtryg er
> det måske nok det sted i livet hvor vi er mest hudløse ærlige over for
> hianden og når man der formår at gi sig selv til hianden .

Det må være det ultimative udtryk for kærlighed at man
tør vise sin sårbarhed samt er i stand til at være åben
overfor den hos sin partner og behandle den med
varsomhed, så man ikke sårer hinanden.

> med infantil udtryg tænker jeg på raseri sorg ubetinget spontan
> glæde impulsiv adfærd tvil tillid en tilid og hengivenhed og akcept
> som man kun finder i et godt forhold mellem forældre - barn .

Og som Bo siger, kan det infantile i os jo komme til
udtryk på så mange måder. Men det kræver en enorm
tryghed og tillid at turde gøre det overfor den anden.

> jeg ved ikke om jeg skøjter på tynd is med hvad jeg prøver at sige ?
> men kort og på rigs dansk det er rart bare at kunne lade gå nogen
> gange og den anden bare alder en gøre det og tager sig af det men det
> er lige så fedt at gøre det for den anden.

> Kærlighed er well på mange måder også et udtryge for glæden ved at
> give og være .

Jeg kunne ikke være mere enig.

> >Men jeg fatter ikke at jeg bliver opfattet af andre infantelister som
> >noget ganske unikt - at jeg synes det er sjovt at være en
> >kæreste/partner der er Storebror/Far (eller Storesøster/Mor/Tante for
> >det heteroseksuelle), gør er jeg er en af de ganske ganske få?

Da jeg ikke kender den verden, kan jeg ikke svare på det.
Men du skriver selv, at der ikke er mange af jer, så
derfor er det vel ikke så underligt, at der heller ikke er
så mange kvinder iblandt.

> >Hvordan de tog modet til sig og fortalte deres nye potentielle kæreste
> >at de var til bleer og evt. babybehandling, og det eneste de behøvede af
> >hende, var at kunne acceptere denne af deres lyst, og hverken behøvede
> >at deltage eller andet - den rene og skære accept havde været en god
> >start.

> tjaa jeg ville nu ikke have nogen problemer i at gøre det altså være
> stroebroderen - men .. som jeg sagde til den Yberlieg hvis jeg nogen
> sinde ender i ble på et pusle bord , hvad jeg ikke gør så bliver dte
> den bedts bevarede hemlighed siden mordet på Kennedy og Hoffas
> forsvinden :)

*GGG* det tror jeg på.

Det må være en svær ting at fortælle, fordi det er så
sjældent, man møder infantelister. Jeg har f.eks. aldrig
mødt en. Og heller aldrig set Nicolai på TV.
Men er man virkelig til det, må regel nummer et være, at
man fortæller det så hurtigt som muligt. Det er altid
sværere at fortælle sådan noget senere i et forhold.
Man risikerer, at den anden bliver såret over den
manglende tillid og fortrolighed.

Jeg har to eksempler fra mit nuværende forhold, der viser
lidt om det.
Min kæreste fortalte mig med det samme, at han er bifil.
Indtil da havde min verden egentlig kun været delt op i
heteroseksuelle og homoseksuelle. Men fordi han sagde
det med det samme, kunne jeg vænne mig til tanken,
finde billeder på Nettet og høre om hans oplevelser. Dem
busede han til gengæld ikke ud med lige med det samme.
Og det var godt, tror jeg, jeg kan sige i dag. For han har
været de samme steder som du, Rene´, og det kan være
en stor mundfuld for en kvinde at sluge på een gang i
starten af et forhold. Men jeg tændte på det, så derfor
er det i dag en del af vores forhold.

Til gengæld skjulte han meget længe, at han tænder på
tisselege. Så vi måtte lige en tur igennem, hvor jeg blev
skide sur over, at han, i stedet for at fortælle mig det,
chattede om det i cyberspace med andre kvinder, der
også var til det.

Så det gælder altså om at melde ud så hurtigt, som
forholdet kan bære det.

Og fordi man måske har modstand mod det indeni
sig til en start, kan man måske vænne sig til tanken,
acceptere det, blive nysgerrig og måske til sidst tænde
på det. For det er i den rækkefølge, det er sket for mig.

> >Men hvad går galt? Hvorfor sker der det at pigen i 99 udaf 100 tilfælde
> >beslutter at fyren pludselig ikke duer til et forhold, at han skal
> >droppes, at deres ægteskab på ophøre og at han er syg, pervers og helt
> >forkert?

> altså freYa ville ikke hæve et øjebryn - men ok hun er jo også unik -
> men jeg formoder det er angst for noget ukendte ....

Der tror jeg, du rammer hovedet på sømmet.
Derfor er det også vigtigt at fortælle det på det helt
rigtige tidspunkt. Hvilket vil være forskelligt fra forhold
til forhold. Og afhænge af den fortrolighed, de normalt
har med hinanden, den seksualitet de har i forvejen samt,
hvor åbne de er overfor nye ting, de til at begynde med
har modstridende følelser overfor, eller som er dem direkte
imod.
Har man den holdning, at ens mand er pervers, fordi han
har anderledes præferencer end en selv seksuelt, er han
nok bedst tjent med, at forholdet ophører, i det lange løb.
Ellers skal han lægge bånd på sig selv eller aldrig fortælle
det til hende. Og det fører vist ikke noget godt med sig.

> >Jeg FATTER det ikke, og hver eneste gang prøver jeg at forklare disse
> >fyre at der findes MASSERE af søde piger/kvinder, der IKKE har det samme
> >indskrænkede forhold til seksuallitet som de piger/kvinder de har mødt,
> >men mine argumenter begynder at være lidt tynde...

Man behøver jo ikke være indskrænket, fordi der er en
form for seksualitet, man bare ikke kan leve med.

Jeg prøver at forestille mig, hvordan jeg ville have det,
hvis min kæreste fortalte mig, at han var infantelist.
Men der må jeg altså stå af. Ligesom jeg ikke vil kunne
leve med, at min kæreste gik i kvindetøj. Der går altså
min grænse.

Og hvorfor så det?
Jeg har nemlig ikke brug for den der stærke mand, som
nogen snakker om.
Og det er heller ikke det underkastende i det, der frastøder
mig. Det leger vi selv med, når jeg dominerer min kæreste
og leger med ham bagi.

Nu, mens han er syg, hjælper jeg ham da også med at
smøre sig, hvor han ikke selv kan se. Men det er jo en
helt anden ikke-seksuel situation.

Jeg tror simpelthen, at jeg ville have svært ved at se
ham som seksualobjekt og blive tiltrukket af ham i andre
situationer, hvis jeg havde set ham ligge der, og jeg
skulle give ham ble på. Hvis det vel at mærke ikke var,
fordi han var syg, for så kunne jeg sagtens gøre det.
Og skille tingene ad.

Giver det nogen mening?

Jeg ville muligvis godt kunne acceptere, at han havde
det sådan. Men skulle det udleves, måtte han gøre det
med andre. Det ville jeg nok kunne give lov til, bare jeg
slap for at se det.

> >Jeg tror at der sikker er nogle af disse fyre der sikkert har været
> >nogle sølle kvaj, der ikke har været værd for pigen at holde fat på, og
> >at hun måske har brugt deres seksuallitet som en årsag, som en slags
> >forsvarmekanisme.

Ja, døden skal jo have en årsag, så det kan da godt være

> Nu er det jo på mange måder sådan ganske ofte i en hetro seksuel
> relation at det er manden der ihvertilfælled ud af til har
> overblikket og er den der styre - selv om de fleste selvføligt godt
> ved at det er løgn ikke sagt at de forholder sig omvendt - men at det
> skifter man lidt til .... men på samme måde som de felste hetro
> seksuelle mænd kan lide at kvinder er femienine definer det for hvad
> det er - men til lejligheden introverteret .

> så tror jeg at brikerne falder lidt fra hianden - hvis han pludseligt
> virker *svag* eller lige frem dyrker sin egen *hjælpeløshed* hvad jeg
> så i stedet vil kalde hengivenhed -

Sådan har jeg det ikke med det.
Jeg elsker min "hjælpeløse" slave, som min kæreste
også er indimellem.

Og styrken i et forhold forøges kun ved, at man kan vise
sine svage sider og stadig blive accepteret og elsket
betingelsesløst, når man gør det. Her tænker jeg ikke
kun på det i S/M-sammenhæng.

> >Men måske er problemet et helt andet, altså en del af den kvindelige
> >psyke som jeg ikke forstår?

Det er sikkert rigtigt *SSS*.
Men jeg tror ikke, det kun er den kvindelige psyke, der
spiller ind her.
Hvis du vender det om, findes der sikkert mange ting,
mænd ikke kunne holde ud at se på mht deres kvinde.
F.eks. at hun elskede at gå i jakkesæt, hvad der er
nogle kvinder, der gør. Hun kunne blive for mandhaftig.
Eller snakkede højt og brovtende og bandede. Det
er der mange mænd, der ikke finder særlig feminint.

> >Jeg glæder mig meget til et svar - der er sgu' en stak rigtigt søde
> >heterofyre der har mistet lidt af deres tiltro til at de søde piger
> >findes - og hvor sært det end lyder - denne tiltro vil jeg gerne
> >genskabe...

Puha, det kunne jeg så ikke hjælpe dig med

Venlig hilsen
Hanne L

---

Tue, 17 Jul 2001 00:14:30 +0200 skrev "Hanne L" <maane69@worldonline.dk>

Hej Hanne L,

>Svært, fordi jeg, selvom
>jeg læste og læste, ikke kunne finde ud af, hvordan
>jeg havde det med emnet.

Naturligvis, hvis man aldrig har haft overvejelsen tæt inde på livet, er
der en masse man skal nå at overveje først.

>Det må være det ultimative udtryk for kærlighed at man
>tør vise sin sårbarhed samt er i stand til at være åben
>overfor den hos sin partner og behandle den med
>varsomhed, så man ikke sårer hinanden.

Præcist, men jeg kan - måske - godt forstå en snert af "frygten" hos den
partner der pludselig ser tilbage på f.eks. 10 års parforhold, og undres
over ovorfor hun ikke får det at vide før nu, og hvor meget der ellers
er "løgn".

Ikke at der er den slags problemer, men jeg kan godt sætte mig lidt ind
i de tanker den anden partner pludselig står med.

>Og som Bo siger, kan det infantile i os jo komme til
>udtryk på så mange måder. Men det kræver en enorm
>tryghed og tillid at turde gøre det overfor den anden.

Jeps, det har han helt ret i - tror jeg.

>Da jeg ikke kender den verden, kan jeg ikke svare på det.
>Men du skriver selv, at der ikke er mange af jer, så
>derfor er det vel ikke så underligt, at der heller ikke er
>så mange kvinder iblandt.

Nej, det er ikke mange af dem (jeg er jo ikke infantilist) - men det jeg
havde så svært ved at fatte den gang, var at måske 90% af dem der havde
fortalt det til deres kone/kæreste, var blevet forladt af dem med det
som begrundelse...

>Min kæreste fortalte mig med det samme, at han er bifil.
>Indtil da havde min verden egentlig kun været delt op i
>heteroseksuelle og homoseksuelle. Men fordi han sagde
>det med det samme, kunne jeg vænne mig til tanken,
>finde billeder på Nettet og høre om hans oplevelser.

Det var vel også det allerbedste at gøre.

>Dem busede han til gengæld ikke ud med lige med det samme.
>Og det var godt, tror jeg, jeg kan sige i dag. For han har
>været de samme steder som du, Rene´

Uhh, og hvis han har været det samtidig med mig, og være lige så aktiv,
så... ... ... Nej, undskyld - jeg skal nok opføre mig pænt :)

>og det kan være en stor mundfuld for en kvinde at sluge på
>een gang i starten af et forhold. Men jeg tændte på det, så
>derfor er det i dag en del af vores forhold.

Ja, MON ikke det kan være en svær én - jeg kan SAGTENS sætte mig ind i
din sitation. Men det er interessant at du rent faktisk tændte på det?

>Til gengæld skjulte han meget længe, at han tænder på
>tisselege. Så vi måtte lige en tur igennem, hvor jeg blev
>skide sur over, at han, i stedet for at fortælle mig det,
>chattede om det i cyberspace med andre kvinder, der
>også var til det.

Nemlig! Det ville nok også have været min reaktion...

>Har man den holdning, at ens mand er pervers, fordi han
>har anderledes præferencer end en selv seksuelt, er han
>nok bedst tjent med, at forholdet ophører, i det lange løb.

Ja, at de forhold det "gik i stykker" måske alligevel var dømt til at gå
galt? Det er også den opfattelse jeg selv ønsker at tro på...

>Ellers skal han lægge bånd på sig selv eller aldrig fortælle
>det til hende. Og det fører vist ikke noget godt med sig.

Nej, tværtimod - enten forsøger infantilisten at undertrykke sine behov,
hvilket bliver til for meget hæmmethed, eller også bliver partneren et
symbol på hvad der er forbudt - begge dele rigtigt dårlige for et
parforhold.

>> >Jeg FATTER det ikke, og hver eneste gang prøver jeg at forklare disse
>> >fyre at der findes MASSERE af søde piger/kvinder, der IKKE har det samme
>> >indskrænkede forhold til seksuallitet som de piger/kvinder de har mødt,
>> >men mine argumenter begynder at være lidt tynde...
>
>Man behøver jo ikke være indskrænket, fordi der er en
>form for seksualitet, man bare ikke kan leve med.

Nej, det er jeg ved at forstå. Og igen kunne jeg snildt forstå - ganske
generelt - de partnere der ikke kan accptere at deres fyr er til f.eks.
lortesex, børn, vold eller andre grumme ting. Men jeg havde meget svært
ved at forstå de partnere der ikke kunne acceptere en så uskyldig ting
som infantilisme.

Men jeg har forstået hvad det er det drejer sig om efterhånden, hvordan
kvinden opfatter sin man, og hvordan det ellers kan væksle ind og ud i
rollerne, men med nogle begrænsninger i "ruterne" så at sige

>Der går altså min grænse.
>Jeg tror simpelthen, at jeg ville have svært ved at se
>ham som seksualobjekt og blive tiltrukket af ham i andre
>situationer, hvis jeg havde set ham ligge der, og jeg
>skulle give ham ble på. Hvis det vel at mærke ikke var,
>fordi han var syg, for så kunne jeg sagtens gøre det.
>Og skille tingene ad.
>Giver det nogen mening?

Beklager, ikke i mín verden Jeg forstår godt hvad det er du siger,
og jeg kan godt se det fra dit synspunkt - vi har blot nogle forskellige
grænser og synspunkter.

Men hva', det er vel blot en del af menneskets mangfoldighed?

>Jeg ville muligvis godt kunne acceptere, at han havde
>det sådan. Men skulle det udleves, måtte han gøre det
>med andre. Det ville jeg nok kunne give lov til, bare jeg
>slap for at se det.

Det tror jeg også han måske kunne stille sig til rette med, når blot at
vidste at han havde din accept

>Og styrken i et forhold forøges kun ved, at man kan vise
>sine svage sider og stadig blive accepteret og elsket
>betingelsesløst, når man gør det. Her tænker jeg ikke
>kun på det i S/M-sammenhæng.

Enig!

>> >Men måske er problemet et helt andet, altså en del af den kvindelige
>> >psyke som jeg ikke forstår?
>Det er sikkert rigtigt *SSS*.
>Men jeg tror ikke, det kun er den kvindelige psyke, der
>spiller ind her.

Nej, men misforstå mig ikke - det var ikke for at ringeagte "kvindelig
accept" - slet ikke, for som jeg ser verdenen er kvinder generelt set
mere tolerante og åbne end mænd.

Det var blot at forstå hvorfor det ikke var noget problem vor mig, når
det var et problem for så mange kvinder...


René
www.rene.hjorth.com

---

Hej René (og alle I andre) :0)

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:dsjrlt896du1hd1do72p5bemkgo8oeefms@4ax.com...

> Naturligvis, hvis man aldrig har haft overvejelsen tæt inde på
livet, er
> der en masse man skal nå at overveje først.

Jeg kom til at tænke på...
Hvor mange kvindelige infantilister er der mon - set i relation til
mænd?

Måske er det ikke kun det at være omsorgsgiver i forbindelse med
infantalisme, der ligger kvinder fjernt, måske er det hele konceptet -
fordi kvinder jo et eller andet sted, også er/bliver/har været "mødre"
(lige med undtagelse af visse *vinker til Puk*).

Og hvor mange af de infantalister m/k'er der er, har børn som de selv
har været/er omsorgsgivere for?

Ja, sådanne statistikker findes nok ikke, men det er da tanker, som
melder sig hos mig.

Jeg har f.eks. svært ved at forestille mig, at et ægtepar med børn -
kan dyrke infantalisme - netop ud fra en subjektiv betragtning om, at
det så ville være endnu sværere at "holde det ude" fra hinanden.
(og jeg mener ikke noget med at komme til at tænke barn/børn ind i
konceptet overhovedet - blot at man så udfylder en lignende rolle, som
måske ændrer ens syn på konceptet, i det mindste i den periode - måske
også fremover).

> Nej, men misforstå mig ikke - det var ikke for at ringeagte
"kvindelig
> accept" - slet ikke, for som jeg ser verdenen er kvinder generelt
set
> mere tolerante og åbne end mænd.

Det var søde ord, jeg er dog ikke sikker på, at det er helt sandt
*sorry*

Jeg har f.eks. ladet mig fortælle, at hvis/når en mand skriver i en
profil, at han har hjemmeboende barn/børn - så bliver det pludselig et
problem for mange kvinder, hvorfor nogle mænd udelader dette af samme
årsag. Det har jeg aldrig oplevet, at en mand/mænd har ladet være
udslagsgivende for videre kontakt... Nå, det var bare en strøtanke, og
måske ikke lige så relevant i denne forbindelse.

> Det var blot at forstå hvorfor det ikke var noget problem vor mig,
når
> det var et problem for så mange kvinder...

Ja, det er også kringlet - for hvordan gør man rede for de følelser
noget vækker contra ikke vækker i en.

Tusinde hilsner
Søs

---

Thu, 26 Jul 2001 20:09:02 +0200 skrev "Sott" <sott@post.tele.dk>

Hej Sott,

>Jeg kom til at tænke på...
>Hvor mange kvindelige infantilister er der mon - set i relation til
>mænd?

Uendeligt få; mit gæt er at 1% af seksuelt aktive mennesker har en
infantil fetish, og at 1% af dem er kvinder - så ja, det er uendeligt
få.

>Måske er det ikke kun det at være omsorgsgiver i forbindelse med
>infantalisme, der ligger kvinder fjernt, måske er det hele konceptet -
>fordi kvinder jo et eller andet sted, også er/bliver/har været "mødre"

Du kan sagtens have ret, det var også én af de ting jeg overvejede - og
også som andre kvinder (ikke-infantilist) som jeg har snakket med, har
angivet som en mulig årsag.

>Og hvor mange af de infantalister m/k'er der er, har børn som de selv
>har været/er omsorgsgivere for?

Jeg har mødt 3 kvinder, kun én af dem var gamle nok til at være "mødre",
så det er svært at vurdere, men hun havde børn.

Men de mænd jeg har mødt, som er gamle nok til at have børn (as in:
"mænd"), og som ellers har kone/kærestre, har da også børn og fungerer
ideelt som far - den infantile rolle er noget ganske andet.

>Jeg har f.eks. svært ved at forestille mig, at et ægtepar med børn -
>kan dyrke infantalisme - netop ud fra en subjektiv betragtning om, at
>det så ville være endnu sværere at "holde det ude" fra hinanden.

Det ved jeg i hvertfald sagtens kan lade sig gøre - som sagt én ting er
når man skifter sin søn datter, en *helt* anden ting er det når man har
rollespil i soveværrelset - for dem har de 2 ting intet med hinanden at
gøre.

>> Nej, men misforstå mig ikke - det var ikke for at ringeagte
>> "kvindelig accept" - slet ikke, for som jeg ser verdenen er
>> kvinder generelt set mere tolerante og åbne end mænd.
>
>Det var søde ord, jeg er dog ikke sikker på, at det er helt sandt
>*sorry*

Beklager, men jeg har en (for sjov) grundholdning, du ikke bare sådan
kan ændre på: Kvinderne skal ud af køkkenet og ind i folketingene, og
mændene skal den anden vej - derved får vi en mere velfungerende
regering og større gastronomiske glæder


René
www.rene.hjorth.com

---

Hej René :0)

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:8101mtsigsg6m2q5ldsvvq00pamvd5rdl3@4ax.com...

> Uendeligt få; mit gæt er at 1% af seksuelt aktive mennesker har en
> infantil fetish, og at 1% af dem er kvinder - så ja, det er
uendeligt
> få.

Ja, så er vi også ude i noget med 1 kvinde pr. 99 mænd - så er der
ikke noget at sige til, at det volder vanskeligheder. Så må man jo
erkende, at det nok ikke er en lyst, man kan forvente deles af sin
udkårne... det er selvfølgelig trist for de mænd, men jeg tror ikke,
at det er noget der kan fremelskes i en evt. kvinde... så skal man da
i hvert fald nok gå forsigtigt og langsomt frem (det er jo bare ud fra
mig selv jeg skriver det her).

> Du kan sagtens have ret, det var også én af de ting jeg overvejede -
og
> også som andre kvinder (ikke-infantilist) som jeg har snakket med,
har
> angivet som en mulig årsag.

Okay.

> Jeg har mødt 3 kvinder, kun én af dem var gamle nok til at være
"mødre",
> så det er svært at vurdere, men hun havde børn.

Hmmm... hvis man er seksuelt aktiv, er man IMO gammel nok til at være
mor. Nogle bliver jo mødre som 14 årige.

> Men de mænd jeg har mødt, som er gamle nok til at have børn (as in:
> "mænd"), og som ellers har kone/kærestre, har da også børn og
fungerer
> ideelt som far - den infantile rolle er noget ganske andet.

Jamen, det er måske min manglende evne til at skille tingene ad.
Det har også været fremme ved skænderier, at "manden" så hver
hændelse, som en hændelse for sig selv - det gør jeg ikke, jeg ser det
som en del af en helhed.

> Det ved jeg i hvertfald sagtens kan lade sig gøre - som sagt én ting
er
> når man skifter sin søn datter, en *helt* anden ting er det når man
har
> rollespil i soveværrelset - for dem har de 2 ting intet med hinanden
at
> gøre.

Jamen, det ville det have for mig - jeg ville jo i så fald skulle
udføre nøjagtig den samme funktion. Og jeg er sikker på, at hvis jeg
"vænnede" mig til at yde den slags omsorg for min partner, ud fra min
lyst til at glæde ham, så ville jeg ikke orke/kunne det samtidig med
jeg havde spædbarn/børn... det ville simpelthen blive for meget
nusseri/pylreri jeg skulle yde. Jeg kan huske da begge de store var
små, jeg var ved at blive vanvittig af at skifte ble de her ca. 20
gange om dagen... havde jeg så haft en partner, der gerne så jeg så
også gjorde det ved aften/nattetide (f.eks. en aften, hvor børnene
endelig blev passet), så tror jeg simpelthen det ville have druknet
mig.

> Beklager, men jeg har en (for sjov) grundholdning, du ikke bare
sådan
> kan ændre på: Kvinderne skal ud af køkkenet og ind i folketingene,
og
> mændene skal den anden vej - derved får vi en mere velfungerende
> regering og større gastronomiske glæder

Jamen, det kan jeg så godt gå med til - helt klart.
Jeg vil også meget hellere arbejde i Folketinget og komme hjem til
lækkert anrettet gourmet mad.... end det omvendte *G*
(muligvis fordi jeg er bedst til at lave typisk, traditionel
*gammeldags* dansk mad.... det smager godt, men det bliver kedeligt i
længden)

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott wrote:

> "Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
> news:8101mtsigsg6m2q5ldsvvq00pamvd5rdl3@4ax.com...
>
> > Uendeligt få; mit gæt er at 1% af seksuelt aktive mennesker har en
> > infantil fetish, og at 1% af dem er kvinder - så ja, det er
> uendeligt
> > få.
>
> Ja, så er vi også ude i noget med 1 kvinde pr. 99 mænd - så er der
> ikke noget at sige til, at det volder vanskeligheder. Så må man jo
> erkende, at det nok ikke er en lyst, man kan forvente deles af sin
> udkårne... det er selvfølgelig trist for de mænd, men jeg tror ikke,
> at det er noget der kan fremelskes i en evt. kvinde... så skal man da
> i hvert fald nok gå forsigtigt og langsomt frem (det er jo bare ud fra
> mig selv jeg skriver det her).

Omvendt tror jeg sagtens det kan fremelskes i mænd. De skal
bare først de-kultureres, og derefter stimuleres gradvist
og på den korrekte måde.

Men jeg mener ikke man bør forsøge. Jeg har det helt fint med
at tilhøre en mandetype som er en mangelvare

> > Jeg har mødt 3 kvinder, kun én af dem var gamle nok til at være
> "mødre",
> > så det er svært at vurdere, men hun havde børn.
>
> Hmmm... hvis man er seksuelt aktiv, er man IMO gammel nok til at være
> mor. Nogle bliver jo mødre som 14 årige.

Uenig. Jeg mener der er en lang fase hvor man er gammel nok
til at dyrke sex (hvornår den så indtræder ved jeg ikke. Måske
16-18 år for flertallet, men tidligere eller senere for
et mindretal) men hvor man ikke bør få børn. Fasen slutter
nok omkring 25-års alderen. Lidt tidligere for piger end
for mænd (begge faser).

Og ja det er barske tal, tal som er voldsomt uenige med hvad
folk ude omkring i sommerDanmark rent faktisk praktiserer
(begynder at bolle som 12-15 årige og får børn som 17-18
årige). Men det er ikke mit problem.

> Tusinde hilsner
> Søs

--
Peter Knutsen

---

Hej Peter :0)

"Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> skrev i en meddelelse
news:3B617E0C.ABC3027F@knutsen.dk...

> Omvendt tror jeg sagtens det kan fremelskes i mænd. De skal
> bare først de-kultureres, og derefter stimuleres gradvist
> og på den korrekte måde.
>
> Men jeg mener ikke man bør forsøge. Jeg har det helt fint med
> at tilhøre en mandetype som er en mangelvare

Nu er der tale om at være den aktive part vedr. infantilisme.
Altså at være den der putter, skifter, nusser osv.

> Uenig. Jeg mener der er en lang fase hvor man er gammel nok
> til at dyrke sex (hvornår den så indtræder ved jeg ikke. Måske
> 16-18 år for flertallet, men tidligere eller senere for
> et mindretal) men hvor man ikke bør få børn. Fasen slutter
> nok omkring 25-års alderen. Lidt tidligere for piger end
> for mænd (begge faser).

Der er forskel på bør og kan.
Man kan blive mor som 14 årig, men man bør ikke.
En 14 årig pige kan have fuldt udviklede moderinstinkter (jeg dropper
lige kulturen for en stund).
Piger træner jo til det hele livet, med dukker og mindre søskende - i
modsætning til drenge.

F.eks. har mine søstre da passet og skiftet mine børn, fra de var
omkring 13 års alderen.

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott wrote:
>
> Hej Peter :0)

Hej

> "Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> skrev i en meddelelse
> news:3B617E0C.ABC3027F@knutsen.dk...
>
> > Omvendt tror jeg sagtens det kan fremelskes i mænd. De skal
> > bare først de-kultureres, og derefter stimuleres gradvist
> > og på den korrekte måde.
> >
> > Men jeg mener ikke man bør forsøge. Jeg har det helt fint med
> > at tilhøre en mandetype som er en mangelvare
>
> Nu er der tale om at være den aktive part vedr. infantilisme.

Okay, det er måske lidt for meget for mig

> Altså at være den der putter, skifter, nusser osv.

Caretaker? Ja, det ville være belastende, men mon ikke jeg ville
hoppe med på ideen, hvis jeg faldt for en pige der var til den
slags.

> > Uenig. Jeg mener der er en lang fase hvor man er gammel nok
> > til at dyrke sex (hvornår den så indtræder ved jeg ikke. Måske
> > 16-18 år for flertallet, men tidligere eller senere for
> > et mindretal) men hvor man ikke bør få børn. Fasen slutter
> > nok omkring 25-års alderen. Lidt tidligere for piger end
> > for mænd (begge faser).
>
> Der er forskel på bør og kan.

Enig.

> Man kan blive mor som 14 årig, men man bør ikke.

Enig.

> En 14 årig pige kan have fuldt udviklede moderinstinkter (jeg dropper
> lige kulturen for en stund).

Det er en glimrende ide, det bør du (og alle andre) gøre så
ofte som muligt.

> Piger træner jo til det hele livet, med dukker og mindre søskende - i
> modsætning til drenge.

Ja, drenge træner til ganske andre ting. Krigsførsel, politik,
ingeniørkunst.

> F.eks. har mine søstre da passet og skiftet mine børn, fra de var
> omkring 13 års alderen.

Ja, og det er sikkert gået fint nok, men mon ikke de var blevet
helt udkørte hvis de skulle have været mødre for alvor?

> Tusinde hilsner
> Søs

--
Peter Knutsen

---

Hej Peter :0)

"Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> skrev i en meddelelse
news:3B69CC6D.A7426BE2@knutsen.dk...

> Caretaker? Ja, det ville være belastende, men mon ikke jeg ville
> hoppe med på ideen, hvis jeg faldt for en pige der var til den
> slags.

Jamen, ville det ikke også være i fin tråd med din seksualitet i
øvrigt?

> Ja, og det er sikkert gået fint nok, men mon ikke de var blevet
> helt udkørte hvis de skulle have været mødre for alvor?

Ja, det blev min ene søster så som 15 årig, nu er hun 18 år - og det
går fint, selvom der var lidt knubs til hende undervejs. I mine øjne
er hun en bedre mor end mange er i 30 års alderen. Jeg så f.eks. en
far og mor i 30'erne være fælles om at tvinge et barn til at prøve tøj
midt i Kvickly forleden, min søster var der også..... og som hun så
rigtigt siger, hvorfor tvinge barnet?
Det var drønvarmt og dødubehageligt for barnet - er jeg sikker på. Og
igen som min søster sagde, hvorfor ikke bare købe tøjet, tage det med
hjem, prøve det når barnet gerne vil, og så bytte det til den rigtige
størrelse eller levere det tilbage igen... hun er sgu' dejlig,
søsteren min

Tusinde hilsner
Søs

---

Fri, 27 Jul 2001 14:48:11 +0200 skrev "Sott" <sott@post.tele.dk>

Hej Sott,

>Ja, så er vi også ude i noget med 1 kvinde pr. 99 mænd - så er der
>ikke noget at sige til, at det volder vanskeligheder. Så må man jo
>erkende, at det nok ikke er en lyst, man kan forvente deles af sin
>udkårne... det er selvfølgelig trist for de mænd, men jeg tror ikke,
>at det er noget der kan fremelskes i en evt. kvinde... så skal man da
>i hvert fald nok gå forsigtigt og langsomt frem (det er jo bare ud fra
>mig selv jeg skriver det her).

Selvfølgelig, men deres behov er jo heller ikke at deres partner skal
være med på alting ... Der er stadig det almindelige sexliv og
kærlighedsliv at være fælles om på lige for med alle andre
(heteroseksuelle) parforhold.

Det eneste ekstra de har brug for er accept fra partnerens side, og hvis
der kunne komme en aaaaaaanelse deltagelse med, ville det være himlen
for dem

>Jamen, det er måske min manglende evne til at skille tingene ad.
>Det har også været fremme ved skænderier, at "manden" så hver
>hændelse, som en hændelse for sig selv - det gør jeg ikke, jeg ser det
>som en del af en helhed.

Måske er det en mand kontra kvinde forskel...

>Jamen, det ville det have for mig - jeg ville jo i så fald skulle
>udføre nøjagtig den samme funktion. Og jeg er sikker på, at hvis jeg
>"vænnede" mig til at yde den slags omsorg for min partner, ud fra min
>lyst til at glæde ham, så ville jeg ikke orke/kunne det samtidig med
>jeg havde spædbarn/børn... det ville simpelthen blive for meget
>nusseri/pylreri jeg skulle yde.

Jamen, jeg synes at du gør et alt for stort nummer ud af det - hvis du
udover det gængske småbørnsarbejde, accepterede at dine kæreste havde et
ekstra kick han dyrkede selv, og at du måsker 1-2 gange om måneden gav
ham på for at gøre ham lykkelig...

Det er jo slet, slet ikke noget full-time (som vi også har skrevet før)
- det de har behov for er accepten, og måske en halvhjertet deltagelse i
en lille juleleg 1-2 gange om måneden eller sjældnere!


René
www.rene.hjorth.com

---

Hej René :0)

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:0a09mtccd4rccpo16fsj19o948rerbl9rn@4ax.com...

> Selvfølgelig, men deres behov er jo heller ikke at deres partner
skal
> være med på alting ... Der er stadig det almindelige sexliv og
> kærlighedsliv at være fælles om på lige for med alle andre
> (heteroseksuelle) parforhold.

Ja, det ved jeg godt - hmmm...

> Det eneste ekstra de har brug for er accept fra partnerens side, og
hvis
> der kunne komme en aaaaaaanelse deltagelse med, ville det være
himlen
> for dem

Jamen, det er virkelig vildt frustrerende for mig. For jeg kan sagtens
se det fede i det, fra infantilisten side - men ikke fra caretakerens
side.

Men måske er det dybest set det samme, som når jeg tænder på at være
m'er, og ikke på S'er rollen. Det var bare en tanke jeg fik.

> Måske er det en mand kontra kvinde forskel...

Ja, jeg ve' snart ikke - der er virkelig ikke den ting, jeg ikke kan
komme i tvivl om *G*

> Jamen, jeg synes at du gør et alt for stort nummer ud af det - hvis
du
> udover det gængske småbørnsarbejde, accepterede at dine kæreste
havde et
> ekstra kick han dyrkede selv, og at du måsker 1-2 gange om måneden
gav
> ham på for at gøre ham lykkelig...
>
> Det er jo slet, slet ikke noget full-time (som vi også har skrevet
før)
> - det de har behov for er accepten, og måske en halvhjertet
deltagelse i
> en lille juleleg 1-2 gange om måneden eller sjældnere!

Jamen, så ville jeg da helt klart uden tvivl - hellere være
infantilisten, end caretakeren *G*
For rollen som caretaker, kan jeg ikke forlige mig med, ikke fordi jeg
ikke forstår det du skriver - det er nok ligesom hvis du skulle dyrke
sex med en kvinde, bare engang imellem f.eks. 1-2 gange om måneden
(sidder lige med dit andet indlæg i hovedet - med slagteriaffaldet).

Hmm... ville dig og Nicolaj kunne bytte roller seksuelt?
Ville Nicolaj bryde sig om caretaker-rollen, måske bare engang
imellem - som du skriver herover?
*vinker til Nicolaj*

Tusinde hilsner
Søs

---

[Mega Snip]

Hvor mange postninger er der ved at være i denne tråd?

Det var nok også på tide med en tråd-navn-ændring.

--
Pita

---

Tue, 31 Jul 2001 00:51:48 +0200 skrev "Sott" <sott@post.tele.dk>

Hej lille Sott,

[Mand kontra Kvinde:]
>Ja, jeg ve' snart ikke - der er virkelig ikke den ting, jeg ikke kan
>komme i tvivl om *G*

Nej, det forstår jeg godt - har det på samme måde når vi har diskuteret
noget her, og efter at en stund have prøvet at se det hele fra begge
sider, kan jeg pludselig ikke helt blive enige med mig selv, så nemt som
jeg kunne i starten af debatten

>Hmm... ville dig og Nicolaj kunne bytte roller seksuelt?
>Ville Nicolaj bryde sig om caretaker-rollen, måske bare engang
>imellem - som du skriver herover?
>*vinker til Nicolaj*

Jeg tror faktisk godt at Nicolai kunne bryde sig om at være Storebror
engang imellem; ikke at han tænder kraftigst på det, men engang imellem
ville han sikkert synes at det var sjovt.

Sådan har jeg det til gengæld ikke, jeg ville føle mig helt forkert i
den rolle, noget der i den grad ikke ville virke på mig - hvis det
tændet ham at rollerne engang imellem var byttet om, ville jeg dog gerne
gøre det for hans skyld.


René
www.rene.hjorth.com

---

Hej René :0)

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:ufvdmt81g2slrk1uuvfbntedggs1uev8n8@4ax.com...

> Hej lille Sott,

Arj... sådan må du ikke skrive, så bliver jeg helt blød og varm indeni
*S*

Ja, se nu - nu kan jeg næsten slet ikke forholde mig til resten af
indlægget, men sidder bare her og smiler fjollet og glad.

> Nej, det forstår jeg godt - har det på samme måde når vi har
diskuteret
> noget her, og efter at en stund have prøvet at se det hele fra begge
> sider, kan jeg pludselig ikke helt blive enige med mig selv, så nemt
som
> jeg kunne i starten af debatten

Det er både frustrerende, og meget dejligt :0)

> Jeg tror faktisk godt at Nicolai kunne bryde sig om at være
Storebror
> engang imellem; ikke at han tænder kraftigst på det, men engang
imellem
> ville han sikkert synes at det var sjovt.

Ja, det kan jeg se, af hans indlæg *S*

> Sådan har jeg det til gengæld ikke, jeg ville føle mig helt forkert
i
> den rolle, noget der i den grad ikke ville virke på mig - hvis det
> tændet ham at rollerne engang imellem var byttet om, ville jeg dog
gerne
> gøre det for hans skyld.

Er jeg så, som kvinde - mere egoistisk end du? *S*
(jeg har fået nogle nye tanker vedr. dette - dem må du læse i mit svar
til Hanne L.)

Tusinde hilsner
Søs, som vist har en fetisch overfor at blive kaldt "lille" og
lignende ting *GG*

---

Sott wrote:
>

> "Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
> news:ufvdmt81g2slrk1uuvfbntedggs1uev8n8@4ax.com...

> > Sådan har jeg det til gengæld ikke, jeg ville føle mig helt forkert
> i
> > den rolle, noget der i den grad ikke ville virke på mig - hvis det
> > tændet ham at rollerne engang imellem var byttet om, ville jeg dog
> gerne
> > gøre det for hans skyld.
>
> Er jeg så, som kvinde - mere egoistisk end du? *S*

Muligvis, men behøver der være noget galt i det?

> Tusinde hilsner
> Søs

--
Peter Knutsen

---

Thu, 2 Aug 2001 21:23:49 +0200 skrev "Sott" <sott@post.tele.dk>

Hej Sott,

>Arj... sådan må du ikke skrive, så bliver jeg helt blød og varm indeni *S*

Mit formål var nok også at anslå en lidt mere dejlig tone, ikke at der
var noget galt med den eksisterende, men for at give den et hint af
kærlige tanker?

>>kan jeg pludselig ikke helt blive enige med mig selv, så nemt
>>som jeg kunne i starten af debatten
>Det er både frustrerende, og meget dejligt :0)

Præcist

>>ville jeg dog gerne gøre det for hans skyld.
>Er jeg så, som kvinde - mere egoistisk end du? *S*

Se, det ved jeg jo ikke - det kan også være at jeg et sted inderst inde
ved at de andre fyre jeg har kendt gennem tiden, bare slet ikke
"ringede" blot en promille i forhold til min kærlighed for Nicolai, og
det måske præger mig lidt?

>(jeg har fået nogle nye tanker vedr. dette - dem må du læse i mit svar
>til Hanne L.)

Spændende!

>Søs, som vist har en fetisch overfor at blive kaldt "lille" og
>lignende ting *GG*

Hihi - jeg vil sige at jeg har en aversion mod selvsamme


René
www.rene.hjorth.com

---

Hej René :0)

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:pnslmtg0n00ajfc3hg3c7oevf6961o00mk@4ax.com...

> Mit formål var nok også at anslå en lidt mere dejlig tone, ikke at
der
> var noget galt med den eksisterende, men for at give den et hint af
> kærlige tanker?

Hvor er du dog sød

> Se, det ved jeg jo ikke - det kan også være at jeg et sted inderst
inde
> ved at de andre fyre jeg har kendt gennem tiden, bare slet ikke
> "ringede" blot en promille i forhold til min kærlighed for Nicolai,
og
> det måske præger mig lidt?

Det lyder meget sandsynligt i mine ører - jeg kender godt følelsen af
at ville "gå den ekstra mil", fordi man elsker så højt, så inderligt -
og derfor gerne vil gøre næsten hvad som helst, for at glæde den man
elsker...

Tusinde hilsner
Søs

---

On Tue, 31 Jul 2001 00:51:48 +0200, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:


Hej Sott,

>Hmm... ville dig og Nicolaj kunne bytte roller seksuelt?
>Ville Nicolaj bryde sig om caretaker-rollen, måske bare engang
>imellem - som du skriver herover?

Faktisk så synes jeg også det kan være meget sjovt at være 'Caretaker'
til en forandring. Omend det ofte har et noget mere "kinky" tilsnit de
gange jeg har gjort det. Men jeg er da bestemt ikke afvisende over for
det, bare jeg kan få lov til at være baby også en gang imellem.

Men der er en lille tendens til at en del voksne babyer flytter mere
over i den modsatte rolle efterhånden som tiden går.

- Nicolai
--
http://infantilism.org - Yes, diapers and sex do mix!
http://babylai.infantilism.org - personal pics, movies & info

---

Hej Nicolai :0)

"Nicolai" <nicolai@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:lo0emtk42a97qomdr1s5i9gi550ckgred0@4ax.com...

> Faktisk så synes jeg også det kan være meget sjovt at være
'Caretaker'
> til en forandring. Omend det ofte har et noget mere "kinky" tilsnit
de
> gange jeg har gjort det. Men jeg er da bestemt ikke afvisende over
for
> det, bare jeg kan få lov til at være baby også en gang imellem.

Okay - jeg troede, at det måske ikke ville harmonere med dine lyster.

> Men der er en lille tendens til at en del voksne babyer flytter mere
> over i den modsatte rolle efterhånden som tiden går.

Altså, at de infantilisterne bliver caretakers?
(jeg vil bare sikre mig, at jeg forstår dig korrekt).

Jamen, hvordan kan være?
Har det noget med at der ikke er nok caretakers, og hvis man så udøver
den modsatte rolle, så har man dog stadig legen, selvom det ikke er
med den rolle, som man helst så...

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott skrev i en meddelelse news:3b6163b0$0$51712$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Kære Søs

> > Uendeligt få; mit gæt er at 1% af seksuelt aktive mennesker har en
> > infantil fetish, og at 1% af dem er kvinder - så ja, det er
> uendeligt
> > få.

> Ja, så er vi også ude i noget med 1 kvinde pr. 99 mænd - så er der
> ikke noget at sige til, at det volder vanskeligheder. Så må man jo
> erkende, at det nok ikke er en lyst, man kan forvente deles af sin
> udkårne... det er selvfølgelig trist for de mænd, men jeg tror ikke,
> at det er noget der kan fremelskes i en evt. kvinde... så skal man da
> i hvert fald nok gå forsigtigt og langsomt frem (det er jo bare ud fra
> mig selv jeg skriver det her).

Jeg kommer til at tænke på, at der i S/M-verdenen er
en fordeling, jeg ikke kender procenttallet på, hvor der
er flere mænd, der er S, end der er kvinder.
I den rollefordeling sker der imidlertid ofte det, at de to
parter får behov for at switche, bytte roller.
Derfor kan jeg godt forestille mig, at en kvinde, der er
gået ind i den infantile leg som storesøster, kan få et
behov for at være den, der bliver nurset og dermed
hen ad vejen også bliver infantilist.

> > Men de mænd jeg har mødt, som er gamle nok til at have børn (as in:
> > "mænd"), og som ellers har kone/kærestre, har da også børn og
> fungerer
> > ideelt som far - den infantile rolle er noget ganske andet.

> Jamen, det er måske min manglende evne til at skille tingene ad.
> Det har også været fremme ved skænderier, at "manden" så hver
> hændelse, som en hændelse for sig selv - det gør jeg ikke, jeg ser det
> som en del af en helhed.

Det gør jeg også, men derfor kan jeg heldigvis alligevel
skille S/M-legen fra "virkeligheden".
Jeg tror, det er et spørgsmål om, hvordan man leger.
Hvis legen med infantilisme/S/M og hverdagen så at
sige glider indover hinanden, tror jeg, det bliver svært.
Har man derimod definerede roller, der bliver "hevet frem",
når lysten til at lege kommer, tror jeg bedre man kan
skille det ad.
Jeg er jo ikke m´er i hverdagen, dertil er jeg alt for
selvstændig og selvbevidst *GGG*. Jeg vil heller ikke,
som S´er, kunne "svinge pisken" døgnet rundt overfor
min partner.
Men det er jo forskelligt, hvordan man trives med/
praktiserer sin leg.

> > Det ved jeg i hvertfald sagtens kan lade sig gøre - som sagt én ting
> er
> > når man skifter sin søn datter, en *helt* anden ting er det når man
> har
> > rollespil i soveværrelset - for dem har de 2 ting intet med hinanden
> at
> > gøre.

> Jamen, det ville det have for mig - jeg ville jo i så fald skulle
> udføre nøjagtig den samme funktion. Og jeg er sikker på, at hvis jeg
> "vænnede" mig til at yde den slags omsorg for min partner, ud fra min
> lyst til at glæde ham, så ville jeg ikke orke/kunne det samtidig med
> jeg havde spædbarn/børn... det ville simpelthen blive for meget
> nusseri/pylreri jeg skulle yde. Jeg kan huske da begge de store var
> små, jeg var ved at blive vanvittig af at skifte ble de her ca. 20
> gange om dagen... havde jeg så haft en partner, der gerne så jeg så
> også gjorde det ved aften/nattetide (f.eks. en aften, hvor børnene
> endelig blev passet), så tror jeg simpelthen det ville have druknet
> mig.

Sådan tror jeg til gengæld ikke, jeg ville have det, hvis
jeg og min kæreste havde infantilisme som en del af vores
forhold. Jeg sammenligner det med, at jeg da sagtens kan
opdrage på mine børn og lære dem spillereglerne i livet,
uden at det dermed fratager mig lysten til at lære min slave
det samme i S/M-verdenen få timer senere.
Tværtimod er det en meget større fornøjelse, fordi han jo
reagerer på en helt anden måde på noget, der kan ligne,
ligesom en infantilist nok "sparker bleen af", sutter på
tommeltot og vender og drejer sig på en anden måde
end et spædbarn. Også fordi de to voksne har et andet
udgangspunkt og forhold til hinanden end barnet og den
voksne.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

On Wed, 1 Aug 2001 07:21:15 +0200, "Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote:

Hej Hanne,

Jeg blander mig lige ...

>Derfor kan jeg godt forestille mig, at en kvinde, der er
>gået ind i den infantile leg som storesøster, kan få et
>behov for at være den, der bliver nurset og dermed
>hen ad vejen også bliver infantilist.

Jeg kan næsten garantere dig for at enhver mand med glæde ville bytte
rolle en gang imellem til gengæld for at være så heldig at have en der
vil lege med.

Hvis de er så egosistiske at de ikke vil, så har de IMHO ikke fortjent
andet end ensomhendens evindelige tilværelse

>Jeg er jo ikke m´er i hverdagen, dertil er jeg alt for
>selvstændig og selvbevidst *GGG*. Jeg vil heller ikke,
>som S´er, kunne "svinge pisken" døgnet rundt overfor
>min partner.

Vi er ret enige der, jeg vil ikke kunne udfylde mit behov for
udfordring, hvis jeg skulle være baby ret mange timer af gangen.
Dertil er jeg nok for intelligent

Mange hilsner
Nicolai
--
http://infantilism.org - Yes, diapers and sex do mix!
http://babylai.infantilism.org - personal pics, movies & info

---

Nicolai skrev i en meddelelse news:hbqgmtoofknum3uggjvigb6dji12173pe1@4ax.com...

Hej Nicolai

> Jeg blander mig lige ...

Det er du velkommen til.
Det har jeg jo selv gjort.

> >Derfor kan jeg godt forestille mig, at en kvinde, der er
> >gået ind i den infantile leg som storesøster, kan få et
> >behov for at være den, der bliver nurset og dermed
> >hen ad vejen også bliver infantilist.

> Jeg kan næsten garantere dig for at enhver mand med glæde ville bytte
> rolle en gang imellem til gengæld for at være så heldig at have en der
> vil lege med.

Det kan jeg forestille mig, da man jo gerne vil have en
"legekammerat", uanset hvilken isme man har.
Det er bare ikke altid nemt at bytte side.
Jeg tror f.eks. ikke, alle S´er og m´er kan det.

> Hvis de er så egosistiske at de ikke vil, så har de IMHO ikke fortjent
> andet end ensomhendens evindelige tilværelse

Jeg ser, du smiler, men vil alligevel sige, at jeg ikke
anser det for at være egoisme, at man ikke _kan_
lege med. Vi er jo ikke alle til det hele. Jeg har også
mine grænser for, hvad jeg kan være med til.
Der er ingen, der kan få mig til at lege med shit f.eks.,
selvom jeg ikke af og til kan undgå at komme i berøring
med det ved analsex. Men det er ligesom noget andet,
hvis du forstår?

> >Jeg er jo ikke m´er i hverdagen, dertil er jeg alt for
> >selvstændig og selvbevidst *GGG*. Jeg vil heller ikke,
> >som S´er, kunne "svinge pisken" døgnet rundt overfor
> >min partner.

> Vi er ret enige der, jeg vil ikke kunne udfylde mit behov for
> udfordring, hvis jeg skulle være baby ret mange timer af gangen.
> Dertil er jeg nok for intelligent

Det tror jeg på *GGG*.
Vi har alle et behov for at være os selv med den
personlighed og de krav til tilværelsen, vi har. Derfor
forstår jeg heller ikke dem, der kan leve med en isme
24/7. Hvor bliver de selv af? Det kan vel ikke dække
alle behov?

Venlig hilsen
Hanne L

---

On Thu, 2 Aug 2001 16:57:41 +0200, "Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote:


>> Hvis de er så egosistiske at de ikke vil, så har de IMHO ikke fortjent
>> andet end ensomhendens evindelige tilværelse
>
>Jeg ser, du smiler, men vil alligevel sige, at jeg ikke
>anser det for at være egoisme, at man ikke _kan_
>lege med.

Jeg tror du misforstår mig, så lad mig komme med et eksempel:

Peter er voksen baby, og er så heldig at finde Petrine, som gerne vil
lege med, og være 'mor' for ham. Efter nogle uger/måneder/whatever, så
finder Petrine ud af at hun også gerne vil prøve den modsatte rolle.
Men det vil Peter ikke være med til.

Det er på den måde jeg anser Peter for at være utilladelig egoistisk.

- Nicolai
--
http://infantilism.org - Yes, diapers and sex do mix!
http://babylai.infantilism.org - personal pics, movies & info

---

Nicolai skrev i en meddelelse news:js2jmto5gcus5ihahedmplrstu07ru2qni@4ax.com...

Hej Nicolai

> >Jeg ser, du smiler, men vil alligevel sige, at jeg ikke
> >anser det for at være egoisme, at man ikke _kan_
> >lege med.

> Jeg tror du misforstår mig, så lad mig komme med et eksempel:

> Peter er voksen baby, og er så heldig at finde Petrine, som gerne vil
> lege med, og være 'mor' for ham. Efter nogle uger/måneder/whatever, så
> finder Petrine ud af at hun også gerne vil prøve den modsatte rolle.
> Men det vil Peter ikke være med til.

> Det er på den måde jeg anser Peter for at være utilladelig egoistisk.

Okey, så forstår jeg.
Og jeg kan kun være enig med dig i det, da han jo burde
være den første til at forstå hendes behov. Men, som sagt,
er det jo ikke sikkert, man bare kan bytte roller. Fordi man
måske ikke har den anden side i sig.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

Kære Hanne :0)

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9k83h0$qhk$1@sunsite.dk...

> Jeg kommer til at tænke på, at der i S/M-verdenen er
> en fordeling, jeg ikke kender procenttallet på, hvor der
> er flere mænd, der er S, end der er kvinder.
> I den rollefordeling sker der imidlertid ofte det, at de to
> parter får behov for at switche, bytte roller.
> Derfor kan jeg godt forestille mig, at en kvinde, der er
> gået ind i den infantile leg som storesøster, kan få et
> behov for at være den, der bliver nurset og dermed
> hen ad vejen også bliver infantilist.

Og det du skrev fik mig pludselig til at tænke nye tanker.
Men det jeg sådan tænker, er jo kun gældende for mig personligt.
Jeg tror faktisk, at en af grundene til at jeg i den grad tager
afstand fra det - det har måske slet ikke noget med infantilisme at
gøre. Men drejer sig måske i virkeligheden om, at jeg har taget mig af
mine mindre søskende indtil for kort tid siden (måske 1 års tid siden,
der begyndte jeg at slippe), og så af min alkoholikermand og af mine
børn... jeg har ikke bestilt andet end at tage mig af, og tage mig
af - og jeg er mæt af det. Fuldstændigt mæt af det, og jeg længes jo
sådan efter, at det også bliver min tur, til at blive taget sig lidt
af...

Så måske ville jeg, hvis jeg oplevede at være den, der blev taget sig
af - med tiden igen få overskud og dermed lyst til at tage mig af, min
partner - og så er det jo slet ikke utænkeligt, at jeg ville kunne få
afløb for denne lyst, f.eks. via infantilisme (selvom tanken føles
totalt fremmed for mig nu).

Men altså lige her, hvor jeg er i livet nu - så kan jeg slet ikke
forholde mig til sådan en caretaker-rolle. Jeg synes nok, at jeg har
haft den i forhold til for mange, i for lang tid

Ikke at forstå, at det direkte kan sammenlignes med infantilisme - det
er nok mere det følelsesmæssige i det for mig, den der følelse af at
tage sig af. Den orker jeg ikke, selvfølgelig tager jeg mig af mine
børn - men på alle andre områder, orker jeg ikke engang tanken.

Det jeg også forsøger at sige er, lidt det omvendte af det du skrev,
om "storesøsteren", der kunne få behov for blive nurset - nemlig at
hvis der bliver taget sig af mig (ikke som infantilist altså), så
ville jeg nok finde lysten til at tage mig af manden igen. Puha - jeg
blvier helt varm i hovedet af alle mine tanker (nå, ja - og så er jeg
totalt træt, lider af udtalt søvnmangel *S* - hvis ikke det var for
børnene, så sov jeg som en sten lige nu).

> Det gør jeg også, men derfor kan jeg heldigvis alligevel
> skille S/M-legen fra "virkeligheden".
> Jeg tror, det er et spørgsmål om, hvordan man leger.
> Hvis legen med infantilisme/S/M og hverdagen så at
> sige glider indover hinanden, tror jeg, det bliver svært.
> Har man derimod definerede roller, der bliver "hevet frem",
> når lysten til at lege kommer, tror jeg bedre man kan
> skille det ad.
> Jeg er jo ikke m´er i hverdagen, dertil er jeg alt for
> selvstændig og selvbevidst *GGG*. Jeg vil heller ikke,
> som S´er, kunne "svinge pisken" døgnet rundt overfor
> min partner.
> Men det er jo forskelligt, hvordan man trives med/
> praktiserer sin leg.

Jeg forstår godt det du siger, og jeg er også ret enig.
Problemet for mig, består så bare i - at når jeg er så mæt af
"caretaker-rollen" i det du betegner som "virkeligheden" - så fratager
det mig enhver lyst til at indtage netop denne "rolle", selv om det så
kun skulle være "leg"....
Lidt som at være bager, og så skulle bage på sin eneste fridag -
åhhh...nej... ikke mere, jeg kan ikke tage det, heller ikke selvom det
kun er trylledej (kan du følge mig?).

Kærlige hilsner
Søs

---

Fri, 3 Aug 2001 19:30:58 +0200 skrev "Sott" <sott@post.tele.dk>

Hej Sott,

>Og det du skrev fik mig pludselig til at tænke nye tanker.

Ja?

>... jeg har ikke bestilt andet end at tage mig af, og tage mig
>af - og jeg er mæt af det. Fuldstændigt mæt af det, og jeg længes jo
>sådan efter, at det også bliver min tur, til at blive taget sig lidt af...

Se, det giver jo stor mening - dette kan jeg sagtens sætte mig ind i
(selvom jeg syntes at det er lidt synd for dig), men hvordan man kan
være "brugt op" forstår jeg faktisk godt hvordan du ser på det...

>Men altså lige her, hvor jeg er i livet nu - så kan jeg slet ikke
>forholde mig til sådan en caretaker-rolle. Jeg synes nok, at jeg har
>haft den i forhold til for mange, i for lang tid

Selvfølgelig, og jeg forstår godt hvad du mener igen.

>Det jeg også forsøger at sige er, lidt det omvendte af det du skrev,
>om "storesøsteren", der kunne få behov for blive nurset - nemlig at
>hvis der bliver taget sig af mig (ikke som infantilist altså), så
>ville jeg nok finde lysten til at tage mig af manden igen.

Jamen, naturligvis - den slags "trafik" af ømhed og "passen på" skal
altid gå begge veje, også selvom den ene part er caretaker og den anden
infantilist. I vores forhold hvor jeg er Storebror og passer på Nicolai,
ville jeg da gå og blive ulykkelig hvis det kun var den ene vej, men
istedet styrkes jeg da af at føle at han også går og passer på mig :))

>Lidt som at være bager, og så skulle bage på sin eneste fridag -
>åhhh...nej... ikke mere, jeg kan ikke tage det, heller ikke selvom det
>kun er trylledej (kan du følge mig?).

Sagtens, jeg kan genkende noget af det - jeg selv er dygtig som
udviklere og som kok, men valgte at være udvikler fordi jeg nødigt ville
finde mig selv i den situation hvor jeg kom hjem og bare ikke orkede at
tænke på mad, overhovedet.


René
www.rene.hjorth.com

---

Hej René :0)

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:k6tlmto2bqf78vf3khi3guleljhv1fekvn@4ax.com...

> >Og det du skrev fik mig pludselig til at tænke nye tanker.
>
> Ja?

Se det jeg skrev lige nedenunder

> >... jeg har ikke bestilt andet end at tage mig af, og tage mig
> >af - og jeg er mæt af det. Fuldstændigt mæt af det, og jeg længes
jo
> >sådan efter, at det også bliver min tur, til at blive taget sig
lidt af...
>
> Se, det giver jo stor mening - dette kan jeg sagtens sætte mig ind i
> (selvom jeg syntes at det er lidt synd for dig), men hvordan man kan
> være "brugt op" forstår jeg faktisk godt hvordan du ser på det...

Det er jeg glad for.

> Jamen, naturligvis - den slags "trafik" af ømhed og "passen på" skal
> altid gå begge veje, også selvom den ene part er caretaker og den
anden
> infantilist. I vores forhold hvor jeg er Storebror og passer på
Nicolai,
> ville jeg da gå og blive ulykkelig hvis det kun var den ene vej, men
> istedet styrkes jeg da af at føle at han også går og passer på mig
:))

Lyder dejligt - jeg ville gerne opleve, at føle, at der var en der
passede på mig. Sådan rigtigt... mmm...

> Sagtens, jeg kan genkende noget af det - jeg selv er dygtig som
> udviklere og som kok, men valgte at være udvikler fordi jeg nødigt
ville
> finde mig selv i den situation hvor jeg kom hjem og bare ikke orkede
at
> tænke på mad, overhovedet.

Det var lige det jeg mente :0)

Tusinde hilsner
Søs