/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Deponering af beløb ved boligkøb
Fra : Ulrik


Dato : 14-08-07 16:18

Hej,

Jeg solgte min lejlighed her i foråret, og i den forbindelse deponerede
køber købssummen i min bank.
Da handlen var gået i orden, fik jeg de fleste penge udbetalt, men der
er stadig kr. 3.000,-, der står deponeret. I flg. købers advokat er det
til dækning af Energimærke-rapporten.
Det er jo for så vidt ok, men hvor længe kan sådan en deponering strække
sig? Jeg har set et sted, at min gamle ejerforening har frist til
1/1-2008 til at få udarbejdet energimærket, men kan det passe, jeg skal
vente så længe på at få de sidste penge?

Sagen har fået mig til at tænke over et generelt spørgsmål:
Hvem ejer pengene så længe, de er deponeret? Køber? Sælger? En helt
tredje? Det forekommer mig, at de befinder sig lidt i en gråzone: Det er
sælgers penge, men det er reélt køber, der har råderet over dem!

På forhånd tak for svar
Ulrik

 
 
Bertel Lund Hansen (14-08-2007)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 14-08-07 16:31

Ulrik skrev:

> Sagen har fået mig til at tænke over et generelt spørgsmål:
> Hvem ejer pengene så længe, de er deponeret? Køber? Sælger?

Jeg skal ikke kunne sige det, men det er hverken køber eller
sælger der har råderet over dem. Det er køber der får renterne af
dem. De står på hans konto, men med en spærring som kun advokaten
kan ophæve.

Sådan var det i hvert fald da jeg solgte min andel af et
sommerhus.

Advokaten skal sikre begge parters rettigheder. Sælger kan ikke
trække sin betaling tilbage, og køber kan ikke få pengene før han
har opfyldt sin forpligtelse fuldt ud.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Ulrik (14-08-2007)
Kommentar
Fra : Ulrik


Dato : 14-08-07 17:04

Bertel Lund Hansen wrote:
> Ulrik skrev:
>
>> Sagen har fået mig til at tænke over et generelt spørgsmål:
>> Hvem ejer pengene så længe, de er deponeret? Køber? Sælger?
>
> Jeg skal ikke kunne sige det, men det er hverken køber eller
> sælger der har råderet over dem. Det er køber der får renterne af
> dem. De står på hans konto, men med en spærring som kun advokaten
> kan ophæve.

Nej. Det er mig som sælger, der får renterne, og de står på min
(sælgers) konto!
Eftersom advokaten er "købers mand", ser jeg det dog som at det er
køber, der i princippet har råderetten.

> Advokaten skal sikre begge parters rettigheder.

Den giver jeg ikke meget for, da denne jo er betalt (og valgt) af køber.

Mvh
Ulrik

Bertel Lund Hansen (14-08-2007)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 14-08-07 17:09

Ulrik skrev:

>> Advokaten skal sikre begge parters rettigheder.

> Den giver jeg ikke meget for, da denne jo er betalt (og valgt) af køber.

Advokaten er bundet af loven og sin stilling. Hvis han ikke
skulle sikre begge parter, hvorfor i alverden så alle de
krumspring med en spærret konto? Han kunne jo bare stikke sælger
pengene og være ligeglad?

Jeg siger ikke at den ene part kan undvære en advokat. Jeg siger
blot at i præcis denne her forbindelse skal han beskytte begge
parter.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Jesper Lund (14-08-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 14-08-07 17:32

Ulrik wrote:

> Da handlen var gået i orden, fik jeg de fleste penge udbetalt,
> men der er stadig kr. 3.000,-, der står deponeret. I flg. købers
> advokat er det til dækning af Energimærke-rapporten.

Hvad er der aftalt? Normalt aftaler man et skønsmæssigt kontant beløb
til køber over refusionsopgørelsen, hvis der mangler et energimærke, og
normalt "glemmer" køber så at lade rapporten udarbejde (en OT kommentar:
efter min mening er disse rapporter totalt spild af penge, så køber og
sælger bør have et kraftigt incitament til at dele i porten).

Hvis der er aftalt at køber skal lade rapporten udarbejde for sælgers
regning, er du vel nødt til at vente indtil køber kan gøre dette.
Normalt skal der være et energimærke for hele ejendommen, før der kan
udarbejdes en rapport for den enkelte lejlighed (af økonomiske årsager;
for 3000 kroner får du alligevel ikke mere end et par generelle
betragtninger om at nye toiletter bruger mindre vand end 20 år gamle
ditto, o.lign.).



Ulrik (14-08-2007)
Kommentar
Fra : Ulrik


Dato : 14-08-07 18:09

Jesper Lund wrote:
> Ulrik wrote:
>
>> Da handlen var gået i orden, fik jeg de fleste penge udbetalt,
>> men der er stadig kr. 3.000,-, der står deponeret. I flg. købers
>> advokat er det til dækning af Energimærke-rapporten.
>
> Hvad er der aftalt? Normalt aftaler man et skønsmæssigt kontant beløb
> til køber over refusionsopgørelsen, hvis der mangler et energimærke, og
> normalt "glemmer" køber så at lade rapporten udarbejde (en OT kommentar:
> efter min mening er disse rapporter totalt spild af penge, så køber og
> sælger bør have et kraftigt incitament til at dele i porten).
>
> Hvis der er aftalt at køber skal lade rapporten udarbejde for sælgers
> regning, er du vel nødt til at vente indtil køber kan gøre dette.
> Normalt skal der være et energimærke for hele ejendommen, før der kan
> udarbejdes en rapport for den enkelte lejlighed (af økonomiske årsager;
> for 3000 kroner får du alligevel ikke mere end et par generelle
> betragtninger om at nye toiletter bruger mindre vand end 20 år gamle
> ditto, o.lign.).

Jeg er ikke 100% sikker, men jeg mener, reglerne er sådan at
ejerforeningen skal udarbejde energimærket. Gør den ikke det, kan køber
lade den udarbejde for sælgers regning, men sælger har dog krav på at få
dækket udgiften af ejerforeningen.

Jeg er enig i, at kvaliteten af en rapport til 3.000 kr. ikke kan blive
særlig høj, men det er en helt anden diskussion...

Jesper Lund (14-08-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 14-08-07 18:12

Ulrik wrote:

> Jeg er ikke 100% sikker, men jeg mener, reglerne er sådan at
> ejerforeningen skal udarbejde energimærket.

Næppe den del af energimærket, som vedrører din lejlighed. Da jeg købte
min lejlighed i 2003, fik jeg to ubrugelige rapporter, en vedr.
ejendommen (fællesejendom) og en vedr. min lejlighed.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste