On 21 Jul., 18:24, "TBJ" <bruussnabelaosprikdk> wrote:
> Jeg mener så min méngrad ligger et sted derimellem. Matematisk kommer jeg
> frem til 18,3%, idet forskellen er 15% (mellem 45 og 90 grader). Det kan man
> omskrive til at 1% mén svarer til 3 grader.
>
> Spørgsmålet er nu om min beregnings metode holder - er der nogen der har
> erfaring med hvordan den méntabel bruges, når skaden ligger midt imellem to
> vurderinger? Jeg syntes tidligere at have læst at man blot skal beregne sig
> frem til det, men jeg kan ikke finde det i vejledningen på deres >website:
http://www.ask.dk/sw8462.asp#2_1
Din beregningsmetode holder desværre ikke.
Som det fremgår af méntabellens forord, er det en vejledende
normaltabel, hvilket betyder, at tabellens satser kan anvendes, når
skadens følger svarer til tabellens beskrivelse, og når
sygdomsbilledet i øvrigt svarer til det, der er normalt for den slags
skader. Er sygdomsbilledet ikke "normalt", eller har man en skade, der
ikke er omtalt i tabellen, anvendes tabellen vejledende, og man
skønner over ménets fastsættelse.
Generelt er det svært at sige, hvilken méngrad en skade skal
fastsættes til, når man ikke har læst speciallægeerklæringen, men som
du kan se, lægges der i méntabellen vægt på to ting: smerter og
bevægeindskrænkning. Har du for eksempel ikke daglige
belastningsudløste smerter, skal ménet fastsættes lavere. Har du meget
svære smerter, skal ménet fastsættes højere. Smerter dokumenteres
typisk ved en generel beskrivelse af, hvor meget smertestillende
medicin, man tager, og i hvor høj grad, man er hæmmet i brugen af
armen (tager ingen medicin, oplever ingen daglige problemer med brug
af armen: lavt mén, selvom der er bevægeindskrænkning - tager maksimal
dosis af receptpligtig smertestillende medicin, og kan i praksis ikke
bruge armen: højt mén).
Som du kan se, er bevægeindskrænkningen kun en del af de faktorer, der
spiller ind, selvom det er en stor del, en bevægeindskrænkning kan
derfor ikke ved matematisk beregning omsættes til et givet mén. Hertil
kommer, at praksis er sådan, at funktionen nærmest ikke ville skulle
være lineær. Ser du for eksempel på méntabellens punkter vedrørende
fingerskader, kan du se, at tab af alle fingre på højre hånd takseres
til 55 % (hvis du er højrehåndet). Tager du satsen for tab af fingrene
hver for sig, og lægger dem sammen udgør det 61 %, mens tab af 1. og
2. finger samtidig udgør 40 %, hvilket er 5 % mere end hvis du lægger
de to individuelle takster sammen.
Der er ingen regler for, hvordan skønnet udøves udover Ankestyrelsens
principielle afgørelser. Du kan på Ankestyrelsens hjemmeside søge
efter afgørelser om ménfastsættelse af skulderskader, men da det er de
små detaljer, der afgør sagerne, kan det være meget svært selv for
professionelle at vurdere, om en principiel afgørelse kan have
betydning for en konkret sag.
--
padre