/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Kameraoptagelser af film i danske biografe~
Fra : Jesper Lund


Dato : 19-07-07 01:12

Overtræder man ophavsretsloven, eller anden dansk lov, hvis man til
privat brug laver en kameraoptagelse af en film som vises i biografen?
Umiddelbart vil jeg mene at §12 i ophavsretsloven giver mulighed for
dette (retten til at fremstille enkelte eksemplarer af et offentliggjort
værk, såfremt dette ikke sker i erhvervsøjemed).

Hvis biografgængeren og biografen skal have indgået en privat aftale om
at der ikke må laves kameraoptagelser (eller smaskes når der spises
popcorn eller whatever), skal dette vel fremgå tilpas tydeligt inden
billetten købes?

I sidste uge blev politiet angiveligt tilkaldt [sic!], fordi
biografpersonalet mente at have spottet et kamera (falsk alarm)
ved en filmfremvisning. En dansk direktør for et filmselskab citeres
her for at kameraoptagelser er "forbudt"
http://www.berlingske.dk/viden/artikel:aid=919626

--
Jesper Lund



 
 
Jubii (19-07-2007)
Kommentar
Fra : Jubii


Dato : 19-07-07 08:38


"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev i en meddelelse
news:469eac7e$0$2108$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Overtræder man ophavsretsloven, eller anden dansk lov, hvis man til
> privat brug laver en kameraoptagelse af en film som vises i biografen?

Nej.
>
> Hvis biografgængeren og biografen skal have indgået en privat aftale om
> at der ikke må laves kameraoptagelser (eller smaskes når der spises
> popcorn eller whatever), skal dette vel fremgå tilpas tydeligt inden
> billetten købes?

En sådan aftale vil vel være et brud på ophavretsloven § 12.
>
> I sidste uge blev politiet angiveligt tilkaldt [sic!], fordi
> biografpersonalet mente at have spottet et kamera (falsk alarm)
> ved en filmfremvisning. En dansk direktør for et filmselskab citeres
> her for at kameraoptagelser er "forbudt"
> http://www.berlingske.dk/viden/artikel:aid=919626

Findes ikke mere, men det er ret almindeligt at folk sidder og optager en
film i biografen med videresalg eller offentligørelse på nettet som formål,
og det er jo forbudt. Det er nok det manden mener. Og opdages folk med et
kamera der filmer løs i en biograf, kan de jo ikke vide det er til privat
brug eller ej.
på denne adresse kan der spørges om ophavsret.:
http://www.infokiosk.dk/sw9463.asp
Hvis svaret uden tvivl er positivt kan man jo tage svaret med i en biograf
og på forhånd fortælle personalet man agter at optage filmen til privat
brug.
Det er jo ærlig snak og man kan evt. blive anvist en plads hvor der ikke
sidder nogen "forstyrende" hoveder foran.

>
> --
> Jesper Lund
>



A R:nen (19-07-2007)
Kommentar
Fra : A R:nen


Dato : 19-07-07 10:06

"Jubii" <gruntsaver@jubii.dk> writes:
> "Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev i en meddelelse
> news:469eac7e$0$2108$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > Overtræder man ophavsretsloven, eller anden dansk lov, hvis man til
> > privat brug laver en kameraoptagelse af en film som vises i biografen?

> Nej.

Det mener jeg også.

> > Hvis biografgængeren og biografen skal have indgået en privat aftale om
> > at der ikke må laves kameraoptagelser (eller smaskes når der spises
> > popcorn eller whatever), skal dette vel fremgå tilpas tydeligt inden
> > billetten købes?

> En sådan aftale vil vel være et brud på ophavretsloven § 12.

Hvad så? Det er jo aftalen der har forrang, § 12 (modsat fx § 37) er
ikke tvingende. Jeg ville nok gå ud fra at en sådan aftale må anses
foreligge pr kutyme, at noget med lyd- og billedoptagelser forbudt
også står på billetter til mange forlystelser skal nærmest betragtes
som ekstra forbrugeroplysning.

Jesper Lund (19-07-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 19-07-07 10:44

A R:nen wrote:

>>> Overtræder man ophavsretsloven, eller anden dansk lov, hvis man
>>> til privat brug laver en kameraoptagelse af en film som vises i
>>> biografen?
>
>> Nej.
>
> Det mener jeg også.

Min interesse for spørgsmålet er alene "akademisk", og den skyldes især
en nylig sag fra Canada, som havde en retstilstand på dette område som
minder om den danske (med diverse forbehold for sammenligning af
ophavsretslove ud fra avisartikler, blogs, o.lign).

Efter voldsom kritik fra USA (amerikansk regering, ikke bare Hollywood),
har det canadiske parlament netop vedtaget C-59 (særlov efter amerikansk
forbillede, jf. nedenfor), som gør det kriminelt at lave
kameraoptagelser i biografen.
http://www.hollywoodreporter.com/hr/content_display/international/news/e3i2b0734edb6e59f2f3c9bc3ed18d318b6
http://www.michaelgeist.ca/content/view/2027/125/

I USA er strafferammen 3-6 år for at lave en kameraoptagelse i biografen
http://en.wikipedia.org/wiki/Family_Entertainment_and_Copyright_Act

Det bliver nok også et issue i EU på et tidspunkt

--
Jesper Lund



Jesper Lund (02-08-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 02-08-07 22:33

Jesper Lund wrote:

> I USA er strafferammen 3-6 år for at lave en kameraoptagelse i
> biografen
> http://en.wikipedia.org/wiki/Family_Entertainment_and_Copyright_Act
>
> Det bliver nok også et issue i EU på et tidspunkt

Jeg faldt over denne artikel i Washington Post om en amerikaner, der
"kom til" at lave en 20-sekunders optagelse af en biograffilm med et
digital kamera (der næppe kan optage ret mange minutters video)
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2007/08/01/AR2007080102398.html
Det ender med at blive en dyr biograftur for hende...

Ifølge NFO sitet nforce.nl var den pågældende film i øvrigt tilgængelig
for download en uge før hun lavede sin lille optagelse, så det er meget
usandsynligt at nogen ville optage [hele] filmen den 17. juli...



Codexx (19-07-2007)
Kommentar
Fra : Codexx


Dato : 19-07-07 10:44

A R:nen wrote:
> "Jubii" <gruntsaver@jubii.dk> writes:
>> "Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev i en meddelelse
>> news:469eac7e$0$2108$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>> Overtræder man ophavsretsloven, eller anden dansk lov, hvis man til
>>> privat brug laver en kameraoptagelse af en film som vises i
>>> biografen?
>
>> Nej.
>
> Det mener jeg også.

Man kunne overveje om ikke der, ihvertfald ved helt nye film, forelå en
formodning for at optagelsen ikke var til privat brug.

Jeg kan dog i lighed med Berlingske og Jepser Lund ikke se hvilken hjemmel
poltiet skulle have til at gribe ind overfor en mulig overtrædelse, eftersom
lov om ophavsret er undergivet privat påtale (ingen mulighed for
beslaglæggelse osv.) retsplejelovens kapitel om bevissikring ved krænkelse
af immaterialrettigheder kan heller ikke anvendes, da der kræves kendelse
fra Fogedretten først.

>>> Hvis biografgængeren og biografen skal have indgået en privat
>>> aftale om at der ikke må laves kameraoptagelser (eller smaskes når
>>> der spises popcorn eller whatever), skal dette vel fremgå tilpas
>>> tydeligt inden billetten købes?
>
>> En sådan aftale vil vel være et brud på ophavretsloven § 12.
>
> Hvad så? Det er jo aftalen der har forrang, § 12 (modsat fx § 37) er
> ikke tvingende. Jeg ville nok gå ud fra at en sådan aftale må anses
> foreligge pr kutyme, at noget med lyd- og billedoptagelser forbudt
> også står på billetter til mange forlystelser skal nærmest betragtes
> som ekstra forbrugeroplysning.

Se
http://www.danske-biografer.dk/Default.aspx?ID=11&M=News&PID=9&NewsID=1660

Der anbefales ihvertfald skiltning. Dog anbefales også at kontakte
politiet......

/Bacher



Jesper Lund (19-07-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 19-07-07 11:01

Codexx wrote:

> Der anbefales ihvertfald skiltning. Dog anbefales også at kontakte
> politiet......

Hvis der er hjemmel til at bortvise personen pga. aftalebrud (rimelig
antagelse), kan de måske ønske politiets tilstedeværelse af præventive
årsager (hvis der bliver slagsmål kan politiet jo tilkaldes, men
spørgsmålet er om politiet rykker ud præventivt for at forhindre den
situation?).

Det er lidt uklart for mig om de 5 bullet points om "camcording" lægger
op til bortvisning eller (civil) anholdelse. De vil gerne se ID, have
personen til at vente i forhallen (på politiet?), og have udleveret
optagelserne. Jeg kan ikke se hvad der forhindrer cammeren i bare at gå,
når han (hun) bliver opdaget?

--
Jesper Lund



Henrik Stidsen (19-07-2007)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 19-07-07 20:20

"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> wrote in
news:469f3651$0$2109$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:

> (hvis der bliver slagsmål kan politiet jo tilkaldes, men
> spørgsmålet er om politiet rykker ud præventivt for at forhindre den
> situation?).

Hvis der er tid rykker de ud for at gelejde din bedstemor over gaden ;)

> Det er lidt uklart for mig om de 5 bullet points om "camcording" lægger
> op til bortvisning eller (civil) anholdelse. De vil gerne se ID, have
> personen til at vente i forhallen (på politiet?), og have udleveret
> optagelserne. Jeg kan ikke se hvad der forhindrer cammeren i bare at gå,
> når han (hun) bliver opdaget?

Civil anholdelse for noget der er underlagt privat påtale - det holder vist
ikke...

--
Henrik Stidsen - http://henrikstidsen.dk/

Jesper Lund (19-07-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 19-07-07 09:34

Jesper Lund wrote:

> En dansk direktør for et filmselskab
> citeres her for at kameraoptagelser er "forbudt"
> http://www.berlingske.dk/viden/artikel:aid=919626

Link til den korrekte artikel
http://www.berlingske.dk/kultur/artikel:aid=919374:fid=100101192



Georg Sluyterman (19-07-2007)
Kommentar
Fra : Georg Sluyterman


Dato : 19-07-07 12:43

Jesper Lund skrev:
> Overtræder man ophavsretsloven, eller anden dansk lov, hvis man til
> privat brug laver en kameraoptagelse af en film som vises i biografen?
> Umiddelbart vil jeg mene at §12 i ophavsretsloven giver mulighed for
> dette (retten til at fremstille enkelte eksemplarer af et offentliggjort
> værk, såfremt dette ikke sker i erhvervsøjemed).
>
> Hvis biografgængeren og biografen skal have indgået en privat aftale om
> at der ikke må laves kameraoptagelser (eller smaskes når der spises
> popcorn eller whatever), skal dette vel fremgå tilpas tydeligt inden
> billetten købes?
>
> I sidste uge blev politiet angiveligt tilkaldt [sic!], fordi
> biografpersonalet mente at have spottet et kamera (falsk alarm)
> ved en filmfremvisning. En dansk direktør for et filmselskab citeres
> her for at kameraoptagelser er "forbudt"
> http://www.berlingske.dk/viden/artikel:aid=919626
>

Jeg har spurgt kulturministeriet, og deres vurdering er, at man gerne må
optage f.eks. en biograffilm til eget forbrug. Dog kan biografen, hvis
de opdager det, smide dig ud (Hvis altså de har regler/skiltning etc.
der forbyder det). Men det vil altså ikke være i strid med ophavsretsloven.

--
Vh. Georg Sluyterman

Georg Sluyterman (19-07-2007)
Kommentar
Fra : Georg Sluyterman


Dato : 19-07-07 13:43

Georg Sluyterman skrev:
> Jeg har spurgt kulturministeriet, og deres vurdering er, at man gerne må
> optage f.eks. en biograffilm til eget forbrug. Dog kan biografen, hvis
> de opdager det, smide dig ud (Hvis altså de har regler/skiltning etc.
> der forbyder det). Men det vil altså ikke være i strid med ophavsretsloven.
>

Jeg har spurgt Johan Schlüter omkring problemstillingen, og fik først at
vide at det måtte man ikke. Da jeg så henviste til §12 i
ophavsretsloven, fik jeg at vide at det ikke var hendes område, og blev
henvist til en anden advokat. Den anden advokat var lidt vævende, og gav
mig, efter hendes egen vurdering, ret i at det måtte man godt, men hun
virkede usikker, og trak også lidt i land senerehen (uden at jeg dog
synes hun kunne argumentere særlig godt for det.).
Jeg ser det som tegn på at udfaldet af vurderingen har væsentlig
betydning for Antipiratgruppens interesser

Jeg blev henvist til en tredie person, som jeg skulle spørge, for at få
et officielt svar fra Antipiratgruppen. Han er på ferie frem til d.
30/7. Jeg vender tilbage, når/hvis jeg får et svar.


Forresten: Mht. skiltning (f.eks. "Der må ikke foretages videooptagelser
i biografsalen"), så er det vel ikke relevant mht. brud på
ophavsretsloven? Det betyder vel højest, at de må smide en ud, hvis man
filmer, selvom der er skiltning der forbyder det.. ?

--
Vh. Georg Sluyterman

Jesper Lund (19-07-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 19-07-07 14:25

Georg Sluyterman wrote:

> Jeg ser det som tegn på at udfaldet af vurderingen har væsentlig
> betydning for Antipiratgruppens interesser

Det tror jeg nu ikke. Problemet er nok snarere at spørgsmålet er lidt
for abstrakt, og derfor er praktisk arbejdende jurister tilbageholdende
med at give en håndfast vurdering (og slet ikke til andre end deres
betalende klienter; du tilbød formentlig ikke at advokatfirmaet Johan
Schlüter kunne sende en regning til standardtakst?)

Det *er* svært at finde en bare nogenlunde rationel begrundelse for at
lave en kameraoptagelse af hele filmen til privatbrug i en biograf
(dermed ikke sagt at det per definition er ophavsretsligt krænkende). Et
par minutter til vennerne på din mobiltelefon er selvfølgelig en anden
sag. Hvis slutresultatet skal være til at holde ud at se på, skal du
have et professionelt videokamera (på grund af forskelle i framerate
mellem biografen og dit kamera, ligesom lysforhold o.lign. ikke er
ideelle i en biograf), og der skal laves en masse efterredigering. Lyden
skal også helst samples fra en anden kilde (teleslynger) end kameraets
mikrofon. Projektet giver langt mere mening (ud fra hvad der er
"rationelt" at gøre), hvis du er medlem af en scene release group, men
så taler vi om tilgængeliggørelse for andre, og det er naturligvis ikke
tilladt jf. §2 i ophavsretsloven.

> Jeg blev henvist til en tredie person, som jeg skulle spørge, for
> at få et officielt svar fra Antipiratgruppen. Han er på ferie
> frem til d. 30/7. Jeg vender tilbage, når/hvis jeg får et svar.

Jeg vil generelt betragte et svar fra Kulturministeriet som mere
"officielt" end en vurdering af en APG advokat. Ingen af parterne er
dommere, som i sidste ende skal fortolke loven, men APGs advokater
repræsenterer de danske biografer (så vidt jeg ved) og ville dermed være
part i en eventuel sag om dette.

--
Jesper Lund



Jesper Lund (19-07-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 19-07-07 14:56

Georg Sluyterman wrote:

> Forresten: Mht. skiltning (f.eks. "Der må ikke foretages
> videooptagelser i biografsalen"), så er det vel ikke relevant
> mht. brud på ophavsretsloven? Det betyder vel højest, at de må
> smide en ud, hvis man filmer, selvom der er skiltning der
> forbyder det.. ?

Du kan ikke "aftale" dig til ekstra overtrædelser af ophavsretsloven, så
misligholdelse af aftalen om ikke at filme kan kun have de normale
aftaleretslige konsekvenser. Det er svært at se andet end bortvisning
(biografen har ikke lidt et tab). Jeg tvivler på at der kan aftales en
konventionalbod på 1 mill kr. el.lign.

--
Jesper Lund



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste