Morten Bjergstrøm wrote:
> Ja vi har jo tidligere her i gruppen haft debatteret politiets DNA-
> register. Hvor bl.a. undertegnede mente, at der var en reel risiko
> for, at DNA-registeret ville erstatte traditionel efterforskning, og
> at man blindt ville stole på, at et match mellem et DNA-spor på
> gerningsstedet og registreret DNA-materiale ville være lig med, at
> man havde fanget gerningsmanden.
>
> Det scenarie er beklageligvis blevet til virkelighed:
>
http://jp.dk/indland/krimi/article1000204.ece
>
> Specielt udtalelsen fra Ove Dahl fra politiets afdeling for
> personfarlig kriminalitet i København er decideret foruroligende, og
> er et udtryk for alvorlig misforståelse af, hvad DNA kan benyttes til
> og ikke nok med det eksisterer der øjensynligt ikke kriminelle kvinder
> selvom vi fra udlandet har set flere eksempler på sager, hvor kvinder
> har begået voldtægter (og naturligvis alle andre former for
> kriminalitet)
>
> Og det på trods af, at der er meget væsentlige usikkerhedsmomenter
> forbundet med DNA-teknikken bl.a.:
> Usikkerheden er med de nyeste teknikker omkring 1:1.000.000 dvs. hvis
> man udelukkende benytter sig af DNA-registeret så vil der være 5-6
> danskere der har samme profil eller med andre ord, at sandsynligheden
> for at man har fat i gerningsmanden er så lav som 1/6-1/5. (Dog ikke
> et væsentligt problem, hvis man brugte andre spor)
>
> Derudover der problematikken omkring, at DNA-materialet kan være
> havnet på gerningsstedet på andre måder.
>
> * Den pågældende kan have været på gerningsstedet før eller efter
> gerningen. DNA-materialet giver ikke information om hvad og hvornår.
>
> * Materialet kan være placeret der af gerningsmanden
>
> * DNA-materialet er ikke ensbetydende med, at der rent faktisk er tale
> om en forbrydelse selvom den forurettede påstår det. Eksempelvis er
> falske voldtægtsanmeldelser ekstremt udbredte
>
>
> Juridisk set må dette være yderst problematisk i forhold til, at der
> ikke må være nogen rimelig tvivl om skyldsspørgsmålet i straffesager,
> og jeg har svært ved at se, hvordan man ikke kan snakke om rimelig
> tvivl alene på baggrund af usikkerheden ved DNA-teknikken.
Jeg tror ikke man skal være bange for DNA usikkerheden, som du skitserer.
DNA kan bruge til at knytte en gerningsmand til et gerningssted. Det er slet
ikke noget bevis i sig selv ligesom det heller aldrig har været det med
fingeraftryk.
Bevares man kan da sagtens dømmes på indicier, men så er der også en
overvejende sandsynlighed for at man har fat i den rigtige forbryder pga.
andre indikationer.
Som en anden skriver, der er endnu ingen, der er dømt udelukkende pga. DNA
profil.
Det vil formentlig også være svært for en anklager at overbevise et
nævningeting om Skyldig - kun på baggrund af DNA.
Mvh. Per