---

Eksisterer der en form for undtagelsestilstand i Danmark, hvor landets
konge/droning/statsminister/regering kan overtage den suveræne ledelse som
enevældige, fx hvis landet bliver invaderet eller en a-bombe bliver sprængt
eller en anden katastrofe.

Jeg spørger fordi jeg er ved at skrive på 3. udgave af Samfundet Omkring Os
(2. udgave er til gratis download), men synes kun at kunne finde frem til at
det sidst er sket i 1944, men det vil da være en fordel, hvis der fx skete
en invasion at folketinget ikke skal samles og debattere om man skal
overgive sig eller kæmpe.

mvh
Kim

--
På DaMat er der masser af gratis hæfter
Din Computer 45 er udkommet
Hent det gratis på www.damat.dk

---

Kim2000 wrote:
> Eksisterer der en form for undtagelsestilstand i Danmark, hvor landets
> konge/droning/statsminister/regering kan overtage den suveræne
> ledelse som enevældige, fx hvis landet bliver invaderet eller en
> a-bombe bliver sprængt eller en anden katastrofe.
>
> Jeg spørger fordi jeg er ved at skrive på 3. udgave af Samfundet
> Omkring Os (2. udgave er til gratis download), men synes kun at kunne
> finde frem til at det sidst er sket i 1944, men det vil da være en
> fordel, hvis der fx skete en invasion at folketinget ikke skal samles
> og debattere om man skal overgive sig eller kæmpe.

Første hit på "undtagelsestilstand" på Google:
http://da.wikipedia.org/wiki/Undtagelsestilstand


--
Med venlig hilsen,

Morten Wartou

---

Morten Wartou wrote:
> Kim2000 wrote:
>> Eksisterer der en form for undtagelsestilstand i Danmark, hvor
>> landets konge/droning/statsminister/regering kan overtage den
>> suveræne ledelse som enevældige, fx hvis landet bliver invaderet
>> eller en a-bombe bliver sprængt eller en anden katastrofe.
>>
>> Jeg spørger fordi jeg er ved at skrive på 3. udgave af Samfundet
>> Omkring Os (2. udgave er til gratis download), men synes kun at kunne
>> finde frem til at det sidst er sket i 1944, men det vil da være en
>> fordel, hvis der fx skete en invasion at folketinget ikke skal samles
>> og debattere om man skal overgive sig eller kæmpe.
>
> Første hit på "undtagelsestilstand" på Google:
> http://da.wikipedia.org/wiki/Undtagelsestilstand

Se også dele af denne artikel, som omhandler den såkaldt forfatningsretlige
nødret, altså eksempelvis hvornår grundlovens frihedsrettigheder kan
tilsidesættes:

http://www.djoef.dk/online/view_artikel?ID=10128&attr_folder=F

/Bacher

---

"Morten Wartou" <morten_removethistoavoidgettingtrashed@wartou.dk> skrev i
en meddelelse news:468d645c$0$93470$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Kim2000 wrote:
>> Eksisterer der en form for undtagelsestilstand i Danmark, hvor landets
>> konge/droning/statsminister/regering kan overtage den suveræne
>> ledelse som enevældige, fx hvis landet bliver invaderet eller en
>> a-bombe bliver sprængt eller en anden katastrofe.
>>
>> Jeg spørger fordi jeg er ved at skrive på 3. udgave af Samfundet
>> Omkring Os (2. udgave er til gratis download), men synes kun at kunne
>> finde frem til at det sidst er sket i 1944, men det vil da være en
>> fordel, hvis der fx skete en invasion at folketinget ikke skal samles
>> og debattere om man skal overgive sig eller kæmpe.
>
> Første hit på "undtagelsestilstand" på Google:
> http://da.wikipedia.org/wiki/Undtagelsestilstand
>
Ja, den har jeg selvfølgelig læst, der står det også at det sidst blev
benyttet i 1944 og at den europæiske menneskeret giver mulighed for dette,
hvis landets eksistens er truet, men hvem overtager? Monarken eller
statslederen?
mvh
Kim

---

Kim2000 skrev:
> Monarken eller statslederen?

Det bliver statsministeren. Monarken har kun betydning som pyntegenstand.

---

"xxxfoo" <xxxfoo@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:468d69f6$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
> Kim2000 skrev:
>> Monarken eller statslederen?
>
> Det bliver statsministeren. Monarken har kun betydning som pyntegenstand.

I praksis ja, men er det ikke formelt monarken der er leder af landets
forsvar?

Hvis landet fx bliver angrebet om 10 år, så ville jeg nu nok også fortrække
Frederik til at styre slaget end Helle eller Lene Espersen....

mvh
Kim

--
På DaMat er der masser af gratis hæfter
Din Computer 45 er udkommet
Hent det gratis på www.damat.dk

---

Kim2000 skrev:

[klip]

> I praksis ja, men er det ikke formelt monarken der er leder af landets
> forsvar?

Nej. Formelt er det statsministeren, jf. grl. 13-14. Disse bestemmelser
benytter sig af et meget subtil trick. Læs bestemmelserne med følgende
for øje: magten følger ansvaret. Disse bestemmelser har den betydning,
at du hver gang du ser ordet kongen i grl. skal du substituere ordet med
regering/regeringsleder også formelt (i hvert fald ift.
lægmandsopfattelsen af ordet).

Men okay, vi taler jo om undtagelses tilstand hvor grundloven ikke
gælder længere. I denne situation er det vel blot den stærkeste, der
bestemmer.

[klip]

> Hvis landet fx bliver angrebet om 10 år, så ville jeg nu nok også fortrække
> Frederik til at styre slaget end Helle eller Lene Espersen....

Jeg foretrækker en diplomat med stor erfaring inden for international
politik og konfliktløsning, egenskaber Frederik næppe kan brøste sig af.

---

xxxfoo wrote:
> Kim2000 skrev:
>
> [klip]
>
>> I praksis ja, men er det ikke formelt monarken der er leder af
>> landets forsvar?
>
> Nej. Formelt er det statsministeren, jf. grl. 13-14. Disse
> bestemmelser benytter sig af et meget subtil trick. Læs
> bestemmelserne med følgende for øje: magten følger ansvaret. Disse
> bestemmelser har den betydning, at du hver gang du ser ordet kongen i
> grl. skal du substituere ordet med regering/regeringsleder også
> formelt (i hvert fald ift. lægmandsopfattelsen af ordet).
>
> Men okay, vi taler jo om undtagelses tilstand hvor grundloven ikke
> gælder længere. I denne situation er det vel blot den stærkeste, der
> bestemmer.

Generelt er emnet egnet til at give hovedpine, det ender jo nemt med at
blive spørgsmålet om hvem der vogter vogterne.....

/Bacher

---

Codexx skrev:

[klip]

> Generelt er emnet egnet til at give hovedpine, det ender jo nemt med at
> blive spørgsmålet om hvem der vogter vogterne.....

Helt enig. Rent logisk giver konstitutionel nødret jo ingen mening,
medmindre den havde hjemmel i en retsædvane af grundlovsrang. Og ifølge
den klassiske definition af en retsædvane: "handlemåde foretaget
almindeligt, stadigt og længe ud fra følelse af at være retlig
forpligtet dertil", så er det vel næppe tilfældet.

---

Kim2000 skrev:
> "xxxfoo" <xxxfoo@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:468d69f6$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
>> Kim2000 skrev:
>>> Monarken eller statslederen?
>> Det bliver statsministeren. Monarken har kun betydning som pyntegenstand.
>
> I praksis ja, men er det ikke formelt monarken der er leder af landets
> forsvar?
>
> Hvis landet fx bliver angrebet om 10 år, så ville jeg nu nok også fortrække
> Frederik til at styre slaget end Helle eller Lene Espersen....
>
Nu går du åbenbart ud fra, at undtagelsestilstand er noget, der
indtræffer, hvis landet bliver angrebet af en gammeldags ydre fjende,
hvilket er nærmest utænkeligt, som verden er i dag. Det var mere
"normalt", som verden så ud i 1864.

Det er langt mere realistisk, at undtagelsestilstand vil blive taget i
anvendelse som led i et rent politisk opgør, f.eks. et middel til at
bevare magten for den siddende regering og dens støtter, under påskud af
f.eks. social uro eller hensyn til landets sikkerhed osv.

Et meget kendt eksempel på en undtagelsestilstand ("krigsretstilstand")
var Polen den 13.12.1981, men det kunne være interessant med flere
eksempler fra nyere tid.

P.t. er det svært at forestille sig, fordi konsensus-partierne (de
parter, der er fælles om den liberalistiske samfundsmodel) kun er uenige
om mindre spørgsmål, men den dag hvor den økonomiske vækst måtte gå i
stå eller en ny økonomisk - eller energikrise bryde ud, kan meget ændres.

Undtagelsestilstand er i virkeligheden ensbetydende med at suspendere
det demokratiske system og især borgernes retssikkerhed og
menneskerettigheder.

Bjarne

---

"Kim2000" skrev

>men hvem overtager? Monarken eller statslederen?

Den eller dem der erklærer undtagelsestilstand.

Hvis Dansk Håndboldforbund mener at det hele går ad helved til, der må gøres
noget, besætter regeringskontorerne, spærrer regeringen inde og lukker
folketinget.
Så erklærer de undtagelsestilstand, og træffer derefter de beslutninger
landet skal ledes efter.
Så har de magten indtil.
Enten nogen andre tager magten fra dem.
Eller de selv overgiver magten til nogen andre.

Når demokratiet sættes ud af kraft er magten hos den der tager den.
En undtagelsestilstand er bare et pænt ord for at "jeg har besluttet at det
er mig der bestemmer".

mvh
Alex Christensen

---

alexbo wrote:
> En undtagelsestilstand er bare et pænt ord for at "jeg har besluttet
> at det er mig der bestemmer".

Ikke enig. En undtagelsestilstand er en lovlig (!) mulighed den siddende
regering har, for at tilsidesætte love (herunder dele af grundloven, bl.a.
ved at suspendere magtens tredeling), for at sikre statens overlevelse. Hvis
"Dansk Håndboldforbund" laver det ovennævnte trick, vil de efterfølgende
kunne straffes (hårdt!) for handlingerne, hvorimod ministrene ikke vil kunne
straffes for at indføre undtagelsestilstand, forudsat de nødvendige
betingelser er til stede.Professor, dr.jur. Henning Koch, har i sin
disputats opstillet en række betingelser, som skal være opfyldt før
statsretlig nødret kan anvendes:

-den bestående normale forfatningsorden skal være gældende statsret,
-der skal eksistere en ekstraordinær situation,
-det skal være et nødvendigt, tjenligt og proportionalt indgreb i
forfatningens ånd,
-det gældende forfatningssystem skal være støttet af den folkelige
retsbevidsthed,
-den endelige prøvelse af det nødretlige indgreb skal i det hele tilkomme
Højesteret.

/Bacher

---

Codexx skrev:
> alexbo wrote:
>> En undtagelsestilstand er bare et pænt ord for at "jeg har besluttet
>> at det er mig der bestemmer".
>
> Ikke enig. En undtagelsestilstand er en lovlig (!) mulighed den siddende
> regering har, for at tilsidesætte love (herunder dele af grundloven, bl.a.
> ved at suspendere magtens tredeling), for at sikre statens overlevelse.

Så er det spørgsmålet, hvordan du definerer "staten".
Hvornår er det nødvendigt at sikre "statens" overlevelse?

> Hvis
> "Dansk Håndboldforbund" laver det ovennævnte trick, vil de efterfølgende
> kunne straffes (hårdt!) for handlingerne, hvorimod ministrene ikke vil kunne
> straffes for at indføre undtagelsestilstand, forudsat de nødvendige
> betingelser er til stede.Professor, dr.jur. Henning Koch, har i sin
> disputats opstillet en række betingelser, som skal være opfyldt før
> statsretlig nødret kan anvendes:
>
> -den bestående normale forfatningsorden skal være gældende statsret,
Hvad betyder dette konkret?
> -der skal eksistere en ekstraordinær situation,
Det vil der naturligvis altid gøre
> -det skal være et nødvendigt, tjenligt og proportionalt indgreb i
> forfatningens ånd,
Det vil det altid være ifølge den, der gennemfører det
> -det gældende forfatningssystem skal være støttet af den folkelige
> retsbevidsthed,
Denne retsbevidsthed kan kun dokumenteres ved hjælp af valghandlinger
som jo netop suspenderes ved undtagelsestilstand
> -den endelige prøvelse af det nødretlige indgreb skal i det hele tilkomme
> Højesteret.

Som i denne situation får rent politiske magtbeføjelser.
Som det mig bekendt er sket i andre lande, hvor der har været gennemført
undtagelsestilstand eller nødret, f.eks. Chile.

Bjarne

---

Bjarne wrote:
> Codexx skrev:
>> alexbo wrote:
>>> En undtagelsestilstand er bare et pænt ord for at "jeg har besluttet
>>> at det er mig der bestemmer".
>>
>> Ikke enig. En undtagelsestilstand er en lovlig (!) mulighed den
>> siddende regering har, for at tilsidesætte love (herunder dele af
>> grundloven, bl.a. ved at suspendere magtens tredeling), for at sikre
>> statens overlevelse.
>
> Så er det spørgsmålet, hvordan du definerer "staten".

Lovgivende, udøvende og dømmende magt, jf. GRL § 3.

> Hvornår er det nødvendigt at sikre "statens" overlevelse?

Ved alvorlig fare for minimum en af de tre ovenstående institutioner. Det
siger sig selv, at faren skal rette sig mod instiutionerne i deres helhed,
en trussel om angreb på byretten i Østre Bøvelse, eller et enkelt medlem af
Folketinget, er næppe tilstrækkeligt, men en trussel om angreb på samtlige
byretter, eller større dele af Folketinget, vil være nok.

>> -den bestående normale forfatningsorden skal være gældende statsret,
> Hvad betyder dette konkret?

Det er jeg ikke helt sikker på....

>> -der skal eksistere en ekstraordinær situation,
> Det vil der naturligvis altid gøre

Nej, det vil der ikke. Det gør der f.eks. ikke lige nu.

>> -det skal være et nødvendigt, tjenligt og proportionalt indgreb i
>> forfatningens ånd,
> Det vil det altid være ifølge den, der gennemfører det

Muligvis, men Højesteret har som sagt prøvelsesret.

>> -den endelige prøvelse af det nødretlige indgreb skal i det hele
>> tilkomme Højesteret.
>
> Som i denne situation får rent politiske magtbeføjelser.
> Som det mig bekendt er sket i andre lande, hvor der har været
> gennemført undtagelsestilstand eller nødret, f.eks. Chile.

Du har ret i at man i sådanne situationer kun med besvær kan skille ret og
politik ad.

/Bacher

---

Codexx skrev:

[klip]

> Professor, dr.jur. Henning Koch, har i sin disputats opstillet en
> række betingelser, som skal være opfyldt før statsretlig nødret kan
> anvendes:

Blot fordi en københavnsk professor skriver en afhandling i statsret er
det ikke ensbetydende med, at den fastlår gældende ret, eller, hvad der
er nok er mere præcist beskriver forholdet, at det som vedkommende
hitter på, bliver gældende ret. Når det kommer til statsret disputatser
på Københavns Universitet, synes der at være en tendens til at komme med
konklusioner, der aldrig er set før i teorien eller ligefrem går imod
alt hvad man tidligere mente, samtidig med at afhandling kaldes
retsdogmatisk.

Disse betingelser der nævnes forekommer for det første at have særdeles
tynd retskildemæssig dækning, og for det andet, at benytte temmelig
inoperationelle begreber såsom, "ekstraordinær situation",
"forfatningens ånd", "den folkelige retsbevisthed". Det eneste
operationelle begreb er højesterets mulighed for at efterprøvelse.

Istedet for at hitte på en masse betingelser, mener jeg det ville være
mere realistisk blot at konstatere, at grundloven selvsagt altid gælder,
men under visse omstændigheder vil konkrete grundlovsbrud ikke blive
pådømt. Så er det op til domstolene at vurdere forholdet, når det kommer
til prøvelse.

[klip]

> -den bestående normale forfatningsorden skal være gældende statsret,

Det vil sige grundloven fortsætter med at gælder, eller ....?

> -der skal eksistere en ekstraordinær situation,

Hvad er det?

> -det skal være et
> nødvendigt, tjenligt og proportionalt indgreb i forfatningens ånd,

Forfatningens ånd hvad er det.

> -det gældende forfatningssystem skal være støttet af den folkelige
> retsbevidsthed,

Uhaaaa retsbevidstheden, og så tilmed den "folkelige". Hvis internering
af samtlige muslimer i landet var støttet af lang flertallet af
befolkningen pga. af terrorangreb, ville det så være lovligt Koch's
regel om konstitutionel nødret.

> -den endelige prøvelse af det nødretlige indgreb skal
> i det hele tilkomme Højesteret.

Oplagt. Men de kan vel ikke vurdere selve handlingen, da grundloven er
suspenderet, de må vel begrænse sig til at vurdere om omstændighederne
iøvrigt gjorde suspension nødvendigt, eller?

---

xxxfoo wrote:
> Codexx skrev:
>
> [klip]
>
>> Professor, dr.jur. Henning Koch, har i sin disputats opstillet en
>> række betingelser, som skal være opfyldt før statsretlig nødret kan
>> anvendes:
>
> Blot fordi en københavnsk professor skriver en afhandling i statsret
> er det ikke ensbetydende med, at den fastlår gældende ret, eller,
> hvad der er nok er mere præcist beskriver forholdet, at det som
> vedkommende hitter på, bliver gældende ret.

Jeg er ikke uenig, men det lader dog til at hans konklusion er nogenlunde
anerkendt ved KU, der refereres f.eks. direkte til ham i denne
rettevejledning: http://www.jur.ku.dk/Ressources/ecp/ec_2/offret02ss.pdf og
den bliver også anvendt i den artikel jeg linkede til tidligere i tråden
(bemærk at forfatteren er/var ansat i Justitsministeriets statsretskontor).
Hvad mener Germer om sagen?

> Når det kommer til
> statsret disputatser på Københavns Universitet, synes der at være en
> tendens til at komme med konklusioner, der aldrig er set før i
> teorien eller ligefrem går imod alt hvad man tidligere mente,
> samtidig med at afhandling kaldes retsdogmatisk.

Hehehe. Jeg tror Jens Peter Christensen ville klappe i sine små fede
dommerhænder hvis han læste ovenstående, han er svjh. af samme opfattelse,
hvilket bl.a. kan ses i hans anmeldelse af Kirsten Ketschers disputats i
UfR. Det ser også ud til han har anmeldt Koch's afhandling (Juristen; (9):
353-357, 1994) det ville sikkert være underholdende læsning.

> Disse betingelser der nævnes forekommer for det første at have
> særdeles tynd retskildemæssig dækning, og for det andet, at benytte
> temmelig inoperationelle begreber såsom, "ekstraordinær situation",
> "forfatningens ånd", "den folkelige retsbevisthed". Det eneste
> operationelle begreb er højesterets mulighed for at efterprøvelse.

Tilgengæld er de så løst formuleret at det vel er svært at være direkte
uenig....

>> -det gældende forfatningssystem skal være støttet af den folkelige
>> retsbevidsthed,
>
> Uhaaaa retsbevidstheden, og så tilmed den "folkelige". Hvis
> internering af samtlige muslimer i landet var støttet af lang
> flertallet af befolkningen pga. af terrorangreb, ville det så være
> lovligt Koch's regel om konstitutionel nødret.

Tjah, Koch's har i sin afhandling vist netop sagt "god" for interneringen af
DKP'er under besættelsen, men alle andre betingelser skal jo stadig være
opfyldt.

>> -den endelige prøvelse af det nødretlige indgreb skal
>> i det hele tilkomme Højesteret.
>
> Oplagt. Men de kan vel ikke vurdere selve handlingen, da grundloven er
> suspenderet, de må vel begrænse sig til at vurdere om omstændighederne
> iøvrigt gjorde suspension nødvendigt, eller?

Der må vel sondres mellem det tilfælde at sagen anlægges mens der består en
undtagelsestilstand/statslig krise, og det tilfælde hvor sagen anlægges
efterfølgende, hvor alt er normalt? Men det er klart at såfremt Højesteret
ikke efterfølgende kan kritisere en suspension af dele af grundloven,
såfremt den finder at der lovligt kunne ivæksættes en undtagelsestilstand.

/Bacher

---

Codexx skrev:

[klip]

> Hvad mener Germer om sagen?

Jeg mener, at der er en fodnote eller sidebemærkning et sted i hans bog,
hvor han skriver noget i retning af, at det netop er i ekstreme
situationer at grundloven skal vise sin styrke, eller et eller andet i
den dur.

[klip]

> Hehehe. Jeg tror Jens Peter Christensen ville klappe i sine små fede
> dommerhænder hvis han læste ovenstående, han er svjh. af samme opfattelse,
> hvilket bl.a. kan ses i hans anmeldelse af Kirsten Ketschers disputats i
> UfR. Det ser også ud til han har anmeldt Koch's afhandling (Juristen; (9):
> 353-357, 1994) det ville sikkert være underholdende læsning.

Jeg har ikke læst den. Men det er i hvert fald underholdende at læse
Jens Peter Christensens anmeldelse (ugeskriftet)af Henrik Palmer Olsen
en disputats om magtfordelingslæren. Eller Henning koch's kritik
(ugeskriftet) af denne anmeldelse. Eller, hvis vi skal gå længere
tilbage, Alf Ross's anmeldelse (ugeskriftet) af Peter Germer's disputats
om ytringsfrihed. Eller Peter Germer's anmeldelse (ugeskriftet) af Jens
Peter Christensen doktordisputats om ministeransvar.

De hader vist alle hinanden.

[klip]

> Tjah, Koch's har i sin afhandling vist netop sagt "god" for interneringen af
> DKP'er under besættelsen, men alle andre betingelser skal jo stadig være
> opfyldt.

Ja, det blev jo også godkendt af Højesteret. Jeg synes, man skal være
varsom med at udlede for meget af denne dom, da man ved
grundlovsændringen i 1953 netop strammede op på § 71.

Den berømte højesteretssagfører Carl Madsen, som var blandt de
internerede, sagde vist engang, at grundloven var en mærkelig lov, når
man har brug for den, træder den ud af kraft.

[klip]

> Der må vel sondres mellem det tilfælde at sagen anlægges mens der består en
> undtagelsestilstand/statslig krise, og det tilfælde hvor sagen anlægges
> efterfølgende, hvor alt er normalt?

Vil man efter Koch's regel kunne anlægge sagen under krisen?

---

xxxfoo skrev:

Glem Koch's regel, efter en smule søgning i Grundloven ser det
pludseligt ud som om, at grundloven fra 1953 står pivåben for interneringer.

Se Grundlovens § 23:

§ 23. I særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når folketinget ikke
kan samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod
grundloven og altid straks efter folketingets sammentræden skal
forelægges dette til godkendelse eller forkastelse.

Se så Grundlovens § 85:

§ 85. For forsvarsmagten er de i §§ 71, 78 og 79 givne bestemmelser kun
anvendelige med de indskrænkninger, der følger af de militære loves
forskrifter.

Nu er det jo sjældent, at folketinget ikke kan samles i særdeles
påtrængende tilfælde, men skulle det ske, kan
statsministeren/forsvarsministeren blot udstede en lov om militærets
anholdelsesmuligheder, der giver adgang til internering af alle borgere
alene på grundlag af farve, tro, køn osv... Jeg håber jeg forstår
reglerne forkert.

---

Kim2000 skrev:

[klip]

> Jeg spørger fordi jeg er ved at skrive på 3. udgave af Samfundet Omkring Os
> (2. udgave er til gratis download), men synes kun at kunne finde frem til at
> det sidst er sket i 1944, men det vil da være en fordel, hvis der fx skete
> en invasion at folketinget ikke skal samles og debattere om man skal
> overgive sig eller kæmpe.

Linket til wikipedia givet andet steds i tråden giver et godt overblik.
Jeg tror dog man skal være varsom med sætningen "Det er dog blandt
jurister en almindelig antagelse ...."

Professor Germer i Statsforfatningsret fra Aarhus Universitet er vist
kritisk over for den antagelse, så vidt jeg husker.

Under alle omstændigheder synes jeg ikke det er holdbart, at fortolke en
grundsætning om Konstitutionel nødret i overstemmelse med Art. 15 i
EMRK, da EMRK trods alt kun er på lovs niveau. En grundsætning, der kan
sætte grundloven ud af kraft, må vel logisk set have grundlovsrang.

Det er nok temmelig usikkert hvor vidtrækkende denne grundsætning er, og
den kan formentlig ikke analyseres ex ante helt løsrevet fra almindelige
politiske holdninger.