---

Hej i kloge mennesker.

Jeg er pt. ikke gift men tænker på at fri til min kæreste. Jeg har en datter
på 17 år fra et tidligere forhold min kæreste har ikke børn og vi har ingen
sammen, hun har søskende og sine forældre. Mit spørgsmål er så hvordan
forholder det sig mht. at arve hvis en af os skulle gå hen og dø. Det skulle
helst laves sådan at der ikke var nogle der arvede, før begge parter var
væk. Er det mulig ?
Vi vil helst sikre os så godt som man nu kan, så det ikke kom til at skulle
gå fra hus og hjem fordi der skulle udbetales arv til en af parterne.
Hvordan sikre man sig ?

Mvh Lasse

---

Lasse skrev:
> Det skulle
> helst laves sådan at der ikke var nogle der arvede, før begge parter var
> væk. Er det mulig ?

Nej det kan man ikke. Særbørn har krav på arv så snart deres biologiske
forælder er væk - de har ingen pligter overfor den ikke-biologiske
ægtefælle.

Som udgangspunkt arver barnet/børnene 2/3 af tvangsarven, mens
længstlevende ægtefælle arver 1/3. Tvangsarven er halvdelen af den
samlede arv. Den anden halvdel kan afdøde disponere over via testamente.
Herunder et eksempel med tal - for nemhed skyld er alle tal angivet i
tolvte-dele.

Vi har et ægtepar hr X og fru Y. Der er et særbarn (B), som X har fra et
tidligere forhold.

Nu dør X. Nu skal vi begrænse barnets arv mest muligt, så ægtefællen
arver mest muligt.

Ud af parrets samlede formue tilhører halvdelen X og den anden halvdel
tilhører Y. Det vil sige at X' samlede formue er på 6/12. Denne arv skal
nu fordeles.

Via testamente kan X selv fordele halvdelen af sin formue, altså
halvdelen af de 6/12. Det giver 3/12, som han testamenterer til Y.


De andre 3/12 er tvangsarven. Tvangsarven skal fordeles med 1/3 til
konen (Y) og 2/3 til livsarvinger (barnet). Det betyder altså, at
tvangsarven deles i tre lige store portioner, hvor Y får den ene og B de
to andre. Y får altså 1/12 og B 2/12.


Samlet resultat bliver altså:
B får 2/12 (tvangsarven) = 1/6 af den samlede formue.
Y får: 6/12 (hendes egen andel) + 3/12 (fra testamentet) samt 1/12
(tvangsarven) =5/6 af den samlede formue.


Det ville ikke gøre nogen forskel, selvom X og Y måske også havde fælles
børn. Jvf. Arvelovens §8 og 9 kan længstlevende ægtefælle nemlig sidde i
uskiftet bo i forhold til fællesbørn... dvs. fællesbørn har ikke krav på
noget, før den længstlevende forælder er lagt i jorden.


Havde X og Y levet papirløst sammen, havde situationen været lidt
anderledes. I sådanne tilfælde eksisterer begrebet fælleseje nemlig ikke
som udgangspunkt... kun ting, som parterne har købt i fællesskab skal
deles ved den enes død. Igen kan X via testamente bestemme over
halvdelen af sin formue, mens den anden halvdel (tvangsarven)
udelukkende tilfalder B. Den papirløse frue Y har ikke krav på
tvangsarv, ejheller kan hun sidde i uskiftet bo med eventuelle fællesbørn.

Regnestykket ser da således ud:


B får 3/12 (tvangsarven) = 3/12 = 1/4
Y får 6/12 af parternes fælles formue (hendes egen andel) + 3/12
(testamentet) = 9/12 = 3/4


Hvis du ikke kan finde på andre årsager til at falde på knæ foran den
udkårne, kan ovenstående altid bruges som en god, omend lidt uromantisk
årsag til at gifte sig....



--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

Jesper Brock skrev:

[klip]

> De andre 3/12 er tvangsarven. Tvangsarven skal fordeles med 1/3 til
> konen (Y) og 2/3 til livsarvinger (barnet). Det betyder altså, at
> tvangsarven deles i tre lige store portioner, hvor Y får den ene og B de
> to andre. Y får altså 1/12 og B 2/12.

Der er vist lavet nye regler, se § 5, stk. 1 og § 10 i

http://147.29.40.90/_LINK_0/0&ACCN/A20070051530

[klip]

> Det ville ikke gøre nogen forskel, selvom X og Y måske også havde fælles
> børn. Jvf. Arvelovens §8 og 9 kan længstlevende ægtefælle nemlig sidde i
> uskiftet bo i forhold til fællesbørn... dvs. fællesbørn har ikke krav på
> noget, før den længstlevende forælder er lagt i jorden.

Se § 17 i den henviste lov.

---

"xxxfoo" <xxxfoo@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:468b7915$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
> Der er vist lavet nye regler, se § 5, stk. 1 og § 10 i
>
> http://147.29.40.90/_LINK_0/0&ACCN/A20070051530

Du skal være opmærksom på, at den version af arveloven, du henviser til,
først træder i kraft 1. janar 2008.

/Karina

---

Karina og Christian skrev:

[klip]

> Du skal være opmærksom på, at den version af arveloven, du henviser til,
> først træder i kraft 1. janar 2008.

Ja, det er rigtig, men jeg tror ikke spørgeren er interesseret i regler,
der sikkert ikke gælder, når han bliver gift. Det kan selvfølgelig være
han regner med at blive gift og dø og inden årets udgang.

---

"xxxfoo" <xxxfoo@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:468b89ec$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
> Ja, det er rigtig, men jeg tror ikke spørgeren er interesseret i regler,
> der sikkert ikke gælder, når han bliver gift. Det kan selvfølgelig være
> han regner med at blive gift og dø og inden årets udgang.

Formentlig ikke. Men nu er det ikke sådan, at folk altid dør på det
tidspunkt, de lige har "regnet" med. Hvorom alting er, så er det mest
juridisk korrekt at gøre spørgeren opmærksom på, at der er tale om
fremtidigt gældende regler.

/Karina

---

Karina og Christian skrev:

[klip]

> Formentlig ikke. Men nu er det ikke sådan, at folk altid dør på det
> tidspunkt, de lige har "regnet" med. Hvorom alting er, så er det mest
> juridisk korrekt at gøre spørgeren opmærksom på, at der er tale om
> fremtidigt gældende regler.

ja, formentlig. Jeg tænkte nu først og fremmest på at give et svar,
spørgeren kunne bruge til noget.

---

"xxxfoo" <xxxfoo@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:468b9a12$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
[klip]
> ja, formentlig. Jeg tænkte nu først og fremmest på at give et svar,
> spørgeren kunne bruge til noget.

Det ene udelukker ikke det andet - nok snarere tværtimod. Et svar er først
rigtig brugbart, når de præmisser, der lægges til grund for det, er gjort
spørgeren klar. Men vi snakker detaljer, og den slags har sjældent gang på
jorden i denne gruppe.

/Karina

---

Karina og Christian skrev:

[klip]

> Det ene udelukker ikke det andet - nok snarere tværtimod. Et svar er først
> rigtig brugbart, når de præmisser, der lægges til grund for det, er gjort
> spørgeren klar. Men vi snakker detaljer, og den slags har sjældent gang på
> jorden i denne gruppe.

Ærlig talt, nu skrev han jo ikke, at de skulle giftes inden årets
udgang, men han har ikke engang friet endnu, så min eneste fejl er
egentlig at antage, at de ikke skulle giftes før efter årets udgang.

Hvis denne antagelse holder, så mener jeg, at der rimelig oplagt, at
spørgeren er flintrende ligeglad med arveregler, der ophører inden årets
udgang.

Hvis antagelsen holder, kan man vel endda sætte spørgsmålstegn ved om
det overhovedet er juridisk ukorrekt ikke at nævne disse regler. De er
vel i bedste fald irrelevante for det, der bliver spurgt om.

---

"xxxfoo" <xxxfoo@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:468ba2c6$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
[klip]
> Ærlig talt, nu skrev han jo ikke, at de skulle giftes inden årets udgang,
> men han har ikke engang friet endnu, så min eneste fejl er egentlig at
> antage, at de ikke skulle giftes før efter årets udgang.

Jeg er enig. Det ved vi ikke noget om. Derfor er man nødt til at få dette
spørgsmål afklaret. Alternativt informere spørgeren om de forudsætninger,
man har lagt til grund for sit svar. Det sidste er vist afklaret nu.

/Karina

---

Jesper Brock wrote:

Ægteskab:

> B får 2/12 (tvangsarven) = 1/6 af den samlede formue.
> Y får: 6/12 (hendes egen andel) + 3/12 (fra testamentet) samt 1/12
> (tvangsarven) =5/6 af den samlede formue.

Parpirløst (dog med testamente):
> B får 3/12 (tvangsarven) = 3/12 = 1/4
> Y får 6/12 af parternes fælles formue (hendes egen andel) + 3/12
> (testamentet) = 9/12 = 3/4
>
> Hvis du ikke kan finde på andre årsager til at falde på knæ foran den
> udkårne, kan ovenstående altid bruges som en god, omend lidt uromantisk
> årsag til at gifte sig....

Altså 1/12 af fællesformuen.

Hvad hvis det er Y, som går bort, får B så noget som helst?

Og får X så halvdelen af tvangsarven, eller er det Y's forældre, der så
tilgodeses med 1/6?

Eller er det kun i tilfælde af at X dør senere?
--
Ingen signatur her!

---

"H. Bojer" <post@modtages.ikke> skrev i en meddelelse
news:f6fu2m$3th$1@news.net.uni-c.dk...
> Hvad hvis det er Y, som går bort, får B så noget som helst?

B arver ikke Y, - det gør kun X.

/Per

---

Lasse skrev:

[klip]

> Det skulle helst laves sådan at der ikke var nogle der arvede, før
> begge parter var væk. Er det mulig?

Det er muligt, men det afhænger helt af dit særbarns velvilje på
skiftet, hvis du dør først. Hvis din kone dør først, er der ingen problemer.

[klip]

> Vi vil helst sikre os så godt som man nu kan, så det ikke kom til at
> skulle gå fra hus og hjem fordi der skulle udbetales arv til en af
> parterne. Hvordan sikre man sig?

Hvis hun dør uden at i har fællesbørn (dvs. uden hun har livsarvinger)
arver du alt, som tilbage efter skiftet, efter almindelige regler, jf.
Arvelovens § 9.

Hvis du dør uden fællesbørn (efterlader kun din ene særlivsarving), så
arver din kone halvdelen af, hvad der er tilbage efter skiftet, jf. § 9,
og barnet arver den anden halvdel, jf. § 1

I kan lave testamener, hvor i sikre hinanden mest muligt, således at din
livarving højst kan modtage 1/4 ad, hvad der er tilbage efter skiftet,
dog kan arvelodet kun begrænses til en værdi af 1.000.000 kr, jf.
Arvelovens § 5, stk. 1 og 2.

Din længstlevende kone kan få lov til at sidde i uskiftet bog af dit
særbarn, jf. arvelovens § 18. Men et sådan samtykke kan vist ikke gives
før skiftet.

---

xxxfoo wrote:
> Lasse skrev:
>
> [klip]
>
>> Det skulle helst laves sådan at der ikke var nogle der arvede, før
>> begge parter var væk. Er det mulig?
>
> Det er muligt, men det afhænger helt af dit særbarns velvilje på
> skiftet, hvis du dør først. Hvis din kone dør først, er der ingen
> problemer.
> [klip]
>
>> Vi vil helst sikre os så godt som man nu kan, så det ikke kom til at
>> skulle gå fra hus og hjem fordi der skulle udbetales arv til en af
>> parterne. Hvordan sikre man sig?
>
> Hvis hun dør uden at i har fællesbørn (dvs. uden hun har livsarvinger)
> arver du alt, som tilbage efter skiftet, efter almindelige regler, jf.
> Arvelovens § 9.
>
> Hvis du dør uden fællesbørn (efterlader kun din ene særlivsarving), så
> arver din kone halvdelen af, hvad der er tilbage efter skiftet, jf. §
> 9, og barnet arver den anden halvdel, jf. § 1
>
> I kan lave testamener, hvor i sikre hinanden mest muligt, således at
> din livarving højst kan modtage 1/4 ad, hvad der er tilbage efter
> skiftet, dog kan arvelodet kun begrænses til en værdi af 1.000.000 kr, jf.
> Arvelovens § 5, stk. 1 og 2.
>
> Din længstlevende kone kan få lov til at sidde i uskiftet bog af dit
> særbarn, jf. arvelovens § 18. Men et sådan samtykke kan vist ikke
> gives før skiftet.

Jeg takker alle for svar det har bragt lidt klarhed over det hele, der skal
i hvertfald laves testamente.

Mvh Lasse

---

"Lasse" <CCCP@CCCP.CP> skrev i en meddelelse
news:468ba8d5$0$2300$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> xxxfoo wrote:
>> Lasse skrev:
>>
>> [klip]
>>
>>> Det skulle helst laves sådan at der ikke var nogle der arvede, før
>>> begge parter var væk. Er det mulig?
>>
>> Det er muligt, men det afhænger helt af dit særbarns velvilje på
>> skiftet, hvis du dør først. Hvis din kone dør først, er der ingen
>> problemer.
>> [klip]
>>
>>> Vi vil helst sikre os så godt som man nu kan, så det ikke kom til at
>>> skulle gå fra hus og hjem fordi der skulle udbetales arv til en af
>>> parterne. Hvordan sikre man sig?
>>
>> Hvis hun dør uden at i har fællesbørn (dvs. uden hun har livsarvinger)
>> arver du alt, som tilbage efter skiftet, efter almindelige regler, jf.
>> Arvelovens § 9.
>>
>> Hvis du dør uden fællesbørn (efterlader kun din ene særlivsarving), så
>> arver din kone halvdelen af, hvad der er tilbage efter skiftet, jf. §
>> 9, og barnet arver den anden halvdel, jf. § 1
>>
>> I kan lave testamener, hvor i sikre hinanden mest muligt, således at
>> din livarving højst kan modtage 1/4 ad, hvad der er tilbage efter
>> skiftet, dog kan arvelodet kun begrænses til en værdi af 1.000.000 kr,
>> jf.
>> Arvelovens § 5, stk. 1 og 2.
>>
>> Din længstlevende kone kan få lov til at sidde i uskiftet bog af dit
>> særbarn, jf. arvelovens § 18. Men et sådan samtykke kan vist ikke
>> gives før skiftet.
>
> Jeg takker alle for svar det har bragt lidt klarhed over det hele, der
> skal i hvertfald laves testamente.
>
> Mvh Lasse

Var det ikke en løsning at din kommende kone adopterede dit barn (hvis
muligt og selvf her forudsat at du har forældremyndigheden over hende og den
biologiske moder er ude af billedet) i sådanne tilfælde skal man vel ikke
spørge for at sidde i uskiftet bo, eller?, dette også skrevet for selv at få
klarhed over om det var en mulig løsning for en bekendt for mig med samme
prob

---

Henning S Christiansen skrev:

> Var det ikke en løsning at din kommende kone adopterede dit barn (hvis
> muligt og selvf her forudsat at du har forældremyndigheden over hende og den
> biologiske moder er ude af billedet) i sådanne tilfælde skal man vel ikke
> spørge for at sidde i uskiftet bo, eller?, dette også skrevet for selv at få
> klarhed over om det var en mulig løsning for en bekendt for mig med samme
> prob

Den løsning duer jo kun med accept fra den forælder, der ikke har
forældremyndigheden (medmindre der er tale om et af de få særtilfælde
hvor en domstol vil tilsidesætte denne forælders protest). Det er jo
ikke alle forældre, der ønsker at opgive deres barn, selvom forholdet
til den anden forælder ikke holdt... og gudskelov da for det.

Men ellers jo, det er en løsning. Ved adoption indtræder den adopterede
med samme rettigheder, som hvis der var tale om et fællesbarn - og
mister samtidig rettigheder i forhold til den forælder, som nu ikke
længere skal være forælder.




--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk