------------
17-årig pige besatte kjolebutik
23-06-07: 08:57 | af: jely
I protest mod at skrædderen ikke kunne levere den perfekte gallakjole,
demonstrerede den 17-årig Katja Kuhr i går i butikken Fest & Dans i
Roskilde. Politiet måtte fjerne hende, skriver DAGBLADET Roskilde.
"Jeg gik ned i forretningen igen for at få de penge, jeg har betalt i
depositum. Dem kunne jeg ikke få, fik jeg at vide, men jeg blev
siddende, indtil jeg fik mine penge tilbage," siger hun. Kuhr havde
bestilt drømmekjolen til en gallafest, men selv om skrædderen havde to
måneder at gøre arbejdet færdigt i, nåede han det ikke.
Derfor måtte en grædefærdig Katja Kuhr tage til fest i en af sine
almindelige kjoler. Selv om hun ikke har fået nogen vare, kan hun ikke
få sit depositum tilbage, og det, synes hun, er urimeligt, og i går
"besatte" hun så skrædderens forretning, indtil hun blev fjernet af
politiet.
-------------
fra tv2nyhederne.
skrædderen har vidst at kjolen skulle bruges på en bestemt dato og ikke
kunne levere.
Det er sgu da et klokkeklart eksempel på købelovens 74 stk 2.
Kunden bør da helt klart få sine penge igen eller hvad?
--
med venlig hilsen
www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.